Naturvurdering Blåsig Bæk

Hjørring Kommune Naturvurdering Blåsig Bæk August 2016 Udgivelsesdato : 9. august 2016 Vores reference : 21.0036.05 Udarbejdet Kontrolleret : Jens Aamand Kristensen : Helene Dalgaard Clausen

Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 EKSISTERENDE FORHOLD 5 2.1 Habitatområde H1 Skagens Gren og Skagerak 6 2.1.1 Bilag IV arter 6 2.2 Besigtigede områder 7 2.2.1 Område 1: Orkidémarken 8 2.2.2 Område 4: Sø nord for det nye regnvandsbassin 9 2.2.3 Område 5: Eng øst for ringvejen 10 2.2.4 Område 8: Eng langs Blåsig Bæk, nord for Bækbovej 11 3 KONSEKVENSVURDERING 12 3.1 Habitatområde H1 12 3.2 Bilag IV arter 13 3.2.1 Padder 13 3.2.2 Odder 13 3.3 Beskyttet natur og fredede arter 13 3.3.1 Område 1: Orkidémarken. 13 3.3.2 Område 5: Eng øst for ringvejen 14 3.3.3 Område 8: Eng langs Blåsig Bæk, nord for Bækbovej 15 4 SAMMENFATNING 16 4.1 Bilag IV-arter 16 4.2 Beskyttet natur og fredede arter 16 4.3 Sweco s anbefalinger 16

Side 2 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune oplever en række udfordringer med afvanding af den nordøstlige del af Hjørring By og den deraf følgende belastning af vandløbene i området. Såfremt vandløbene i området skal leve op til den gældende vandplan er det nødvendigt at revurdere den overordnede afløbsstruktur. Det eksisterende kloakanlæg, som omfatter både fælleskloakerede og separatkloakerede oplande, skal således udbygges, renoveres og forbedres over de kommende år. I forlængelse heraf har Sweco udarbejdet en helhedsplan for Hjørring Nordøst som bl.a. skal sikre teknisk og økonomisk mest optimale løsninger, der samlet set vil skabe gode fysiske forhold, et roligere afstrømningsforløb og dermed skabe rammerne for en god vandløbskvalitet i Blåsig Bæk. Projektområdet fremgår af Figur 1. Figur 1: Oversigt over projektområdet

Side 3 I Vandhandleplanen er udpeget indsatser for 5 overløbsbygværker i oplandet til Blåsig Bæk med krav om reduktion af aflastning til Blåsig Bæk. Endvidere er der krav om forsinkelse af regnvandsbetingede udløb. Samtidig forventer Hjørring Kommune at gennemføre indsatser for forbedring af de fysiske forhold i vandløbet herunder åbning af rørlagte strækninger, samt etablering af et nyt åbent forløb af Skelbækken. I helhedsplanen indgår etablering af en sø til forsinkelse af regnvand. Denne sø er placeret med det formål at afskære Skelbæk uden at vandet i Blåsig Bæk bliver spildevandspåvirket. Figur 2: Nyt forløb af Skelbækken samt nyt bassin. Af figuren fremgår et nødoverløb til engen nord for bassinet. Af hensyn til naturværdierne i engen er dette nødoverløb ikke længere en del af projektet. Der er eksisterende diger langs dele af Blåsig Bæk, der forsinker vandet ved store afløbshændelser i Blåsig Bæk. Projektet omfatter udvidelse og ændringer af digeanlæggene langs Blåsig Bæk, således at vandløb og spildevand i højere grad separeres. Der etableres et nyt dige i bassinet ved køreteknisk anlæg, og Blåsig Bæk forlægges øst om diget, se figur 3. Dette medfører, at det vand, der oversvømmer området i den fremtidige situation, alene er vand fra Skelbækken. Digekronen anlægges 0,5 meter lavere end den nuværende digekrone i nord- og sydenden af bassinet. Ved gennemførelse af projektet vil engområdet blive hyppigere oversvømmet end i den nuværende situation.

Side 4 Der er foretaget en beregning af, hvor ofte bassinet oversvømmes. I løbet af de 34 år, som tidsserien omfatter, er der beregnet vand i bassinet 5 gange ved gennemførelse af planen, mod 2 gange hvis projektet ikke gennemføres. På nuværende tidspunkt er der periodevise overløb fra fælleskloakerede områder til Skelbækken, hvilket medfører, at vandet i Skelbækken er kraftigt belastet med organisk stof og næringsstoffer. I takt med, at oplandet separatkloakeres over en længere årrække, vil området blive hyppigere og hyppigere oversvømmet. Det vand, der tilføres til området, vil dog blive mere og mere rent som følge af, at der sker færre overløb fra fælleskloakerede områder. Hvor Kodamsgrøften løber sammen med Blåsig Bæk etableres ligeledes et nyt dige og en mindre forlægning af Blåsig Bæk. Digekronen anlægges ca. 0,5 meter højere end den nuværende digekrone mod syd. Ved gennemførelse af projektet vil området blive hyppigere oversvømmet end i den nuværende situation. Her er det ikke muligt at sammenligne med status, da bassinet på nuværende tidspunkt er den del af Blåsig Bæk, hvorimod det i den fremtidige situation vil blive en del af Kodamsgrøften. Ved beregning af oversvømmelseshyppigheden vil bassinet ved Kodamsgrøften blive delvist fyldt op 20 gange i løbet af de 34 år som tidsserien omfatter. På nuværende tidspunkt er der periodevise overløb fra fælleskloakerede områder til Kodamsgrøften, hvilket medfører, at vandet i Kodamsgrøften er belastet med organisk stof og næringsstoffer. I takt med, at oplandet separatkloakeres over en længere årrække, vil området blive hyppigere og hyppigere oversvømmet. Det vand, der tilføres til området vil dog blive mere og mere rent, i takt med at der sker færre overløb fra fælleskloakerede områder. Bassin Skelbækken Kodamsgrøft Bundkote 22,0 21,0 Vandspejl 5 års hændelse status 22,40 21,20 Vandspejl 5 års hændelse plan 22,46 21,66 Vand i bassinet: antal gange på 34 år 2 - status Vand i bassinet: antal gange på 34 år plan 5 20 Tabel 1: Beregnede vandspejlsniveauer og hyppigheder for en delvis opfyldning af bassinet Digerne er markeret på figur 3.

Side 5 Figur 3: Principskitse for tiltag i Blåsig Bæk 2 EKSISTERENDE FORHOLD Der er ikke internationale naturbeskyttelsesområder inden for eller i nærheden af projektområdet. Blåsig Bæk afvander imidlertid via Uggerby Å til det internationale naturbeskyttelsesområde nr. 1 Skagens Gren og Skagerrak, der er udpeget som Habitatområde nr. 1 Skagens Gren og Skagerak. Af Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fremgår det, at følgende bilag IV-arter (strengt beskyttede arter) findes i lokalområdet omkring Hjørring: Vandflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, løgfrø, spidssnudet frø og strandtudse. Der er dog ikke registeret forekomst af bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af projektområdet.

Side 6 Inden for projektområdet er der en række eng- og moseområder samt en mindre sø, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur). I området er der samtidigt et område kaldet orkidémarken, der består af en gammel brakmark med en rig forekomst af fredede orkidéer. 2.1 Habitatområde H1 Skagens Gren og Skagerak I det nedenstående afsnit er kun beskrevet arter eller naturtyper, som er en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområde H1, og som vurderes potentielt set at kunne blive påvirket af projektet. Udpegningsgrundlag for Habitatområde H1 Arter (1351) Marsvin Naturtyper (1110) Sandbanke (2110) Forklit (2120) Hvid Klit (2130) grøn/grå klit * (2140) Klithede * (2160) Havtornklit (2170) Grårisklit (2180) Skovklit (2190) Klitlavning (3150) Næringsrig sø (3160) Brunvandet sø (3260) Vandløb Tabel 2: Udpegningsgrundlag for Habitatområde H1. Naturtyper angivet med * er prioriterede naturtyper i habitatdirektivet. Vandløb med vandplanter (3260) Projektet afvander gennem Blåsig Bæk til Uggerby Å, der på den nedre del længst ud mod havet er en del af udpegningsgrundlaget for Habitatområdet. Vandløb er generelt sårbare overfor udledning af større mængder organisk stof og næringsstoffer samt til en vis grad overfor en øget hydraulisk belastning. Med en gennemførelse af projektet vil Blåsig Bæk få tilført væsentligt mindre mængder næringsstoffer og organisk stof. I takt med at området separatkloakeres, vil den hydrauliske belastning stige. Derudover er der ikke andre naturtyper på udpegningsgrundlaget for Habitatområdet, som potentielt set vil kunne blive påvirket af projektet. 2.1.1 Bilag IV arter I forbindelse med besigtigelserne er der samtidig foretaget en eftersøgning af Bilag IV-arter samt mulige levesteder for Bilag IV-arter. Der er primært fokuseret på at eftersøge padder samt mulige levesteder for padder og markfirben. Odder og flagermus er ikke systematisk eftersøgt, men der er på besigtigelserne kigget efter spor efter odder samt efter potentielle levesteder for flagermus. Af kommunens registreringer fremgår det, at der ikke er gjort fund af Bilag IV arter i lokalområdet omkring projektet.

Side 7 Ved besigtigelserne blev der ikke fundet bilag IV-arter eller spor af disse. Det vurderes dog, at Område 4 (søen nord for det nye bassin ved Vendia, se figur 4) er et velegnet ynglevandhul for spidssnudet frø, da der er tale om et lavvandet, lysåbent vandhul med en god naturkvalitet. Det vurderes dog ikke, at dette vandhul er egnet som ynglevandhul for hverken løgfrø eller strandtudse. Løgfrø findes primært i områder med sandet løs jord omkring vandhullerne, og strandtudse er en typisk pionerart, der kræver meget åben og lav vegetation omkring deres ynglevandhuller. Derudover må det antages, at engområderne omkring Blåsig Bæk kan være velegnede fourageringsområder for spidssnudet frø. Hele vandløbssystemet Uggerby Å har en rig forekomst af odder, og det må formodes, at odder kan findes i de fleste tilløb til Uggerby Å. Det kan således ikke udelukkes, at odder forekommer i Blåsig Bæk. Den øvre del af Blåsig Bæk vurderes dog ikke at være et specielt velegnet levested for odder. 2.2 Besigtigede områder De områder, der ligger indenfor projektområdet, eller som potentielt set vil kunne blive påvirket af projektet, er besigtiget den 28. maj 2016. Potentielle levesteder for bilag IV-arter i tilknytning til området er ligeledes besigtiget med henblik på at vurdere, om der er egnede levesteder for disse arter. Der er besigtiget 8 delområder, hvor der er potentielle konflikter mellem projektet og den beskyttede natur i området, se figur 4. Arealerne er beskrevet nærmere i Sweco s notat af 23. juni 2016 med naturregistrering for området. I indeværende konsekvensvurdering er det kun de områder, der vil blive påvirket af projektet, der behandles. Af hensyn til en sammenligning er den oprindelige nummerering fra naturregistreringen bibeholdt i nærværende notat. I forbindelse med besigtigelserne er naturkvaliteten af områderne vurderet ud fra følgende: Høj, god, moderat, ringe og dårlig naturkvalitet.

Side 8 Figur 4: Oversigt over besigtigede områder. Besigtigede områder er vist med rødt. 2.2.1 Område 1: Orkidémarken Området består overvejende af et relativt tørt brakareal med et par mindre lavninger. Hjørring Kommune har tidligere besigtiget arealet og har her fundet i tusindvis af gøgeurter, flest purpurgøgeurt, men også vendsysselgøgeurt, priklæbet gøgeurt og ringplettet gøgeurt, der alle er sjældne og fredede. Både purpurgøgeurt og vendsysselgøgeurt er angivet som nationale ansvarsarter. En art regnes som national ansvarsart, når mindst 20 % af verdens samlede bestand findes i Danmark, eller hvis arten globalt set betragtes som sjælden. Priklæbet gøgeurt og ringplettet gøgeurt er først med sikkerhed fundet i Danmark i hhv. 1977 og 1997. Arealet er ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, jf. notat med naturregistrering. Etablering af en nyt forløb af Skelbækken gennem området kræver således ikke dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3. Orkidéerne er imidlertid omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen, og området vurderes at være en særdeles vigtig orkidélokalitet. I forbindelse med projektet er det tanken, at Skelbækken skal genåbnes gennem den sydlige del af orkidémarken syd for de områder, hvor der er konstateret orkidéer.

Side 9 Figur 5: Område 1. Orkidémarken, med markering af den væsentligste orkidéforekomst (gul markering). 2.2.2 Område 4: Sø nord for det nye regnvandsbassin Området består af en lille sø på ca. 700 800 m 2 som ligger i byzone. Søen er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og er meget kraftigt tilgroet med et ganske lille åbent vandspejl. Området består således primært af vanddækket rørsump med en relativt artsrig vegetation, der er domineret af bukkeblad, bredbladet dunhammer, dynd-padderok, vejbred-skeblad, næb-star, toradet star, alm. star og manna-sødgræs. Ved besigtigelsen blev der ikke fundet padder. Det kan dog ikke udelukkes, at bilag IV-arten spidssnudet frø kan yngle i vandhullet. Søen vurderes at have en god naturtilstand, trods tilgroningen og beliggenheden på dyrket mark. Med gennemførelse af projektet vil søen ikke blive påvirket direkte eller indirekte.

Side 10 Figur 6: Område 4. Sø nord for det nye regnvandsbassin 2.2.3 Område 5: Eng øst for ringvejen Området består af et eng- og moseområde, der stedvist har en fin vegetation. I den sydlige del af området er der således et svagt vældpåvirket parti, der er domineret af dynd-padderok med forekomst af knold-star, næb-star, toradet star, sværtevæld, kragefod, kær-dueurt, sumpkarse og alm. mjødurt m.m. Den nordlige del af området er mere tilgroet og eutrofieret med dominans af bredbladet dunhammer m.m. Samlet set vurderes det, at den sydlige del af området har en moderat naturtilstand, og den nordlige del har en dårlig/ringe naturtilstand. Dele af området fungerer allerede på nuværende tidspunkt som en form for regnvandsbassin, og vegetationen i den nordlige del af området er således kraftigt påvirket af næringsstoffer og spildevand fra den nuværende udledning, der kommer fra Skelbækken. Med gennemførelse af projektet er det tanken, at der skal etableres et nyt dige, og Blåsig Bæk forlægges øst om diget vist på figur 3. Dette medfører, at det vand, der oversvømmer området i den fremtidige situation, alene er vand fra Skelbækken. Ved gennemførelse af projektet vil der således skulle anlægges et nyt forløb af Blåsig Bæk gennem den østligste del af engen samt et nyt dige umiddelbart vest for det nye forløb af Blåsig Bæk, for at adskille vandløbet fra bassinet.

Side 11 Figur 7: Område 5. Eng øst for ringvejen. 2.2.4 Område 8: Eng langs Blåsig Bæk, nord for Bækbovej Området består af et stedvist meget vådt eng- og moseområde med dominans af høj sødgræs. Mindre dele af området er trykvandspåvirket, og i området er der således et svagt vældpåvirket parti med forekomst af stiv star, engkarse, vand-pileurt, eng-rævehale, kær-padderok, alm. mjødurt, kær-snerre, alm. star, toradet star, kær-tidsel, høj sødgræs, sump-karse og manna-sødgræs samt med forekomst af tue-star og festgræs, som begge er sjældne. Samlet set vurderes det, at området har en moderat naturtilstand. De fineste dele af området ligger i den øvre del af engen, hvor der er fremsivende trykvand. Dele af området fungerer allerede på nuværende tidspunkt som en form for regnvandsbassin, og vegetationen i mest vandløbsnære del af området er helt domineret af høj sødgræs.

Side 12 Med gennemførelse af projektet etableres ligeledes et ny dige og en mindre forlægning af Blåsig Bæk. Med etablering af det nye dige vil Blåsig Bæk således blive helt afskåret fra eng- og moseområdet, og området vil næsten udelukkende få tilført vand fra Kodamsgrøften. Diget vil skulle anlægges i den østlige del af eng- og moseområdet. Figur 8: Område 8. Eng langs Blåsig Bæk, nord for Bækbovej 3 KONSEKVENSVURDERING 3.1 Habitatområde H1 Vandløb med vandplanter (3260) Formålet med gennemførelse af projektet ved Blåsig Bæk er at forbedre forholdene således, at området kan leve op til vandplansmålsætningerne. Målsætningerne for habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter er bundet op på vandplansmålsætningerne. Ud over de målsætninger, der er i vandplanen, er der i Natura 2000-planen udelukkende beskrevet fysiske forbedringer af vandløbet. Som en konsekvens af vandplansmålsætningerne er det således et krav, at udledningerne af fælleskloakerede områder minimeres. I takt med, at området separatkloakeres, vil vandløbet få en øget hydraulisk belastning. Dette mindskes i projektet ved dels at lave et nyt stort regnvandsbassin, og dels ved at tilbageholde en del vand på engområderne omkring Blåsig Bæk.

Side 13 Selve Uggerby Å er et vandløb med en meget stor vandføring, og en mindre forøgelse af den hydraulisk belastning af Uggerby Å vil kun udgøre en meget ubetydelig belastning af den nedre del af vandløbet, der ligger inden for habitatområdet. På nuværende tidspunkt vurderes Uggerby Å ikke at være hydraulisk belastet og projektet vurderes ikke at medføre en væsentlig øget belastning af vandløbet. Det vurderes samtidig, at en mindsket belastning af vandløbssystemet med organisk stof og næringsstoffer fra fælleskloakerede områder vil medvirke til, at Uggerby Å vil få forbedrede vilkår. Samlet set vurderes det, at projektet vil medvirke til, at Uggerby Å kan opretholde en gunstig bevaringsstatus. 3.2 Bilag IV arter 3.2.1 Padder 3.2.2 Odder Vandhullet (område 4) umiddelbart nord for det nye regnvandsbassin vurderes at være et potentielt ynglelokalitet for spidssnudet frø, ligesom eng- og moseområderne omkring Blåsig Bæk vurderes at kunne være fourageringsområde for denne art. Derudover vurderes det ikke, at der er forekomst af Bilag IV padder i området. Selve vandhullet vil ikke blive påvirket direkte. Hyppigere oversvømmelser af engene (område 5 og 8) omkring Blåsig Bæk vurderes ikke at forringe områdernes funktion som fourageringsområde for spidssnudet frø. Samlet set vurderes det ikke, at projektet vil påvirke en mulig bestand af spidssnudet frø i negativ retning. Med gennemførelse af projektet vil vandkvaliteten i selve Blåsig Bæk blive væsentligt forbedret. Vandløbet vil dog samtidig på længere sigt blive mere hydraulisk belastet. Samlet set vurderes det dog, at projektet vil øge naturkvaliteten i selve vandløbet til gavn for eventuelle bestande af fisk i vandløbet. Projektet vurderes således at have en gunstig virkning på eventuelle forekomster af odder i området. 3.3 Beskyttet natur og fredede arter 3.3.1 Område 1: Orkidémarken. I forbindelse med projektet er det tanken, at Skelbækken skal genåbnes gennem den sydlige del af orkidémarken. Ved genåbning vil Skelbækken komme til at ligge ca. 2 2,5 meter under terræn. Et åbent vandløb med skråningsanlæg på ca. 1:2 vil medføre, at der skal graves jord væk fra et tracé gennem området i en bredde på ca. 10 meter gennem området. Det er muligt at grave det nye tráce udenfor de eksisterende kendte bestande af orkidéer. Dele af vandløbet vil imidlertid skulle anlægges meget tæt på de eksisterende bestande af orkidéer.

Side 14 De orkidéarter, der findes i området, er normalt knyttet til rigkær, hvor der er en permanent høj grundvandsstand, og hvor der konstant tilføres kalkholdigt grundvand til rodzonen. Området er på nuværende tidspunkt meget tørt og vurderes således ikke at have optimale fugtighedsforhold i forhold til de eksisterende bestande af orkidéer. Det er imidlertid kendt, at forskellige underarter af maj-gøgeurt, herunder purpur-gøgeurt og ringplettet gøgeurt, til tider forekommer på tørre og meget kalkholdige områder, og begge arter er kendt fra gamle kalkholdige brakmarker bl.a. på Møn og omkring Viborg. I tørre områder vil kalken med tiden vaske ud, og området vil på langt sigt blive mere surt. Det må derfor antages, at bestanden vil have svært ved at klare sig på langt sigt. Afhængig af kalkindholdet i jorden kan der dog gå mange årtier inden området bliver for surt til orkidéerne. Et åbent vandløb gennem området vil dræne området langs vandløbet og dermed sænke grundvandsstanden, ligesom det ikke helt kan udelukkes, at der forekommer enkelte individer af orkidéer på arealet, hvor selve vandløbet tænkes gravet. Da området allerede på nuværende tidspunkt er meget tørt vurderes det, at en sænkning af grundvandsstanden kun vil have en mindre indflydelse på bestanden af orkidéer. Gravning gennem området vil dog medføre en risiko for at en mindre del af bestanden graves bort. Samlet set vurderes det således, at en genåbning af vandløbet gennem orkidémarken vil medføre en mindre påvirkning af de bestande af orkidéer, der er i området. Som alternativ kan vandløbet lægges gennem området i et lukket drænrør, hvilket dels vil minimere det område, der skal graves i, og samtidig medføre, at området ikke drænes. Såfremt det vælges at lave et nyt rørlagt vandløb gennem den sydlige del af orkidémarken vurderes det, at bestandene af orkidéer ikke vil blive påvirket væsentligt. 3.3.2 Område 5: Eng øst for ringvejen Ved gennemførelse af projektet vil der skulle anlægges et nyt forløb af Blåsig Bæk gennem den østligste del af engen samt et nyt dige umiddelbart vest for det nye forløb af Blåsig Bæk. I forbindelse med projektet vil engområdet hyppigere blive oversvømmet med spildevand, der er belastet med næringsstoffer og organisk stof. Engområdet vil dog kun blive oversvømmet med års mellemrum ligesom den maksimale vandstand i området kun vil blive marginalt forøget. Der vil således samlet set være tale om en meget marginal påvirkning. Den nordlige del af området er allerede på nuværende tidspunkt kraftigt påvirket af den nuværende udledning af spildevand gennem Skelbækken, og projektet vurderes ikke at medføre nogen forværring af denne del af området.

Side 15 Den sydlige del af området indeholde et mindre og mere artsrigt parti med rigkærsvegetation. Øgede oversvømmelseshyppigheder af dette område vil øge risikoen for at denne del af området vil få tilført flere næringsstoffer. En øget næringsstoftilførsel vil føre til en øget tilgroning med høje næringsstofelskende planter. Med gennemførelse af projektet vil der dog kun ske en meget marginal påvirkning af denne del af området. I takt med, at oplandet separatkloakeres, vil området hyppigere og hyppigere blive oversvømmet. Vandet, der tilføres området, vil dog samtidigt blive renere og renere. Med gennemførelse af projektet vurderes således ikke, at det nuværende parti med rigkær vil være i risiko for at blive påvirket væsentligt i negativ retning. I forbindelse med projektet skal der ligeledes anlægges et dige samt et nyt forløb af Blåsig Bæk gennem engområdet, hvorved en del af engen skal graves om. Den del af engen, der bliver påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet, består overvejende af meget næringsrig og våd eng med dominans af høj sødgræs og næringsstof-elskende planter som lodden dueurt og stor nælde. Det vurderes samtidig der relativt hurtigt vil indfinde sig en tilsvarende engvegetation i de dele af engen der påvirkes i anlægsfasen. 3.3.3 Område 8: Eng langs Blåsig Bæk, nord for Bækbovej Med gennemførelse af projektet etableres ligeledes et ny dige og en mindre forlægning af Blåsig Bæk gennem den østlige del af eng- og moseområdet. I forbindelse med projektet vil området hyppigere blive oversvømmet med spildevand, der er belastet med næringsstoffer og organisk stof. Området vil fremover blive oversvømmet ca. en gang hvert andet år og den maksimale vandstand i bassinet vil øges en del. Der er således en risiko for at dele af engområdet vil blive påvirket som følge af næringsstoffer og forøget vandstand. De mest ånære dele af området er allerede på nuværende tidspunkt påvirket af den nuværende udledning af spildevand til Blåsig Bæk, og projektet vurderes ikke at medføre nogen forværring af denne del af området. I den sydveslige del af området er der et mindre parti med rigkær med en bestand af festgræs og tue-star, der er sjældne i Danmark. Den værdifulde del af området ligger imidlertid oppe langs ådalsskrænten. Selvom de mest værdifulde partier ligger højere i terrænet end bunden af bassinet kan det dog ikke helt udelukkes, at området med års mellemrum vil blive oversvømmet ved gennemførelse af projektet. Med gennemførelse af projektet vurderes det, at området som helhed vil blive påvirket ved en øget oversvømmelseshyppighed og en øget tilførsel af næringsstoffer. Der er samtidig en risiko for at de værdifulde partier vil blive påvirket i negativ retning. I forbindelse med projektet skal der ligeledes anlægges et dige samt et nyt forløb af Blåsig Bæk gennem engområdet, hvorved en del af engen skal graves om. Den del af engen, der bliver påvirket i forbindelse med anlægsarbejdet, består overvejende af meget næringsrig og våd eng med dominans af almindelige fugtigbundsarter som høj sødgræs og rørgræs. Det vurderes samtidig, at der relativt hurtigt vil indfinde sig en tilsvarende engvegetation i de dele af engen, der påvirkes i anlægsfasen.

Side 16 4 SAMMENFATNING 4.1 Bilag IV-arter Ved gennemførelse af projektet vurderes der ikke at være risiko for, at potentielle bestande af bilag IV arter vil blive påvirket i negativ retning. 4.2 Beskyttet natur og fredede arter Ved gennemførelse af projektet vil der være en risiko for, at en mindre del af orkidébestanden på orkidémarken kan blive påvirket negativt. Derudover vil der være 2 beskyttede eng- og moseområder, som kan blive påvirket i ved gennemførelse af projektet. De dele af engområderne, der vil blive påvirket består dog overvejende af relativt eutrofierede eng- og moseområder med en triviel og robust vegetation. I den sydvestlige del af område 8 er der dog et mindre men mere artsrigt rigkærsparti med en bestand af de sjældne arter festgræs og tue-star, som vurderes at kunne blive påvirket negativt ved gennemførelse af projektet. 4.3 Sweco s anbefalinger Af hensyn til forekomsten af orkidéer i orkidémarken anbefales det at lægge Skelbækken gennem området i et lukket rør, således at området ikke drænes, og således, at arbejdsbredden kan minimeres.