Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem skal følge reglerne for udarbejdelse af en synopsis. Skt. Josefs Skole 9. klasse
Afleveres den: 29. april 2010 På baggrund af følgende tre spørgsmål skal du forberede en synopsis. Du skal inddrage de vedlagte bilag i din diskussion. Følgende spørgsmål skal indgå i din besvarelse: 1) Tag afsæt i bilag 1 og giv en historisk beskrivelse af Den europæiske Unions udvikling med afsæt i Kul og Stålunionen fra 1952. 2) Bilag 2 beskriver opbygningen af EU's tre søjler. Redegør for disse samt for magtforholdet mellem EUs forskellige institutioner (Benyt bilag 2). 3) Redegør for Danmarks fire forbehold og giv et begrundet bud på, hvorledes du ser EU's udvikling indenfor de næste 10-15 år (Benyt bilag 3). Forsidebillede: http://www.danmarkshistorien.dk/uploads/ RTEmagicC_Maastricht-traktaten.jpg
Bilag 1 Grundstenen til det EU, vi kender i dag, blev lagt kort efter 2. Verdenskrig, hvor Europa var en verdensdel i kaos. For at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst fødtes tanker om et nært og fast samarbejde mellem de tidligere krigsførende lande. Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, et forslag om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Forslaget udsprang af et ønske om en fælles kontrol med de industrier, som havde gjort et militært oprustningskapløb muligt før og under krigen. Formålet var via kontrol med de tunge industrier at umuliggøre krig mellem de deltagende lande. Der var seks europæiske lande, som underskrev Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og dermed grundlagde det samarbejde vi i dag kender som EU. De seks lande var: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland. Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab trådte i kraft i 1952 og blev startskuddet til en omfattende europæisk integrationsproces. Gennem årene har samarbejdet udviklet sig såvel i dybden som i bredden, hvilket betyder, at samarbejdet er blevet stadig mere omfattende (flere politikområder), og at flere lande er kommet med i samarbejdet. Den første justering af det europæiske samarbejde kom i 1958, da Rom -traktaten trådte i kraft. Medlemsskaren, som dengang bestod af seks
lande (Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg), var blevet enige om at arbejde hen imod et fælles marked med afskaffelse af indre toldmure og etablering af en vis beskyttelse mod varer udefra. For at nå det oprindelige mål om et fælles marked vedtog EF i 1985 "EF -Pakken", som den blev døbt i Danmark. Det officielle navn er "Den Europæiske Fællesakt". Formålet med denne traktatændring var at gennemføre det indre marked, som det var blevet foreslået af Kommissionen i 1985. Den 1. januar 1993 var det indre marked i det store hele på plads. I november 1993 trådte en ny ændring af EU-traktaterne i kraft. Denne traktatændring blev omtalt som Maastricht-traktaten og betød blandt andet, at EF fik et nyt navn: Den Europæiske Union eller blot EU. Før EU nåede så langt, måtte traktaten til folkeafstemning i nogle af medlemslandene. I Danmark var Maastricht-traktaten til folkeafstemning to gange, anden gang suppleret af Edinbourgh-aftalen, der indebar de fire danske forbehold. I traktaten fra 1993 blev det ligeledes fastslået, at de lande, som kunne leve op til en række økonomiske kriterier, ville gå sammen om en ny valuta den 1. januar 1999. Den beslutning har foreløbig resulteret i, at 16 af de 27 EU-lande har afløst deres nationale valuta med euroen. Euromønter og -sedler kom på gaden den 1. januar 2002. Efter Maastricht-traktaten er der kommet Amsterdam-traktaten fra 1997 og Nice-traktaten fra 2000. Nice-traktaten, som skulle gøre EU klar til den store udvidelse i 2004, trådte i kraft den 1. februar 2003.
Synopsis samfundsfag 1 9. klasse Denne femte udvidelse blev en realitet i december 2002. Her lykkedes det nemlig på topmødet i København at færdiggøre optagelsesforhandlingerne med otte lande fra Central- og Østeuropa samt Cypern og Malta. Med den aftale kunne EU den 1. maj 2004 udvide sin medlemskreds fra tidligere 15 lande til 25 europæiske lande. De to resterende kandidatlande, Bulgarien og Rumænien, kunne afslutte optagelsesforhandlingerne i december 2004, hvilket gjorde det muligt, at fuldføre den femte udvidelsesrunde med Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU den 1. januar 2007. Med Bulgariens og Rumæniens optagelse blev EU udvidet fra de tidlige 25 lande til de nuværende 27 medlemslande. Kilde: http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/historie/ Bilag 2
Begrebet "EU s tre søjler" bliver anvendt til at illustrere, hvordan der inden for EU er forskellige former for samarbejde afhængigt af, hvilket politikområde samt hvilken del af traktatgrundlaget der er tale om. For at vise, at der er forskel på samarbejdsformen inden for de forskellige områder, selv om der er tale om samarbejde inden for den samme enhed, EU, er der taget udgangspunkt i, hvordan et græsk tempel med søjler er bygget op, og hver af de tre søjler er et billede på et politikområde. De tre søjler holdes sammen af et fælles tag og et fælles fundament. Søjle 1 omfatter det klassiske EU-samarbejde (det indre marked, fiskeripolitik, landbrugspolitik osv.), søjle 2 indeholder EU s fælles udenrigsog sikkerhedspolitik (FUSP), mens søjle 3 omhandler politi- og retssamarbejdet. Den største forskel mellem søjlerne er, at samarbejdet i søjle 1 er overstatsligt. Her har EU s medlemslande afgivet suverænitet til EU, hvilket giver EU mulighed for at vedtage regler, som har direkte virkning i alle EU-landene, og som påvirker borgerne umiddelbart. Søjle 2 og 3 er til gengæld mellemstatslige. Det betyder, at samarbejdet er noget, der foregår mellem landene. En mellemstatslig aftale kan nemlig kun forpligte medlemsstaterne og ikke den enkelte borger. I et mellemstatsligt samarbejde kan der generelt ikke vedtages noget, hvis et eller flere af medlemsstaterne er imod forslaget. I overliggeren til de tre søjler findes de bestemmelser, der er fælles for de tre politikområder, det vil sige bestemmelserne om EU s institutioner Rådet, Kommisionen osv. som gælder, uanset hvilket politikområde
der er tale om. Fundamentet for de tre søjler er bestemmelserne om ændring af traktaterne, optagelse af nye medlemmer m.m. Kilde: http://www.eu-oplysningen.dk/spsv/off/alle/11/ Bilag 3 Efter det franske no og det hollandske ni til EU s nye forfatningstraktat taler mange folk om en krise af dimensioner i EU, men er det nejet i virkeligheden ikke blot et opgør med EU s bureaukrati? Franskmændene og hollænderne valgte at stemme klart nej til den nye EU forfatningstraktat. For nogen et udtryk for opråb, for andre er forklaring på nejet blot manglende oplysning til folket. En af de personer der mener nejet var et udtryk for et opråb fra borgerne, om en forkert retning i EU, er Trine Pertou Mach medlem af SF og talsperson for Udfordring Europa en centrum-venstre organisation der arbejder på at sætte en ny europæisk dagsorden. Nejet i forholdsvis Holland og Frankrig bundede ikke i udvidenhed, nationalistiske følelser eller frygt, men derimod i et opgør med bureaukratiet i EU mener Trine Pertou Mach. Hun mener der er en række ændringer der er nødvendige for at få en større opbakning blandt Europaborgerne. Blandt andet mere fleksibilitet inden for EU. Det skal i grunden være okay at have forbehold som Danmark har det over for f.eks. Euroen. En anden ting Trine Pertou Mach lægger meget vægt på er at vi skal have et mere demokratisk Europa. Det nuværende EU lider under et demokratisk underskud. Den enkelte borger i Europa har for lidt indflydelse. Her er en partifælle til Trine Pertou Mach nemlig Sten Gade formand for
organisationen Nyt Europa også fremme i skoen. Sten Gade mener også et af EUs kritiske punkter er det demokratiske underskud. Hans løsningsmodel ser dog lidt anderledes ud og indeholder bl.a. et tættere Europa hvor den enkelte nations borger ikke blot føler sig som borger i en nation, men også føler sig som en europæisk borger. Sten Gade taler om oprettelsen af en Europæisk offentlighed så den enkelte borger ved hjælp af bedre mediedækning m.m kan føle sig tættere knyttet til EU. http://www.norreg.dk/eufremtid3sa10509a.pdf