Indholdsfortegnelse Forord................................................................... 4 1. Executive summary...................................................... 5 1.1 Hvor stor vil den grønne offshore sektor i Europa blive?...................... 5 1.2 Vi vil skabe 47.000 arbejdspladser i Danmark inden 2020..................... 6 1.3 Tre overordnede anbefalinger.......................................... 7 1.4 Uddybning af anbefalinger til rammebetingelserne for den grønne offshore industri........................................ 8 1.5 Uddybning af anbefalinger vedr. forskning, innovation og demonstration......... 10 1.6 Uddybning af anbefalinger vedr. uddannelsesbehovet........................ 11 1.7 Et vigtigt indspark i debatten........................................... 12 1.8 Struktur for rapporten................................................ 12 2. Grøn offshore på vej mod sit endelige gennembrud........................... 13 2.1 Grøn energi skal drive Europa i fremtiden................................. 13 2.2 Grøn offshore energi bliver central for Europas energiforsyning................. 13 2.3 Nødvendigheden af en national investeringsstrategi.......................... 14 2.4 Afgrænsning....................................................... 15 3. Forventninger til den grønne offshore industris udviklingspotentiale............. 16 3.1 Udviklingen i offshore vindenergi frem mod 2020, 2030 og 2050............... 16 3.2 Udviklingen i havenergi frem mod 2020, 2030 og 2050...................... 17 3.3 Samlet prognose for grøn offshore energi i Europa.......................... 18 4. Tre Scenarier........................................................... 19 4.1 Scenarie 1: Business as Usual........................................... 19 4.2 Scenarie 2: Danmark som offshore vind centrum........................... 23 4.3 Scenarie 3: Danmark i førertrøjen med offshore vindenergi og bølgekraft......... 25 5. Kortlægning af den grønne offshore industri og anbefalinger til indsatsområder... 27 5.1 Havmøller......................................................... 28 5.2 Anbefalinger til fremme af havmølleindustrien............................. 28 5.3 Bølgekraftanlæg.................................................... 30 5.4 Anbefalinger til udviklingen af bølgekraft................................. 30 5.5 Planlægning, projektering og forsikring................................... 32 5.6 Anbefalinger til planlægning, projektering og forsikring....................... 32 5.7 Kabelnet til havs.................................................... 32 5.8 Anbefalinger til fremme af kabelnet til havs............................... 33 5.9 Havneudvikling..................................................... 33 5.10 Anbefalinger til fremme af havneudvikling................................. 34 5.11 Maritim installation.................................................. 34 5.12 Anbefalinger til udviklingen af branchen for maritim installation................ 35 5.13 Vedligehold og drift.................................................. 35 5.14 Anbefalinger inden for vedligehold og drift................................ 35 5.15 Bortskaffelse og genanvendelse......................................... 36 5.16 Anbefalinger vedrørende............................................. 36 2 Fra samling til handling
Indholdsfortegnelse 6. Samlede indsatsområder og anbefalinger for den grønne offshore industri....... 37 7. Analyse af investeringsbehovet............................................ 40 7.1 Der skal store private og statslige investeringer til at drive udviklingen........... 40 7.2 Investeringer i rammebetingelser........................................ 40 7.3 Investeringer i forskning, innovation og demonstration....................... 42 7.4 Investeringer i uddannelsesbehovet...................................... 44 8. Litteratur- og referenceliste............................................... 45 Fra samling til handling 3
Forord Nedenstående rapport er udarbejdet af. Innovayt A/S på vegne af Alliancen for Grøn offshore Energi. Rapporten er baseret på skriftlige kilder samt en løbende dialog med Alliancens arbejdsgruppe for udarbejdelsen af national investeringsstrategi bestående af: Vindmølleindustrien,. DI, Offshore Center Danmark, Lindø Offshore. Renewable Center (LORC) og Alliancens sekretariat. Rapporten har derudover været sendt i høring hos Alliancens medlemmer. Vejle, december 2010. 4 Fra samling til handling
1. Executive summary Alliancen for Grøn Offshore Energi opfordrer i denne rapport til, at der vedtages en national investeringsstrategi for udviklingen af grøn offshore industri for vind- og bølgekraft frem til 2020. En nationalinvesteringsstrategi er nødvendig, hvis vi vil sikre en fortsat vækst i eksport og beskæftigelse inden for for den grønne offshore industri. Danmarks førerposition inden for den grønne off shore sektor er under pres. Store internationale spillere har gennem de seneste år fravalgt Danmark som mål for nye investeringer både hvad angår udvikling og produktion - til fordel for vores nabolande rundt om Nordsøen. Samtidig er store danske virksomheder under pres i Europa og har skåret i antallet af ansatte i Danmark. For at modvirke denne tendens, og for at sikre at den grønne danske offshore industri kan bibeholde førertrøjen, fremlægger Alliancen en række konkrete anbefalinger til indsatsområder og investeringer, der bør foretages i et samspil mellem erhvervslivet, staten og forskningsmiljøerne, for at fastholde og udvikle den grønne offshore industri i Danmark. 1.1 Hvor stor vil den grønne offshore sektor i Europa blive? Den fremtidige ekspansion i den grønne offshore industri vil blive enorm. Fra et udgangspunkt på kun godt 3 GW installeret offshore vindenergi i dag skal der, hvis der tages udgangspunkt i EU-landenes egne målsætninger, installeres ca. 40 GW offshore vindenergi og 2,1 GW havenergi inden 2020. Tal der ifølge den europæiske vindindustri (EWEA) vil stige til 150 GW vind inden 2030, mens det for havenergi estimeres, at der kan installeres op mod 33 GW inden 2030. Og frem mod 2050 kan den samlede kapacitet for både offshore vind- og havenergi stige til 514 GW. Det vil kræve massive investeringer i opførelsen af offshore vindfarme og bølgekraft, og samtidig vil det skabe en sektor, der allerede i 2020 vil beskæftige ca. 165.000 personer, hvoraf over 40 procent forventes at have en videregående uddannelse. Tabel 1: Samlet prognose for grøn offshore energi i Europa i 2020, 2030 og 2050 Årstal Akkumuleret installation i GW Akkumuleret investering i mia. euro Arbejdspladser Offshore vind 2020 40 60 150.000 2030 150 136 215.000 2050 420 466 341.000 Havenergi 2020 2,1 5 15.000 2030 33 78 62.000 2050 94 225 157.000 Total grøn offshore industri 2020 42,1 65 165.000 2030 183 214 277.000 2050 514 691 498.000 Fra samling til handling 5
1. Executive summary Samtidig viser vi i rapporten, at de investeringer, der skal foretages til gavn for offshore vindindustrien, har en række synergieffekter til udviklingen af bølgekraft. Det gælder blandt andet på områder som udviklingen af elnet, havneudvikling, maritim installation og ikke mindst udnyttelse af erfaringer fra afregningsmetoder og udbudsmodeller for offshore vindenergi. 1.3 Tre overordnede anbefalinger I rapporten gennemføres en analyse af hovedudfordringer for sektorerne i den grønne offshore industri, og der konkluderes i form af tre overordnede anbefalinger, som bør efterleves, hvis Danmark skal bevare førertrøjen i 2020 og 2050. Disse anbefalinger vil kræve betydelige strategiske investeringer fra erhvervslivet og staten. 1. Danmark skal sikre, at de overordnede rammebetingelser i Danmark og Europa på energiområdet fremmer installationen af vedvarende energi fra offshore vind- og bølgekraft Det indebærer for det første, at Danmark skal bakke op om en udbygning af elnettet i Nordsøen og Østersøen, der kan forbinde de omkringliggende lande og fremtidssikre nettet ved at muliggøre opkobling af grønne offshore energiparker i Nordsøen og Østersøen. Dette betyder en fælles nordeuropæisk investering på mellem 20 og 30 mia. euro frem til 2030. Samtidig skal Danmark støtte op om moderniseringen af det europæiske elnet. Investeringen i et moderne elnet i Europa baseret på smart grid-teknologi til havs og til lands er en nødvendig forudsætning for en massiv introduktion af fluktuerende vedvarende energikilder som for eks empel vind i elnettet. For det tredje skal Danmark være first mover på bølgekraft. Danmark bør sikre, at der er planlægningsgrundlag og tilslutningsmulighed for installationen af 500 MW bølgekraft ved den jyske vestkyst og i Nordsøen inden 2020. For det fjerde skal Danmark sikre, at der er et fortsat incitament for forsyningsselskaberne til at etablere offshore vind- og bølgekraftanlæg. For det femte skal der investeres i seed-fonde og ydelser for iværksættere i den grønne offshore industri der kan sikre, at flere start-ups i branchen bliver til gazelle-virksomheder. For det sjette skal institutionelle investorer, som for eksempel pensionskasser, gennem nye ejerskabsformer inviteres til at investere i udbygningen af offshore vindfarme og etableringen af elnettet til havs. 2. Danmark skal frem til 2020 investere et tocifret milliardbeløb i forskning, innovation og demonstration inden for den grønne offshore sektor Investeringen i puljer og ordninger, der støtter forsknings-, innovations- og demonstrationsprojekter, bør øges fra 1 mia. kroner i 2010 til 4 mia. kroner årligt i 2020. Heraf bør ca. halvdelen gå til projekter inden for den grønne offshore industri. Der bør over det kommende tiår investeres i en styrkelse af forskningsmiljøerne for vindenergi og bølgekraft. Der bør oprettes en separat finansiel facilitet, der støtter test af havmøller, fundamenter og bølgekraftanlæg. 3. Der skal investeres massivt i uddannelsen af kvalificeret arbejdskraft til offshore sektoren Der skal foretages de nødvendige investeringer i uddannelse og efteruddannelse, der kan sikre den krævede tilførsel af ny og opkvalificeret arbejdskraft til en grøn offshore industri med op mod 47.000 ansatte i Danmark i 2020. Uddannelsen af de krævede 20.000 ingeniører koster 16 mia. kroner, mens den samfundsmæssige gevinst ved en ingeniør påviseligt er ca. faktor 20. Der skal gennemføres analyser af det eksakte beskæftigelsesbehov inden for de forskellige sektorer i den grønne offshore industri. Fra samling til handling 7
1. Executive summary 1.4 Uddybning af anbefalinger til rammebetingelserne for den grønne offshore industri Rammebetingelserne for den grønne offshore sektor er i høj grad et nationalt politisk anliggende, styret i et samspil med EU og gennem bilaterale aftaler med lande i nærområdet. For at Alliancens Vind plus bølge-scenarie kan blive virkeliggjort frem mod 2020, er der behov for, at der fra dansk side presses på for at sikre de europæiske og internationale investeringer, der skal foretages for at muliggøre overgangen til et samfund, som i høj grad baserer sig på elektricitet produceret fra vedvarende energikilder. Det gælder i særdeleshed offshore vindenergi og - på sigt - bølgekraft. For det andet skal Danmark gennemføre nationale investeringer for at sikre, at de danske rammebetingelser fremmer etableringen af 2,2 GW installeret kapacitet offshore vindenergi og 0,5 GW bølgekraft inden 2020. Etablering af elnet i Nordsøen og den vestlige Østersø: 20-30 mia. Euro Den europæiske vindenergiorganisation EWEA har estimeret, at etablering af et elnet i Nordsøen og den vestlige Østersø, der dels forbinder de omkringliggende lande, dels gør det muligt at koble energiparker i Nordsøen og Østersøen direkte på nettet, vil koste 20 30 mia. euro at implementere frem mod 2030. Det er for Alliancen for Grøn offshore Energi essentielt for udviklingen af offshore industrien i Danmark, at landene omkring Nordsøen og Østersøen får et fælles net, der kan håndtere udbredelsen af offshore vind- og bølgekraft. Det vil dels drive markedet frem, dels give den danske grønne offshore industri en central placering til test og udvikling af løsninger af High Voltage Direct Current kabler, hvilket kan åbne for en teknologiog videneksport på området. I den forbindelse bør Danmark også presse på for at sikre, at havmøllefarmen ved Kriegers Flak bliver den første, hvor der sikres tilslutning til fleres landes elnet. Der er tale om relativt store investeringer med en lang tilbagebetalingshorisont. Det bør derfor overvejes, om dele af finansieringen af netudbygning i Danmark og Europa kan ske i offentlig/private samarbejder mellem stat, ejerne af elnettet og institutionelle investorer som for eksempel pensionskasser. Det kunne ske ved, at pensionskasser med en lang investeringshorisont bliver medejere af dele af nettet. Modernisering af det europæiske elnet til smart grid Opgraderingen af det europæiske elnet er en forudsætning for en massiv introduktion af fluktuerende vedvarende energi fra for eksempel vind i det europæiske elnet. Danmark og EU står i dag over for en udfordring om at indpasse henholdsvis 30% og 20% vedvarende energi inden 2020. Princippet bag intelligente energisystemer og smart grid er, at boliger, erhvervsbygninger og elbiler skal indgå i samspil med bl.a. kraftvarmeværker, vindmølleparker og fjernvarmeanlæg, sådan at alle enheder er med til at producere energi, som leveres, hvor der er brug for den, uden at noget går til spilde. Samtidig vil et stærkt fokus på udviklingen og opbygningen af det smarte energisystem gøre det langt billigere at sikre den grønne omstilling, der er nødvendig på vejen mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler. Hvis ikke der sideløbende satses på udvikling af et smart energisystem, vil den stigende andel vedvarende energi i energisystemet løbende medføre, at en række omkostningskrævende reguleringsinstrumenter skal i spil for at fastholde forsyningssikkerheden. Incitamentsstruktur til etablering af offshore vindfarme og bølgekraftanlæg Med udgangspunkt i Klimakommissionens anbefaling om, at der skal være installeret ca. 2,2 GW offshore vindenergi i Danmark inden 2020, er det nødvendigt, at der kontinuerligt anvendes en incitamentsstruktur, der gør det interessant for forsyningsselskaberne at oprette offshore vindfarme i dansk farvand. 8 Fra samling til handling
1. Executive summary Investeringen i dette lader sig vanskeligt anslå præcist, men det er vigtigt, at der findes en balance mellem at give incitamenter og at sikre, at opstillede vindfarme leverer den billigste og mest effektive elproduktion. Den danske udbudsmodel synes at virke; men det anbefales, at man til stadighed ser på erfaringer med andre incitamentsmodeller rundt om i Europa, således at man sikrer sig, at den danske etablering af offshore vindenergi ikke går i stå på grund af fejl i incitamentsstrukturen. For bølgekraft bør en lignende model indføres, der vil kunne sikre, at der ved vestkysten og i Nordsøen kan etableres 500 MW bølgekraft inden 2020. Danmark bør derfor hurtigst muligt udarbejde et planlægningsgrundlag for udbredelsen af bølgekraft i Danmark, og nettilslutningsmulighed for bølgekraftanlæg bør sikres. I den forbindelse bør muligheden for at etablere bølgekraftanlæg i forbindelse med havmølleparker, hvor det er teknisk og praktisk muligt, overvejes, da det kan bidrage til at holde etableringsomkostningerne nede. Ved at agere nu kan Danmark udløse first mover fordele på teknologiudvikling af bølgekraft. Også her bør man skele til, hvilke modeller der introduceres i andre EU-lande, hvor flere lande allerede har indført høje feed-in tariffer for bølgekraft. Det er vigtigt at påpege, at placeringen af offshore vindmølleparker spiller en hovedrolle for afregningsprisen på vindenergi. Således stiger afregningsprisen markant med havdybden og afstanden til land. Derfor vil det være naturligt at satse på etableringen af havmølleparker på relativt lavt land og tæt ved land, indtil etableringsomkostninger på dybere vand og længere fra land er blevet reduceret markant. Det bør i forbindelse med incitamentsstrukturen også overvejes, om institutionelle investorer, som for eksempel pensionskasser, i højere grad kan inviteres til at investere i etableringen af vindfarme og bølgekraftanlæg og dermed blive udbydere af el. Seed-kapital og iværksætterstøtte: 300 mio. kroner Den grønne offshore industri - særligt produktionen af bølgekraft, maritim installation, vedligehold og drift - er præget af en række iværksættere og start-up virksomheder. Disse virksomheder har muligheden for at gå fra start-up stadiet til gazellevirksomheder i et vækstmarked. Samtidig er det private kapitalmarked tilbageholdende med at støtte lovende projekter inden for flere af sektorerne. Derfor bør der etableres en fond med seed-kapital til iværksættere inden for den grønne offshore industri, særligt inden for bølgekraft. Fonden bør om muligt baseres på risikovillig kapital fra såvel offentlige som private kilder. Samtidig er der behov for en målrettet iværksætterstøtte til opkvalificering af starts-ups inden for den grønne offshore industri, så lovende teknologiløsninger og forretningskoncepter ikke løber ud i sandet. Havneudvikling Det anbefales, at det økonomiske rationale i udviklingen af danske havne til at kunne håndtere etableringen af havmøller og bølgekraft i Nordsøen og Østersøen analyseres. Esbjerg havn er i dag den eneste danske Nordsøhavn, der kan matche de krav, som EWEA stiller til havnenes infrastruktur, hvis de skal spille en afgørende rolle ved installationen af grøn offshore energi. Samtidig har Esbjerg havn allerede en udviklingsplanplan på plads, der rækker frem mod 2015. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Esbjerg vil det være rimeligt at antage, at investeringen i udviklingen af yderligere havne vil kræve en milliardinvestering. Det bør derfor også undersøges, i hvilket omfang EUstrukturfondsmidler kan benyttes til at medfinansiere havneudvikling i udkantsområder i Danmark. Fra samling til handling 9
1. Executive summary 1.5 Uddybning af anbefalinger vedr. forskning, innovation og demonstration Investeringer i forskning, innovation og demonstration er nødvendige, hvis Vind plus bølge-scenariet skal realiseres. Først og fremmest er der behov for, at omkostningerne ved produktion af grøn offshore energi nedbringes markant. For offshore vind er industriens mål at halvere cost of energy ved nye havmølleparker. For bølgekraft er målet i første omgang at bringe teknologien frem til et gennembrud, hvor der kan produceres store mængder energi til det kommercielle marked. I den udvikling vil bølgekraft også have som målsætning at nå et niveau for cost of energy, der er konkurrencedygtig med offshore vindenergi. Frem til i dag har den danske førerposition på offshore vind været baseret på udviklingen af højtek - no logiske og konkurrencedygtige produkter, der er resultatet af års forskning. Og hvor Danmark og dansk erhvervsliv i lang tid lå alene på toppen, er vores europæiske naboer og lande som Kina, USA og Korea begyndt at investere store summer i forskning og udvikling inden for både vind- og havenergi. Hvis Danmark også om ti og tyve år vil være blandt de førende lande på forskningsområdet, kræver det en øget investering. I EU s Strategiske Energiteknologiske Plan (SET-plan) samt Kommissionens tilknyttede Technology Roadmap anslås det, at der frem mod 2020 er behov for en samlet investering fra erhvervslivet, EU og medlemslandene i forskning, innovation og demonstration af energiteknologier på mellem 67,5 og 80 mia. euro. Af den samlede investering anslår Kommissionen, at der skal bruges ca. 6 mia. euro til inno vation og udvikling i vindenergi, heraf 2 mia. euro til offshore teknologier. Derudover anslås det, at der skal bruges 2 mia. euro til teknologiudvikling af elnet. Kommissionen har ikke sat en specifik ramme på bølgeenergiområdet, men den europæiske bølgeindustriorganisation EU-OEA har anslået, at der er behov for en investering i forskning og udvikling på 2,6 mia. euro frem til 2020. Der er således en samlet forventning om et investeringsbehov på 10,6 mia. euro over de næste ti år i forskning, innovation og demonstration af teknologier inden for vindenergi og bølgekraft i Europa. Det svarer til mere end en 50% forøgelse af den nuværende forskning og udvikling på området. Erhvervslivet vil selv skulle finansiere størstedelen, men det er Kommissionens vurdering, at markedet ikke alene vil være i stand til at skabe den nødvendige teknologiske innovation samt gennemføre de nødvendige risikovillige investeringer, der skal til, for at indfasningen af vedvarende energi kan ske med tilstrækkelig hastighed. Den danske vindindustri investerer allerede i 2010 mere end en milliard kroner i forskning og udvikling, og denne investering vil stige støt i det kommende tiår Men der er behov for, at den danske stat følger trop og øger sine bevillinger til forskning, innovation og demonstration inden for den grønne offshore industri. For at sikre at Vind plus bølge-scenariet for en grøn offshore industri i Danmark kan blive til virkelighed, foreslår Alliancen, at der foretages følgende investeringer til fremme af forskning, innovation og demonstration. Forsknings- og demonstrationsprojekter: Den årlige pulje bør øges fra 1 mia. til 4 mia. kroner i 2020 I 2010 uddeles i Danmark ca. 1 mia. kroner til forsknings- og demonstrationsprojekter inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Det anbefales, at dette beløb progressivt øges til 4 mia. årligt frem mod 2020, og at det tilstræbes, at ca. 50% af disse midler går til projekter inden for vindkraft og bølgekraft samt til udvikling af andre teknologier til støtte for den grønne offshore industri. Det anbefales samtidig, at midlerne går til erhvervsrettede projekter, således at der sikres virksomhedsdeltagelse i videst muligt omfang. Midlerne bør fortsat uddeles gennem de eksisterende fonde og puljer: EUDP, ForskEL, ELforsk, ForskVE, Højteknologifonden samt Det Strategiske Forskningsråd. En forstærket indsats for at bevare og udvikle Danmarks position som ledende inden for forskning i vindenergi og bølgekraft på universiteterne: 500 mio. kroner frem til 2020 Det anbefales, at rammebevillingen til de eksisterende forskningsmiljøer inden for vind- og bølgekraft øges betydeligt. 10 Fra samling til handling
1. Executive summary De danske forskningsmiljøer er i dag førende, men hvis vi ønsker at fremtidssikre denne position, skal der investeres yderligere i grundforskning og forskeruddannelse i det næste tiår. Etablering af ny finansiel facilitet, der kan finansiere test og demonstration af havmøller, fundamenter og bølgekraftanlæg Det anbefales, at der etableres en finansiel facilitet, der støtter test af havmøller, fundamenter og bølgekraftanlæg. Faciliteten bør fungere ud fra konkurrence- og medfinansieringsprincipper der sikrer, at det bliver muligt at teste de mest lovende teknologiske løsninger. Faciliteten bør ikke binde test til en specifik geografisk lokalitet, men muliggøre test på forskellige lokaliteter efter ansøgers valg. Det er vigtigt for udviklingen af bølgekraft i Danmark, at faciliteten medfinansierer mindst tre fuldskala tests af bølgekraft anlæg inden 2015. Demonstrationen af bølgekraft-koncepter bør om muligt anvende kendte og gennemprøvede teknikker fra havvindmøller Styrkelse af DanWEC i Hanstholm, så det kan udvikle sig til et internationalt center for test, demonstration og udvikling af kommerciel bølgekraft: 50 mio. kroner indtil 2020 DanWEC skal udvikles til et internationalt testcenter for bølgekraft, der kan tiltrække internationale udviklere af bølgekraftanlæg til Danmark. 1.6 Uddybning af anbefalinger vedr. uddannelsesbehovet Det er blevet anslået, at for hver 10.000 nye medarbejdere som tilføres offshore vindindustrien, vil minimum 40 procent være ingeniører eller andet personel med længerevarende uddannelse. Tabel 2: Forventet fordeling af arbejdskraft efter uddannelsesniveau og område pr. 10.000 ansatte inden for offshore vind i Europa Uddannelsesniveau/ retning Årligt behov til offshore vind Akademikere 1.000 Ingeniører 3.000 Teknikere 4.000 Ufaglærte 1.000 Rest (ledelse, administration, finansiering etc.) 1.000 Baseret på præsentation af Professor Gerard van Bussel, leder af Delft University s center for vindenergi, ved Power Cluster Midterm Conference, maj 2010. Fra samling til handling 11
1. Executive summary Det er nærværende rapports målsætning at ud - stikke rammerne for en grøn offshore industri, der i Danmark kan beskæftige omkring 47.000 personer i 2020, stigende til ca. 65.000 personer i 2030. Hvis fordelingen af arbejdspladser i Danmark følger ovenstående, vil der være efterspørgsel på ca. 20.000 personer med længerevarende uddannelser og ca. 30.000 faglærte og ufaglærte personer til den grønne offshore industri i Danmark inden 2020. Uddannelsen af 20.000 ingeniører koster 16 mia. kroner, men det skal ses i lyset af, at en ingeniør i snit leverer en samfundsmæssig gevinst på ca. faktor 20. Det er nødvendigt, at der foretages konkrete analyser af uddannelsesbehovet inden for de forskellige brancher i den grønne offshore industri med henblik på, at der kan foretages investeringer til at opkvalificere eksisterende arbejdskraft og sikre det krævede udbud af kvalificeret arbejdskraft til den grønne offshore industri. Særligt i relation til opkvalificering af eksisterende arbejdskraft bør det undersøges, i hvilket omfang EU s struktur- og socialfonde kan medfinansiere udgifterne. 1.7 Et vigtigt indspark i debatten Det er Alliancens forhåbning, at denne rapport og dens anbefalinger kan rejse en debat om behovet for at gøre en aktiv indsats for at sikre bevarelsen af Danmarks position som internationalt førende inden for den grønne offshore industri. Ved at vise det potentiale for vækst og beskæftigelse, der findes i den fremtidige grønne offshore industri i Europa, og ved samtidig at vise konsekvenserne af, at Danmark forholder sig passivt og ikke gennemfører de nødvendige investeringer rettidigt, vil Alliancen pege på, at vi i Danmark er tvunget til at forholde os aktivt til fremtiden for den grønne offshore industri. Valget af en offensiv investeringsplan som fremlagt i strategien vil være afgørende for at sikre en positiv samfundsudvikling i Danmark i de kommende årtier, med sikring af vækst, beskæftigelse og miljømæssig bæredygtighed. Med den nationale investeringsstrategi i hånden vil Alliancen for Grøn Offshore Energi og dens medlemmer fortsat arbejde på, at dansk erhvervsliv og det danske samfund kan få maksimalt udbytte af et af de største erhvervseventyr i Europa siden udviklingen af olie- og gasindustrien i Nordsøen. 1.8 Struktur for rapporten Rapportens kapitel 2 giver baggrunden for analysen af investeringsbehov og dermed for den samlede rapport. Kapitel 3 indeholder en gennemgang af de eksisterende forventninger til den grønne offshore industris udviklingspotentiale. I kapitel 4 opstilles tre scenarier for udviklingen af den grønne danske offshore industri: Et Business-as-Usual scenarie (BaU), hvor der ikke gennemføres en strategisk indsats og investering i udviklingen af den grønne offshore industri. Et Vind-scenarie, hvor der investeres i at fastholde Danmark som europæisk centrum for udviklingen offshore vind. Samt et Vind-plus-bølge scenarie, hvor der investeres i vind- såvel som bølgekraft med henblik på at høste det fulde potentiale af udviklingen af en europæisk og global grøn offshore industri. Kapitel 5 kortlægger den samlede grønne offshore industri og diskuterer de udfordringer og muligheder, de enkelte brancher står overfor i det kommende tiår, ligesom indsatsområder og anbefalinger diskuteres. Kapitel 6 samler endelig indsatsområderne med rapportens anbefalinger, mens det afsluttende kapitel 7 indeholder en egentlig opgørelse i kroner af investeringsbehovet, hvis Danmark skal opretholde sin førerposition for grøn offshore industri. 12 Fra samling til handling
2. Grøn offshore på vej mod sit endelige gennembrud Danmark er i dag verdens førende nation inden for vindkraft både til lands og til havs, og med flagskibe som VESTAS og Siemens Wind Power har det danske vindeventyr udviklet sig til en miljø- og erhvervsmæssig succeshistorie, der med ca. 28.000 ansatte inden for vindindustrien ikke finder sin lige i Danmark i de sidste 30 år. Det var der næppe mange, der havde forestillet sig, da de første testmøller blev rejst. Men visionære iværksættere og innovative erhvervsfolk så muligheden og blev bakket op af et politisk system, der valgte at prioritere udvikling af en miljøvenlig dansk vindenergisektor. Det blev først og fremmest gjort ved at etablere rammebetingelser for anlæg af vindmøller og afregning af vindenergi, der gjorde det attraktivt at investere og dermed fremmede udviklingen af en industri, der også blev konkurrencedygtig uden for Danmark. Samtidig opbyggedes en unik viden og ekspertise på området, og videnmiljøet på DTU Risø har siden været internationalt førende inden for forskning i vindenergi. Den position skal vi fastholde for offshore vindenergi og vi skal gå efter at skabe den samme dynamik for Danmark på bølgekraftområdet. 2.1 Grøn energi skal drive Europa i fremtiden I dag, 30 år efter, er vi konfronteret med en udfordring om at omlægge store dele af vores energiforbrug til vedvarende energikilder, dels for at bekæmpe klimaforandringer og dels for at kompensere for de begrænsede mængder fossilt brændstof. Omlægningen betyder, at EU i 2020 skal have mindst 20% af sit samlede energiforbrug fra vedvarende energikilder, og i 2050 skal have sænket sit samlede CO2-udslip med 80%. For at nå dette mål forventer EU, at vindenergi alene skal levere 20% af det samlede elforbrug i 2020. 2.2 Grøn offshore energi bliver central for Europas energiforsyning For at EU s klimamål kan indfris er det anslået, at der skal være installeret ca. 230 GW vindmøllekapacitet i Europa inden 2020, hvoraf omkring 40 GW forventes at være offshore. Ved udgangen af 2009 var der kun installeret godt 2 GW offshore vindenergi. For således at leve op til de politiske målsætninger i EU alene, vil der skulle skabes en vækst i installationen af offshore installationskapacitet på 28% om året fra 366 MW installeret i 2008 til 6,900 MW installeret kapacitet årligt i 2020. I tillæg til vindenergi er der en realistisk forventning til, at havenergi, og herunder især bølgekraft, vil få sit kommercielle gennembrud inden 2020. I European Ocean Energy Association s (EU-OEA) roadmap for havenergi frem mod 2050 forventes det, at der vil være installeret 3,6 GW bølge- og tidevandsenergi på europæisk plan i 2020 og 188 GW i 2050. De store forventninger til havenergi bestyrkes af, at EU s medlemslande i deres nationale handlingsplaner for vedvarende energi har tilkendegivet, at de tilsammen vil installere 2,1 GW havenergi inden 2020 altså et niveau svarende til akkumuleret offshore vindenergi-kapacitet ved udgangen af 2009. Den massive udvikling af grøn offshore energi primært drevet af havmøller, men altså også med bidrag fra bølgekraft - vil føre til opblomstringen af en hel ny grøn offshore industri, hvis lige og størrelse ikke er set i Europa siden udviklingen af olie- og gasindustrien i Nordsøen. Det er anslået, at offshore vindindustrien alene vil beskæftige ca. 150.000 personer i 2020 og 215.000 i 2030. Derudover anslår Alliancen, på baggrund af EU-OEA s roadmap for havenergi, at havenergiindustrien vil skabe ca. 62.000 arbejdspladser frem mod 2030. Den samlede europæiske offshore industri forventer således at skabe beskæftigelse til 165.000 i Europa inden 2020 og op mod 277.000 og 498.000 i henholdsvis 2030 og 2050. Fremskrivningen er baseret på investeringer i installation af offshore bølge- og vindenergi, der samlet vil udgøre 65 mia. euro i 2020, 214 mia. euro i 2030 og 691 mia. euro i 2050. Hvis Danmark skal have andel i dette marked og dermed skabe grobund for en massiv vækst og beskæftigelse inden for den grønne offshore industri, er der behov for en national investeringsstrategi. Fra samling til handling 13
2. Grøn offshore på vej mod sit endelige gennembrud 2.3 Nødvendigheden af en national investeringsstrategi Danmark skal have en ledende global rolle i udviklingen af den grønne offshore industri i Europa og globalt det er Alliancen for Grøn Offshore Energis erklærede målsætning. Danmark er allerede førende i dag inden for offshore vind, og det skal vi også være i 2020 og 2050, når industrien er vokset fra sit nuværende tidlige udviklingsstadie til at udgøre en væsentlig del af den samlede energiforsyning i Europa. Den grønne offshore industri vil i de kommende år at blive udsat for et enormt efterspørgselspres, hvis EU skal leve op til sine målsætninger, og medlemslandene samtidig efterlever de forpligtelser, de har meldt ind i deres handlingsplaner for vedvarende energi. Det vil for det første betyde, at der vil komme et enormt pres på leveringen af energikapacitet i form af produkter og ydelser. For det andet vil der blive behov for en højtuddannet og velkvalificeret arbejds - styrke til at løfte opgaven. Endelig vil der være et pres for, at industrien kan levere innovative og omkostningseffektive løsninger, der muliggør en massiv udbredelse af offshore vind- og havenergi, og samtidig sænker investeringsomkostninger ved installation og drift af offshore vindfarme og havenergianlæg. Den grønne offshore industri kan løfte meget af denne opgave selv. Men hvis Danmark skal udnytte det fulde potentiale for vækst og arbejdspladser, skal industriens rammebetingelser fremtidssikres. Der skal investeres i forskning, innovation og demonstration og uddannelsen af den nødvendige arbejdskraft. 14 Fra samling til handling
2. Grøn offshore på vej mod sit endelige gennembrud Hvis vi ikke træffer de nødvendige beslutninger i tide, vil den danske industri på sigt blive udkonkurreret af fremstormede internationale konkurrenter fra Europa, USA og Kina, hvor der i disse år investeres store summer i udviklingen af offshore vind- og bølgekraft. Alliancen for Grøn offshore Energi foreslår derfor, at der vedtages en national investeringsstrategi og fremlægger sit bud i nærværende rapport. Strategien skal kortlægge og estimere prisen på de nødvendige rammebetingelser, behovet for forskning, udvikling og innovation samt behovet for arbejdskraft. Investeringsstrategien skal omfatte den samlede grønne offshore industri Produktion af havmøller og bølgekraftanlæg Planlægning, projektering og forsikring af energiparker til havs Havneudvikling Kabelnet til havs Maritim installation Vedligeholdelse og drift af møllerne Bortskaffelse Alliancen har i kapitel 4 opstillet et ideal-scenarie (Vind plus bølge scenariet). Scenariet viser, at hvis Danmark sætter som målsætning, at vi vil være førende inden for offshore vind og bølgekraft i Europa, og samtidig iværksætter de nødvendige initiativer til at opfylde målsætningen, kan den grønne offshore branche udvikle sig til en af landets største kilder til fremtidig vækst og beskæftigelse. Hvis Danmark kan bibeholde førertrøjen inden for grøn offshore energi, kan der med en ambitiøs, men stadig realistisk målsætning, skabes ca. 47.000 arbejdspladser inden 2020 og op til ca. 65.000 arbejdspladser inden 2030. Et tal der kan vokse helt op til 90.000 i 2050. Prisen for at nå et sådant mål vil være massive investeringer fra erhvervslivet og en forøgelse af de statslige investeringer til forskning, udvikling og innovation frem til 2020. Derudover skal der tages de nødvendige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige initiativer til at uddanne og opkvalificere medarbejdere til de forskellige sektorer inden for den grønne offshore industri. Ligesom der er behov for at skabe de rette rammebetingelser, dels for at sikre efterspørgsel og dels for at understøtte industriens udvikling. 2.4 Afgrænsning Afgrænsning af grøn offshore energi I udformningen af denne rapport er fokus lagt på vindenergi og bølgekraft og dertil beslægtede brancher. Vindenergi er klart den mest modne og betydningsfulde af de eksisterende grønne offshore energier, og inklusionen af bølgeenergi er både begrundet i potentialet i teknologien og i, at udviklingen af bølgekraft har en række udfordringer til fælles med havvindmøller, primært vedrørende grid-teknologi, maritim installation og infrastruktur på land. Dermed har rapporten fravalgt at beskæftige sig med andre former for grøn offshore energiproduk tion, herunder særligt algeproduktion. Denne afgrænsning repræsenterer ikke et fravalg af algeproduktion som fremtidig energikilde, men en erkendelse af, at denne energiform, hvor produktionen bygger på en afbrænding af alger, står overfor sine egne og særskilte udfordringer. Afgrænsning af havenergi vs. bølgekraft I rapporten dækker havenergi over tidevandskraft og bølgekraft. Havenergi bruges derfor i rapporten til at beskrive den samlede udvikling i Europa for bølgekraft og tidevandsenergi. Fra samling til handling 15
3. Forventninger til den grønne offshore industris udviklingspotentiale I prognoserne for 2030 og 2050, er der lavet en konservativ korrektion af fremskrivningerne i summen af installerede GW havenergi i forhold til EU-OEA s 2050-scenarie, men selv med denne konservative tilgang viser prognosen, at havenergi vil kunne udvikle sig til en industriel sektor på linje med vindmølleindustrien. Med udgangspunkt i EU-OEA s beregningsmetode vil installationen af 2,1 GW havenergi inden 2020 kræve en investering på ca. 5 mia. euro. Denne investering vil skønsmæssigt skabe 15.000 arbejdspladser i Europa. En konservativ fremskrivning, ifølge hvilken der akkumuleret er installeret 33 GW og 94 GW havenergikapacitet i henholdsvis 2030 og 2050, vil kræve en samlet investering på 225 mia. euro og skabe en industri, der beskæftiger ca. 157.000 personer i 2050. 3.3 Samlet prognose for grøn offshore energi i Europa Baseret på ovenstående forventninger kan der laves en samlet prognose for forventningerne til den akku - mulerede installation i GW, akkumuleret investering samt antallet af beskæftigede i den europæiske grønne offshore industri. Som tabellen nedenfor tydeligt viser, er det offshore vind, der vil drive væksten og beskæftigelsen i den grønne offshore industri i Europa. Offshore vindindustrien vil nå et samlet forventet investeringsniveau på 65 mia. euro allerede i 2020, og beskæftige op mod 150.000 personer. Men prognosen viser også, at bølgekraft i løbet af de næste 10 kan udvikle sig fra dens nuværende tidlige stadie til at være en industri på spring, med en størrelse svarende til offshore vind i dag, og i 2050 til en industri med mere end 150.000 beskæftigede i Europa. Tabel 4: Samlet prognose for grøn offshore energi i Europa i 2020, 2030 og 2050 Årstal Akkumuleret installation i GW Akkumuleret investering i mia. euro Arbejdspladser Offshore vind 2020 40 60 150 000 2030 150 136 215 000 2050 420 466 341 000 Havenergi 2020 2,1 5 15 000 2030 33 78 62 000 2050 94 225 157 000 Total grøn offshore industri 2020 42,1 65 165 000 2030 183 214 277 000 2050 514 691 498 000 18 Fra samling til handling
4. Tre Scenarier På baggrund af forventningerne til udviklingen af vind- og havenergi i EU frem mod 2050 har Alliancen for Grøn Offshore Energi opstillet tre scenarier, der beskriver de internationale udviklingsperspektiver for en grøn dansk offshore industri, alt efter hvilken investeringsstrategi der vælges i Danmark de kommende år. Scenarie 1: Business as Usual (BaU-scenariet) Scenarie 2: Danmark som offshore vind centrum (Vind-scenariet) Scenarie 3: Danmark i førertrøjen med offshore vindenergi og bølgekraft (Vind plus bølgescenariet) Alliancen for Grøn Offshore Energi opfordrer til, at der iværksættes en investeringsplan, som kan virkeliggøre Scenarie 3, hvor der satses på at udløse gevinsten for Danmark i form af vækst og beskæftigelse ved investering i både offshore vind- og havenergi. I kapitel 5 og 6 fremlægges derfor en række anbefalinger, der bør efterleves, hvis Scenarie 3 Vind plus bølge skal realiseres. Alle tre scenarier tager udgangspunkt i, at Danmark i dag er dominerende inden for offshore vind i hele værdikæden, og at den danske forskning i og udvikling af bølgekraft i 2010 allerede er på niveau med de førende i verden. Scenarierne er ikke nagelfaste, videnskabelige fremskrivninger, men et forsøg på at illustrere tre mulige og realistiske udviklingsperspektiver for den grønne offshore industri i Danmark frem til 2050. BaU-scenariet tegner et billede af de negative konsekvenser, det kan få for industrien, hvis ikke der vedtages en national investeringsstrategi til at drive udviklingen. Modsat illustrerer scenarie 2 og 3 de positive konsekvenser, som en satsning på offshore vind og bølgekraft kan få for udviklingen og beskæftigelsen i den grønne offshore industri. 4.1 Scenarie 1: Business as Usual BaU-scenariet er baseret på en række antagelser om den europæiske og danske udvikling af den grønne offshore industri, hvoraf de væsentligste er opregnet herunder. Europæisk udvikling: Kommissionens målsætning om, at 12% af det samlede elforbrug i EU 2020 skal komme fra vind opretholdes: Installation af ca. 40 GW offshore vindenergi alene i Europa frem mod 2020 Ingen forventning til kommerciel introduktion af bølgeenergi før 2020 Udbygning af kabelnettet til havs sker efter EWEA s plan for 2030 SET-planens anbefalinger med hensyn til forskning og udvikling implementeres frem mod 2020, herunder særligt investeringer på 6 mia. i udvikling af vindenergi og 2 mia. euro i udvikling af smart grid-teknologi Dansk udvikling: Danmark fastholder eksisterende planer, rammebetingelser og målsætninger for den vedvarende energi, og ser bort fra Klimakommissionens anbefalinger fra oktober 2010. Der iværksættes derfor ingen nye initiativer i relation til rammebetingelser. Investeringer i forskning, innovation og demonstration fastholdes på nuværende niveau, og der iværksættes ingen uddannelses- og beskæftigelsesmæssige initiativer. Danmark lever op til sin nuværende handlingsplan for vedvarende energi baseret på installation af 1,3 GW offshore vindenergi inden 2020 Ingen installationer af bølgeenergi Fastholdelse af eksisterende politiske og økonomiske rammebetingelser Fastholdelse af eksisterende planer for opgradering af elnettet. Fastholdelse af eksisterende planer for havneudvikling Fastholdelse af nuværende niveau for investeringer i forskning, udvikling, uddannelse og beskæftigelse Konsekvens af BAU-scenariet BaU-scenariet for udviklingen af en grøn offshore industri vil dels have en forsinkende effekt på Danmarks overgang til et samfund baseret på vedvarende energikilder, og dels have en negativ effekt på mulighederne for at udløse det fulde vækstpotentiale af Europas overgang til en økonomi baseret på vedvarende energikilder. Fra samling til handling 19
4. Tre Scenarier Det sidste vil i dette scenarie ikke mindst skyldes manglende mod til at fremskynde ændringer i rammevilkårene for den grønne offshore industri, manglende investeringer i forskning og udvikling samt utilstrækkelige muligheder for at teste og demonstrere nye teknologier og komponenter til vind- og bølgekraft. På kort sigt vil den danske offshore industri for vind ikke lide skade i BaU-scenariet. Den danske industri er i dag førende i Europa på alle områder i værdikæden for offshore vind, og står derfor stærkt rustet til at drage nytte af den stigende efterspørgsel. Derfor vil offshore vindindustrien i Danmark under alle omstændigheder vokse frem mod 2020. Men konsekvensen af BaU-scenariet vil på længere sigt være, at Danmark mister sin førertrøje på udvikling og installation af grøn offshore energi. Det vil blandt andet skyldes, at andre EU-lande investerer massivt i forskning og udvikling af offshore vindenergi i disse år, og samtidig tilpasser deres rammevilkår. I perioden 1997-2007 var Danmark det land, der investerede tredjemest i forskning og udvikling i verden, kun overgået af USA og Tyskland. På nuværende tidspunkt er vi også overhalet af Storbritannien. Derudover har for eksempel Norge afsat ekstra 580 mio. norske kroner over de næste otte år alene til udviklingen af offshore vindenergi. Samtidig er vi ved at blive overhalet af Portugal hvad angår integration af vedvarende energi i elnettet, et område hvor også lande som Storbritannien og Tyskland investerer massivt i disse år. Figur 7: Oversigt over udvikling i investeringer i vindenergi Vind F&U (mio. EUR 2008) 120 Denmark 100 80 Finland Germany Japan 60 Norway Sweden 40 United States 20 Netherlands Spain 0 United Kingdom 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Kilde: Klimakommissionens baggrundsrapport: Nye energiteknologier forskning, udvikling og demonstration; Jørgensen, B.H. og M. Munster, Risø DTU, 2010. 20 Fra samling til handling
450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2010 2020 2030 2040 2050 Antal arbejdspladser i Europa Akkumuleret kapacitet i MW Prognose for danske arbejdspladser i BaU Prognose for den grønne danske offshore industri i et BaU scenarie
4. Tre Scenarier 4.2 Scenarie 2: Danmark som offshore vind centrum Kernen i dette scenarie er en fremtid, hvor offshore vindenergi udvikler sig til en væsentlig kilde til eksport og beskæftigelse i Danmark ikke blot frem til 2020, men helt frem til 2050. Det vil sige et scenarie, hvor vi i Danmark yder en ekstra indsats for at sikre, at så stor en del af fremtidens arbejdspladser i offshore vindindustrien placeres i Danmark, og at danske teknologier og løsningsmodeller inden for offshore vind fortsat er blandt de foretrukne. Alliancen for Grøn Offshore Energis Vind-scenarie bygger på en antagelse om, at Danmark aktivt vælger at gøre en indsats for at beholde førertrøjen inden for offshore vindenergi. Det vil kræve implementeringen af en række initiativer, der forbedrer rammebetingelserne for udviklingen af den grønne offshore vindindustri i Danmark og en række initiativer, der i samarbejde med industrien kan sikre, at Danmark også i fremtiden er førende på udvikling og innovation inden for offshore vind. Samtidig vil der være behov for investeringer i uddannelse af nye arbejdskraft og opkvalificering af eksisterende arbejdskraft til offshore vindindustrien. Europæisk udvikling: Kommissionens målsætning om, at 12% af det samlede elforbrug i EU 2020 skal komme fra vind, opretholdes: Installation af ca. 40 GW offshore vind frem mod 2020 Ingen forventning til kommerciel introduktion af bølgenergi før 2020 Udbygning af kabelnet til havs sker efter EWEA s plan for 2030 SET-planens anbefalinger med hensyn til forskning og udvikling implementeres frem mod 2020, herunder særligt investeringer på 6 mia. i udvikling af vindenergi og 2 mia. euro i udvikling af smart grid-teknologi Fra samling til handling 23
4. Tre Scenarier Dansk udvikling: Hvis de nødvendige tiltag implementeres rettidigt (i kapitel 5, 6 og 7 fremlægges anbefalinger og investeringsbehov), vil offshore vindindustrien kunne opretholde sin konkurrenceevne, samtidig med, at industrien i samarbejde med forskningsverdenen fortsat vil kunne udvikle og markedsføre nye, innovative og omkostningseffektive løsningsmodeller til udbredelsen af offshore vind i Europa og globalt. En sådan udvikling vil også betyde, at internationale aktører inden for offshore vind til stadighed vil placere afdelinger og dermed arbejdspladser i Danmark. I dag har den danske offshore vindindustri en fuldstændig dominerende rolle på markedet for offshore vind. Så selv om scenariet beskriver en fremtid, hvor Danmark bliver i førertrøjen, vil ekspansionen i markedet nødvendigvis betyde, at den danske andel af det samlede marked vil falde. Dette vil ske parallelt med, at der vil opleves en stor vækst i absolutte tal. Den danske andel vil derfor, med den fortsatte udvikling af offshore vind som en globaliseret industri, kunne ses i form af nye og fastholdte arbejdspladser i Danmark; men den vil især ses ved en højere omsætning og lønsomhed for danske grønne offshorevirksomheder som følge af større eksportindtægter og en høj værditilvækst fra højtuddannet arbejdskraft i Danmark. Den beskrevne markedsudvikling i dette scenarie ligger i forlængelse af den, vi har været vidne til inden for den samlede vindenergiindustri de sidste ti år. I denne periode er den samlede danske markedsandel faldet fra 35% til 19%, men det er sket på et marked, der i samme periode er blevet ti gange større. Det er scenariets målsætning, at der kan skabes 40.000 arbejdspladser i den danske offshore industri for vind i 2020. Efter 2020 vil væksten i arbejdspladser aftage jævnt som udtryk for effektivisering af arbejdsprocesser og omkostninger, men der forventes dog stadigvæk at være 50.000 ansatte i den danske offshore vindindustri i 2030 og 70.000 i 2050. Figur 11: Vind-scenariet: Udvikling i danske arbejdspladser og andel af dansk udviklet og installeret offshore vindkapacitet 450.000 400.000 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 2010 2020 2030 2040 2050 Antal arbejdspladser i Europa Akkumuleret kapacitet i MW Trends i udviklingen af danske arbejdspladser i Offshore vind scenariet Trends i dansk udviklede og installerede MW offshore i Offshore vind scenariet 24 Fra samling til handling
4. Tre Scenarier 4.3 Scenarie 3: Danmark i førertrøjen med offshore vindenergi og bølgekraft Vind plus bølge-scenariet er en udbygning af Scenarie 2, hvor Danmark gennem en aktiv satsning også tilkæmper sig en ledende rolle i Europa inden for bølgekraft i løbet af de kommende 10 år. Dette med henblik på at have en teknologisk og industriel værdikæde på plads for udbredelsen af bølgekraft når teknologiens kommercielle gennembrud som forudsat nås omkring 2020. Vind plus bølge-scenariet er således et aggregeret scenarie for bølge og vind. Det europæiske udgangspunkt er lig Scenarie 2, dog med den justering, at der i tillæg til udviklingen på vind forventes at finde en udvikling sted for bølgekraft som beskrevet i afsnit 3.2. Europæisk udvikling: Kommissionens målsætning om, at 12% af det samlede elforbrug i EU 2020 skal komme fra vind opretholdes: Installation af ca. 40 GW offshore vind frem mod 2020 Installation af 2 GW havenergi før 2020 Udbygning af kabelnet sker efter EWEA s plan for 2030 SET-planens anbefalinger med hensyn til forskning og udvikling implementeres frem mod 2020, herunder særligt investeringer på 6 mia. i udvikling af vindenergi og 2 mia. euro i udvikling af smart grid Dansk udvikling: For vindenergi fastholdes udviklingen som beskrevet i scenarie 2 Danmark som offshore vindcentrum og dansk vindindustri forventes derfor at opretholde sin konkurrenceevne samtidig med, at industrien i samarbejde med forskningsverdenen fortsat vil kunne udvikle og markedsføre nye og innovative løsningsmodeller til udbredelsen af offshore vind i Europa og globalt. En sådan udvikling vil betyde, at internationale aktører inden for offshore vind også fremover vil placere afdelinger og dermed arbejdspladser i Danmark. Scenariet beskriver dermed en fremtid, hvor Danmark bliver i førertrøjen på offshore vind og tiltager sig en lignende position for bølgekraft. Men som nævnt vil ekspansionen i markedet nødvendigvis betyde, at den danske andel af det samlede marked vil falde over tid samtidig med, at der vil opleves en stor vækst i absolutte tal. Den danske andel vil, med den fortsatte udvikling af den grønne offshore sektor som en globaliseret industri, kunne ses i form af nye og fastholdte arbejdspladser i Danmark; men den vil især ses ved en højere omsætning og lønsomhed for danske grønne offshore-virksomheder som følge af større eksportindtægter og en høj værditilvækst fra højtuddannet arbejdskraft i Danmark. I kapitel 5 og 6 beskrives de nødvendige anbefalinger og virkemidler, der skal tages i brug, hvis det samlede Vind plus bølge-scenarie skal blive til virkelighed. Det forventes samtidig, at en række af de initiativer, der skal iværksættes for at fremme betingelserne for vækst i dansk offshore vindindustri, for eksempel med hensyn til maritim installation, udvikling af elnet og havneinfrastruktur, vil kaste en række synergieffekter af sig, der også vil være til fordel for udviklingen af bølgekraft i Danmark. Det konkrete investeringsbehov er beskrevet i kapitel 7. Potentialet i Vind plus bølge-scenariet Hvis de nødvendige tiltag implementeres, og under en realistisk forudsætning om et teknologisk gennembrud for bølgekraft som kommerciel energikilde fra omkring 2020, vil en dansk bølgekraftindustri kunne udvikle sig til et selvstændigt grønt energieventyr på højde med vindkraft. Danske iværksættere og virksomheder på området er allerede langt med udviklingen af nye bølgekraft-koncepter. Denne udvikling vil både kunne basere sig på etableringen af bølgekraftanlæg ved og ud for danske kyster, men i særdeleshed også på opbygningen af et forskningsog vidensniveau, en infrastruktur og en industri med repræsentation af hele værdikæden, der vil kunne kopiere den position, Danmark allerede i dag optager for offshore vindenergi. Realiseringen af Scenarie 3 vil overordnet betyde, at den grønne offshore industri får to ben at gå på. Begge vil kunne bidrage markant til vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark. Lokomotivet vil helt frem til 2050 være offshore vind, men bølgekraft vil fra 2030 få markant betydning, og vil på dette tidspunkt nærme sig størrelsen på vindindustrien i Danmark i dag. Fra samling til handling 25