Energirenovering Den almene boligsektor i 2050 Søren Dyck-Madsen
Energipolitisk skift frem mod 2050
Et skift i det danske energisystem Vi får 50 % el fra vindkraft i 2020 2035 skal el og varme produceres 100 % fra VE 2050 skal al energi i Danmark komme fra VE Det stiller krav om fjernelse af dagens energispild = energirenoveringer Det stiller krav om fleksibilitet, så forbruget kan ske, når der er rigelig el og varme med opbygning af lager til brug, når der er knaphed Det stiller krav om at mindske behovet for maksimalt energibehov Og så stiller det naturligvis krav om mere VE produktion
Fleksibilitet og Smart Grid Behov for udjævning af kogespids Svingende produktion fra vind Kapacitets problemer i el-nettet Optimering af fjernvarme efter maks. effekt
Nye betalingsformer for el og varme Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer Der vil komme dynamiske tariffer = højere betaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Der vil komme prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen eller når vinden ikke blæser Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed
Den almene boligsektor
Den almene sektor Mange beboere, som ikke har ret mange penge Mange beboere, som ikke har det store overskud eller overblik En del beboere, som støttes af det offentlige En skæv beboerfordeling med socialt stærke og socialt svage afdelinger Beboerdemokratiet giver både muligheder og begrænsninger Mange etageboliger i svingende kvalitet Særlige finansieringsmuligheder Ansat personale klarer driften
Situationen Mange ikke-bevaringsværdige bygninger med renoveringsbehov Energiforbedringer er absolut mulige også bedre end krav i BR10 Meget ofte tilsluttet fjernvarme Svært at opsætte solceller pga. reglerne i nettomålerordning og også med de nye regler Kan ikke få del i bolig.job-ordning som afskaffes Bygningsrenoveringspuljen er fjernet i finansloven Fremskudte penge i Landsbyggefonden
Landsbyggefondens muligheder I årene fra 2011 til 2016 er der afsat 25,1 mia. kr. på Landsbyggefondens ramme til renovering og investeringsforløb: 2011: 10,7 mia. kr. 2012: 6,8 mia. kr. 2013: 1,9 mia. kr. 2014: 1,9 mia. kr. 2015: 1,9 mia. kr. 2016: 1,9 mia. kr.
Egen trækningsret Landsbyggefonden yder bl.a. støtte via egen trækningsret Egen trækningsret er et økonomisk tilskud, som Landsbyggefonden kan yde til delvis finansiering af et projekt Her har de enkelte boligorganisationer fortrinsret til at få tilskud fra fonden, som svarer til 60 procent af de penge, organisationen har betalt ind som A og G-indskud Som egen trækningsret gives tilskud til blandt andet opførelse, om- og tilbygning, modernisering, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder og miljø- og energiforbedringer Egen trækningsret kan ikke bruges til vedligeholdelse
Løsningsmuligheder
Fremtidens almene boliger Almene boliger skal ikke nødvendigvis være hverken CO 2 neutrale eller energiproducerende, som ofte anført Almene boliger skal udgøre en mere aktiv del i et samlet energisystem Det betyder, at nye og eksisterende almene boliger skal: o o o o o o Have et lavt energibehov Have lavt behov for varme på den kolde dag Kunne bruge fjernvarme med lav temperatur Undgå behov for køling Producere en rimelig mængde energi Være så brugsfleksible for både el og varme som muligt
Energibesparelser i etageboliger
Efterisolering Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Energirenovering betaler sig bedst, når der alligevel skal gøres noget Der skal isoleres optimalt, når man er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele Energisparedirektivet stiller krav om plan for dybe renoveringer
Udvendig isolering er at foretrække
Ventilation En effektiv isoleringsevne kræver tætte bygninger Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard Fælles mekanisk udsugning er på vej væk Individuelle anlæg til hver lejlighed er nok fremtiden også til renovering Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal oprettes det skal være simpelt og robust
Det varme vand Der er store tab ved cirkulation af det varme vand Målere på varmt vand reducerer forbruget Udskiftning til moderne vandrør reducerer varmetab Kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand
Vinduer og solafskærmning Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme, men det meste af opvarmningen skal ske med brug af energi via fjernvarme eller jordvarme løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner, intern varmeproduktion klarer næsten resten problemet er at styre tilførsel af varme fra en lavtstående sol, samt at få husets energisystem til at reagere hurtigt på sol on-off
Fleksibilitet Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med faseskiftende materialer Styring med dims i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling i forbrugsspids og på sigt til at levere en smule overkøling til at tære på Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så er et moderat højere energiforbrug OK Bedre afkøling af fjernvarmevandet og evt. eget fjernvarmelager kan med tiden blive rentabelt
Fjernvarmens rolle Langt de fleste almene boliger opvarmes i dag med fjernvarme Fjernvarmen har en rolle også i 2050 Fjernvarme skaber fleksibilitet i fremtidens energisystem Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig el på en god og økonomisk måde Men fjernvarmetemperaturerne bliver nok lavere hvilket kræver efterisolering eller mere effektive radiatorflader Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr. kwh om vinteren end om sommeren
Jordvarme og VE-produktion Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de måske betale sig i det lange løb Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter (her: udlejeparameter) og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt
Særligt om solceller Energibesparelser i form af solceller med nettomålerordning er en kort tid endnu meget rentable for private boliger og offentlige bygninger, som sparer el-prisen på 215 øre/kwh Nettomålerordningen var ikke designet for almene etageboliger Den nye aftale med samtidighed i timen og feed in på 145 øre i 10 år, hvis installeret i 2013 giver nye betingelser Krav for at sikre samtidighed omlægning fra private målere til bimålere, så beboernes private forbrug kan regnes med i samtidigheden Og husk, at solceller ikke forbedrer indeklimaet og bokvaliteten
Bygningsrenoveringsstrategien Energiforliget omfattede udarbejdelse af en strategi for renovering af eksisterende bygninger Der er nedsat 6 arbejdsgrupper: Parcelhuse, etageboliger, erhverv og offentlige bygninger samt innovation og finansiering 2. møde har været holdt Arbejdsgrupperne leverer initiativforslag til et katalog, som efterfølgende skal politisk besluttes Fremlægges i 2013 Men svært at se, hvordan der skal komme uventede nye forslag
Muligheder for motivation
Det grønne regnskab Et grønt regnskab kan være stærkt motiverende for afdelingsbestyrelsen Sammenligninger med naboejendomme virker Hurtige og lette besparelser kan hentes også på adfærden Kan bruges aktivt af administrationen som argument for beboere Kan dække både el-, varme- og vandforbrug
Energi og klima er ikke nok Kun få beboere tænder på energibesparelser At spare penge er vigtigt men ikke for alle Der er behov for at kæde ønskede forbedringer på komfort, indeklima og sundhed sammen med energibesparelser En flottere arkitektur kan opnås med udvendig efterisolering Bedre forhold for cykler kan reducere bilanvendelsen Inddækning af altaner giver varmebesparelser, men også mindre dagslys, og at lavere fremløbstemperatur på varmen kræver mere effektive radiatorer Giv beboerne mulighed for at deltage f.eks. omkring beplantning
Et bedre indeklima som incitament At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg som også reducerer støj og andre gener fra gamle fælles ventilationsanlæg At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer At have et bedre indeklima og komfort tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.
Økonomien Der er altid et element af usikkerhed i forhold til spareeffekten Indetemperatur sættes ofte højere efter energirenovering Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages Prisen for både varme og el vil komme til at svinge mere dyrt, når der er lidt og billigere, når der er meget Prisen for el og varme kan komme til at afhænge af behovet for effekt Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet Et bedre indeklima og større komfort har også en værdi det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale
Energirenovering - Almene boliger Tak for opmærksomheden Oplægget kan hentes på www.ecocouncil.dk Soeren@ecocouncil.dk