Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Transkript

1 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation og boligområdet. Bestyrelsesseminar Den 18. februar 2015

2 Infrastruktur - generelt Er præget af næsten 100% offentligt engagement Havneanlæg Stort set alle ejes af Selvstyret 1 kommunalt anlæg RAL Ejes 100% af Selvstyret tidligere nettostyret virksomhed Tele Ejes 100% af Selvstyret tidligere nettostyret virksomhed Air Greenland Ejes 37,5% af Selvstyret INI og Illuut Ejes 100% af Selvstyret Udfordring: Vi er få mennesker på et stort areal med mange bosteder Infrastrukturen skal afspejle de politiske beslutninger, der tages omkring eks. bosætningsmønster, som dermed har indflydelse på investeringer i: Transport af gods Fly- og helikopterbeflyvning Telefon, mobil og internet Boliger mv.

3 Investering i fremtiden Lufthavne De internationale lufthavne bør anlægges dér, hvor befolkningen bor, og hvor turisterne skal til. Med point to point beflyvning tilstræbes flyvning direkte til slutdestination. De internationale lufthavne skal tillige fungere på interregionalt og regionalt plan, så også disse indgår i det samlede net og så det fulde potentiale nås. Det bør vurderes, om den regionale trafik kan løses billigere og bedre med skib eller kombination af vej, skib, fly, og helikopter. Henset til at investeringskapital er en knap ressource, bør de løsninger der genererer nettoindtjeningskroner, der er tilstrækkeligt til at servicere renter og afdrag på lån til investeringen, prioriteres først. Ligeledes bør løsninger, der fortrænger tilskud eller krydssubsidier og som vil være samfundsøkonomisk rationelle løsninger, prioriteres i første række. Der bør endvidere løbende være fokus på vækstpotentialet i den valgte løsning, idet den på sigt kan vise sig at blive ganske givtig.

4 Investering i fremtiden Teleinfrastruktur Politiske mål Bedre og billigere telekommunikation til borgere i hele landet Hvordan udmøntes målsætningen? Liberalisering Udvikling af infrastrukturen i hele landet ved fastsættelse af en forsyningspligt Finansiering af et eventuelt forsyningspligtsunderskud Niveauet for forsyningspligten TELE-POSTs planlagte investeringer Udvidelse af søkablet fra Nuuk til Ilulissat i 2016 Radiokædeudvidelse fra Uummannaq til Upernavik i 2016

5 Boligområdet generelt Naalakkersuisut har fokus på følgende forhold for boligområdet: De afsatte midler på boligområdet skal komme hele landet til gode Delvis fremmedfinansiering hvor det er muligt særligt Nuuk Sektorplaner udarbejdes med beskrivelse af Nedrivninger Hvor der renoveres Hvor der sker byfornyelse med nybyggeri Det kræver et særligt samarbejde med aktørerne, det vil særligt sige A/S Boligselskabet INI, som kender Selvstyrets boliger og kommunerne, som har ansvaret for lokalplanerne Det skal besluttes, hvem der skal have ejerskabet af de offentlige boliger er det kommunale (regionale) selskaber, skal det være A/S Boligselskabet INI, evt. opdelt i regionale selskaber, ejet af kommunerne?

6 A/S Boligselskabet INI Naalakkersuisut har fokus på følgende forhold for A/S Boligselskabet INI: Fokus på kerneydelser Gennemsigtig omkostningsstruktur i selskabet Gerne varieret administrationsbidrag baseret på omkostningsstruktur Udvikling af kompetencer hos medarbejderne Dette kræver blandt andet et samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af ny lejelov hvordan kan en ny lejelov udformes, så der eksempelvis tages hensyn til udleje i små steder uden håndværkere til at foretage normalistandsættelse.

7 Illuut A/S Naalakkersuisut har fokus på følgende forhold for Illuut A/S: At øge boligbyggeriet, hvor det var muligt med delvis fremmed-finansiering, dvs. i stedet for 100% offentligt finansieret byggeri, kunne der for de samme offentlige midler bygges flere boliger. Illuut A/S skal stå for byfornyelsen i Nuuk, hvor der skal saneres op til 2000 boliger og erstattes af nye. De nybyggede boliger løbende skulle søges afhændet med tilknyttede 20/20/60-lån. Selskabet er og skal være minimalistisk organiseret bestyrelsen består af 3 departementschefer, direktøren er udlånt fra Departementsområdet. Bestyrelsen og direktøren er ulønnet. Alle services og administration af selskabet og selskabets boliger er outsourcet.

8 TELE Greenland A/S Naalakkersuisut har fokus på følgende forhold for TELE Greenland A/S: Være en drivende kraft i: omstillingen af telemarkedet fra monopol til konkurrence udmøntningen af Naalakkersuisuts strategi Bedre og billigere telekommunikation til borgere i hele landet. sikre nye udbydere adgang til infrastrukturen på fair og gennemsigtige vilkår sikre balance i økonomien på de enkelte tjeneste Lavere priser på telekommunikation gennem effektivisering (- og ikke gennem krydssubsidiering)

9 Royal Arctic Line A/S Naalakkersuisut har fokus på følgende forhold for Royal Arctic Lines A/S: Sikring af godsforsyningen i hele landet Fastholdelse af fragtraternes nuværende niveau Opfyldelse af långiveres forventninger Effektivisering af den nuværende organisation For at kunne leve op til långiveres forventninger uden at fragtraterne skal stige yderligere, er der behov for besparelser, hvorfor RAL bør gennemføre en analyse af hele virksomheden, som identificerer effektiviseringer og besparelser. 9

10 Air Greenland A/S Naalakkersuisut har fokus på følgende forhold for Air Greenland A/S: Sikker befordring i hele landet Lavere priser for borgerne Flest mulige frekvenser på de kommercielle ruter Fleksibilitet overfor liberalisering af beflyvning Forfølge vækstpotentialer Air Greenland skal sikre sig, at virksomheden er konkurrencedygtig, således at Naalakkersuisut kan tillade konkurrerende operatører at opstarte beflyvning på både indenlands- og udenlandsbeflyvningen. Yderligere bør Air Greenland reducere sine produktionsomkostninger uagtet af ekstern konkurrence, da et generelt lavere prisniveau vil kunne medføre øget trafik til- fra og i Grønland, hvilket vil gavne både borgere og virksomheder såvel som den nationale økonomi. 10

11 Qujanaq! Photos by Carsten Egevang +TGM