Palmesøndag 20. marts 2016

Transkript

1 Kl Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse, efter at Jesus var opstanden og faret til himmels, og disciplene havde modtaget Helligånden, kunne de forstå den dybere mening. Det var kun i tilbageblik disciplene kunne forstå hvad der lå bag alt hvad Jesus sagde og gjorde. Det kan nemlig kun forstås af dem som hører om Jesus og tror på at han er Guds Søn, der kom til jorden som vores frelser. 1

2 Kvinden der salvede Jesus var søster til Lazarus, som Jesus havde opvakt fra de døde. Hun forstod nok heller ikke den dybere mening med det hun gjorde. Men meningen var god nok. For hun gjorde det af kærlighed til Jesus og af hengivenhed over for ham. Hun var Jesus dybt taknemlig for at han havde givet hendes bror livet tilbage. Martha og Maria havde jo troet at Jesus var kommet for sent, dengang de havde sendt bud efter ham, da deres bror Lazarus var syg. Men for Gud er intet umuligt! Jesus var først kommet et par dage efter at Lazarus var død og begravet, men det var alligevel ikke for sent. For Gud er det aldrig for sent! Jesus havde gjort sit største under ved at kalde Lazarus ud af graven, tre dage efter at han var blevet begravet! Tidligere havde Jesus gjort flere andre undere. Nogle af dem ved vi ikke noget om, for dem er der ikke skrevet noget om. Men i Johannes-evangeliet har vi samlet syv undere, som også kaldes syv tegn. Underne kaldes tegn, fordi de viser hvem Jesus er, og de er alle sammen blevet skrevet ned med det ene formål at kalde mennesker til tro på Jesus. Johannes skrev dem ned for at alle der hørte om dem skulle tro at Jesus er Kristus, Guds søn, og derved have liv i hans navn. Derfor var Jesu syvende og sidste tegn meget passende et livstegn! Opvækkelsen af Lazarus var et tegn på at Gud gennem Jesus ville give mennesker liv, evigt liv. Det var jo også det han sagde til Martha, da han kom til Bethania: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du det?" (Joh. 11,25-26) Det springende punkt, det afgørende spørgsmål, var om hun troede det. Det samme spørgsmål lyder til alle der hører om Jesus: Tror du det? Og gør du det, så kan du være vis på at du har livet, det evige liv. Det er der slet ingen tvivl om. I evangeliet lyder det ganske klart og entydigt: "Den der tror på Sønnen har evigt liv." (Joh. 3,36) Hele vejen igennem evangeliet går det gradvist op for læseren (eller tilhøreren) hvem Jesus er. Tegnene viser hvem han er. Lidt efter lidt tegner sig der et billede af Jesus. 2

3 Det første tegn gjorde han ved brylluppet i i den lille landsby Kana i Galilæa. Det var dér hvor brudeparret kom i forlegenhed, fordi gæsterne havde taget lidt for rigeligt for sig af de våde varer. Vinen var sluppet op før tiden. Nu var gode råd dyre. Jesu mor vidste at hendes søn kunne hjælpe, selv om han i første omgang afviste hende, da hun sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus affærdigede hende ved at sige: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Trods det gik Maria hen til tjenerne og sagde til dem: "Gør hvad som helst han siger til jer!" Så selv da han ville have dem til at fylde de kæmpestore stenkar, der blev brugt til de jødiske renselsesceremonier, da gjorde de hvad han bad dem om. De fyldte karrene helt op, og da der så blev øst af dem, viste det sig at vandet var blevet til den bedste vin man kunne tænke sig! Evangelisten Johannes slutter med at sige at Jesus derved gjorde begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og at hans disciple troede på ham. (Joh. 2,1-11) Sit andet tegn gjorde Jesus i Galilæa ved at helbrede den kongelige embedsmands søn. Embedsmanden opsøgte Jesus og bad ham om at komme til Kapernaum for at helbrede hans søn, men Jesus sagde blot til ham: "Gå hjem, din søn lever." Og manden troede Jesus på hans ord og gik! På vej hjem mødte han sine tjenere og fik at vide at drengen var blevet rask på det tidspunkt hvor Jesus havde sagt det! (Joh. 4,43-54) Tænk hvor stort og vidunderligt! Jesus helbredte på afstand. Det var et tegn på at Jesus er den "som gi'r os liv og gør os glade", for nu at citere en moderne salmedigter. Der er ikke enighed om præcis hvor mange tegn Jesus gjorde, og evangelisten sætter kun nummer på de to første tegn. Men i Bibelen bruges tallet syv som et symbol på fuldkommenhed. Så hvis opvækkelsen af Lazarus er det syvende og sidste tegn, så er der endnu fire tilbage. Dem vil jeg nu gennemgå ganske kort for jer. Det tredje tegn er helbredelsen af den lamme mand ved Bethesdas Dam i Jerusalem. Han havde ligget der i 38 år. Han manglede nogen til at bære ham ned i vandet, når det var kommet i oprør, inden nogen anden gik i. Det var en fuldstændig umulig opgave. Der var ikke nogen jordisk chance for 3

4 at den lamme mand nogen sinde kunne komme til at gå igen. Men fordi Jesus kom, fik manden alligevel en ny chance, da Jesus spurgte ham: "Vil du være rask?" For derefter sagde Jesus kort og kontant til ham: "Tag din båre og gå!" Og det gjorde han! Det fjerde og det femte tegn hører tæt sammen. Det fjerde tegn er bespisningsunderet i ørkenen, og det femte er vandringen på søen. De to undere sker lige efter hinanden. Efter at Jesus havde bespist de mange tusind mennesker i ørkenen med fem brød og to fisk, kom han om natten gående hen over Genezaret Sø for at hjælpe sine disciple, der var kommet i havsnød. Det sjette tegn var helbredelsen af den blindfødte. Dette under var et tegn på at Jesus var verdens lys. Han er den som giver os alle lys, så vi kan se klart. Hvis vi ellers vil se! For også her er det store spørgsmål: Hvad får vi ud af de mange tegn vi hører om? Hvad synes vi de er tegn på? Når vi hører om alle de store og overnaturlige ting som Jesus gjorde, tror vi så på at han er Guds Søn? Tror vi så at han er den som Gud i sin store kærlighed sendte til verden for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv? (Joh. 3,16) For det er ved at vi hører om Jesus, om alt hvad han har sagt og gjort, at Gud skaber troen i os. Så enkelt er det! Jesus er vores eneste vej til Gud. Det er kun gennem ham vi lærer Gud at kende, og det er kun ved at tro på ham at vi kan tro på Gud og komme til ham. Når vi regner med Jesus som vores frelser, så er vejen åben til Faderen. Derfor er palmesøndag sådan en vigtig og afgørende dag. Hvordan tager vi imod Jesus, når han kommer til os? Er vi parate til at hylde ham lige som Maria der salvede ham med den meget kostbare salve, eller vil vi være med i den flok der dengang hyldede ham og råbte meget begejstret: "Hosianna! Velsignet være han som kommer i Herrens navn, Israels konge!"? (Sådan som det siges i vores nadverritual) Palmesøndag er begyndelsen på den kristne påske, hvor vi skal høre om det mest centrale i vores tro: Jesu død og opstandelse. De der så og hørte Jesus dengang forstod ikke den dybere mening med hvad der skete med ham. 4

5 Men vi som lever i dag, vi har helt andre forudsætninger for at forstå meningen med alt det der skete dengang. Vi kan forstå den dybere mening med hans frygtelige død og hans utrolige opstandelse. Vi tror at han "blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os" (Rom. 4,25). Når vi tror det, så er vi Guds børn, lige som Jesus er Guds Søn. Det er så fantastisk, at det kan vi aldrig blive færdige med at tænke over det og glæde os over det. Vi bliver aldrig færdige med at undre os over at Gud er så god imod os. Vi bliver aldrig færdige med at takke og prise ham for det! Her på jorden kan det kun blive en ringe tak, men "i Himlen skal det bedre blive, når jeg får engletonen fat, i høje kor jeg synger da evindelig halleluja. (D.S. 5,7) Amen. 5