EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

Transkript

1 EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom den danske ØMU-gæld er steget med små 4 mia. kr. svarende til 18 gennem krisen, ligger vi med 45, fortsat i den lave ende i EU. Og paradoksalt nok forklarer udviklingen i de danske offentlige finanser kun godt 36 pct. af stigningen i gælden. EU's gældsmål giver dermed et fejlagtigt billede af udviklingen i de offentlige finanser. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden og den finanspolitiske holdbarhed. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 8. maj 15 Analysens hovedkonklusioner I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud, der var på 1,, var dog påvirket af den fremrykkede pensionsbeskatning. Kun fire lande i EU havde et overskud. Dermed er der mange lande, der stadig kører med underskud også over den kritiske EU-grænse på 3.. Samtidig var den danske ØMU-gæld på 45,. Det er i EU i den lave ende pænt under den kritiske grænse på 6. Normalt vil man tænke, at udviklingen i gælden afspejler de offentlige over- og underskud. Men faktisk forklarer den danske offentlige saldo kun ca. 36 pct. af den stigning, vi har set gennem krisen. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der fx ikke medregner de ekstra 13 mia.kr., staten har sat ind på sin konto i Nationalbanken siden 7. Det illustrerer, at ØMUgælden ikke er noget retvisende mål for de offentlige finanser. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden, der også medregner offentlige finansielle aktiver og den finanspolitiske holdbarhed herunder det enorme skatteaktiv, der er skjult i den danske pensionsformue. Det sidste kunne fx gøres ved et tillæg til opgørelserne af den offentlige gæld, som udarbejdes af Danmarks Statistik. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Danmark havde overskud i 14 I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1,. Det danske overskud, der var på 1,, var dog positivt påvirket af den fremrykkede pensionsbeskatning, der gav en indtægt på knap 6 mia.kr 1. Kun fire lande i EU havde et overskud. Dermed er der mange lande, der stadig kører med underskud over den kritiske EU-grænse på 3.. Selv Sverige, hvor der ellers har været godt gang i vækst og beskæftigelse gennem krisen, ligger med et underskud på knap. Figur 1 viser de offentlige underskud eller overskud i de enkelte EUlande for 14. Figur 1. Offentlige underskud/overskud (ØMU) EU's kritiske grænse Danmark Tyskland Estland Luxembourg Litauen Letland Rumænien Sverige Tjekkiet Malta Nederlandene Østrig Euroområdet Ungarn Bulgarien Slovakiet EU-8 Italien Belgien Finland Polen Grækenland Frankrig Irland Portugal Slovenien Kroatien Storbritannien Spanien Cypern Samtidig viser tallene fra Danmarks Statistik, at vores ØMU-gæld med 45, pct. ligger i den lave ende og pænt under den kritiske grænse på

3 Figur. ØMU-gæld EU's kritiske grænse Estland Luxembourg Bulgarien Rumænien Letland Litauen Tjekkiet Sverige Danmark Polen Slovakiet Finland Malta Nederlandene Tyskland Ungarn Slovenien Østrig Kroatien EU-8 Storbritannien Euroområdet Frankrig Spanien Belgien Cypern Irland Portugal Italien Grækenland Tolkning af ØMU-gælden kan snyde ØMU-gælden et bruttogælds-begreb, hvor man primært kun ser på passiverne og glemmer, at det offentlige også ejer finansielle aktiver. Det viser sig, når man ser på den danske ØMU-gæld gennem krisen. I 7 havde vi en ØMU-gæld på 475½ mia. kr. svarende til 7¼. I 14 var ØMUgælden 868 mia. kr. svarende til 45,. Der har med andre ord været en stigning i gælden på små 4 mia. kr. gennem krisen (18 ). Generelt vil man forvente, at udviklingen i gælden afspejler de løbende offentlige underskud og overskud. Men som det fremgår af tabel 1, forklarer den offentlige saldo kun omkring 36 pct. af den stigning, der har været i ØMU-gælden set gennem krisen. Tabel 1. Forklaring på stigningen I ØMU-gælden 7-14 Mia.kr. Andel Pct. Ændret ØMU-gæld, heraf Offentlig saldo (akkumuleret) ,3 - Øvrige, heraf 49 63,4 - statens konto i Nationalbanken 19 3,9 - udlån ifm. Bankpakker og Finansiel Stabilitet 8, - Øget genudlån korr. for finansiel stabilitet 46 11,7 - Nedbringelse af statsobligationsbeholdningen i DSP og øvrige statsfonde 64 16,3 - Andet,5 Kilde: AE i samarbejde med Danmarks Statistik Resten af stigningen i gælden på næsten 5 mia. kr. forklares af - Statens polstring af sin konto i nationalbanken med omkring 13 mia. kr. Staten havde ved udgangen af 14 mere end mia. kr. til at stå i likvide midler. De mange penge kan dække flere års underskud. 3

4 - Bankpakker og finansiel stabilitet (8 mia. kr.) denne post er dog nedbragt de senere år - Genudlån (46 mia. kr.) idet staten nu i højere grad end tidligere låner penge til halv-offentlige selskaber i stedet for at give statsgarantier. - Derudover er der diverse ændringer ift. den sociale pensionsfond (DSP) og øvrige statsfonde (64 mia.kr.). - Andet/uforklaret er mia. kr. I Boks 1 sættes fokus på, hvordan disse forhold påvirker gælden. Boks 1. Bag om ØMU-gælden Fra Nationalbankens publikation Statens låntagning og gæld 1 Den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gælden, opgøres til nominel værdi. Gælden opgøres brutto, men den offentlige sektor kan konsolidere gælden med fordringer på sig selv. Det betyder, at beholdninger af statspapirer i de statslige fonde fratrækkes i ØMU-gældsopgørelsen. Derimod kan fx Den Sociale Pensionsfonds beholdning af andre børsnoterede obligationer samt indeståendet på statens konto i Danmarks Nationalbank ikke fratrækkes. Lånegarantier og genudlån kan sidestilles, hvad angår formål og risiko for staten. De to låneformer påvirker statens finansieringsbehov og gældsopgørelser forskelligt. Genudlånene finansieres via øgede statspapirudstedelser, hvilket øger statsog ØMU-gælden. Aktivet i form af genudlånet modregnes derimod ikke i stats- og ØMU-gældsopgørelserne. Selskabernes lån med statsgaranti i det private marked påvirker ikke stats- og ØMU-gælden. I de senere år har de statslige selskaber i højere grad finansieret deres gæld via statslige genudlån frem for låntagning med statsgaranti Når langt størstedelen af den stigning, der er sket i ØMU-gælden efter krisens udbrud, modsvares af en tilsvarende opbygning af aktiver (balance oppustning) eller af teknik, må man stille spørgsmålstegn ved, om man kan bruge udviklingen i ØMU-gælden til at sige noget særligt fornuftigt om situationen for de offentlige finanser. Nettogælden (hvor de finansielle aktiver også medregnes) er derfor et langt mere relevant mål. Ifølge den seneste opgørelse var nettogælden på 75 mia. kr. ved udgangen af 14 svarende til 4 altså et helt andet niveau end ØMU-gælden. Udviklingen i nettogælden fremgår af figur 3. Vurderinger af de offentlige finansers holdbarhed tager udgangspunkt i den offentlige nettogæld, der også omfatter alle finansielle aktiver og passiver i det offentlige (stat, regioner, kommuner samt sociale kasser og fonde). Aktiverne indbefatter statens indestående i Nationalbanken, alle aktiverne i statens fonde, genudlån til statsejede selskaber og statens beholdning af aktier i fx DONG Energy. Den offentlige nettogæld opgøres til markedsværdi, hvorfor den påvirkes af værdireguleringer på både aktiver og passiver. 4

5 Figur 3. Udviklingen i nettogælden mia.kr pc.t. af BNP Nettogæld (højre akse) Sammenlignet med 4. kvartal 7 er der tale om en stigning på 155 mia. kr. (8,6 pct. målt som andel af BNP) hvilket er langt mere i tråd med udviklingen i den offentlige saldo, jf. tabel 1. Værdireguleringer mv. på aktiver og passiver forklarer den forskel, der er til saldoen. Som det fremgår af figur 3, havde vi i midt 199 erne til sammenligning en nettogæld på 38 pct. De offentlige finanser er langt mere solide end hvad de officielle statistikker viser Desværre er det stort set altid ØMU-gælden, der er i fokus i den økonomiske debat herunder i de internationale sammenligninger. Men som det fremgår, kan man få et stærkt fejlagtigt billede af udviklingen i de offentlige finanser ved udelukkende at se på dette mål. Der bør i internationale sammenligninger sættes større fokus på nettogælden og den finanspolitiske holdbarhed, herunder det enorme skatteaktiv, der er skjult i den danske pensionsformue. De senere år har den fremrykkede pensionsbeskatning rigtig nok løftet de offentlige finanser og begrænset stigningen i gælden. Det illustrerer meget godt det enorme skjulte skatteaktiv, der ligger i det danske pensionssystem, og som ikke optræder hverken i ØMU/brutto eller nettogæld. Vismændene vurderede i deres forårsrapport sidste år, at staten havde et skjult tilgodehavende i de danske pensionsformuer på ikke mindre end 1. mia. kr. svarende til 6. Blev disse aktiver medregnet i den offentlige gæld, ville gæld blive til stor formue uanset hvilket gældsbegreb, der blev taget udgangspunkt i. Kun få andre lande kommer i nærheden af Danmark på dette punkt. Derfor bør det gigantiske beløb der altså ikke optræder i de officielle statistikker komme frem i lyset for at vise, at de danske offentlige finanser er langt mere solide, end hvad de officielle statistikker giver indtryk af, og hvad man får indtryk af i den økonomiske debat herhjemme. Det kunne f.eks. være et tillæg til opgørelser af den offentlige gæld, der udarbejdes af Danmarks Statistik. 5