STUDIEÖRDNIN Matematik og Filosofi & skabsteori i CAN D.SCI ENT. ROSKILDE UNIVERSITET T
Denne studieordning udstedes henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachel.or- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgøretsen) med senere ændringer og Fætlesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikfortøb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefalet studieforleb 5. Uddannelsen 5.1 Formål og uddannelseselementer 5.2 Uddannelsesaktiviteter i hele uddannelsen 5.3 4. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbache[oruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2
1. Om uddannetsen Kandidatuddannelsen cand.scient. Matematik og Filosofi Et skabsteori er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Matematik udgør fag i og Filosofi Et skabsteori udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Filosofi Et skabsteori er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for væsentlige emneområder i matematik og filosofi. Teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle matematiske, filosofiske og videnskabsteoretiske begreber og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, i anvendelsesmæssige, videnskabelige eller uddannelsesmæssige sammenhænge inden for det af fagene udspændte område. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for i de gymnasiale uddannelser og i andre formidlingsfunktioner, i højteknotogiske produktions- og udviklingsvirksomheder, samt i konsulentfunktioner med fokus på modellerings-, programmerings- eller rådgivningsopgaver i offentligt eller privat regi. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d danne Is e. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Matematik og Filosofi Et skabsteori giver den studerende følgende kompetencer: : Om geometri, sandsyntighedsregning og statistik, matematikkens fundamentale struktu-rer, samt eksemplarisk udvalgte matematisk emner af videregående præg. Om fagterminologi, teorier, diskussioner og problemstitlinger indenfor filosofisk og vi-denskabsteoretisk forskning. Om videregående metoder, teknikker, tænkemåder og arbejdsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i matematik, filosofi og videnskabsteori Om nyere videnskabelige landvindinger inden for et eller flere eksemplarisk udvalgte områder i matematik, filosofi og eller videnskabsteori Om tankegange og ræsonnementer der er karakteristiske for fagene. Om fagenes videnskabsteoretiske status, historiske udvikling eller samfundsmæssige placering. Om fagenes natur og indretning som videnskabsfag, herunder deres genstands områder, centrale begreber, erkendelsesformer, teorier, metoder og opbygning og udvikling. Om karakteren af en videnskabelig problemstilling og sammenhængen mellem faglige spørgsmål og diskussioner inden for fagene. : 3
I at analysere, fortolke, formulere og diskutere matematiske, filosofiske og videnskabste-oretiske problemstillinger i den relevante videnskabelige terminologi I at afgrænse og definere matematiske og filosofiske problemstillinger og opstille bevis-bare matematiske hypoteser på videnskabeligt grundlag. I at kunne opstille og argumentere for filosofiske og videnskabsteoretiske teser I at kunne sammenfatte og vurdere videnskabelig Litteratur. I at bidrage konstruktivt med matematisk og filosofisk viden og metoder til samarbejds-projekter af tværfaglig karakter at udarbejde og præsentere redegørelser efter matematiks og filosofis professionelle standarder I at bidrage med central matematik- og filosofividen til samarbejdsprojekter af tværfaglig karakter Kompetence r: Til at kunne udøve matematisk og filosofisk tankegang i relation til eksemplarisk udvalgte problemstillinger. Til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske og filosofiske ræsonnementer og beviser. Til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige repræsentationer og begrebsliggørelser inden for matematik og filosofi. Til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer i relation til fagene og under anvendelse af fagene, herunder at kunne anvende matematik og filosofi tit problemtøs-ning. Til at kunne læse og forstå matematiske og filosofiske videnskabelige tekster samt til selv at kunne kommunikere om matematiske, filosofiske og videnskabsteoretiske problemstil-ling såvel mundtligt som skriftligt. Til at kunne anvende relevante hjælpeværktøjer. Til selvstændigt at styre komplekse og uforudsigelige arbejds- og udviklingssituationer, der forudsætter nye ofte tværfaglige løsningsmodeller. Til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering og kritisk kunne reflektere over egen professionelle position og rolle. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabetige hovedområde. UddanneLseselementerne for Filosofi Et skabsteori hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i normeret tit 120 ECTS-point. Matematik og Filosofi Et skabsteori er en 2-årig uddannelse 1.5 Titel cand.scient. i Matematik og Filosofi Et skabsteori Master of Science (MSc) in Mathematics and Philosophy 1.6 Stud ienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytn ing Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for matematik. Uddannelseselementer for Filosofi Et skabsteori hører under censorkorpset for filosofi. 4
2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Ka nd idatadga ngsbeke ndtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannetseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannetseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddanne[seselementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddanne[sens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstiltinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5
15 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikfortøb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannetsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Anbefa[et studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Start efterår: FAG1 15 ECTS. Speciale 30 ECTS FAG1 30 ECTS FAG2 30 ECTS FAG2 ECTS 1. Semester på filosofi Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. Semester matematik og filosofi Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. 6
Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende søge studienævnet for kultur og identitet om: Et praktikorienteret projektforløb (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 3. Semesteret på matematik Projekt, Refleksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Geometri *(10 ECTS) Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) Start forår: Speciale 30 ECTS FAG1 3OECTS... FAG1 FAG2 15 ECTS 15 ECTS FAG2 30 ECTS 1. Semester på filosofi Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 2. Semester matematik og filosofi Kursus i Geometri *(10 ECTS) Valgkursus i Videregående matematik (5 ECTS) Et breddekursus (10 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Et dybdekursus (5 ECTS), som den studerende vælger blandt de bredde- og dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende søge studienævnet for kultur og identitet om: Et praktikorienteret projektforløb (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS). 3. Semester på matematik Refleksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddann&.sen 5.1 Formål og uddannelseselementer Formål Start efterår 7
Formål 1. semester (Filosofi): Semesteret har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Semesteret omfatter Vaigkursus (10 ECTS) Breddekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Valgkursus (5 ECTS) Dybdekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Formål 2. semester (Matematik og filosofi) Semesteret har til formål at træne den studerende i at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Derudover videreudvikles og styrkes den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien, hvor den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst uddybes og kvalificeres. Semesteret omfatter Matematik Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsynlighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik (5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Filsoof i Valgkursus (10 ECTS) breddekursus, som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Valgkursus (5 ECTS), dybdekursus, som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte valgkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Alternativt kan den studerende søge studienævnet om et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Formål 3. semester (Matematik) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Specifikt introduceres den studerende til differential geometri og matematiske emner af videregående præg. Semesteret omfatter Refleksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Start forår Formål 1. semester (filosofi) Semesteret har til formål at bygge videre på de grundlæggende studier i filosofi og videnskabsteori på bachelorniveau, samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. 8
Semesteret omfatter Valgkursus (10 ECTS) Breddekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Vatgkursus (5 ECTS) Dybdekursus i filosofihistorie, videnskabshistorie, videnskabsteori, teoretisk filosofi eller praktisk filosofi Projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Formål 2. semester (Matematik og filosofi) Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik, og træne den studerende i at tænke som en matematiker. Specifikt introduceres den studerende i matematik til differential geometri og matematiske emner af videregående præg. Derudover videreudvikles og styrkes den studerendes indsigt i filosofien og videnskabsteorien, hvor den studerendes selvstændige arbejde med filosofiske eller videnskabsteoretiske problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst uddybes og kvalificeres. Semesteret omfatter Matematik Kursus i Geometri* (10 ECTS) Kursus i Videregående matematik (5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bache[oruddannelse og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. Filosofi Valgkursus (10 ECTS) breddekursus, som den studerende vælger blandt de breddekurser, der udbydes i et semester. Valgkursus (5 LCTS), dybdekursus, som den studerende vælger blandt de dybdekurser, der udbydes i et semester. Alternativt kan den studerende tage et 5 ECTS kursus på et andet RUC-fag end Filosofi og skabsteori, hvis dette kursus fremgår af studienævnets liste over godkendte vaigkurser for Filosofi og skabsteori (listen er tilgængelig på SN for Kultur og Identitets intranetside). Alternativt kan den studerende søge studienævnet om et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) eller et projekt i filosofi og videnskabsteori (15 ECTS) Formål 3. semester (Matematik) Semesteret har til formål at træne den studerende i at tænke som en matematiker og give den studerende en dybtgående indsigt på videnskabeligt niveau inden for et eller flere områder med tilknytning til Matematik for derved at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer på kandidatniveau inden for matematik. Semesteret omfatter Refleksions projekt i matematik (15 ECTS) Kursus i Fundamentale matematiske strukturer (10 ECTS) Valgkursus i Sandsyntighedsregning og Statistik* (5 ECTS) eller Videregående matematik(5 ECTS) * Ved fagligt overlap mellem den adgangsgivende bacheloruddanne[se og matematikdelen af kombinationskandidatuddannelsen visiteres den studerende af studielederen for matematik til enten Temakursus A, B eller C eller modelleringsprojekt, eller kombinationer af sådanne. 5.2 Uddannetsesaktiviteter i hele uddannelsen Formål Aktiviteterne er listet således at der først er uddannelsesaktiviteter for Matematik og så Filosofi Et skabsteori Titel Type ECTS normerrng Videregående matematik (Matematik) Valgkursus [5 ECTS 9
Et eller flere matematiske emner af videregående præg At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet Problemløsning i tilknytning tit emnet Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Overordnet indhold Kurset omhandler et udvalgt område af matematikken, som der gås i dybden med. Hovedvægten Ligger på det begrebsmæssige fundament, på opbygningen af en sammenhængende teori og på detaljerede argumenter for teoriens resultater. For hvert studieår udmeldes kursets udvalgte område på forhånd af studienævnet ForeLæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform Der indgår ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som udarbejdes individuelt eller grupper Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Kurset udprøves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Individuel Alle Intern Tite[ Type Sandsyn[ighedsregning og statistik, Probabitity Theory and Statistics (Matematik) Vatgkursus 5 ECTS Generelle egenskaber for diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger De almindeligste diskrete og kontinuerte sandsynlighedsfordelinger. Læringsudbytte/ Stokastiske variable, uafhængighed, middelværdi varians co-varians og bedømmelseskriterier korrelation af stokastiske variable Statistiske modeller, maksimum LikeLihood princippet, estimatorer tests, resampling og ikke parametrisk statistik Statistisk interferens 10
I at regne og modellere med sandsynligheds fordelinger og stokastiske variable at estimere estimatorer og beregne test sandsynligheder og fortolke resultaterne heraf I at teste hypoteser ved hjælp af resampling og Q-test. I at bruge det tilhørende symbolsprog og matematiske formalisme at håndtere de involverede matematiske begreber og ideer, deres rækkevidde og indbyrdes relationer Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til sandsynlighed, stokastiske og statistiske fænomener, samt at kunne reflektere over egne læring i relation hertil Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for sandsynlighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i sandsyntighedsteori og statistisk Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer i relation til stokastiske fænomener Kompetence til forstå, bedømme, kritisere og opstille matematiske modeller af stokastiske fænomener Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til statistiske undersøgelser, samt til modelsimulering og analyse SandsynLighedsteori Den klassiske matematiske formalisering og afktaring af begreberne sandsynlighed, sandsynlighedsfordeling, uafhængighed, betinget sandsynlighed, sandsynlighedsfordelinger på endelige, tæl[elige mængder og kontinuerte fordelinger på den reelle akse Overordnet indhold De mest almindelige fordelinger Frembringende funktioner og forgreningsprocesser Statistik: Resamplings teknikker og ikke parametrisk statistik Introduktion til likelihood baseret statistisk inferens Eksempler Forelæsninger og regneøvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Undervisnings- og arbejdsform, Der indgar Ca. 3-5 skriftlige opgaver/arbejder i løbet af kurset, som usarbejdes individuelt eller i grupper Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Kurset udproves ved en mundtlig eksamen Den mundtlige eksamen indrager skriftlige opgaver/arbejder, som er udført i løbet af kurset Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Individuel Alle Intern Titel. Temakursus A i matematik (Matematik) 11
Type Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannel.se har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet. Prøveform Kurset evalueres gennem en mundtlig fremlæggelse på kurset samt godken-delse af besvarelser af 3-5 opgavesæt Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Alle Intern Titel Temakursus B i matematik (Matematik) ype Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri får en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. Læringsudbytte!. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. bedømmelseskriterier...... At læse, forsta og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. 12
. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige målgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den kon-krete kursusbeskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i ca. 10 min. Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 min. Individuel Alle Ekstern Tite[ Tema kursus c i matematik (Matematik) Type. Kursus Studerende, der på deres bacheloruddannelse har bestået et kursus i statistik, sandsynlighedsregning eller geometri far en studieplan, hvor dette kursus kan indgå 5 ECTS Et eller flere udvalgte matematiske emner. At håndtere de i indgående størrelser, symboler, terminologi og resultater. At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme. At læse, forstå og føre matematiske beviser i tilknytning til emnet. Problemløsning i tilknytning til emnet. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Kompetence til at udøve matematisk tankegang i relation til fagets fundamentalle strukturer. Kompetence til at følge, bedømme og gennemføre matematiske ræ sonnementer og beviser. Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer. Kompetence til at læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom til forskellige måtgrupper såvel mundtligt som skriftligt. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform. Afhænger af det/de konkrete matematiske emner og vil fremgå af den konkrete kursus beskrivelse. Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskussioner af stoffet. Kurset evalueres gennem en 24 timers tag hjem skriftlig eksamen efterfulgt af en... mundtlig eksamination af 30 min, varighed inklusive votering. 13
Ved eksamen fremlægger eksaminanden først en opgave/delopgave fra det skriftlige opgavesæt i Ca. 10 min. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Herefter udspørges eksaminanden i pensum generelt cirka 15 min. Alle Intern Titel Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Geometri, Geometry (Matematik) Kursus 10 ECTS Generelle egenskaber ved regulære kurver og flader i RA3 Krumningsbegreber for regulære flader i RA3 Abstrakt differential geometri Eksempler på konkrete flader At håndtere differentialgeometriske begreber, ideer og størrelser At bruge det tilhørende symbolsprog og den matematiske formalisme At læse, forstå og føre matematiske beviser inden for en differentialgeometrisk ramme At anvende matematisk analyse og lineær algebra i differentialgeometri Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til geometriske strukturer og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for geometri Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer herunder især geometriske og algebraiske repræsentationer Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for differentialgeometri Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Kompetence til at kunne anvende digitale værktøjer til undersøgelse, løsning af og kommunikation om differentialgeometriske problemstillinger Regulære kurver i RA3 Regulære flader i R 3 Overordnet indhold Krumningsbegreber for regulære flader og deres relationer Abstrakte flader og Riemannske metrikker Konkrete flader Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner af stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den studerende først sin besvarelse af det mundtlige spørgsmål i et på forhånd 14
forberedt oplæg at maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter Prøvens omfang er 30 minutter, inklusive votering Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Alle Ekstern Tt i e [ Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Fundamentale matematiske strukturer / Fundamental Mathematical. Structures (Matematik) (Matematik) Obligatorisk kursus 10 ECTS Konkrete matematiske strukturer inden for mængdelærer, topotogi og analyse, algebra og geometri. Fællestræk og forskelle mellem sådanne strukturer. Forskellige typer at ræsonnementer og beviser og deres betydning Opbygning og formalisering at sådanne strukturer At genkende fundamentale matematisk strukturer At kende og anvende symboler og andre repræsentationer i overensstemmelse med den givne formalisme At læse, forstå og reproducere beviser inden tor rammerne at de studerede strukturer.. Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til fagets tundamentalle strukturer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer Kompetence til kunne atkode og anvende matematisk symbolsk sprog inden for en given formalisme og til at kunne vurdere styrker og svagheder ved et aksiomssystem Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster vedrø rende fagets grundlag og fundamentelle strukturer samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Forskellige fundamentale, abstrakte matematiske strukturer og deres indbyrdes sammenhæng Overordnet indhold Introduktion til formel logik og herunder til begrebet en formel teori Mængdelærer, algebraiske strukturer, metriske og topologiske rum, geometriske strukturer og aspekter at målrum Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger og regne øvelser med mindre studenteroplæg og diskus-sioner at stoffet Kurset evalueres ved en mundtlig eksamen Til eksamen får eksaminanden udleveret et tag-hjem-spørgsmål 3 hverdage før den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamination fremlægger den studerende først sin besvarelse at det mundtlige spørgsmål i et på forhånd forberedt oplæg af maksimum 10 minutter varighed. Derefter udspørges eksaminanden i pensum generelt i cirka 15 minutter 15
. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Prøvens omfang er 30 minutter inklusive votering Alle Ekstern Tite[ Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Refleksions projekt (Matematik) Projekt 15 ECTS Om projektets faglighed Om de indgående matematiske begreber, deres rækkevidde og relationer Om det indgående matematiske symbolsprog og den matematiske formalisme At analysere matematiske problemstitlinger af videregående præg med brug af tankegange, ræsonnementer og repræsentationsformer, der er karakteristiske for matematik At perspektivere faglige indsigter og belyse matematikkens samspil med den historiske, kulturelle og/eller teknologiske udvikling At omgås de indgående matematiske begreber Kompetence til at kunne udøve matematisk tankegang i relation til de projektet involverede emner og problemer Kompetence til at kunne følge, bedømme og gennemføre matematiske ræsonnementer og beviser inden for projektets ramme Kompetence til at kunne afkode, fortolke, skelne mellem og forbinde forskellige matematiske repræsentationer i relation til projektet Kompetence til at håndtere de i projektet indgående symboler og den i projektet indgående matematiske formalisme Kompetence til at kunne forstå, formulere, formalisere og løse problemer inden for projektets ramme Kompetence til at kunne læse og forstå matematiske tekster inden for emnet samt selv at kunne kommunikere herom såvel mundtligt som skriftligt Projektarbejdet er problemorienteret og eksemplarisk Projektarbejdets problemformulering skal angå en refteksion over matematikkens natur og indretning som videnskabsfag, professionsfag og/eller dannelsesfag Projektets underliggende matematiske materie skal indeholde matematiske cases, som belyser og giver input til en besvarelse af problemformuleringen Undervisnings- og arbejdsform Deltagerstyret og problemorienteret projektarbejde i grupper Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og Prøveform. censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Eksaminationen skal give mulighed for individuel bedømmelse af de studerende. n af hver studerende er en samlet individuel bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige prøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende, inklusive votering 16
Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Projektrapporten skal være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indholdsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skat være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig font En rapport, der ikke Lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Alle Ekstern Tite[ Dybdekursus i videnskabshistorie (Fi [osof i Et skabsteori) Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabshistorisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabshistorisk emneomrade. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabshistorisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabshistorie i relation til konkrete problemstillinger. Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt videnskabshistorisk emne, eksempelvis et videnskabshistorisk hovedværk. skabshistorie forbinder humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og stiller væsentlige spørgsmål om videnskabens fremkomst og indflydelse fra antikken til i dag. skabshistorie forsøger at forstå videnskaben i dens historiske og kulturelle kontekst og undersøger, hvordan videnskaben er blevet bedrevet, og hvordan forskellige videnskaber har fungeret i praksis. Særligt for Overordnet indhold undervisningen i videnskabshistorie på Roskilde Universitet er et fokus på videnskabshistoriens betydning for videnskabs- og erkendelsesteoretiske spørgsmål, samt på samspillet imellem videnskabshistorien og filosofihistorien. Et dybdekursus i videnskabshistorie fokuserer normalt på nærlæsning af enkelte værker, eksempelvis væsentlige bidrag til forskningen eller væsentlige historiske kilder, eller et afgrænset tema i en bestemt tidsperiode, eksempelvis konflikten imellem religion og videnskab i 1800-tallet eller betydningen af eksperimenter for 1600-tallets naturvidenskab. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter Undervisnings- og arbejdsform. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussioner, [æsekredse etc.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). 17
Alle. Ingen Titet Dybdekursus i videnskabsteori (Filosofi & skabsteori) Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Vaigkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt videnskabsteoretisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret videnskabsteoretisk emneomrade.... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt videnskabsteoretisk emneområde. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for videnskabsteori i relation til konkrete problemstillinger. skabsteori omhandler systematiske undersøgelser at grundlæggende forhold vedrørende videnskaben. Det drejer sig eksempelvis om videnskabelig argumentation og begrundelse; om den logiske struktur at teorier og generelt om den videnskabelige erkendelses udvikling. ForhoLdet imellem videnskab og teknologi, og mere generelt videnskabelige interesser, står også centralt ligesom spørgsmål om videnskabens objektivitet er vigtige. Endelig er det også et væsentligt element i videnskabsteorien at spørge til de videnskabelige metoder og spørge til, om der er særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til at give den videnskabelige erkendelse en særlig robust karakter, som den synes at have. Et dybdekursus i videnskabsteori giver den studerende et indgående kendskab til et mere specifikt emne eller problem inden for videnskabsteorien. Dette kan Overordnet indhold eksempelvis bestå i at afdække centrale elementer i en bestemt videnskabsteoretisk teori eller en bestemt videnskabsteoretikers arbejde. Men det kan også være et specialiseret studie af grundlagsproblemer inden for særlige videnskaber, såsom eksempelvis fysik, matematik eller psykologi. Et dybdekursus kan også se på forholdet imellem tekniske landvindinger, de problemer de søger at løse, og den indflydelse sådanne teknologier har på de samfund, de udvikles indenfor. Sådanne måder at spørge mere grundlæggende til videnskabens og teknologiens betydning for det moderne samfund hører til den del af videnskabsteorien, som kaldes science and technology studies. Et dybdekursus søger således at give en fokuseret introduktion til et mere specifikt emne eller en mere specifik problemstilling inden for videnskabsteorien, således at den studerende erhverver sig et dybt kendskab til et mere specialiseret område. Undervisnings- og arbejdsform. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter.. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, feks. seminardiskussiorier, læsekredse etc.. Prøveform Gruppepreve eller individuel prøve Individuel prøve. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider at 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Alle. 18
... Ingen Titel Dybdekursus i teoretisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt teoretisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter inden for et konkret teoretisk filosofisk emneomrade,... Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt teoretisk filosofisk emneområde. Kompetence Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for teoretisk filosofi i relation til konkrete probtemstillinger. Den teoretiske filosofi beskæftiger sig på et beskrivende og systematisk niveau med nogle af de mest grundlæggende betingelser for det menneskelige liv. Således forsøger man inden for den teoretiske filosofi at forstå, hvad eksempelvis erkendelse, sprog, bevidsthed og vilje er. Men man beskæftiger sig også med spørgsmål såsom, hvad er de fundamentale kategorier og objekter i verden. Centrale discipliner i den teoretiske filosofi er erkendelsesteori, metafysik, sprogfitosofi og bevidsthedsfilosofi. Et dybdekursus i teoretisk filosofi giver et indgående kendskab til et mere specifikt emne inden for den teoretiske filosofi. Dette kunne eksempelvis være spørgsmål vedrørende bevidsthedens natur og karakter; eller sprogets grundlæggende byggesten og betydningen heraf for erkendelsen; eller spørgsmålet om muligheden af en fri vilje og betydningen en sådan frihed eller mangel herpå for muligheden af en moral. Således kan også metaetiske spørgsmål vedrørende moralens og viljens metafysik tages op på et dybdekursus. Et dybdekursus i teoretisk filosofi kunne også tage nyere tendenser inden for fænomenlogisk eller post-strukturalistisk fransk filosofi op. Dybdekurset omhandler således bestemte problemstillinger inden for den teoretiske filosofi og giver derved en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger og de debatter, der føres herindenfor. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Alle. Ingen Titel Dybdekursus i filosofihistorie (Filosofi & skabsteori) Type Valgkursus 5 ECTS 19
omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt filosofihistorisk problemstilling analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter Læringsudbytte/.. indenfor et konkret flosofihistorsk emneomrade bedømmelseskriterier forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater indenfor et bestemt filosofihistorisk emneområde selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for filosofihistorie i relation til konkrete problemstillinger Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt filosofihistorisk emne, eksempelvis et filosofihistorisk hovedværk. Filosofihistorie giver indsigt i den historiske udvikling af filosofien på tværs af opdelinger i teoretisk og praktisk filosofi. Vigtige elementer i de filosofihistoriske studier er forståelse for forskellige filosofiske tankeretningers gensidige påvirkninger og spørgsmål om, hvordan filosofisk tænkning spiller sammen med politiske, videnskabelige, kulturelle og sociale udviklinger op igennem historien. Filosofihistorie giver desuden mulighed for at fordybe sig i de store tænkeres...... værker og receptionshistorien. Særligt for undervisningen i filosofihistorie pa Roskilde Universitet er et fokus på filosofihistoriens betydning for kulturelle og samfundsmæssige udviklinger i historiens løb samt på samspillet imellem filosofihistorien ogvidenskabshistorien. Et dybdekursus i filosofihistorie giver mulighed for en fokuseret værklæsning af filosofiske hovedværker af filosofihistoriens store skikkelser. I et dybdekursus kan man også studere en særlig filosofisk strømnings historiske udvikling eller receptionen af en bestemt tænker. Som forberedelse til hver kursusgang læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser Laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter. normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, ind holdsfortegnelse, litteraturliste, resu mé/abstract, samt evt, bilag). Individuel prøve Alle Ingen Titel Dybdekursus i praktisk filosofi (Filosofi & skabsteori) Type Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Omfattende viden om og kan reflektere over en bestemt praktisk filosofisk problemstilling. Analysere og reflektere over begreber, positioner og argumenter.. indenfor et konkret praktisk filosofisk emneomrade. Forholde sig kritisk og selvstændigt til ny viden og forskningsresultater inden for et bestemt praktisk filosofisk emneområde. 20
.. Selvstændigt sætte teoretiske og kritiske diskussioner inden for praktisk filosofi i relation til konkrete problemstilunger. Overordnet indhold Kurset skal give et indgående kendskab til et bestemt emne inden for praktisk filosofi, eksempelvis et aktuelt etisk eller politisk spørgsmål. Praktisk filosofi omhandler normative og evaluative problemstillinger om, hvordan man bør handle, og hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert. Disse spørgsmål kan diskuteres på samfundsplan (politisk filosofi), i bestemte områder (fx retsfilosofi, kulturkritik, religionsfilosofi eller æstetik), i forhold til hvordan individer bør handle (normativ etik) eller i forhold til konkrete etiske problemstillinger (anvendt etik). Et dybdekursus i praktisk filosofi kan således omhandle bestemte problemstitlinger inden for fx anvendt etik (fx brug af nye teknologier) eller teoretiske problemstillinger (fx bestemte kritikker af en given etisk teori). Dybdekurset giver en grundig diskussion af sådanne afgrænsede problemstillinger eller debatter, med fokus på udredning og kritik diskussion af de centrale begreber og argumenter, evt, med henblik pa argumenter for, hvordan man på den baggrund bør handle i den konkrete problemstilling. * Studerende med en bachelorgrad fra Roskilde Universitet på 2006 Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve studieordningen, som ikke har haft kurset Etik og Politisk Filosofi, skal tage Dybdekurset i praktisk filosofi med Etik og Politisk Filosofi. Kurset introducerer til grundlæggende problemstillinger, positioner og teorier inden for etik og politisk filosofi. Kurset behandler eksempelvis spørgsmål om, hvad der karakteriserer moralsk rigtige og forkerte handlinger (normativ etik), hvordan samfundet bør indrettes (retfærdighedsteori), hvordan retssystemet bør indrettes (retsfilosofi), og hvordan man bør forholde sig til konkrete politikker og samfundsmæssige spørgsmål (anvendt etik), samt hvordan man kan diskutere denne slags spørgsmål filosofisk (etisk metodologi/metaetik) Som forberedelse til hver kursusgang Læses ugens pensum og evt, tilknyttede øvelser laves. Dybdekurser tager udgangspunkt i forelæsninger, og omfatter normalt andre undervisnings- og arbejdsformer, f.eks. seminardiskussioner, læsekredse etc.. 48 timers bunden hjemmeopgave på maksimalt 7 normalsider af 2400 enheder (eller samlet 16.800 enheder, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). ndividuel prøve. Alle. Ingen Titel Breddekursus i filosofihistorie (Filosofi Et skabsteori) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Har viden om faglige diskussioner og problemstillinger inden for et Læringsudbytte/ filosofihistorisk forskningsfelt. bedømmelseskriterier Kan identificere og har indsigt i sammenhænge mellem forskellige faglige spørgsmål og diskussioner inden for et filosofihistorisk forskningsfelt. 21