Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007

2 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus Universitet. Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i historie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Historisk Institut, Studienævnet for Historie. 2. Uddannelsen introducerer til historiefagets forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Suppleringsuddannelsen i historie skal give de studerende kendskab til Verdenshistorie og Danmarkshistorie i brede træk og på baggrund heraf bibringe forståelse for historiefagets praksis, herunder opøve færdigheder i at søge relevant viden og litteratur. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i historie er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i historie er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om.

3 3 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Historie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de aktiviteter, der er forbundet med undervisningen (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det niveau, som er nødvendigt for at bestå eksamen. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Anvendelsen af fri prøve er betinget af, at den studerende aktivt og tilfredsstillende har deltaget i et undervisningsforløb eller på anden måde godtgør overfor eksaminator, at det opgivne pensum er studeret i hele dets bredde. Videre kræves det, at et forarbejde til opgaven, der i omfang dog højst må udgøre en mindre del af den færdige opgave, har været forelagt til drøftelse på et undervisningshold eller over for eksaminator. 13. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en fri, skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende.

4 4 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter Studienævnet for Histories individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. I pensumkravene til de enkelte discipliner regnes 5 studiepoint lig 400 sider kilder og/eller videnskabelig litteratur, idet en normalside defineres til typeenheder. Efter Studienævnet for Histories afgørelse kan sidetallet sættes højere, hvis den opgivne litteratur er oversigtspræget, og kan sættes lavere, hvis litteraturen eller de opgivne kilder er af vanskeligt tilgængelig karakter. 19. Alle eksamensopgivelser skal være godkendt af en faglærer i emnet i henhold til nærmere retningslinier fastlagt af Studienævnet for Historie. Der må ikke være sammenfald mellem opgivelserne i de enkelte discipliner eller de enkelte uddannelsesforløb. Hvor et uddannelsesforløb rummer en kombination af flere fag, må opgivelserne i historie ikke være sammenfaldende med opgivelser i et andet fag. 20. Ved skriftlige hjemmeopgaver fastlægges der for hver disciplin en maksimumsgrænse for antal sider, idet en normalside defineres til typeenheder eller 300 ord. 21. Studienævnet for Historie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.

5 5 Kapitel 4: Generelle faglige mål 22. Det kræves, at den studerende viser kendskab til sine opgivelser samt færdighed i at skelne væsentligt fra uvæsentligt, redegøre for historiske sammenhænge, opstille problemstillinger og give bud på deres løsning. 23. Skriftlige prøver skal være affattet efter en klar disposition samt være skrevet på et korrekt, forståeligt og læsevenligt sprog. Ved mundtlige prøver skal eksaminanden udtrykke sig på et tydeligt og forståeligt sprog. Kapitel 5: Undervisningsformer 24. Udover individuel vejledning, holdundervisning (kurser, øvelser og seminarer) og forelæsninger vil der i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Undervisningen har til formål at støtte de studerende i deres egne studier. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 25. Studiet forudsætter, at de studerende tilegner sig læsefærdighed i sprogene engelsk og tysk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 26. Suppleringsuddannelsen omfatter 60 studiepoint fordelt på følgende discipliner: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normal eksamensplan Litteratur- og Informationssøgning intern 10 best./ikke best. 1. semester Historisk Metode m. forskningsteknik ekstern 15 7-trinsskala 2. semester Historisk Emneområde ekstern 20 7-trinsskala 2. semester Verdenshistorie/ Danmarkshistorie intern 15 7-trinsskala 2. semester

6 6 27. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 8: Undervisningen 28. Inden for de resurser, der er til rådighed, udbyder Studienævnet for Historie relevant undervisning i de foreskrevne discipliner. 29. Det normale undervisningsforløb er som følger: Litteratur- og Informationssøgning 1. semester Verdenshistorie/ Danmarkshistorie semester Historisk Metode med forskningsteknik semester Historisk Emneområde semester. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 30. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 31. Litteratur- og Informationssøgning Faglige mål Der kræves kendskab til fagets almindelige håndbøger og bibliografiske hjælpemidler samt færdighed i at anvende dem til systematisk litteratur- og kildesøgning. Studienævnet for Historie bestemmer retningslinier for pensum. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Den studerende kan bestå prøven ved aktivt og tilfredsstillende at have fulgt kurset i håndbogskundskab og herunder med tilfredsstillende resultat løst de mindre skriftlige opgaver, der efter Studienævnet for Histories nærmere bestemmelser indgår i kurset. b: Bunden skriftlig prøve under tilsyn.

7 7 Prøveform: Individuel prøve. Varighed for b: 3 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået. Vægtning: 10 point. 32. Historisk Metode med forskningsteknik Faglige mål Historisk Metode omfatter de praktiske metoder, der sædvanligt anvendes i faget. Der kræves færdighed i at anvende og vurdere historisk forskning og kildemateriale på historiske problemstillinger. Studienævnet for Historie bestemmer retningslinier for pensum. Eksamensbestemmelser Prøven kan aflægges på to måder: a: Bunden skriftlig hjemmeopgave. b: Fri hjemmeopgave. Denne prøveform kan kun benyttes i kombination med Det Historiske Emneområde, således at det benyttede kildemateriale er det samme, som indgår i emneområdets frie skriftlige hjemmeopgave (jf. 33 under "Historisk Emneområde"). Opgaven skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. c: Bunden skriftlig prøve med tilsyn. Denne prøveform finde kun anvendelse efter Studienævnets for Histories nærmere bestemmelse. Prøveform ved a: Individuel prøve uden forberedelse. Prøveform ved b: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfanget multipliceres med deltagernes antal. Varighed for a: 32 timer. Varighed for c: 8 timer.

8 8 Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. 33. Historisk Emneområde Generelle bestemmelser Der kræves et studium af et centralt historisk emneområde, hvortil der opgives et pensum på 1600 normalsider. Opgivelserne skal normalt bestå af kilder og videnskabelig litteratur (afhandlinger, værker eller dele heraf). Hvor emnets karakter taler for det, kan dog andet materiale indgå i begrænset omfang. Videnskabelig litteratur og kilder på engelsk og tysk skal normalt opgives på originalsproget. Faglige mål Det Historiske Emneområde skal omfatte et eller flere problemfelter, som studeres i dybden og i væsentligt omfang er belyst gennem anvendelse af historisk kildemateriale. Det indbefatter kendskab til arkivforhold og almindeligt benyttede kildepublikationer. Det kræves, at den studerende har et sådant kendskab til og en sådan forståelse af sine opgivelser samt deres historiske/- forskningsmæssige placering, at den studerende på grundlag heraf kan beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet hertil. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave (jf. 12), som skal omfatte mindst 10 og højst 20 normalsider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 20 point.

9 9 34. Verdenshistorie/Danmarkshistorie Faglige mål Der kræves et kendskab til Verdenshistorie og Danmarkshistorie i brede træk. Verdenshistorie omfatter også den ikke-vestlige verdens historie. Der opgives et pensum på ca sider af oversigtsmæssig karakter. Eksamensbestemmelser Der stilles spørgsmål, der vedrører både Verdenshistorie og Danmarkshistorie. Prøven kan aflægges på to måder: a: bunden skriftlig prøve under tilsyn. b: bunden mundtlig prøve. Prøveform: Individuel prøve. Hjælpemidler: Den studerende må medbringe egne notater foruden pensum og eventuelt ordbøger. Varighed for a: 3 timer. Varighed for b: 30 minutters forberedelsestid og 30 minutters eksamination (inklusive censur). Censur og bedømmelse: Intern, 7-trinsskalaen. Vægtning: 15 point. Kapitel 10: Studievejledning. 35. Studienævnet for Historie fastlægger i en skriftlig studievejledning nærmere bestemmelser for denne studieordnings enkelte uddannelseselementer.

10 10 Kapitel 11: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 36. Ordningen træder i kraft Studerende, der har bestået en eller flere prøver efter studieorninger godkendt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 223 af 15. maj 1985 om humanistiske kandidatuddannelser mv., kan efter ansøgning til Studienævnet for Historie få meritoverført denne/disse som en tilsvarende del af suppleringsuddannelsen. 38. Studerende, der læser under tidligere studieordninger, kan senest aflægge prøver under disse i eksamensterminen sommeren GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring af 32 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 34 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd september Ikrafttræden 1. oktober Ændring af 12 godkendt af Det humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 13, 26, 30, 31, 32, 33 og 34 godkendt af Dekanen maj Ikrafttræden 1. september 2007.