Hvem er vi? Kristi Legeme! I er Kristi legeme og hver især hans lemmer. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale. Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver! 1Kor 12,27-31
Hvad skal vi? Forkynde evangeliet for alle mennesker»mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«matt 28,18b-20
Hvordan gør vi det? De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne. Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange undere og tegn ved apostlene. Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst. ApG 3,43-47
Visionen Vi er Kristi Legeme Vi er sendt for at forkynde evangeliet Vi skal danne fællesskab Gudstjeneste - Liturgi Omsorg - Diakoni Vidnesbyrd - Martyrium
Sådan begyndte det 1849 Grundlov med religionsfrihed 600-1000 katolikker 2 kirker og 3 præster 1860 Folketælling: 1.240 katolikker
Mission Kristent land Folkekirken for alle - Gøre protestanter til katolikker Ikke menigheder for katolikker, men missionsstationer Skoler for katolikker Hospitaler og klinikker
Så voksede det lidt 1869 Herman Grüder apostolisk præfekt 1883 Grüder dør 3.000 katolikker 6 nye sogne 21 præster 2 danske 1 præst pr 150 katolikker
Biskop Johannes v.euch 1893-1922
Efter 60 år 1910 biskop v.euch 50 år præst 24 menigheder 36 kirker og kapeller 71 præster: 20 verdens- og 51 ordens- 73 ordensbrødre 440 søstre 8.000 katolikker Demografi: store landmenigheder
1922 Biskop v.euch dør 28 Menigheder 15.000 Katolikker
Biskop Josef Brems 1922-38
Flest og mest - ny biskop 1939 812 Søstre 100 Præster 30 Skoler 19 Hospitaler og klinikker 8 Rekreationshjem 15.000 Katolikker
Biskop Theodor Suhr 1939-64
1965 - Koncilet slut ny biskop 52 Menigheder 701 Ordenssøstre 136 Præster 34 verdens-, 102 ordens- 23 Skoler 11 Hospitaler 26.580 Katolikker
Biskop Hans Martensen 1965-95
Kristi Legeme Guds Folk Vat II alle Kristi lemmer vigtige Liturgireform Lumen Gentium Lys for folkene Økumeni 1968-69 Synode i Danmark Menighedsråd Pastoralråd
Mission Sækulariseret samfund Evangelisering Multinationalt samfund Sjælesorg og integration for indvandrere Caritativt arbejde Caritas, Vincentgrupper etc. Mest udlandet
Biskop Czeslaw Kozon 1995-?
Og lige nu -2014 45 Menigheder 145 Ordenssøstre 69 Præster 39 verdens, 40 ordens- 57 PR-medlemmer 252 MR-medlemmer 292 Kommunionsuddelere 22 Skoler 41.391 Katolikker
Bispedømmets organisation
Præsterådet I ethvert bispedømme skal der være et præsteråd. Mindst halvdelen af rådets medlemmer vælges af præsterne selv, desuden kan nogle præster være fødte medlemmer f.eks. generalvikaren, ligesom biskoppen selv kan udpege et begrænset antal medlemmer. Præsterådet er en rådgivende forsamling, der har til formål at bistå biskoppen i ledelsen af bispedømmet til størst mulig gavn for det katolske fællesskab i dets helhed. Det skal høres i de sager, som kirkeretten bestemmer f.eks. ved oprettelse eller nedlæggelse af menigheder og ved bygning af nye kirker. Biskoppen kan forelægge rådet alle sager, han ønsker, ligesom alle præster kan bede om optagelse af emner på dagsordenen. Desuden skal præsterådet udvælge sognepræster, der kan bistå biskoppen i afskedigelsessager af gejstlige. Rådet mødes tre gange om året.
Biskoppeligt Råd I ethvert bispedømme vælger biskoppen for en fem-årig periode et råd af 6 til 12 pæster af Præsterådet. Kirkeretten foreskriver, at biskoppen skal høre dette råd i bestemte sager men kan desuden drøfte alle spørgsmål med det. Rådet (collegium consultorum) er kun rådgivende. Typisk drøftes alle ansættelsesforhold vedr. præster og diakoner samt kandidater til præste- og diakonembedet. Rådet træder sammen ca. hver måned.
Økonomisk råd I ethvert bispedømme skal der være et økonomisk råd bestående af mindst tre eksperter i økonomi og civilret, udpeget af biskoppen. Disse skal være katolikker. Rådet sidder i en periode på 5 år og kan genudpeges. Biskoppen er formand. Rådet skal opstille årsbudget og godkende årsregnskab for bispedømmet. Rådet skal endvidere føre tilsyn med bispedømmets øvrige juridiske personer, f.eks. menighederne og institutionerne
Pastoralrådet Pastoralrådet er et repræsentativt organ for katolikkerne i Danmark, Færøerne og Grønland. Det har under biskoppens myndighed og ledelse medansvar for alle forhold af pastoral karakter, der angår bispedømmet, for at gudsfolkets liv og aktivitet må blive i stadig større samklang med Evangeliet - opgave at undersøge, overveje og fremsætte praktiske forslag
Pastoralrådet- hvad skal det? 1. orientere sig om bispedømmets pastorale situation 2. befordre samarbejdet 3. følge samfundsdebatten og udviklingen 4. udtale sig om den økonomiske forvaltning 5. udtale sig om bispedømmets budget 6. udtale sig om kirkeskat 7. foreslå og udtale sig om projekter og langtidsplaner.
Pastoralrådet- hvad skal det? 8. høres vedrørende oprettelse af nye menigheder, nedlæggelse eller sammenlægning af menigheder og andre strukturspørgsmål 9. følge menighedsrådenes arbejde og høres vedrørende ændringer af menighedsrådsvedtægteme.
Situationbeskrivelse 1965-2014 Decentral til central: fx præsteløn, institutioner Ordener lukker bispedømmet tager over Stadig større ejendomsmasse - vedligehold 1/2 så mange præster som 1965 1/5 ordenssøstre høj gennemsnitsalder Årligt millionunderskud 55% flere registrerede katolikker 160.000 nye udenlandske ikke-reg. katolikker Demografi udkant mod centrum
Mere for mindre! Ny struktur Nyt Danmarkskort: 26 pastorale enheder Pastoral enhed: 1 eller flere menigheder Kriterier og målsætning for enhederne: - Økonomisk selvbærende medlemstal - Antallet af kirkelige handlinger - Pastorale aktiviteter frivillige symbioseeffekt - Logistik - Menighedsfaciliteter - Kirkebogsføring
Mere for mindre 57 præster (61) Pensionister ikke medregnet 1 (1) 1 (1) 1 (0) 1 (0) 1 (0) 3 (3) 40 (45) 8 (8) 1 (1) Biskop Generalvikar Official Pastoralcentret Ungdomspræst Præstekollegiet Sognearbejde Fremmedsprogede Fængselssjælesorg
Og hvad så nu? Kristi Legeme kaldet til at forkynde evangeliet for alle ud fra et fællesskab om gudstjeneste, omsorg og vidnesbyrd. - Hvad er overset i fremstillingen? - Hvordan får vi mere for mindre? - Hvor skal vi sætte vores prioriteter?