Miljøvurdering af forslag til nationalparkplan 2010-2016 Nationalpark Thy 4. januar 2010
Indhold Resume af miljøvurdering...3 Formål, indhold og forhold til andre planer...3 Landskab og geologi...3 Naturværdier...4 Kulturarv...4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv...4 Erhverv...5 Overvågning...5 1. Formål, indhold og forhold til andre planer...6 2. Alternativer...7 3. Miljøstatus i dag og 0-alternativ...7 3.1 Geologi og landskab...7 3.2 Naturværdier...8 3.3 Kulturarv...9 3.4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv...10 3.5 Erhverv...10 4. Relevante beskyttelsesmål...10 4.1 EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver...10 4.2 Vandrammedirektivet...11 4.3 Fredninger...11 4.4 Generelt beskyttede naturtyper...11 5. Nationalparkplanens indvirkning på miljøet...12 5.1 Geologi og landskab...12 5.2 Naturværdier...12 5.3 Kulturarv...14 5.4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv...14 5.5 Erhverv...15 6. Planlagte foranstaltninger...15 7. Overvågning...15 2
Resume af miljøvurdering Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdet en miljøvurdering af nationalparkfondens forslag til nationalparkplan for perioden 1. april 2010 31. marts 2016. Miljøvurderingen er i offentlig høring frem til tirsdag den 2. marts 2010, kl. 12.00. Høringssvar til miljøvurderingen skal sendes til Nationalpark Thy, Sekretariatet, Søholtvej 6, 7700 Thisted eller som mail: thy@danmarksnationalparker.dk Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med nationalparkplanen er at danne grundlag for fondens arbejde med at etablere og udvikle Nationalpark Thy Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at Nationalpark Thy udvikler sig inden for nationalparklovens rammer, men på laveste niveau. Et 0 alternativ. Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og med en forventet udvikling på laveste niveau. Der er desuden foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af nationalparkplanen. Der indgår følgende miljøparametre: geologi og landskab naturværdier kulturarv befolkningen og muligheder for friluftsliv erhverv Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride mod vandplaner og Natura 2000- planer for skov og natur, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner. Nationalparkbestyrelsen kan gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Skov- og Naturstyrelsen forvalter ca. 75 % af området og udarbejder driftsplaner for arealerne. Styrelsen sikrer, at internationale forpligtigelser overholdes og forestår publikumskontakt på egne arealer. Landskab og geologi Landskabet i Thy er præget af højtliggende skrivekridt og skrænter, tidligere havbund med sandaflejringer (flyvesandssletter) og den sidste istid med landhævninger og udligning af Thy s vestkyst. Langs kysten er langstrakte havklitbælter og mod øst findes indre klitbælter, morænelandskaber og spredte landbrugsarealer samt klitplantager. 3
Områdets landskab og geologi er generelt godt beskyttet. I bekendtgørelsen om Nationalpark Thy er nationalparken inddelt i 3 planlægningszoner, som sætter rammer for Thisted Kommunes planlægning. Kommunen skal i sin planlægning følge reglerne for de internationale naturbeskyttelsesområder. Desuden skal der følges nogle supplerende regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre de landskabelige værdier. Det vurderes, at nationalparken vil sikre store dele af landskabet mod luftledninger og høje anlæg. Naturværdier Områdets væsentligste naturværdier omfatter strande, klitter, klitheder, strandenge og søer. Flere af naturtyperne i klit- og klithedelandskabet har stor national og international betydning. 53 % af nationalparken er udpeget som Natura 2000 - område. Der findes mange sjældne og truede arter samt fugle der er følsomme overfor forstyrrelser. De mest truede naturtyper hører til de lysåbne og næringsfattige som klitter, heder, søer og vådområder. Naturtyperne og deres arter er i dag truet af tilgroning, eutrofiering, forringede levevilkår og manglende spredningsmuligheder. Vådområderne er truet af udtørring og okkerudfældning. Det vurderes, at Nationalpark Thy vil have en række positive miljøkonsekvenser for naturen. Nationalparken vil medvirke til, at der skabes større sammenhængende naturområder, at naturtyperne bevares og udbredes og deres kvalitet og mangfoldighed styrkes. Der vil desuden ske en beskyttelse mod tilgroning, eutrofiering, afvanding, invasive arter mv. Kulturarv Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knytter sig til thyboernes brug af havet og klithederne. Der kan ikke forventes direkte forbedringer i dag udover dem Thisted Museum og Skov- og Naturstyrelsen i Thy kan iværksætte. Det vurderes, at Nationalpark Thy vil medføre, at synlighed, tilgængelighed og formidling af kulturmiljøer og kulturhistoriske spor vil blive forbedret. Befolkningen og muligheder for friluftsliv Befolkningens udvikling i Thy er i dag præget af faldende befolkningstilvækst og flere ældre. Det vurderes, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Det forventes, at det kan give en positiv effekt på områdets ejendomspriser. Det vurderes, at 10 % af områdets ejendomme vil stige med 3-5 %. Mulighederne for friluftsliv langs stranden, i klitplantagerne og ved de store søer er gode på de statsejede arealer, som har besøg af knap 800.000 uorganiserede brugere om året. Det vurderes, at der med en nationalpark kan forventes en styrkelse af mulighederne for friluftsliv, formidling og flere faciliteter. Der forventes også en stigning af besøgende på 10 40 %. 4
Erhverv Landbrug udgør et væsentligt erhverv i Thy. Arealet inden for nationalparken omfatter ca. 1.400 ha, hvoraf ca. 85-90 % udgøres af permanente græsarealer. Det vurderes ikke, at nationalparken vil have negative økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. Dels kommer der ikke restriktioner i forbindelse med oprettelsen, dels bygger udviklingen af nationalparken på frivillige aftaler med fuld kompensation. På grund af landbrugsarealets begrænsede størrelse vil en nationalpark kun have en beskeden negativ afledt effekt på landbrugets følgeerhverv. Skovbrug spiller som erhverv en mindre rolle. Skovarealet som primært er nåletræ omfatter 8.000 ha, hvor 95 % er statsejet. En nationalpark vil medføre, at konverteringen af klitplantager til mere naturnær skov, vil ske med særligt fokus på styrkelse af naturværdierne. Der er ca. 30 turistvirksomheder inden for overnatning, museer (private og offentlige) og andre aktiviteter. Det vurderes, at en nationalpark vil kunne medvirke til at skabe en betydelig udvikling for områdets turisterhverv og fremme markedsføring af lokale produkter Overvågning En nationalpark bliver overvåget ved, at nationalparkbestyrelsen hvert 6. år skal udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater. Bestyrelsen vil også benytte det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og tilgængelig tal fra turismebranchen mv. Ligesom bestyrelsen selv vil iværksætte undersøgelser og overvågning. 5
1. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med nationalparkplanen er at danne grundlag for nationalparkbestyrelsens arbejde med at etablere og udvikle Nationalpark Thy. Nationalparkbestyrelsen eller nationalparkparkfonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Bestyrelsen er udpeget af miljøministeren. Reglerne for udarbejdelse og indhold af nationalparkplanen er beskrevet i nationalparklovens kapitel 5. Nationalparkplanen er bygget op således, at den indeholder en status for Nationalpark Thy: De forudsætninger, der ligger til grund for planen samt nationalparkens aktuelle tilstand, beskyttelse og udviklingsmuligheder af bl.a. natur- og kulturværdierne, friluftsliv m.m. Planen beskriver bestyrelsens målsætning i relation til de mål, som er opstillet i Bekendtgørelse om Nationalpark Thy. I handlingsplanen beskrives den konkrete indsats, som bestyrelsen ønsker at sætte i værk med henblik på at nå de fastsatte mål. Endelig redegøres kort for, hvilke tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for at realisere planen samt en oversigt over forventningerne til revision af planen. Bestyrelsens nationalparkplan må ikke stride mod følgende planlægning: Vandplaner og Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Natura 2000-skovplaner efter skovloven Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning Råstofplaner efter råstofloven. Nationalparkplanen skal jf. ovenstående tilpasses Natura-2000 planlægningen og senest revideres 2 år efter at Natura 2000-planen er vedtaget. De endelige Natura 2000-planer skulle offentliggøres senest 22. december 2009 jf. Lov om miljømål 1, men er ifølge By- og Landskabsstyrelsen blevet forsinkede. Da en betydelig del af Nationalpark Thy er Natura 2000 områder forventes det derfor, at Nationalpark Thy s nationalparkplan skal revideres indenfor ganske få år. Den første nationalparkplan har altså forventeligt en reelt kortere levetid end de 6 år, som planperioden skal dække. Uanset dette forhold har bestyrelsen valgt at planlægge for drift og udvikling af Nationalpark Thy i en 6-årig periode fra 1. april 2010 til 31. marts 2016. En nationalparkplan skal også forholde sig til retningslinjerne i regionplan 2005 for Viborg Amt, der nu er ophøjet til regler i et landsplandirektiv. 1 LBK nr. 932 af 24. september 2009 6
Skov- og Naturstyrelsen forvalter ca. 75 % af området og udarbejder driftsplaner for arealerne. Styrelsen sikrer, at internationale forpligtigelser overholdes og forestår publikumskontakt på egne arealer. Nationalparkbestyrelsen skal overdrage arealer bestyrelsen har købt til eksempelvis naturgenopretning til Skov- og Naturstyrelsen eller Thisted Kommune, hvor der indgås en aftale om pleje og vedligeholdelse af arealerne. Nationalparkbestyrelsen kan gøre indsigelser med vetovirkning efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. 2. Alternativer Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at Nationalpark Thy udvikler sig inden for nationalparklovens rammer, men på laveste niveau. Et 0 alternativ. Der vil ikke ske en udvikling implementeret af nationalparkbestyrelsen. Der er i kapitel 3 givet en miljøstatus for 0 alternativet for en række miljøparametre. Vurderingen heraf bygger på informationer fra Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy og forslag til nationalparkplan 2010 2016 for Nationalpark Thy 3. Miljøstatus i dag og 0-alternativ Der er i forhold til nationalparkplanens formål og overordnede målsætninger identificeret følgende miljøparametre: 1. Geologi og landskab 2. Naturværdier 3. Kulturarv 4. Befolkningen og muligheder for friluftsliv 5. Erhverv Der er for hvert emne redegjort for den nuværende status og den sandsynlige udvikling, hvis etableringen og udviklingen af nationalparken holdes på lavt niveau 0-alternativet Der er i den forbindelse redegjort for miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt af nationalparkens oprettelse, samt for eksisterende miljøproblemer, som er særlig relevante for nationalparkens oprettelse. 3.1 Geologi og landskab Geologisk set er en del af området udformet og præget af den sidste istid og efterfølgende landhævninger og udligning af Thy s vestkyst. 7
Den ældste del af området er højtliggende skrivekridt (karstlandskabet), som Stenalderhavet for 5.000 år siden eroderede, så der blev dannet stejle kalkklinter. Mange af disse gamle kystskrænter ligger i dag markant i landskabet og ofte flere kilometre inde i landet, som fx ved Blegsø i den østlige del af Hanstholm Vildtreservat. Store områder i den vestlige del er tidligere havbund (Stenalderhavet), men er i dag tørt land med sandaflejringer i 4-5 meters højde. Langs kysten har havet i tidens løb aflejret store mængder sand, som vinden har samlet i klitbælter på både den hævede havbund og på morænen især i den nordlige del af området. I dag er landskabet yderst mod Vesterhavet domineret af langstrakte havklitbælter med klitter på op til 30-40 m s højde og mod syd af Agger Tange. Bagved på den hævede havbund findes store, flade flyvesandssletter med klitheder, spredte landbrugsarealer og klitplantager samt mod syd Flade Sø og Ørum Sø. Mod øst findes indre klitbælter og morænelandskaber, som er domineret af klitplantager med spredte landbrugsarealer og mod nord karstsøerne Nors Sø, Vandet Sø og Blegsø. Områdets landskab og geologi er generelt godt beskyttet. 58 % af området er landskabsfredet og 33 % er fredskov. Der findes desuden to geologiske interesseområder, hhv. saltstrukturer omkring Hanstholm og Thisted, samt istidsaflejringer ved Lodbjerg. Der er i Skov- og Naturstyrelsens driftsplan for Thy planlagt en omlægning af de statsejede klitplantager til naturnært drevne skove, herunder overgangszoner, som på langt sigt vil sikre større sammenhængende klitlandskaber især langs kysten, ligesom mere lysåbne skovtyper vil bidrage til at fremhæve karakteristiske klitformationer. 3.2 Naturværdier Områdets væsentligste naturtyper omfatter strande, klitter, klitheder, strandenge og søer. Flere af naturtyperne i klit- og klithedelandskabet har stor national og international betydning. Det gælder især den nordatlantiske klithede, som er unik på europæisk plan. Områdets store, kalkholdige og næringsfattige søer, de såkaldte karstsøer som fx Nors Sø og Vandet Sø har desuden stor national betydning. 53 % af nationalparken er udpeget som Natura 2000, jf. kapitel 4. Floraen og faunaen i ovennævnte naturtyper er relativ artsfattig på grund af de specielle levevilkår. Men der findes mange sjældne og truede arter, som her har nogle af deres vigtigste levesteder. Der er flere Natura 2000 områder og derfor mange internationale ansvarsarter. Der er også en stor andel af sjældne og truede danske arter, fx 13 % af rødlistede karplanter, 31 % af rødlistede dagsommerfugle, 24 % af rødlistede fugle og 27 % af rødlistede pattedyr. De mest sårbare og truede naturtyper omfatter lysåbne og næringsfattige naturtyper som klitter, klitheder og søer og deres tilhørende plante- og dyreliv samt vådområderne. I naturtyperne er hovedproblemerne, at der sker en tilgroning og eutrofiering, at dyre- og planteliv i småbiotoperne i klitplantagerne mangler 8
spredningsmuligheder og at der er ringe vilkår for vådområderne og deres biologiske mangfoldighed. Disse problemer forventes at fortsætte i området. Tilgroning skyldes primært indvandring af selvsåede træer fra plantagerne, herunder invasive arter som bjergfyr og klitfyr. Tilgroningen påvirker lysforhold og mikroklima og betyder en forringelse af plante- og dyrelivet, fx overskygges klithedens naturlige lave vegetation af træerne. Samtidig virker træernes kroner som et filter, hvorpå luftens indhold af kvælstof afsættes. Der er tale om en ond cirkel, fordi den øgede tilgang af kvælstof medfører at tilgroningen accelererer og klitvegetationen udkonkurreres. Eutrofieringen skyldes tilførsel af plantenæringsstoffer, primært kvælstof og fosfor. Tilførslen kommer især fra nedfald af luftbåren kvælstof og i nogle områder fra nedsivning fra intensivt landbrug med marker i omdrift, renafdrifter i klitplantagerne og især fra nedfald af luftbåren kvælstof. Tilførsel af næringsstoffer er yderst kritisk for de plantearter, som er tilpasset de næringsfattige forhold, da de vil blive udkonkurreret af mere almindelige og næringstolerante arter, og flere steder er klitheden i dag græsdomineret. En forringelse af plantelivet vil også medføre en forringelse af dyrelivet. Eutrofieringen vil endvidere medføre et mere tæt plantedække og virke dæmpende på de dynamiske klitsystemer. Klitplantagerne når flere steder ud til de yderste klitrækker nær havet. Herved er de nord-sydgående sammenhænge mellem klithederne brudt. Endvidere er mange småbiotoper i plantagerne isolerede og uden spredningskorridorer. Disse barrierer er en hindring for spredning af dyr og planter. Mange af arealerne i klitplantagerne er i dag grøftede og drænede. Det betyder der er ringere vilkår for vådområder og den biologiske mangfoldighed, som er større i vådområderne. Udtørring af vådområderne har nogle steder også resulteret i okkerudfældning, som har negative konsekvenser for det omkringliggende vandmiljø. Andre vådområder gror til med uønsket trævækst. Der findes i dag fuglearter i området, fx traner og tinksmed, som er følsomme overfor forstyrrelser. 3.3 Kulturarv Områdets kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knytter sig til thyboernes brug af havet og klithederne. Thyboerne har eksempelvis søgt at sikre sig mod sandflugt ved at plante træer. Man har også brugt klitlandskabet til at gå på jagt og fiske og til at samle bær, honning, æg, lyng og medicinplanter. En anden vigtig del af thyboernes historie er knyttet til havet, hvor der tidligere har været skudefart og fortsat drives fiskeri. Langs kysten ligger også fyr- og redningsstationer og de markante forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Der forventes ingen direkte forringelser af de kulturhistoriske værdier i området eller deres synlighed og formidling, dog kan der heller ikke forventes direkte forbedringer ud over dem Thisted Museum iværksætter og de forbedringer, der er planlagt for enkelte og grupper af gravhøje i Skov- og Naturstyrelsens driftsplan for Thy. 9
3.4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv Befolkningstallet i Thy har været faldende gennem en årrække, idet unge flytter til de større byer, hvor der bl.a. er mulighed for videreuddannelse. Det giver samtidig en forøget andel af ældre. Sammenholdt med resten af landet er der generelt flere med en erhvervsfaglig uddannelse, men færre med en videregående uddannelse. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte. Der er generelt gode muligheder for friluftsliv i området. Da hovedparten af arealerne er statsejede, er der fri adgang året rundt og døgnet rundt på de fleste arealer. Der findes især i klitplantagerne en række publikumsfaciliteter, såsom P-pladser med toiletter, borde, bænke og informationstavler, afmærkede vandreruter, bålpladser, primitive lejrpladser, udsigtstårne, hundeskov og naturlegepladser. Området besøges årligt af knap 800.000, hvoraf ca. 90 % er uorganiserede brugere. I den sydlige del af området er det især strandene der besøges, mens det mod nord er plantagerne og de store søer. Langt de fleste benytter området til gåture og badning. Der forventes en stigning i besøgstallet, men i værste fald kan forventes en tilbagegang, når nyhedens interesse har lagt sig og manglen på faciliteter og formidling melder sig. Derimod vil der som led i konverteringen af klitplantagerne ske en mindre forbedring af mulighederne for naturoplevelser. 3.5 Erhverv Landbrug udgør et væsentligt erhverv i Thy og består overvejende af kød- og mælkeproduktion. Landbrugsarealet inden for nationalparken omfatter ca. 1.400 ha, hvoraf ca. 85-90 % udgøres af permanente græsarealer. Skovbrug spiller som erhverv en mindre rolle i Thy. Skovarealet inden for nationalparken omfatter ca. 8.000 ha skov (1/3 af det samlede areal), hvor ca. 90 % er bevokset med nåletræ og 10 % med løvtræ. Mere end 95 % af skovarealet er statsejet, hvor der skal ske en konvertering til mere naturnært drevne skove. Turismen udgør ikke et dominerende erhverv i Thy-området. Der er ca. 30 turistvirksomheder inden for overnatning, museer (private og offentlige) og aktiviteter. Også her kan der forventes et fald i besøgstallet, hvis nationalparken ikke udvikler sig og nyhedens interesse har lagt sig. 4. Relevante beskyttelsesmål 4.1 EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver Ca. 53 % af området er udpeget som Habitat- eller Fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Konkret er der tale om følgende områder: Hanstholmreservatet, Nors Sø og Vandet Sø (Habitat- og delvis fuglebeskyttelsesområde) Vangså Hede (Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde) 10
Ålvand Klithede og Førby Sø (Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde) Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (Habitatområde) Ørum Sø (Del af habitatområde) Agger Tange m.v. (Del af habitat- og fuglebeskyttelsesområde) Området ved Agger Tange er desuden udpeget som Ramsar-område, dvs. et vådområde af international betydning. Beskyttelsesmålene er samtidig dækket ved udpegningen som fuglebeskyttelsesområde. For Natura 2000-områderne vil der blive udarbejdet en særlig Natura 2000- plan med målsætninger, indsatsprogrammer og kommunale/statslige handleplaner for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Nationalparkplanen må ikke stride mod Natura 2000-planen, men nationalparkbestyrelsen kan godt opstille et højere kvalitets- og beskyttelsesniveau end det, der bliver gældende i Natura 2000-planen. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke Natura 2000-planen ved en indsats i tilgrænsende områder, ved etablering af korridorer eller ved at styrke andre naturtyper og arter end dem der er omfattet af Natura 2000- planen. 4.2 Vandrammedirektivet Nationalparken ligger i Vanddistrikt Jylland Fyn, hvor den nordlige del ligger i hovedvandoplandet Nordlige Kattegat og Skagerrak, mens den sydlige del ligger i hovedvandoplandet Limfjorden. Der skal udarbejdes vandplaner for hvert hovedvandopland. Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden år 2015. Nationalparkplanen må ikke stride mod vandplanen, men der kan godt opstilles et højere kvalitets- og beskyttelsesniveau end for vandplanen. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke vandplanerne gennem f.eks. naturgenopretningsprojekter og ekstensivering af driften på dyrkede arealer. 4.3 Fredninger Ca. 58 % af området er fredet. Fredningerne har især til formål at beskytte klithedelandskabet og omfatter en række bestemmelser om dyrkningsforhold, adgangsforhold, bebyggelsesforhold mv. Gældende fredningsbestemmelser vil skulle respekteres i arbejdet med nationalparkens udvikling. 4.4 Generelt beskyttede naturtyper Ca. 65 % af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om generelt beskyttede naturtyper ( 3 områder). Naturområderne er beskyttede mod 11
ændringer i deres naturtilstand. Denne beskyttelse skal respekteres i arbejdet med nationalparkens udvikling. 5. Nationalparkplanens indvirkning på miljøet Forslaget til nationalparkplan indeholder en status for nationalparkens aktuelle tilstand og fastlægger en række overordnede visioner, målsætninger og handleplaner for nationalparkens udvikling, herunder målsætninger og handleplaner for de identificerede miljøparametre 1) geologi og landskab, 2) naturværdier, 3) kulturarv, 4) befolkningen og muligheder for friluftsliv og 5) erhverv. Endvidere indeholder nationalparkplanens bilagsdel en række konkrete forslag til aktiviteter og projekter, som planlægges udført i planperioden. Nationalparkplanen er i høj grad bygget på rapporten fra Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy, som indeholder en række konkrete forslag til styrkelse af naturen, kulturhistoriske værdier, friluftsliv, formidling og turisme. Herudover bygger planen i væsentlig grad på de ideer og projekter, som er fremsendt til bestyrelsen i høringsperioden. Over alt gælder det, at lodsejernes frivillige medvirken er en forudsætning. Der er nedenfor givet enkelte eksempler på aktiviteter og projekter inden for de identificerede miljøparametre. 5.1 Geologi og landskab Det forventes, at der i Nationalpark Thy vil ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige værdier. Bekendtgørelsen fastlægger en overordnet målsætning om, at nationalparkens landskabelige værdier og markante geologiske formationer og forekomster skal bevares og synliggøres. Nationalparkplanen indeholder konkrete projekter og aktiviteter, som vil medvirke positivt til, at bevare og synliggøre nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer. Klitlandskabet bliver mere synligt via rydninger, og at de gamle kystskrænter fremhæves ved at rydde træer og skov. Det forventes, at det vil give flere muligheder for at opleve det store uberørte vildmarks landskab og de geologiske forhold. 5.2 Naturværdier Det forventes, at nationalparkplanen vil fremme en styrkelse af naturværdierne i området. I bekendtgørelsen og planens afsnit om vision og målsætning for udviklingen af Nationalpark Thy fastlægges flere overordnede målsætninger for, hvordan naturværdierne kan bevares og styrkes. Handlingsplanen indeholder en lang række konkrete forslag til bevarelse og styrkelse af naturværdierne i planperioden. 12
De væsentligste naturtyper som strande, klitter, klitheder, strandenge og søer skal bevares og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. Naturtyperne skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter m.v. Der skal være en større grad af fri dynamik og dynamiske økosystemer, eksempelvis en naturlig vandbalance i klitplantagerne og i klithederne og naturlige klitdannelser og sandvandring, hvor det er muligt. Det vil dog fortsat være muligt at foretage kystsikring relevante steder eksempelvis med strandfodring med sand langs kysten. Der skal skabes større sammenhæng mellem naturområder og landskaber, herunder især de lysåbne klithedearealer i nationalparken. Naturområdernes samspil med kysten og havet skal også styrkes ved at rydde dele af klitplantagerne ud mod kysten (overgangszoner). I driftsplanen for Skov- og Naturstyrelsen, Thy er der initiativer med større sammenhængende naturområder og et samspil med kysten. Men nationalparkplanen forventes at medføre, at denne proces vil kunne forløbe hurtigere og med større fokus på naturværdierne og landskabet. Omlægningen af klitplantagerne til naturnært drevne skove skal ske med særlig fokus på styrkelse af naturværdierne. Driftsplanen for Skov- og naturstyrelsen, Thy omhandler mere naturnær skovdrift af klitplantagerne. I nationalparkplanens handlingsplan foreslås det, at omfanget og hastigheden for at nå målet øges. Nationalparkplanen vil medføre en række positive miljøkonsekvenser for naturtyperne i nationalparken. Med nationalparkplanen som redskab vil nationalparkbestyrelsen fx gennem frivillige aftaler arbejde for, at landbrugsarealer omlægges til vedvarende græs, så eutrofieringen vil formindskes, at læhegn og småbeplantninger fjernes for at styrke de landskabelige værdier, at invasive arter som bjergfyr og rynket rose bekæmpes, at klitheder forbindes, at klitplantager får blandet løvskov og at småbiotoperne forbindes. Der kan arbejdes for, at der sker rydninger af plantager så store sammenhængende klitarealer fremmes. Desuden kan den naturlige vandstand genskabes bl.a. i dele af Vilsbøl og Tvorup plantager og okkerudfældning søges stoppet. Det er alle forhold, der kan medvirke til en større biodiversitet og sikre en kontinuitet for klitheden. For Natura 2000-områder i nationalparken kan der blive bedre vilkår for de konkrete naturtyper og arter, der allerede skal sikres med en gunstig bevaringsstatus (jf. miljømålsloven). Nationalparkplanen vil endvidere have meget positive konsekvenser for de øvrige naturtyper og arter, der også findes i Natura 2000-områderne, og de arealer der støder op til. Nationalparken vil tiltrække flere besøgende ud i naturen. Det kan have en negativ konsekvens med slitage på naturen, og for de fuglearter, der let bliver forstyrret, kan der ske en øget negativ påvirkning. Bestyrelsen kan dog 13
gennem zonering, sammenhængende stisystemer, udsigtspunkter/tårne m.m. samt formidling via skilte, infotavler m.v. sikre, at besøg og benyttelse sker i robuste områder med stor tolerance. 5.3 Kulturarv Det forventes, at nationalparkplanen vil være medvirkende til at sikre, at der sker en styrkelse af de kulturhistoriske værdier i området, herunder bygninger og anlæg af kulturhistorisk værdi. Nationalparkplanen har en overordnet målsætning om, at kulturhistoriske miljøer og spor skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige. Informationssiden forventes at få et væsentligt løft, da bestyrelsen vil arbejde med at udbygge viden om de kulturhistoriske spor og miljøer og sikre en formidling af værdierne. Klitplantagerne er en del af kulturhistorien. Her vil det være vigtigt at sikre dele af de oprindelige klitplantager, så det fortsat vil være muligt at se, hvordan Thyboerne har bekæmpet sandflugten. En negativ effekt kan være, at kulturhistoriske spor, som ikke er unikke, vil blive nedprioriteret i forhold til uforstyrret natur. 5.4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv Det forventes, at der med en gennemførelse af nationalparkplanen vil ske en styrkelse af mulighederne for friluftsliv, ligesom en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Thy. I nationalparkplanen fastsættes en overordnet målsætning om, at muligheder for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes, ligesom naturformidling skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører. Bestyrelsen vil i overensstemmelse med nationalparkplanen arbejde for, at friluftslivets udfoldelser planlægges i forhold til nationalparkens zonering, at der sker en udbygning af faciliteter, som fx sammenhængende gang- og cykelstier, herunder projektet Adgang til Nationalpark Thy, ridestier, primitive overnatningspladser, fugletårne m.m. og at etablere et centralt bemandet formidlingscenter Nationalparkcenter Thy, hvor besøgende kan få generel information, oplysninger om aktiviteter og naturformidlingstilbud. Placering af centeret kan have en negativ effekt på miljøet, hvis det skal anlægges i et naturområde. Valget af placering vil afhænge af bl.a. en konkret konsekvensvurdering. Nationalpark Thy forventes at få en positiv effekt på områdets ejendomspriser, da det bliver mere attraktivt at bo i en nationalpark. Der er i undersøgelsesprojektet vurderet, at 10 % af områdets ejendomme vil stige med 3-5 %. 14
5.5 Erhverv Nationalparkplanen vil ikke have negative økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. Dels kommer der ikke restriktioner som følge af planen, dels bygger udviklingen af nationalparken på frivillige aftaler med fuld kompensation. Det forventes, at et mindre landbrugsareal i størrelsesordenen på nogle få hundrede ha på sigt vil blive ekstensiveret eller taget ud af landbrugsdrift. På grund af arealets begrænsede størrelse vil det dog kun have en beskeden negativ afledt effekt på landbrugets følgeerhverv. Det er et formål med nationalparken, at den især gennem en øget turisme kan støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet med respekt for beskyttelsesinteresserne. Der forventes derfor et stigende besøgstal, hvor der i undersøgelsesprojektet er skønnet en stigning på 10-40 %. Stigningen forventes især at finde sted ved kysten og i de statsejede klitplantager. Thy er et udkantsområde som med nationalparken har fået en ny status. Det kan give en række positive konsekvenser for områdets udvikling. Der kan skabes bedre erhvervsmuligheder inden for især turisme og produkter, der produceres i området, kan markedsføres bedre. Selve nationalparken går uden om kystbyerne, og der er taget højde for, at de fortsat har mulighed for at udvikle sig. 6. Planlagte foranstaltninger Der er med bekendtgørelsen for Nationalpark Thy og nationalparkplanen fastsat overordnede målsætninger, der vil have karakter af rammer for nationalparkens udvikling og som styrker miljøet: Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrende færdsel og ophold. Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag. Målsætningerne skal sikre, at natur og fugleliv bliver beskyttet mod de negative konsekvenser, som et øget antal besøgende kan give. Der er endvidere fastsat nogle rammer for kommunernes planlægning for at sikre, at målsætningerne for nationalparkens udvikling ikke forhindres. 7. Overvågning I nationalparkplanen er der fastsat en overordnet målsætning om, at nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Nationalparkbestyrelsen skal revidere nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionen skal koordineres med Natura 2000 planlægningen, så revisionen senest finder sted 2 år efter at Natura 2000 planen er vedtaget eller revideret. I forbindelse med revisionen skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater. 15
Det er en vigtig opgave for bestyrelsen at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om man når de ønskede resultater. Det vil ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turismebranchen m.m.. Bestyrelsen vil også gennemføre supplerende undersøgelser og overvågning. By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Århus vil få til opgave at sikre, at kommuneplanlægningen ikke strider mod bekendtgørelsens regler om kommunens planlægning i nationalparken, ligesom at miljøcenteret også vil sikre de overordnede interesser i området. 16