Sønderborg som bæredygtig læringsby

Relaterede dokumenter
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Fra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut

FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Strategi for Grøn Generation

Handicappolitik

Region Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling

Økologisk Landsforening

INSPIRATIONSOPLÆG OM FN S VERDENSMÅL

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Strategi for Grøn Generation

Miljøstyrelsens bidrag til FN s verdensmål

Velkommen. Carbon20s udviklingsråd

BØRNENES VERDENSMÅL. for bæredygtig udvikling i Fredericia

UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Lærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Strategi for HF & VUC Klar,

VERDE. fra fattigdom til fremtid

KLIMA100 ANSØGNINGSSKEMA

Fremtidens Legeplads

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

HVORDAN KAN FN S VERDENSMÅL BIDRAGE TIL AT SIKRE BÆREDYGTIG DANSK VÆKST?

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

AFSKAF FATTIGDOM. HVAD ER DET FATTIGSTE LAND I VERDEN? Den Centralafrikanske republik Nigera

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?

Årsdag Fredag 27. Oktober. ECCO Center Tønder

Fra fødsel til ungdom sådan arbejder vi

Hvordan er verdensmålene relevante for socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor er antallet af folk, der sulter steget de sidste år? Primært pga. voldelige konflikter og klimaforandringer. på od.dk. arbejde.

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Udvalgspolitik Teknik- og Klimaudvalget

PRINT OG KLIP VERDENSMÅLENE UD LÆS INSTRUKTION PÅ SIDE 3 SÅ ER DU KLAR TIL AT SPILLE VEND VERDENSMÅLENE.

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

- i et globalt og lokalt perspektiv

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Strategi og FN s 17 verdensmål

Spørgsmål og svar (Q and A)

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

Velkommen til borgertopmøde

Vejen Byråd Politikområder

KOMMUNERNES FÆLLES VERDENSMÅLSINDSATS. Oplæg v/ KL, Anders Christiansen, Affaldsdage 2018, d. 9. november 2018

Smart City Aalborg. By- og Landskabsudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Deleøkonomi i den kommunale planlægning. Planlovsdage, marts 2017

FN s verdensmål og ny regional udviklingsstrategi

FN s Global Compact. Verdens største initiativ for ansvarlige virksomheder

Byrådets vision: Vejle med Vilje

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

Afskaf fattigdom. Målsætninger. Aktiviteter. Årstal CSR profil for Firmanavn. Melby Enghavevej 64, 3370 Melby. Adresse.

Vi har alle et medansvar. HUMI s bidrag til en bæredygtig og ansvarlig udvikling

Lokal Agenda 21-strategi

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Visioner for Sønderborg Kommune

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen, hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

17 mål for en bedre verden

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

INTEGRATIONSPOLITIK

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Notat om Ballerup Kommunes arbejde med FNs verdensmål for bæredygtig udvikling

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Energipolitik Vision

Fredericia STRATEGI FOR EN. grøn generation. Kommunen hvor børn og unge tager aktiv del i en bæredygtig udvikling

2018 UDDANNELSES POLITIK

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Visionsseminar Visionsseminar, marts 2019 :: Dag 1

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Bilag 1: FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi i relation til Lokaldemokratiudvalget og arbejdet med Centerby-, Landsby og Bydelspuljer.

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi

Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

DN og FN s verdensmål

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Smart borgerinddragelse i fremtidens byer

Transkript:

Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e

Sønderborg Kommunes borgmester om medlemskabet af UNESCO Sustainable Learning Cities: Det glæder mig at se Sønderborg Kommune iklæde sig førertrøjen som den første danske kommune i dette globale netværk. Og trøjen passer perfekt til os den er hverken for stor eller for prangende. Med bl.a. ProjectZero har vi allerede placeret Sønderborg på det grønne verdenskort som en seriøs spiller, der ikke nøjes med at tale om bæredygtighed, men rent faktisk gør noget ved det i fællesskab med borgere, institutioner og virksomheder. Selv om vi er små, har vi rent faktisk noget at bidrage med, både hvad angår grøn bæredygtighed, medborgerskab og uddannelse. Erik Lauritzen, borgmester i Sønderborg Kommune Fakta UNESCO s netværk for bæredygtighed, medborgerskab og livslang læring blev stiftet på en konference i Beijing i 2013. Sønderborg Kommune blev medlem i juli 2016. Sønderborg er den første danske kommune, der er optaget i netværket. Netværket tæller pt. 115 medlemmer fordelt i 28 lande over det meste af verden. 2

Hvad er UNESCO Sustainable Learning Cities? Direkte oversat betyder det UNESCO bæredygtige læringsbyer. Der er tale om et internationalt netværk af byer, kommuner og samfund, som gennem uddannelse og inddragelse af borgerne sikrer bæredygtig udvikling og vækst. Arbejdet med bæredygtighed hænger tæt sammen med læring. I netværket er læring for alle og livslang læring centrale begreber, der bliver konkrete, når de udmønter sig i fx læreplaner for børn i dagtilbud, en international og en grøn læseplan for folkeskolerne, et bredt udvalg af erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, universitetsstudier, aftenskolekurser, tilbud om efteruddannelse, ungdomsskoler, fri villighedsinitiativer og meget andet. Hvad betyder medlemskabet for Sønderborg Kommune? I Sønderborg Kommune vil vi bruge medlemskabet til at skabe sammenhæng mellem de indsatser, der findes i kommunen i forvejen inden for områderne: Bæredygtighed Medborgerskab Livslang læring for alle Eksempler på indsatser vi allerede er i gang med: ProjectZero der gennem tværgående samarbejde og involvering af borgerne, erhvervslivet, uddannelses- og læringssystemet skal omstille Sønderborg til et CO 2 -neutralt område i 2029. Kommunens bæredygtighedspolitik sikrer at bæredygtighed bliver en naturlig og integreret del af hverdagen i hele kommunen. Medborgerskabspolitikken sikrer samskabelse med borgere og virksomheder, inspiration og indflydelse i de kommunale beslutningsprocesser, elevind flydelse på skolerne og ungeindflydelse på aktivitetsindretninger i byrummet. VidensBy Sønderborg der arbejder på at sikre kvalitet i uddannelserne. Uddannelsesinstitutionernes arbejde med livslang læring, uddannelse på arbejdspladsen og foreningernes læring i det offentlige rum. 3

Hvad er målet? Det fælles mål er at skabe gode livsbetingelser i en bæredygtig nutid og fremtid. Vi vil med andre ord sikre, at de goder og muligheder, borgere har i dag, kan nydes, uden at vi forringer mulighederne for fremtidens generationer. Hvordan når vi målet? Uanset om man er borger, virksomhed eller institution, kan man tage aktivt del i at forfølge det fælles mål om en bæredygtig nutid og fremtid. Udgangspunktet er de mange eksisterende indsatser. UNESCO-medlemskabet er rammen, hvor vi sætter indsatserne i en sammenhæng og udfolder dem til helt konkrete aktiviteter, der berører den enkeltes hverdag privat, i arbejdslivet eller det offentlige rum. Vi når kun i mål, hvis alle gør hvad de kan, der hvor de er. UNESCO-medlems kabet tydeliggør, at det er gennem den enkeltes konkrete handlinger, et aktivt medborg erskab og frugtbare samskabelsesprocesser at fremtidens løsninger skabes. Kommunen som virksomhed spiller en særlig rolle i forhold til at udbrede en bæredygtig tankegang til alle borgere og aktører i området. 4

Fire hjørnestene for bæredygtighed i Sønderborg Kommune I Sønderborg ser vi fire dimensioner af bæredygtighed: Miljømæssig bæredygtighed Kulturel bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Social bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed er når man anlægger en ny vej og genbruger den jord man fjerner. Det fordrer nye måder at arbejde sammen på, når man vil omdanne et affaldsprodukt til en ressource. Kulturel bæredygtighed er fx når områdets etniske mindretalsbørnehaver indgår i den kommunale organisation på lige fod med øvrige dagtilbud. Økonomisk bæredygtighed kommer bl.a. til udtryk i den nye deleøkonomi. Et eksempel herpå er de delebiler kommunen stiller til rådighed for borgerne i områdets landdistrikter. Sociale bæredygtighed er fx når unge fædre og mødre møder anonymt op i Moderhuset og får råd og vejledning i forældrerollen med det resultat, at deres barns muligheder for et godt liv forbedres. 5

Sammenhæng med FN s verdensmål De fire hjørnestene for bæredygtighed i Sønderborg Kommune har en nær sammenhæng med de 17 internationale mål for en bæredygtig udvikling, der blev vedtaget på FN s generalforsamling i 2015. Danmark har forpligtet sig til at implementere målene i lovgivning og anden offentlig forvaltning, og UNESCO s bæredygtige læringsbyer bruger målene som pejlemærker i deres arbejde. FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling 1. Vi skal afskaffe alle former for fattigdom i verden. 10. Vi skal reducere ulighed i og mellem lande. 2. V i skal stoppe sult, opnå fødevare sikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. 11. Vi skal gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. 3. Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. 4. Vi skal sikre alle lige adgang til kvalitets uddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. 5. Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styr ke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. 6. Vi skal sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle. 7. Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæ redygtig og moderne energi til en overkommelig pris. 8. Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredyg tig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæf tigelse samt anstændigt arbejde til alle. 9. Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. 6 12. Vi skal sikre bæredygtigt forbrug og produk tionsformer. 13. Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klima forandringer og deres konsekvenser. 14. Vi skal bevare og sikre bæredygtig brug af ver dens have og deres ressourcer. 15. Vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredyg tigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, stand se udpining af jorden og tab af biodiversitet. 16. Vi skal støtte fredelige og inkluderende samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge ef fektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. 17. Vi skal revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Indsatsområder og målepunkter UNESCO-netværket stiller en række målepunkter til rådighed, der fungerer som en slags evalueringsredskab i forhold til de valgte indsatsområder. Målepunkterne kaldes Key Features, og der er 42 af dem. De enkelte Key Features har igen en nær sammenhæng med FN s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Således er der i Sønderborg en 4-17-42-tænkning, som binder indsatserne sammen: 4 hjørnesten for bæredygtighed 17 verdensmål for bæredygtighed 42 Key Features / målepunkter Figuren oven for viser de byggesten UNESCO Learning Cities dannes af. De 42 Key Features bruges til at måle udviklingen. 7

Hvad sker der nu? Valg af Key Features januar 2017 Læringsmesse februar 2017 Læringsuge april 2017 Key Features baseline maj 2017 Netværksmøde juni 2017 Workshop på Spejderlejren juli 2017 3. internationale UNESCO Learning Cities konference i Cork, Irland, september 2017 Valg af nye Key Features for 2017/18 Kontakt UNESCO-medlemskabet er forankret på tværs af uddannelsesinstitutioner, virksomheder og flere forvaltninger i Sønderborg Kommune. Spørgsmål kan rettes til: Vicekommunaldirektør Carsten Lund, Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune e-mail: calu@sonderborg.dk