Vejledning om liberalisering

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen National Telecom Agency Vejledning om liberalisering Vejledning om liberalisering til teleforordningens 2

Vejledning 22-06-2014 Sags nr. 2014-097749 Dok. nr. 1614177 Postboks 689 3900 Nuuk Tlf. (+299) 32 80 33 Fax (+299) 32 78 50 E-mail: telestyrelsen@nanoq.gl www.telestyrelsen.gl Vejledning til teleforordningens 2 om liberalisering Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Lovgrundlaget... 2 Hvad kan liberaliseres i medfør af teleforordningen... 3 Betingelser for liberalisering i medfør af 2, stk. 1 og 3... 4 Sammenhængen mellem eneretten, koncessionen og det liberale område... 6 Afgrænsning af produkter og ydelser i forhold til teleforordningen... 8 Tilladelse til udbud af Internettjeneste via tradløs access og udbud af trådløs access i medfør af teleforordningens 2... 10 Givne tilladelser... 11 Nuuk Skynet... 11 Inu:IT... 11 Comby... 12 Nuuk TV... 12 Kriterier der skal iagttages ved liberalisering jf. bemærkningerne til loven... 12 Trinvis liberalisering fra 2014 til 2018... 13 Liberalisering af internettjenesten i 2014... 13 Liberalisering af fastnet- og mobiltelefonitjenesten i 2016... 14 Liberalisering af øvrige tjenester i 2018... 14 1

Indledning Inden for teleområdet er der en hastig teknologisk udvikling med mange nye og alternative netværksløsninger og serviceydelser samt faldende priser som viser, at området er velegnet til liberalisering. Samtidig har den teknisk-økonomiske udvikling på området givet øgede muligheder for at skabe et konkurrencebaseret marked. I Grønland har liberaliseringen af internetforbindelser ført til en eksplosiv vækst i brugen af søkablet og den øvrige infrastruktur. Udnyttelsen er steget og priserne er faldet. Dette er kommet slutbrugeren og samfundet til gode. Politisk er det derfor et ønske, at der sættes yderligere skub i denne udvikling, så markedet frisættes og samfundet kan udvikle en digital netværksøkonomi. I dag er det alene internettjenesten via trådløs access, der er liberaliseret (2009). Nye udbydere må således opstille trådløs infrastruktur i byerne, så de kan tilbyde telekunderne trådløs adgang til internettet. I koalitionsaftalen indgår en politisk målsætning om, at der skal sikres borgere og virksomheder adgang til bedre og billigere internet uanset bopæl. Det er endvidere et politisk mål, at liberaliseringen skal fortsætte i en trinvis udvikling og at alle teleudbydere sikres lige adgang til markedet. Som led heri, er der igangsat en række tværgående og sammenhængende initiativer for at nå de politiske mål. Nærværende vejledning skal klarlægge omfanget af den nuværende liberalisering og skabe overblik over denne, herunder hvilke markeder og produkter der allerede er liberaliseret. Endvidere skal denne vejledning søge at beskrive den fremtidige trinvise liberalisering af markedet, herunder beslutningen om liberalisering af internettjenesten som træder i kraft den 1. november 2014. Lovgrundlaget Af gældende landstingsforordning 1 for teleområdet fremgår det blandt andet at: 1. Grønlands Hjemmestyre har eneret til udbud af teletjenester i, til og fra Grønland samt anlæg og drift af telekommunikationsinfrastruktur i Grønland, der muliggør elektronisk kommunikation mellem nettermineringspunkter i eller mellem byer og bygder og til udlandet. Sammenhængen mellem den i teleforordningens 1, stk. 1 nævnte eneret og liberalisering i medfør af teleforordningens 2, er at der åbnes op for liberalisering af telemarkederne, i det der i 2 står: Landsstyret kan træffe beslutning om liberalisering af den i 1, stk.1, nævnte eneret. 1 Landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester. 2

2. Landsstyret kan træffe beslutning om liberalisering af den i 1, stk. 1, nævnte eneret. Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke telekommunikationsinfrastruktur, der muliggør elektronisk kommunikation mellem nettermineringspunkter i eller mellem byer og bygder og til udlandet. Stk. 3. Landsstyret kan træffe beslutning om liberalisering af den i stk. 2 nævnte telekommunikationsinfrastruktur, såfremt teknologien er baseret på trådløs transmission, og alene er beregnet til brug inden for den enkelte by eller bygd. Såfremt beslutning om liberalisering træffes, kan Tele-styrelsen i særlige tilfælde meddele dispensation til brug af kabelbaseret teknologi. Stk. 4. Landsstyret fastsætter regler for teletjenester og telekommunikationsinfrastruktur, som liberaliseres i medfør af stk. 1 og 3. Bestemmelsen i teleforordningens 2 anvendes til, at liberalisere dele af eneretsområdet såfremt særlige betingelser er iagttaget. Udgangspunktet er, at der kan ske liberalisering af teletjenester, men at der er begrænsninger for hvilke de dele af teleinfrastrukturen, der kan liberaliseres. Eksempelvis kan man ikke liberalisere det netværk af radiokædestationer, søkablet og det kablede netværk indenfor byer og bygder. Liberalisering af denne infrastruktur ville derfor kræve en ændring af loven. Hvad kan liberaliseres i medfør af teleforordningen Teleforordningens 2, stk. 1 giver hjemmel til, at liberalisere teletjenester. Det vil nærmere betegnet sige, markederne for udbud af teletjenester kan liberaliseres, herunder Internettjenesten. Teleforordningens 2, stk. 3 giver hjemmel til, at liberalisere trådløs infrastruktur indenfor den enkelte by eller bygd. Det vil nærmere betegnet sige markederne for udbud af trådløs infrastruktur herunder trådløs bredbåndsaccess i den enkelte by eller bygd. Ved teleforordningens 2, stk. 1 og 3 er der skabt en indbyrdes sammenhæng mellem muligheden for samtidigt, at liberalisere teletjenester i teleforordningens 2, stk. 1 og den trådløse infrastruktur i 2, stk. 3, idet det giver en tjenesteudbyder muligheden for, at have kontrol over større del af værdikæden dvs. både en gros - og detailmarkedet indenfor det trådløse marked i den enkelte by eller bygd. 3

Såfremt man kun liberaliserede internettjenesten ( 2, stk. 1) skulle en operatør eksempelvis købe al infrastruktur fra koncessionshaver, for at kunne levere tjenesten. Hvis man omvendt kun liberaliserede den trådløse infrastruktur ( 2, stk. 3) og uden en internettjeneste i medfør af 2, stk. 1, skulle en operatør kun sælge en gros produkter uafhængigt af internettjenesten. I teleforordningens 2, stk. 1 og 3 er der således åbnet op for muligheden af, at tage udgangspunkt i begge bestemmelser om at liberalisere både internettjenesten og den trådløse infrastruktur med henblik på, at tjenesteudbydere kan erhverve ejerskab til en større del af værdikæden ud fra de betingelser, procedurer og begrænsninger der i øvrigt følger af 2 herunder bl.a. at tjenesteudbyderen ikke kan etablere infrastruktur mellem de enkelte byer og bygder og at forbindelser indenfor den enkelte by eller bygd skal være trådløs. Naalakkersuisut besluttede i 2009 at benytte muligheden for, at liberalisere disse områder i medfør af teleforordningens 2, stk. 1 og 3. Det forudsættes i teleforordningens 2 at der er tale om en udbyder, dvs. en tjenesteudbyder som ønsker at etablere sin egen trådløse infrastruktur, men som ikke har selv har denne infrastruktur i form af net af kabler, radiokæde mv. som koncessionshaver råder over på en gros niveau. Betingelser for liberalisering i medfør af 2, stk. 1 og 3 Liberalisering af internettjenester og betingelserne herfor, er konkret afgrænset i teleforordningens 2. De forudsætninger der skal være til stede for at en tjenesteudbyder kan etablere sin egen trådløse infrastruktur tager udgangspunkt i teleforordningens bestemmelse i 2, stk. 3 om, at Naalakkersuisut kan træffe beslutning om at liberalisere telekommunikationsinfrastruktur såfremt to betingelser er opfyldt: 1. Der skal være tale om en teknologi der er baseret på trådløs transmission, dvs. der skal være tale om en trådløs punkt til punkt eller punkt til multi-punkt teknologi. (Der må ikke være tale om fiber-eller anden kabelføring, medmindre særlige forhold taler for det eller Telestyrelsen giver dispensation). 2. Den trådløse infrastruktur skal være beregnet til brug inden for den enkelte by eller bygd, men ikke mellem disse indbyrdes. Her skal den eksisterende koncessionerede infrastruktur anvendes. Bestemmelsen afgrænses af, at det ikke er muligt at liberalisere adgangen til at etablere forbindelser mellem byer og bygder. Såfremt en tjenesteudbyder ønsker adgang til denne infrastruktur, kan man sende en rimelig anmodning om samtrafik til koncessionshaver. Kan parterne ikke blive enige om pris og vilkår for samtrafikken, kan der rettes henvendelse til Telestyrelsen i medfør af teleforordningens 6. 4

På den anden side åbner bestemmelsen positivt op for, at en tjenesteudbyder ved en liberaliseringsbeslutning kan få ret til at etablere sin egen trådløse infrastruktur og anvende denne til udbud af teletjenester til udbydernes kunder. Udbyderen har således et retskrav på at få tilladelse, såfremt virksomheden ligger inden for liberaliseringens anførte grænser. Det fremgår ikke af teleforordningen at der er særskilt hjemmel til at indlægge begrænsninger i tilladelserne. Med udgangspunkt i teleforordningens 2 har Naalakkersuisut i september 2009 truffet afgørelse om en liberalisering af markedet for udbud af internettjenester over trådløs access, jf. 2, stk. 1 og markedet for udbud af trådløs access jf. 2, stk. 3. Der er således sket en liberalisering af virksomheders mulighed for at udbyde internettjeneste over eget trådløst netværk i den enkelte by eller bygd. Såfremt en tjenesteudbyder ønsker adgang til koncessionshavers infrastruktur eksempelvis for at kunne koble byer og bygder sammen, kan tjenesteudbyderen fremsætte en rimelig anmodning om samtrafik til koncessionshaver. Hvis en tjenesteudbyder således ønsker adgang til koncessionshavers infrastruktur med henblik på en samtrafikaftale og herefter ikke kan blive enig med koncessionshaver om dette, kan man rette henvendelse til Telestyrelsen med henblik på at få Telestyrelsen til at fastsætte priser og vilkår i medfør af 6, stk. 3. I forarbejderne til loven anføres bl.a. følgende herom: Landsstyret kan bestemme, at udbydere kan anvende deres eget trådløse net til kunderne. Adgang til at levere den trådløse trafik til den koncessionerede infrastruktur eller til andre udbyderes trådløse net, hviler på indgåelse af frivillige aftaler mellem parterne. Kan parterne ikke blive enige, kan Landstyret fastsætte priserne og vilkår for interconnection (samtrafikken), det vil sige den indbyrdes forbindelse mellem udbyderne, jf. stk. 4. Udgangspunkt i teleforordningens 2, stk. 3 er således, at Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om en gradvis liberalisering af telemarkedet, såfremt det der liberaliseres ikke berører koncessionshavers nævnte infrastruktur og forudsat at transmissionen er trådløs. Den allerede trufne beslutning om, at liberalisere i 2009 betyder, at etablering og drift af den pågældende tjeneste er givet fri. Der vil dog kunne opstilles nærmere fremadrettede vilkår for udøvelsen af tjenesten, såfremt disse ikke begrænser tjenesteudbyderens muligheder for at konkurrere på lige vilkår. 5

Sammenhængen mellem eneretten, koncessionen og det liberale område Da Naalakkersuisut i 2009 besluttede at liberalisere markedet for udbud af trådløse internettjenester i den enkelte by og bygd blev det ikke nærmere beskrevet, hvorledes denne liberalisering forholder sig til koncessionen. Der er hverken i beslutningen om liberaliseringen eller i TELE-POST s koncession nærmere beskrevet, hvad der skal ske med de produkter, der er godkendt af Naalakkersuisut under koncessionen, men som efter en liberalisering er i direkte konkurrence med produkterne på de liberale markeder. Som udgangspunkt reguleres koncessionshavers retsstilling af bestemmelserne i teleforordningen og bemærkningerne hertil samt i Hjemmestyrets bekendtgørelse om koncession. Lovgrundlag TELE-POST er meddelt koncession ved Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 22. november 1999 om koncession for TELE Greenland A/S. 2. Koncessionshaverens takstfastsættelse og takstprincipper for det koncessionerede område samt ændringer heri skal godkendes af Landsstyret. Stk. 2. Landsstyret kan forlange, at gældende takstfastsættelse og takstprincipper ændres. Det følger af teleforordningens 5, stk. 3, nr. 2 samt koncessionens 2, stk. 1, at koncessionshavers priser og vilkår skal godkendes af Naalakkersuisut. Bemærkningerne til teleforordningen uddyber godkendelsesproceduren for koncessionshavers produkter og priser: Landsstyret kan fastsætte regler om godkendelse af takstfastsættelsen og principperne herfor, samt abonnementsvilkårene for koncessionshaverens tjenester på eneretsområdet. Der vil her skulle lægges vægt på, at der også ud fra et samfundsmæssigt synspunkt sikres en sammenhæng mellem teletaksterne og omkostningerne ved at tilvejebringe teletjenesterne. En større fleksibilitet og markedstilpasning af taksterne, samt bedre flerårig planlægningsmulighed for koncessionshaveren, vil eventuelt søges opnået. Dette kan ske ved at ændre godkendelsesmodellen fra godkendelse af de enkelte takster og - principper til en godkendelse af en generel takstudvikling efter en "kurv" af takster. Det vil sige en kombination af takster for forskellige ydelser, vægtet efter det typiske forbrug, sat i relation til forbrugerprisindekset eventuelt suppleret med et loft over stigningstaksten i den enkelte takst. Der er gode erfaringer med denne model fra andre lande. 6

Der er således mulighed for at koncessionshaver kan opnå en større fleksibilitet og markedstilpasning af takser og produkter. Liberalisering af koncessionerede produkter Ud fra Naalakkersuisuts beslutning om at indføre et tilladelsesregime og de almindelige forvaltningsretslige grundsætninger kan det sluttes, at TELE-POST kan anmode om en tilladelse til udbud af liberale teletjenester og samtidig ansøge om overførsel (lukning) af de koncessionerede produkter som selskabet ønsker at udbyde på de liberale markeder. Der kan altså tages tjenester ud af koncessionen og ind på de liberale markeder. En forudsætning herfor er dog, at teletjenesterne holder sig indenfor de grænser der er, for det liberaliserede område. Dvs. at der alene er tale om en trådløs internettjeneste over en trådløs access-teknologi. Det betyder at kablede teletjenester som fx MPLS og ADSL, med 2009-definitionen af de liberaliserede markeder, ikke kan betragtes som liberaliserede teletjenester og derfor ikke kan udtages af koncessionen. Der er dog mulighed for at give koncessionshaver en større fleksibilitet i forbindelse med godkendelse af takster for de tjenester, der er omfattet af koncessionen. Nedenstående figur giver et overblik over sammenhængen mellem eneretten, koncessionen, liberaliseringen og en forsyningspligt. Figur 1 Overblik over teleområdet i Grønland Teletjenester i, til og fra Grønland Selvstyrets eneret 1, stk. 1 Undtagelser 1, stk. 2 Liberalisering 2 Koncessioner 5 TELE-POST Nuuk Skynet Inu:IT Comby Nuuk TV Tilladelseshavere Forsyningspligtsudbydere 25 (Ingen) Vurdering af de tjenester der kan tages ud af koncessionen Vurderingen af hvad der eventuelt kan tages ud af koncessionen og ind på det liberale marked, kræver en anmodning fra koncessionshaver til Telestyrelsen. Anmodningen 7

skal indeholde en beskrivelse af de tjenester som selskabet ønsker vurderet med henblik på, om de kan tages ud af koncessionen og ind på det liberale marked. En sådan beskrivelse skal indeholde en redegørelse for en sammenhørighed med/forudsætning af andre teleydelser, herunder særligt koncessionerede tjenester og en beskrivelse af produktkarakteristika, herunder hvilke muligheder kunderne har med produkterne (ex. SMS, MMS, telefonnummer mv.). Afgrænsning af produkter og ydelser i forhold til teleforordningen De forskellige produkter og ydelser på telemarkederne kan opdeles på tre niveauer: et for service, et for teletjenester og et for teleinfrastruktur. Teleinfrastrukturtjenester Infrastrukturen er de kabler og trådløse forbindelser, der danner netværket. Det er fx søkablet mellem Island, Grønland og Canada samt radiokæden, der binder de grønlandske byer og bygder sammen på Vestkysten og forbindelserne til satellitterne, der sikrer forbindelse til Nord- og Østgrønland. Derudover er infrastrukturen også det netværk, der er indenfor den enkelte by eller bygd fx kobber- eller fibernettet eller mobilnettene. Det udstyr, der kobles til det offentlige telenet er også infrastruktur i teleforordningens forstand. Det kan være fastnet- og mobiltelefoner, omstillingsanlæg eller lokale netværk. Teleforordningen giver forskellige muligheder for de forskellige typer af infrastruktur. Fx er lokale netværk, der anvendes indenfor en ejendoms grænser undtaget fra Selvstyrets eneret, jf. 1, stk. 2, og man kan frit vælge at koble udstyr til det offentlige telenet, hvis udstyret overholder de krav og standarder, der er fastsat for tilslutning af udstyr til det offentlige telenet Derudover kan Naalakkersuisut vælge at liberalisere dele af infrastrukturen, jf. 2, stk. 3. Den infrastruktur, der kan liberaliseres skal være trådløs og være beregnet til brug indenfor den enkelte by eller bygd. I 2009 liberaliseredes infrastrukturen trådløs access i den enkelte by eller bygd. Det betyder, at der er en stor del af infrastrukturen, der ikke kan liberaliseres. Infrastruktur, der ikke kan liberaliseres er fx radiokæden mellem byer og bygder, søkablet til Island og Canada, Satellitforbindelserne samt de kablede net indenfor den enkelte by eller bygd. Selvstyrets eneret til denne del af infrastrukturen er givet i koncession til TELE-POST. Ønsker en udbyder adgang til denne type af infrastruktur kan dette ske efter reglerne om samtrafik, hvor koncessionshaver skal imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik fra udbyderne. 8

Teletjenester Teletjenester er de kommunikationsydelser, der leveres over teleinfrastrukturen. Det er fx fastnettelefoni, mobiltelefoni, Internettjenesten, kystradiotjenesten, rundspredning af TV- og radiosignaler mv. Naalakkersuisut kan liberalisere markederne for teletjenester, jf. 2, stk. 1. I 2009 liberaliserede Naalakkersuisut markedet for internettjenester over trådløs access og det forventes at markedet for datatjenester, herunder internettjenester liberaliseres i 2014. Serviceniveauet En service er en ydelse, der lægges oven på en teletjeneste. Det kan fx være e-mailservice, hvor udbyderen af en ADSL-tjeneste ønsker at tilbyde sine kunder en e-mailservice. Området for service er ikke reguleret af reglerne i teleforordningen. Services som fx Viper, Skype og FaceTime gør det muligt at gennemføre samtaler eller sende beskeder over internettjenesten. Disse muligheder åbner i et vist omfang op for konkurrence med fastnet- og mobiltelefoni til trods for, at disse teletjenester endnu ikke er liberaliseret på de grønlandske markeder. Tabel 1 Teleinfrastruktur, Teletjenester og Service Service En service er en ydelse, der leveres ovenpå en teletjeneste. Services er ikke omfattet af Selvstyrets eneret og er derfor liberale markeder i forhold til teleforordningen (anden regulering kan være gældende på de enkelte servicemarkeder) Der kan frit udbydes services, der bygger ovenpå fx Internettjenesten (ex. hosting, e- mail, streaming mv.) Teletjenester Koncession: Mobiltelefoni Fastnettelefoni Kystradio Internettjeneste via tråd båren accessnet (forventes liberaliseret 2014) Faste kredsløb (forventes liberaliseret 2014) Teleinfrastruktur Koncession: Backbone net til byer, bygder og udlandet (Søkabel, Radiokæde og Satellit) (kan ikke liberaliseres - samtrafik 6) Tråd båren accessnet i de enkelte byer og bygder (kobber og fiber infrastruktur) (kan ikke liberaliseres - samtrafik 6) Mobilnetværk (2G og 3G netværk) (kan liberaliseres) (samtrafik 6) Liberal: Internettjeneste via trådløs accessnet (2009, 2, stk. 1) Liberal: Trådløs accessnet (2009, 2, stk. 3) 9

Tilladelse til udbud af Internettjeneste via tradløs access og udbud af trådløs access i medfør af teleforordningens 2 Bestemmelsen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til, at liberalisere dele af Grønlands Selvstyres eneretsområde. Her skal dog forudskikkes den bemærkning, at det meste af markedet stadig er koncessioneret og kun en meget snæver del af markedet er liberaliseret. Det er således stadig koncessionshaver der har adgang til størstedelen af infrastrukturen og har udbud baseret på investeringer i egen fysisk infrastruktur. De andre teleselskaber kan skaffe sig adgang til denne infrastruktur enten via egen (trådløs infrastruktur) eller ved at købe sig adgang til et engrosprodukt hos koncessionshaver (samtrafik). Det betyder at koncessionshaver har kontrol over størstedelen af værdikæden og står for forædlingsprocessen baseret på egen infrastruktur. Koncessionshaver er således uafhængig af andre selskabers infrastruktur og transmissionsudstyr og har derfor en stærkere markedsposition end de nye tjenesteudbydere på markedet. Med udgangspunkt i teleforordningens 2. stk. 1 og 3, besluttede Naalakkersuisut den 17. september 2009 en liberalisering af markedet for udbud af internettjenester via trådløs access og udbud af trådløs access i den enkelte by og bygd. Samtidig indførte Naalakkersuisut et tilladelsesregime. Herefter har 4 tjenesteudbydere fået tilladelse til udbud af teletjenester på de liberale markeder. Der er givet tilladelse til udbud af trådløs access, herunder trådløs bredbåndsaccess og udbud af en internettjeneste til kunder med trådløs access herunder trådløs bredbåndsaccess i den enkelte by og bygd, til følgende selskaber: Nuuk Sky Net, Inu:IT, Comby og Nuuk TV. Konkret blev liberaliseringen udmøntet ved et landsstyreoplæg, hvorved Naalakkersuisut den 17. september 2009 traf beslutning om liberalisering af markedet for udbud af trådløs access, herunder trådløs bredbåndsaccess, i den enkelte by eller bygd og markedet for udbud af internettjenester over trådløs access, herunder trådløs bredbåndsaccess i den enkelte by eller bygd. Beslutningen om liberaliseringen og omfanget af denne fulgte snævert rammerne i teleforordningens 2, stk. 1 og 3, jf. 1, stk. 1. Naalakkersuisut tiltrådte den 17. september 2009 disse indstillinger. Det må herefter lægges til grund, at en tjenesteudbyder har et retskrav på at få tilladelse, såfremt virksomheden ligger inden for liberaliseringens ovenfor anførte grænser. 10

Givne tilladelser Nuuk Skynet Nuuk Skynet er den 25. september 2009 meddelt tilladelse til udbud trådløs access og Internettjeneste via trådløs access. Tilladelsen er efterfølgende blevet udvidet med nye geografiske områder samt tekniske grænseflader. Selskabet har tilladelse til at benytte følgende tekniske grænseflader: WiFi IEEE 802.11 WiMax IEEE 802.16 10BASE-T, 100BASE-T, 1000BASE-T (kablet ethernet i tilknytning til selskabets trådløse accessteknologier) (teknologien kan alene benyttes, når Nuuk Skynet ejer det trådløse accessudstyr sat op hos kunden og forbindelsen mellem dette udstyr og kundens udstyr sker på kundens ejendom med almindelige ethernetkabler) Tilladelsen kan anvendes inden for det byområde, der er omfattet af postnumrene: alle byer og bygder i Grønland Inu:IT Inu:IT er den 22. februar 2012 meddelt tilladelse til udbud trådløs access og internettjeneste via trådløs access. Tilladelsen er efterfølgende ændret og udvidet med nye geografiske områder samt nye tekniske grænseflader. Selskabet har tilladelse til at benytte følgende tekniske grænseflader: 3GPP LTE TDDIEEE 802.11 (WiFi) IEEE 802.3 (kablet ethernet i tilknytning til selskabets trådløse accessteknologier) (IEEE 802.3 kan alene benyttes, når Inu:IT ejer det trådløse accessudstyr sat op hos kunden og forbindelsen mellem dette udstyr og kundens udstyr sker på kundens ejendom med almindelige ethernetkabler) Tilladelsen kan anvendes inden for det byområde, der er omfattet af postnumrene: 3900 Nuuk 3905 Nuussuaq (bydele i Nuuk) 3910 Kangerlussuaq 3911 Sisimiut, Itilleq og Sarfannguaq 3912 Maniitsoq, Atammik, Kangaamiut og Napasoq 3919 Alluitsup Paa 3920 Qaqortoq, Ammassivik, Eqalugaarsuit, Igaliku, Qassimiut og Saarloq 3921 Narsaq, Qassiarsuk 3922 Nanortalik, Aappilattoq, Narsaq Kujalleq og Tasiusaq 3923 Narsarsuaq 3924 Ikerasassuaq 3932 Arsuk 11

3952 Ilulissat Comby Comby er den 20. juni 2013 meddelt tilladelse til udbud af trådløs access og internettjeneste via trådløs access. Tilladelsen er efterfølgende udvidet med nyt geografisk område. Selskabet har tilladelse til at benytte følgende tekniske grænseflader: WiFi IEEE 802.11 WiMax IEEE 802.16 Tilladelsen kan anvendes inden for det byområde, der er omfattet af postnumrene: 3900 Nuuk 3905 Nuussuaq (bydele i Nuuk) 3911 Sisimiut Nuuk TV Nuuk TV er den 22. april 2014 meddelt tilladelse til udbud af trådløs access samt internettjeneste over trådløs access. Foreningen har tilladelse til at benytte følgende tekniske grænseflader: WIFi IEEE 802.11 Radiogrænseflade for radioanlæg til lokale datanetværk (RLAN)- Nr. 00029 Tilladelsen kan anvendes inden for det byområde, der er omfattet af postnumrene: 3900 Nuuk 3905 Nuussuaq (bydele i Nuuk) Kriterier der skal iagttages ved liberalisering jf. bemærkningerne til loven Ved en liberalisering i medfør af teleforordningens 2, stk. 1, skal Naalakkersuisut i sin vurdering bl.a. tage hensyn til, at en liberalisering af teletjenesteområdet enten sker, hvor den teknologiske udvikling giver mulighed for dette og at der samtidig på markedsmæssige vilkår kan opnås en konkurrencesituation, der vil tilgodese en bedre, hurtigere og billigere udvikling af den pågældende teletjeneste eller at der ved en liberalisering kan opnås et bredere udbud af tjenester, samt skabes valgfrihed for borgerene ved at kunne vælge mellem flere udbydere. Naalakkersuisuts beslutning om at liberalisere internettjenesten, sammenfattes i teleforordningens bemærkninger som de: kortsigtede strategiske mål, som det daværende Landsstyre fremsatte i forbindelse med teleforordningens fremsættelse i Inatsisartut. 12

Trinvis liberalisering fra 2014 til 2018 Det er et politisk ønske at støtte en trinvis liberalisering af telemarkederne, for at sikre en tidssvarende udvikling af telekommunikationen gennem en bæredygtig konkurrence. Forud for denne proces har Departementet for Sundhed og Infrastruktur sammen med koncessionshaver og udbyderne samt konsulentfirmaet Copenhagen Economics drøftet mulighederne for en fortsat liberalisering af de grønlandske telemarkeder. Resultatet af disse drøftelser er samlet i rapporten Rammerne for Teleliberalisering, der udstikker strategien for liberaliseringen af telemarkederne i perioden 2014 til 2018. Umiddelbart nedenfor følger et sammendrag af den udvikling som politisk ønskes igangsat. Liberalisering af internettjenesten i 2014 Der lægges op til en fuld liberalisering af internettjenesten i medfør af teleforordningens 2, stk. 1. Liberaliseringen forventes at træde i kraft den 1. november 2014. Med liberaliseringen vil udbydere med tilladelse have lov til at udbyde internettjenester over trådløs og tråd båren access. Licenser skal kunne tildeles uden videre krav. Der skal i den forbindelse sikres adgang til koncessionshavers tråd bårne accessnetværk fx via samtrafikprodukterne bit stream-access eller simpelt gensalg. Med en liberalisering af internettjenesten vil der kunne konkurreres på lige vilkår mellem fx ADSL, MPLS, WiMax, WiFi og 4G forbindelser. Det vil fortsat være TELE-POST, der har koncession på den kablede infrastruktur og forbindelserne mellem byer og bygder samt til og fra udlandet. Dette sikrer, at TELE-POST forsat kan investere i og udbygge infrastrukturen. De nye operatører vil skulle købe adgang gennem reglerne for samtrafik til kablerne, radiokæden mv., hvis de ønsker at levere eksempelvis ADSL. I forbindelse med liberaliseringsbeslutningen er der igangsat et større arbejde med at udarbejde vejledninger til forskellige bestemmelser i teleforordningen samt en gennemførelse af den regnskabsmæssige opsplitning som Naalakkersuisut besluttede ved bekendtgørelse nr. 2 af 7. februar 2014. Telestyrelsen og TELE-POST er i gang med at fastsætte de nærmere specifikationer til de opsplittede regnskaber. Det første officielle opsplittede regnskab vil dække regnskabsåret 2015 og bliver formelt indleveret til Telestyrelsen medio 2016. Der arbejdes på at sikre en hurtigere implementering af regnskabsopsplitning således at de første uformelle opsplittede regnskaber på baggrund af oplysninger fra 2013 og 2014 kan være klar i slutningen af 2014. Der er derudover igangsat en prisklemmeanalyse af TELE-POST s internetprodukter. Analysen skal afklare om de nye udbydere kan sikres adgang til markedet. Naalakkersuisut besluttede den 25. april 2014, at TELE-POST s internetprodukter skulle opdeles i 3 zoner (søkabel-, radiokæde- og satellitzonen) samt at produkterne i hver af 13

disse zoner ikke måtte prissættes så TELE-POST får en overskudsgrad på mindre en 10 %. Der blev derudover fastsat et prisloft for internetprodukterne svarende til de gældende priser for tjenesterne. TELE-POST justerede priserne på ADSL-produkterne i søkabel- og radiokædezonen den 1. juni i henhold til Naalakkersuisuts beslutning. Prisklemmeanalysen tager udgangspunkt i TELE-POST s priser samt forventningen til de nye operatørers etablering på markederne. Telestyrelsen etablerer endvidere et Telefagligt Forum, hvor operatørerne samt andre interessenter kan mødes og diskutere telefaglige problemstillinger eksempelvis problemstillinger om samtrafik eller udbygning af infrastruktur. Det er hensigten med Telefagligt Forum, at skabe åbenhed om udviklingen på teleområdet. Det er derimod ikke hensigten at åbne for tosidige drøftelser om forhold, der måtte herske uenighed om. Liberalisering af fastnet- og mobiltelefonitjenesten i 2016 I 2016 foreslås gennemført en liberalisering af fastnet- og mobiltelefonitjenesten. Den teknologiske udvikling betyder, at flere og flere kommunikationsservices vil køre via internettet. Det betyder at fastnet- og mobiltelefonitjenesten kommer under pres fra den teknologiske udvikling bl.a. pga. de applikationer der kan lægges ind på mobilerne. Med en liberalisering af fastnet- og mobiltelefonitjenesten sættes markedet frit til at vælge hvilken teknologi, der egner sig bedst til at servicere kundernes behov. Ved liberaliseringen af fastnet- og mobiltjenesten skal alle andre aktører have adgang til TELE-POST s mobilnetværk samt have mulighed for, at opstille egne mobilnetværk. Der er således tale om liberalisering af både teletjenester og infrastruktur. I forbindelse med liberaliseringen i 2016, vil der blive taget stilling til forsyningspligten og afvikling af eventuelle regulatoriskemodeller, krydssubsidiererede priser henimod omkostningsægte priser som giver en bedre konkurrencesituation. Liberalisering af øvrige tjenester i 2018 I 2018 foreslås en liberalisering af de øvrige teletjenester. Infrastrukturen vil fortsat forblive under koncession. Tjenesteudbyderne vil dermed skulle købe adgang til infrastrukturen som ejes af TELE-POST. Der skal være fuld adgang til transport og access-infrastruktur efter behov. 14