Bilag 1: FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi i relation til Lokaldemokratiudvalget og arbejdet med Centerby-, Landsby og Bydelspuljer.

Transkript

1 Bilag 1: FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi i relation til Lokaldemokratiudvalget og arbejdet med Centerby-, Landsby og Bydelspuljer. Herunder findes forvaltningens forslag til, hvordan FN s Verdensmål og Cirkulær Økonomi kan indgå i Lokaldemokratiudvalgets arbejde og i forbindelse med eftersyn af formål og evt. kriterier for tildeling af puljemidler i hhv. Centerby-, Landsby- og Bydelspuljen. Forvaltningen vurderer, at Verdensmål 11: Bæredygtige Byer og lokalsamfund, Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Verdensmål 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner og Verdensmål 17: Partnerskaber for handling vil være de 4 mest relevante af FN s Verdensmål at arbejde med i regi af Lokaldemokratiudvalget. Der er i denne vurdering taget udgangspunkt i formuleringen af det konkrete mål og tilhørende delmål. Dette detailniveau udelukker fx at arbejde med Verdensmål 3: Sundhed og trivsel, som med baggrund i udelukkende tema-overskriften kunne være relevant at inddrage, men som på delmåls-niveau ikke umiddelbart er muligt at relatere til Lokaldemokratiudvalgets ressort. Mål 11: Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige Hvordan kan LDU og Centerby-, Landsby og Delmål 11.3: Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes. Have fokus på hvordan puljeprojekterne kan understøtte en bæredygtig byudvikling. Det kan fx ske ved at stille krav om / vejlede om / prioritere handlinger/projekter, som blandt andet har fokus på: Mødesteder: Indrette områder så de understøtter sociale møder og har plads til flere brugergrupper. Tryghed: Skabe tryghed, f.eks. gennem belysning, placering og indretning af projekter. Byrumskomfort: skabe behagelige udeområder og især opholdsområder uden miljøgener (støj, lugt, støv, røg, vibrationer, refleksioner, indbliksgener) og ift. sol/skygge og vind/læ. Natur og miljø: Øget anvendelse af hjemmehørende arter, bevare eksisterende natur /træer, skabe sammenhæng mellem biotoper.

2 Anvende robust plantemateriale som mindsker sandsynlighed for behov for efterplantning og udskiftning. Byliv: at skabe attraktive -, stimulerende - og udviklende miljøer. Året og døgnet rundt. Lave miljøer som understøtter ophold, sammenhold, bevægelse mv. Stedsbunde kvaliteter: Udnytte og videreudvikle de stedsbunde kvaliteter, såsom bygninger, naturelementer, fortællinger/sagn, historiske begivenheder osv. Tilgængelighed: skabe uhindret adgang og bevægelsesfrihed for alle. Landskabshensyn: Planlægge og anlæg efter landskabets topografi. Begrænse terrænregulering. Grønne områder: Integrere tilstødende grønne områder/understøtte en grøn struktur. Mål 12: Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer I forhold til at skabe inkluderende inddragelsesprocesser se mål 16 og 17. Hvordan kan LDU og Centerby-, Landsby- og Delmål 12.7: Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter. Have fokus på hvordan puljeprojekterne kan understøtte bæredygtighed og cirkulære tiltag. Det kan fx ske ved at stille krav om / vejlede om / prioritere handlinger/projekter, som blandt andet har fokus på: Deleordninger (fx materialer, maskiner, udstyr, faciliteter) Fornybare ressourcer, lokale produkter Genbruge produkter og forlængelse af levetiden (f.eks. fremme kvalitet, vedligeholdelse og reparation) Genanvende byggematerialer Mindske spild og nyttiggøre affald Anvendelse af miljøvenlige/miljøcertificerede materialer

3 Mål 16: Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer Hvordan kan LDU og Centerby-, Landsby og Delmål 16.7: Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. Der kan arbejdes med målet ved at sikre at processen omkring ansøgning, prioritering og tildelingen af puljemidlerne sker inkluderende, deltagerbaserede og at beslutningsprocesserne er demokratiske og repræsentative. Dette kan fx gøres ved at have fokus på: Hvordan gøres opmærksom på puljerne Gøre det nemt at være frivillig puljeansøger Hvem kan søge, og hvem repræsenterer de At projekterne er for alle Hvem der involveres i ansøgning, udvikling, etablering og drift/vedligehold og hvordan der skabes forankring. (F.eks. forskellige målgrupper - unge, gamle, handicappede, stressramte mm.) Demokratiske inddragelsesprocesser Hvilke metoder der anvendes information, dialog, medinddragelse, samskabelse Mål 17: Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene Hvordan kan LDU og Centerby-, Landsby og Delmål 17.14: Styrk den bæredygtige sammenhæng af de politiske beslutninger (politikkohærens) En styrkelse af en politisk sammenhængende bæredygtig indsats kan fx ske gennem at: Invitere til/indgå i tværgående politisk samarbejde omkring Cirkulær Økonomi og lokaldemokrati og synergiskabelse i fx puljeprojekter med andre politiske udvalg.

4 Indsamle gode eksempler på borgerinddragelse og samskabelse og videreformidle disse. Prioritere og fremhæve de mest bæredygtige puljeprojekter Delmål 17.17: Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber. Dette delmål ligger indenfor LDU og Centerby-, Landsby- og Bydelsarbejdets kerneområde. LDU og puljeprojekterne er fx link mellem det offentlige og civilsamfundet. En indsats kan fx ske gennem. Tilskynde til at det er attraktivt at deltage i frivilligt lokalrådsarbejde Understøtte effektive kommunikationsveje mellem lokalråd, kommune og politikere Understøtte dannelse og udvikling af lokalråd i centerbyer, landsbyer og bydele Etablere en mere organiseret dialog mellem lokalråd i Koldings bydele og Lokaldemokratiudvalget fx via et 17 stk. 4 udvalg, på samme møde som KLF og KKC. Lave partnerskaber og vidensdeling med andre offentlige organisationer lokalt, nationalt eller internationalt Understøtte kommunikation og vidensdeling mellem kommunen og de frivillige samt internt mellem de frivillige Indsamle gode eksempler på bæredygtige projekter, borgerinddragelse og samskabelsesprocesser og videreformidle disse.

5 En beskrivelse af Cirkulær Økonomi De 17 verdensmål er baseret på 17 vigtige globale problemstillinger, som skal løses. Stort set alle problemstillingerne kan relateres til den måde, vi har indrettet vores samfund på, og den måde vi hidtil har ageret vie en lineær økonomi. Cirkulær Økonomi kan derfor være en måde at løse mange af de problemstillinger, som er repræsenteret i de 17 verdensmål. Det er dog nødvendigt, at vi så nedbryder siloer og tænker mere helhedsorienteret i vores løsninger. Cirkulær Økonomi er måske bedst defineret ved at kigge på dens modsætning: Lineær Økonomi. Lineær økonomi er den dominerende tilgang til vores måde at leve livet på idag, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som efter brug smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Take Make Dump tilgangen. Dette er en adfærd og økonomi, der ikke er holdbar i længden. Jorden har begrænsede ressourcer, og det afspejler sig i de stigende priser på råvarer. Priserne på næsten alle råvarer er nemlig steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselige landbrugsprodukter (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm eller en ny iphone, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide dem ud efter brug. Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at redesigne vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og dør. Det vi smider væk, kan så gå tilbage til en producent, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade. Kolding Kommunes vision, Vi designer livet, vil danne fundament for vores arbejde og strategiske afsæt ift. cirkulær økonomi. Design og Cirkulær Økonomi hænger nemlig rigtigt godt sammen ikke kun når vi tænker på design og innovation, ift. den måde vi producerer og håndterer vores ressourcer og materialer, men også fordi design her i Kolding tager udgangspunkt i mennesket. Det betyder altså, at vi kan tænke Cirkulær Økonomi meget bredere end kun materialeperspektivet, og se på hvordan vi f.eks. kan bruge Cirkulær Økonomi til at fremme social bæredygtighed ved at etablere socialøkonomiske virksomheder, eller ved at se på hvordan man som rollator-bruger eller som studerende i et etagebyggeri får lige adgang til f.eks. affaldssortering. Herunder er listet nogle forslag til Cirkulær Økonomi-tiltag, som kunne være relevante for Lokaldemokratiudvalget at arbejde med, bl.a. i relation til Centerby-, Landsby- og Bydelspuljeprojekter.

6 Forslag til relevante Cirkulær Økonomi-tiltag til Lokaldemokratiudvalget som bl.a. kan indgå i puljearbejdet (læner sig meget op ad tiltag under FN s Verdensmål 12) - Opfordre/tilskynde ansøgere til at indtænke Cirkulær Økonomi i projekter og materialevalg, når der laves ansøgninger til de 3 puljer og evt. at lade dette indgå i den efterfølgende prioritering og udvikling af konkrete projekter - Tilskynde til deleøkonomi i lokalsamfundene (fx transportmidler, materialer, maskiner, udstyr, bygninger og faciliteter). Dette kunne fx også være på tværs af byer og bydele og indgå i arbejdet med de fælles udviklingsplaner for landsbyer - Arbejde med symbioser noget der er affald i det ene puljeprojekt kan være en ressource i et andet fx sten, jord, sand, overskudsbyggematerialer. - Være med til at nedbryde silotænkning på tværs af både politiske udvalg, forvaltninger og grupper af frivillige i civilsamfundet