Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan

Transkript

1 Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan Indledning Overordnet har Danmarks Naturfredningsforening ros til forslaget til nationalparkplanen. Planen viser at bestyrelsen har et højt ambitionsniveau og ønsker en nationalpark der gør en forskel for naturen og de øvrige værdier, som efter bekendtgørelsen skal fremmes med Nationalpark Mols Bjerge. Planen tegner et billede af en nationalpark der vil kunne udvikle sig til stykke dynamisk natur af national og international klasse. Med planen har nationalparken et værktøj i dialogen med private lodsejere, Syddjurs Kommune og Naturstyrelsen om alle de tiltag, som kun kan realiseres med i et positivt samspil. Generelt Forslagets indlednings- og statusafsnit er et oprids af historikken og de intentioner bestyrelsen har for den fremtidige prioritering og vægtning af projekter til realisering af planen. Danmarks Naturfredningsforening deler vurderingen af, at det største potentiale for naturforbedringer ligger i, at nationalparken vil skabe større sammenhængende naturområder, der sikre at naturtyperne bevares og udbredes, så den biologiske kvalitet og mangfoldighed styrkes. Det er derfor positivt at nationalparkplanen indeholder forslag til, hvordan denne gennemgribende udvikling kan fremmes mest muligt. Danmark Naturfredningsforening Samråd Østjylland ser gerne, at Nationalparkloven snarest revideres, så styringsmulighederne for Nationalparkbestyrelserne forbedres samt at disse inddrages i alle vigtige afgørelser vedr. Nationalparkernes natur og geologi og at fokus i overensstemmelse med Wilhjelmudvalgets anbefalinger - i særlig grad rettes mod at bevare og styrke naturen, samt mod at bevare og synliggøre de geologiske formationer. Bemærkninger til nationalparkplanen Nedenfor følger Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til nationalparkplanens afsnit. Naturværdier Af de lysåbne naturtyper, der findes i nationalparken er naturtypen overdrev de dominerende, og Danmarks Naturfredningsforening ser meget positivt på, at de med nationalparken vil blive sikret, da overdrev på landsplan er meget truet i udbredelse og størrelse. Syddjurs Kommune rummer en meget artsrig fauna knyttet til heder, overdrev og sandmarker, og i nationalparkområdet findes mange bilag IV-arter, og flere sjældne og/eller karakteristiske plante-, insekt- og edderkoppearter. I nationalparkområdet er der registreret 200 forskellige træk- og ynglefuglearter, 50 af disse er ikke almindeligt udbredte i Danmark, og 14 arter er på den danske rødliste. Med denne store diversitet i faunaen, er Danmarks Naturfredningsforening positiv overfor at nationalparken, er med til at sikre, at disse arters udbredelsesområder sikres til de fremtidige generationer. 1

2 Sandmarker er meget betydningsfulde arealer grundet deres unikke flora og fauna, og er desuden en unik naturtype for Mols Bjerge. De findes flere steder i nationalparkområdet, men generelt kun udbredt i små områder. Da de ikke er en registreret naturtype, er de ikke beskyttet ved lov, og må forventes at have en ringe udsigt til at blive bevaret hvis ikke de sikres gennem nationalparkplanen. Danmarks Naturfredningsforening ønsker som bestyrelsen, at disse sandarealer udvides og sikres den bedst mulige pleje. Danmarks Naturfredningsforening ser positivt på, at bestyrelsen med nationalparkplanen ønsker at sikre større, sammenhængende naturområder, der kan drives så naturindholdet på jordbrugsarealerne højnes. Dette kan fx gøres med sprøjtefrie randzoner, brakarealer, stribeafgrøder, vedvarende græsarealer, økologisk drift og udvidelse af agerlandets småbiotoper, samt erhvervelse af arealer. Alle naturarealerne udenfor Habitatområderne skal sikres gennem frivillige aftaler, der økonomisk kompenserer den lodsejer, der indgår aftalen. Det fremgår ikke af nationalparkplanen, på hvor mange hektar bestyrelsen ønsker, der skal indgås frivillige aftaler, og om der er særlige områder, hvori det er særligt vigtigt at der indgås frivillige aftaler. Ifølge nationalparkplanen kunne dette evt. være nord for Mols Bjerge, hvor nationalparkens tætteste bestand af bilag IV-arterne, stor vandsalamander, løgfrø og spidssnudet frø, findes. Danmarks Naturfredningsforening ønsker at der laves en plan for hvor mange aftaler, der skal være indgået indenfor en årrække. Nås det ønskede antal aftaler ikke indenfor den planlagte periode, må der tages andre tiltag i brug for at opnå tilstrækkelig med ny natur udenfor Habitatområderne. Desuden anbefaler Danmarks Naturfredningsforening, at der etableres randzoner med ekstensiv drift i de områder, der grænser op mod de meget følsomme naturtyper. Danmarks Naturfredningsforening ser også positivt på, at bestyrelsen ønsker at etablere et historisk demonstrationslandbrug, der foruden at bevare og fremme hede- og overdrevsnatur, også er til gavn for flora og fauna. Dette kan evt. også være med til at skaffe ny viden om naturnær landbrugsdrift, viden der efterfølgende gennem frivillige aftaler, kan implementeres på andre landbrugsarealer. Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at der igangsættes projekter, der sikrer bæredygtig skovdrift, der bl.a. kan ske via ændringer i dyrkningspraksis, samt omlægning fra nåletræ til løvtræ. Dog skal der, som nationalparkplanen foreskriver, sikres partier af nåletræsbeplantning rundt om i nationalparken, for at sikre de dertil tilknyttede arters overlevelse. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at plantager med sitkagran og contortafyr med tiden afvikles, da disse træarter er eksotiske og invasive. Plantageområderne med disse arter, bør omlægges til lysåben natur eller ny løvskovsplantage. Jf. nationalparkplanen er det også vigtigt at sikre småskovene, der fungerer som refugier, og rumme elementer af skovnatur, der kan opfattes som relikter af den oprindelige dominerende skovnatur fra tiden før sidste store skovrydning i 1600-tallet. En stor del af Nationalparken er fredet gennem landskabsfredninger, og der er generelt et stort sammenfald mellem landskabsfredningerne og habitatområderne. I områderne der både er landskabsfredede og beskyttet igennem Habitatdirektivet, skal det sikres, at den biologiske kvalitet for de forskellige naturtyper, sikres og styrkes. Planlægningszoner Danmarks Naturfredningsforening anbefaler at fredede områder, arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og områder med de naturtyper, der er særligt karakteristiske for Nationalparkens kyst-, overdrevs- og skovlandskab flyttes fra zone 2 til zone 1. Disse områder 2

3 har værdi for nationalparken svarende til den værdi som de international udpegede Natura 2000-områder har for nationalparken. Mange af disse værdifulde naturområder kan kun beskyttes effektivt, hvis de arealer der forbinder naturområderne med hinanden beskyttes bedst muligt. I planlægningszone 2 er der forbud mod etablering af høje anlæg, men Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige forbuddet. Med fravigelsen af forbuddet, åbnes der for at der måske vil kunne opsættes vindmøller i planlægningszone 2. Danmarks Naturfredningsforening mener at forbuddet mod høje anlæg bør ændres til et fuldt forbud som i planlægningszone 1 for at sikre de landskabsmæssige værdier. Slitage og forstyrrelse Flere besøgende i nationalparkområdet, vil give øget slitage og forstyrrelse af områderne, og nogle områder vil være mere påvirkede og mere udsatte end andre. Danmarks Naturfredningsforening støtter bestyrelsens målsætning om, at særlig sårbare naturområder i nationalparken skal beskyttes - friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag, der ikke forringer sårbare naturområder. Dette kan bl.a. ske med hjælp af stisystemer, bedre skiltning m.v. der sikrer, at de besøgendes benyttelse af naturen finder sted i områder med stor tolerance overfor slitage. Danmarks Naturfredningsforening finder det meget vigtigt, at der udarbejdes en detaljeret kortlægning af arters- og naturtypers tilstand i de særligt følsomme områder, for at undgå irreversibel negativ påvirkning på områderne. Danmarks Naturfredningsforening bakker også op om, at særligt følsomme naturområder kan spærres for adgang i visse perioder, når formålet er at sikre naturgrundlaget, eller publikums oplevelse af fx fritlevende krondyr. Friluftsliv Danmarks Naturfredningsforening bakker op om, at friluftslivet og turismen sker på et bæredygtigt grundlag, der ikke påvirker sårbare naturområder negativt. Visse områder skal kunne lukkes af i perioder hvor de er mest sårbare overfor forstyrrelse det gælder både i forhold til ynglefugle, hjortevildt og naturområder. Under offentlighedsfasen gav flere lokale borgere og gæster udtryk for at de føler sig generet af hurtigkørende mountainbikeryttere, der bl.a. færdes off road flere steder i Mols Bjerge. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at alle skal have mulighed for at bevæge sig rundt i naturen på forskellig vis, men med respekt for naturen sårbarhed. Denne problemstilling skal behandles i planen, og Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at der udpeges områder/stier i nationalparken, der kan tåle påvirkningen fra færdslen med mountainbikes, evt. områder/stier der er forbeholdt disse cyklister. Dette vil forhåbentlig medvirke til, at færdslen på mountainbikes holde i disse områder. Ved planlægningen af disse, bør de lokale mountainbike-klubber i området bl.a. tages med på råd, for at sikre en bred fundering i forhold til ejere og brugerne i området. Tilsvarende betragtninger kunne være relevante for ryttere på hest. Overvågning Danmarks Naturfredningsforening er enige med bestyrelsen i, at der skal ske en grundig kortlægning af naturværdierne i nationalparken. Samt at der skal etableres et effektivt overvågningsprogram. Overvågningen skal have et professionelt ophæng, der sikrer ensartethed og kvalitet af det indberettede data. 3

4 Erhverv Landbrug Erfaringer fra EU viser, at en betydelig del af den naturorienterede landbrugsstøtte gives til nationalparkerne. Jf. nationalparkplanen vil der i og omkring habitatområderne, nationalpark eller ej, være en række begrænsninger i produktionsmulighederne for landbruget. Da man nationalt vil styrke naturen i nationalparken, er der derfor et incitament til, at landbruget i dette område få en særlig placering, der giver mulighed for ekstra støtte til fx natur og miljøvenlig produktion. Der vil også være mulighed for at opnå tilskud til miljøvenlige produktionsformer, der kan give et løft til nogle landbrugs produktionsøkonomi, og en del af nationalparkområdet er udpeget som SFL-område. I disse områder må der forventes at der kan skabes øgede muligheder for tilskudsordninger som fx MVJ-aftaler, og dermed muliggøre ekstra indtjening hos nogle landmænd. Skovbrug Danmarks Naturfredningsforening bakker op om Nationalparkens handleplan om at udvide skovarealerne, og øget sammenhæng mellem disse, ændring af artssammensætningen i skovene og ændre driftsmålsætningen mod mere naturnær skovdrift. Danmarks Naturfredningsforening anbefaler at nøglebiotoperne og andre særligt værdifulde, biologiske områder i skovene kortlægges. Ifølge 0-alternativet er der en mulighed for at private skovbrug i et vist omfang vil vælge at ændre driftsform- og målsætning, mod mere løvskov og naturnær skovdrift, der vil medføre en mindre intensiv drift. Danmarks Naturfredningsforening håber selvfølgelig på at dette vil ske, men gør opmærksom på, at der lige så vel kan ske det modsatte, i takt med stigende priser på bl.a. bioenergi. Jagt Danmarks Jægersamfund forudser et potentiale for øgede jagtindtægter i nationalparken. Danmarks Naturfredningsforening ser ikke noget problem i, at vildtbestanden reguleres i forhold til hvad der vil være den bæredygtige bestand i forhold til de lokale naturværdier og nationalparkens overordnede mål. Byggeri Der må forventes øget efterspørgsel og øget interesse for nybyggeri, og som følge heraf forventes ejendomsværdierne i området, i særdeleshed i fritidshusområdet og for attraktive naturejendomme, at stige. I forbindelse med nye tilladelser til byggeri i nationalparken og i randzonen til parken, ønsker Danmarks Naturfredningsforening at sætte fokus på, at Syddjurs Kommune har en særlig forpligtigelse til at sikre, at der ikke kommer byggeri, der kan skæmme naturen i nationalparken. Formidling og forskning Danmarks Naturfredningsforening bakker op om bestyrelsens ønske om at oprette en kultur-formidlerstilling, samt initiativet til en nationalpark-ranger-uddannelse. Danmarks Naturfredningsforening er som bestyrelsen, positive overfor enhver forskning, der kan understøtte nationalparkens formål og målsætning. Forskningen i nationalparken skal styrkes gennem en forskningsbase med forskere fra hele landets universiteter. EU s habitat- og vandrammedirektiv Jf. planen, kan nationalparkbestyrelsen sætte højere krav til kvalitets- og beskyttelsesniveau end natur- og vandplanerne foreskriver. Dette mener Danmarks Naturfredningsfor- 4

5 ening, at bestyrelsen skal stile mod, for at sikre den bedst mulige terrestrisk og marin natur i Natura 2000-områderne. Danmarks Naturfredningsforening ser frem til fortsat at være en aktiv medspiller i nationalparkbestyrelsen, og sammen med nationalparkens andre aktører, at medvirke til at naturen i Nationalpark Mols Bjerge bliver sikret til glæde for fremtidige generationer. Med venlig hilsen Michael Leth Jess Vicedirektør NATUR & PLAN Direkte: , mlj@dn.dk 5