DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Beskrivelse af Kronos efter internationale principper er tilgængelig på National-bankens websted: www.nationalbanken.dk under publikationer. Beskrivelse af Kronos efter internationale principper oversættes til engelsk. Redaktionen er afsluttet 22. juni 2016. Information om publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade 5 1093 København K Telefon 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63 Ekspeditionstider, mandag-fredag kl. 9.00-16.00 E-mail: kommunikation@nationalbanken.dk www.nationalbanken.dk ISSN (Online): 978-87-92933-00-3 4 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

INDHOLD 7 BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 7 RESUMÉ 8 OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING 8 GENEREL BAGGRUNDSBESKRIVELSE AF FMI EN 17 PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG 21 PRINCIP 2 GOVERNANCE 24 PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING 26 PRINCIP 4 KREDITRISIKO 29 PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE 32 PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO 35 PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN 37 PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING 38 PRINCIP 13 DELTAGERS KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD 40 PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO 41 PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI 42 PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO 45 PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER 47 PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE 49 PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET 51 PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION 52 PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION 55 OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER

BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER RESUMÉ Nationalbanken ejer og driver det eneste system til afvikling af store tidskritiske betalinger i danske kroner i realtid. Kronos centrale placering i den finansielle infrastruktur stiller høje krav til sikkerhed og effektivitet. Nationalbanken arbejder derfor løbende på at tilpasse Kronos, så internationale standarder efterleves. I Kronos gennemføres dagligt i gennemsnit betalinger mellem deltagende kreditinstitutter for næsten 100 mia. kr. Endvidere anvendes Kronos til afvikling af nettopositioner fra tilsluttede betalings- og afviklingssystemer. Endelig spiller Kronos en vigtig rolle i implementeringen af Nationalbankens pengepolitik. Denne rapport udgør en detaljeret beskrivelse af Kronos efterlevelse af internationale principper for finansielle markedsinfrastrukturer som formuleret af Committee on Payments and Market Infrastructures i samarbejde med International Organization of Securities Commissions (tilsammen CPMI-IOSCO). Rapporten er opbygget som foreskrevet i vejledningen udarbejdet af CPMI-IOSCO. Således indledes rapporten med et resume af væsentlige ændringer siden seneste opdatering. Derefter gives en generel beskrivelse af Kronos. Endelig gennemgås principperne enkeltvist med en detaljeret beskrivelse af, hvordan de enkelte krav efterleves. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 7

OVERSIGT OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER SIDEN SENESTE OPDATERING Denne rapport er den første beskrivelse af Kronos efter CPMI-IOSCO s Principles for financial market infrastructures: Disclosure framework and Assessment methodology, december 2012. GENEREL BAGGRUNDS- BESKRIVELSE AF KRONOS GENEREL BESKRIVELSE AF KRONOS OG DE MARKEDER, KRONOS DÆKKER Kronos er et realtidsbruttoafviklingssystem, RTGSsystem, til afvikling af betalinger i danske kroner. Kronos har en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur, idet Kronos afvikler betalinger for pengeog realkreditinstitutterne i Danmark. Hver dag afvikles i gennemsnit betalinger for omkring 530 mia. kr. inkl. overførsler til afviklingssystemer, jf. tabel 1. Endvidere udveksles likviditet ved afvikling af nettopositioner fra til sluttede betalings- og afviklingssystemer. Kronos anvendes til enkeltvis og øjeblikkelig afvikling af primært store eller tidskritiske betalinger i danske kroner. Kronos benyttes primært til interbankbetalinger og kundebetalinger mellem Nationalbankens kontohavere, til afvikling af de pengepolitiske transaktioner i Danmark, samt til afvikling af betalinger i danske kroner for andre afviklingssystemer i den danske betalingsinfrastruktur: Sum-, Intradag- og Straksclearingen, VP og CLS. 1 I 2015 afviklede Kronos i gennemsnit ca. 4.400 interbankbetalinger om dagen til en daglig gennemsnitlig værdi på 99 mia.kr., jf. tabel 1. Den gennemsnitlige værdi af de enkelte betalinger var 23 mio. kr. Der er hverken øvre eller nedre grænser for den enkelte betalings størrelse i Kronos. Deltagerne i Kronos er primært pengeog realkreditinstitutter og filialer af udenlandske kreditinstitutter. Disse deltagere skal alle være under tilsyn af Finanstilsynet, tilsynet i et andet EU-land eller et land, med hvilket EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Desuden kan virksomheder, som efter Nationalbankens vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen, deltage. Det er eksempelvis CLS Bank og EuroCCP. I marts 2016 var der 94 deltagere i Kronos. Kronos rolle i den danske betalingsinfrastruktur Kronos er det centrale knudepunkt i den danske betalingsafvikling, jf. figur 1. De fleste banker og realkreditinstitutter i Danmark har konto i Nationalbanken, på samme måde som privatpersoner har konto i en privat bank. Nationalbanken fungerer således som bankernes bank for betalinger i danske kroner. Udover bankerne har en række betalings- og afviklingssystemer og clearingcentraler konto hos Nationalbanken. Kronos er det system, som håndterer betalinger til og fra bankernes konti i Nationalbanken. Kronebetalinger, som involverer mere end én bank, går derfor i sidste ende gennem Nationalbanken for at blive afviklet, enten gennem et betalings- eller afviklingssystem dvs. VP, CLS samt Sum-, Intradag- og Straksclearingen eller som en interbankbetaling direkte mellem bankernes konti i Nationalbanken. Afviklingerne i VP, Sum-, Intradag- og Straksclearingen foregår i blokke på dertil indrettede afviklingskonti. I forbindelse med blok-afvikling benyttes separate afviklingskonti, der er låst og ikke tilgængelige for deltagerne indtil afviklingen er gennemført. Derved sikres, at en deltager ikke kan fjerne likviditet fra en afviklingskonto under en blokafvikling, og afviklingsblokken ikke derved bliver forsinket eller afbrudt. Afviklingerne i VP, Sum- og Intradagclearingen er tilrettelagt, så en deltager så vidt muligt kan benytte den samme likviditet til de forskellige afviklinger. Flere afviklinger finder sted uden for Kronos åbningstid, og når afviklingerne i Sum- og Intradagclearingen samt VP er gennemført, tømmes indestående på afviklingskontiene automatisk tilbage på deltagernes foliokonti. For Straksclearingen, der er forfinansieret, tømmes afviklingskonti dog ikke. De institutter, der har været nettoafgivere af likviditet 1 Endvidere har clearingcentralen FUTOP afviklingskonti i Nationalbanken. FUTOP varetager clearing og afvikling af handler med futures og optioner i danske værdipapirer. Clearing og afvikling varetages af OMX Derivatives Markets/Stockholmsbörsen AB. Nationalbanken stiller konti til rådighed for administrationen af marginkrav ved handlerne. Afviklingen af nettopositionerne sker via deltagernes foliokonti i Nationalbanken. FUTOP er dog ved at blive udfaset, og FUTOP-afviklingskonti bortfalder ved implementeringen af det nye RTGS-system Kronos2 i april 2017. 8 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

Betalinger i Kronos, gennemsnit pr. dag Tabel 1 Mia. kr. 2012 2013 2014 2015 Interbankbetalinger 109,3 96,1 92,0 99,3 - Heraf kundebetalinger 11,8 10,3 11,0 12,8 Pengepolitiske operationer 36,3 33,5 25,5 37,5 - Heraf salg af indskudsbeviser 35,9 33,4 24,9 37,3 - Heraf pengepolitiske udlån 0,4 0,2 0,6 0,2 Overførsler til afviklingssystemer 122,4 196,5 329,5 389,6 - Heraf til Sum-, Intradag- og Straksclearingen 53,8 130,1 272,2 332,3 - Heraf til VP Afviklingen 47,9 44,7 40,9 40,8 - Heraf til CLS 20,7 21,8 16,5 16,5 Total 268,0 326,2 446,9 526,4 Afviklede nettopositioner 20,7 21,7 25,8 27,6 - Heraf Sum-, Intradag- og Straksclearingen 1,1 3,1 7,0 7,6 - Heraf VP Afviklingen 13,0 11,5 12,2 12,7 - Heraf CLS 6,5 7,1 6,5 7,2 Anm.: Overførsler til afviklingssystemer dækker over både traditionelle likviditetsreservationer fra foliokonti til afviklingskonti samt reservationer fra og træk på sikkerhedsretten. Kilde: Danmarks Nationalbank. i Straksclearingen, får nedskrevet deres afviklingskonto og skal derfor overføre yderligere likviditet til afviklingskontoen. Institutter, der har været nettomodtagere, får frigivet likviditet på afviklingskontoen, som overføres automatisk til foliokontoen. Jf. figur 1 afvikles flere typer betalinger igennem Kronos: 1. Interbankbetalinger er betalinger mellem to finansielle institutter på interbankmarkedet, også kaldet pengemarkedet. Betalingerne afvikles enkeltvis, umiddelbart efter at Nationalbanken har modtaget betalingsinstruktionerne. Hvis begge institutter deltager i Kronos, kan betalingen afvikles på deres foliokonti i Nationalbanken. Hvis institutterne ikke deltager i Kronos, kan de afvikle via korrespondentbanker, som deltager i Kronos. Deltagerne i Kronos kan også afvikle betalinger i Kronos på vegne af deres kunder; såkaldte kunde betalinger. 2. Sum-, Intradag- og Straksclearingen er Finansrådets systemer til clearing og afvikling af danske detailbetalinger, fx Dankorttransaktioner, Betalingsservice, konto til konto-overførsler. Sum- og Intradagclearingen er multilaterale nettoafviklingssystemer, hvor den endelige overførsel af penge mellem deltagerne sker på konti i Kronos. Straksclearingen er et realtidsafviklingssystem for betalinger på op til 500.000 kr., som er forfinansieret via Kronos. 3. VP-afviklingen er VP s system til afvikling af værdipapirhandler og periodiske betalinger (renter, udtrækninger og udbytter). I værdipapirtransaktioner afvikles værdipapirbenet i VP, mens pengebenet afvikles på deltagernes konti i Nationalbanken. Herudover kan der ske afvikling på bruttobasis i realtid, kaldet straksafvikling. Ved en værdipapirhandel udveksles værdipapiret i depoter i VP, mens betalingen udveksles på deltagernes konti i DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 9

Afvikling i Kronos Figur 1 DELTAGER 1 DELTAGER 2 DELTAGER N INTERNETBETALINGER SUMCLEARINGEN INTRADAGCLEARINGEN STRAKSCLEARINGEN 1 SCP DETAILBETALINGER 2 KRONOS 5 SIKKERHEDSSTILLELSE MELLEM DK, NO OG SE NATIONALBANKEN 3 4 VP-AFVIKLINGEN 6 CLS VÆRDIPAPIRHANDLER MV. DKK-BENET I VALUTAHANDLER DN-FORESPØRGSELSSERVICE PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER, SKATKAMMERBEVISER OG KONTANTDEPOTER Kronos eller i det europæiske RTGS-system til eurobetalinger, Target2. 4. CLS er et multilateralt clearing- og afviklingssystem for valutahandel i p.t. 18 valutaer. Afvikling af kronebenet i deltagernes valutahandler sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. CLS ejes af en række store internationale banker. 5. Scandinavian Cash Pool, SCP, er et system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske, norske og svenske kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i ét lands centralbank kan stilles som sikkerhed i et andet lands centralbank. 6. DN-Forespørgselsservice var Nationalbankens RTGS-system fra 1981 til det blev afløst af Kronos i 2001. Det anvendes nu til håndtering af pengepolitiske instrumenter og kontant depoter. KRONOS GENERELLE ORGANISATION Som Danmarks centralbank er Nationalbanken et knudepunkt i den danske finansielle sektor, og driver, som mange andre centralbanker i verden, et RTGS-system. Det nuværende Kronos system blev sat i drift 19. november 2001. Det afløste det ældre og mere primitive system, DN-Forespørgsel, der blev introduceret i 1981 som et af de første i verden. I april 2017 skal Kronos afløses af et nyt RTGS-system; Kronos2. Nationalbanken er en selvejende institution, og sammensætningen af den øverste ledelse af Nationalbanken, og dermed Kronos, er dokumenteret i Nationalbankloven, som er offentligt tilgængelig. I Nationalbanken er ansvarsfordelingen for driften af Kronos fordelt på strategisk, taktisk og 10 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

operationelt niveau, og følger Nationalbankens interne retningslinjer for forvaltning af systemejerskab. Modellen sikrer, at strategiske beslutninger løftes op på højeste ledelsesniveau, mens taktiske og operationelle emner kan behandles på et lavere niveau. Dette sikrer, at den øverste ledelse udstikker retningen for Kronos, mens den daglige ledelse kan håndteres på et lavere niveau. JURIDISKE RAMMER Kronos ejes af Nationalbanken. Selve driften af systemet er outsourcet til Bankernes EDB Central, BEC. Hermed forstås, at BEC er operatør af systemet med ansvaret for sikring af den daglige drift af hardware og software udviklet til Kronos. Ansvar, forpligtelser og rettigheder mellem Nationalbanken og BEC reguleres i en fælles kontrakt. Nationalbankloven fra 1936 beskriver i 1, hvordan Nationalbanken har som opgave, at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Denne paragraf danner baggrund for, at Nationalbanken driver betalingssystemet Kronos, og systemet er således i alle henseender indrettet til at sikre og lette udvekslingen af store tidskritiske betalinger deltagerne imellem. Aftalegrundlaget for Kronos består af dokumentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i kroner, der er en del af Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK, herefter kaldet kontobestemmelserne. Kontobestemmelserne regulerer ethvert forhold mellem kontohaverne og Nationalbanken i forbindelse med betalingsafviklingen i danske kroner i Nationalbanken. Ved kontohavers underskrivelse af Anmodning om oprettelse af en foliokonto i danske kroner i Nationalbanken, tiltræder kontohaveren kontobestemmelserne. Kronos ejes af Nationalbanken, som er en uafhængig selvejende institution. Nationalbankens overvågning af systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer, som også udspringer af Nationalbanklovens 1, sikrer, at Kronos lever op til internationale standarder. 2 SYSTEMDESIGN OG DRIFT Deltagere og adgangskrav Deltagelse i Kronos forudsætter, at deltageren er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, eller som er underlagt tilsyn i et land inden for EU eller et land med hvilket, EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Endvidere kan filialer i Danmark af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er underlagt tilsyn, blive deltagere. Endelig kan andre blive deltagere, såfremt Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig betydning for afviklingen. Dette omfatter fx andre betalings- og afviklingssystemer. Kontostruktur Alle kontohavere skal have en obligatorisk foliokonto i danske kroner. Derudover kan en kontohaver have tilknyttet konti til afvikling af pengepolitiske operationer samt forskellige afviklingskonti relateret til betalings- og værdipapirafviklingssystemers betalingsafvikling i Nationalbanken. Foliokontohaverne kan anmode om at få tilknyttet en eller flere af følgende underkonti: Afviklingskonto til brug for detailbetalinger VP-afviklingskonti, herunder afviklingskonti for handelstransaktioner og periodiske afviklinger samt en Payment-vs-Paymentafviklingskonto Sikkerhedsretskonto CLS-afviklingskonto SCP-lånekonto og -pantkonto Kontostrukturen i Nationalbanken reguleres af kontobestemmelserne. Foliokontoen forrentes med den pengepolitiske rente foliorenten. Renten beregnes på baggrund af indestående ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30. Afviklingskonti forrentes ikke, ligesom der ikke betales renter for intradag-kredit. Når det pengepolitiske døgn slutter, skal alle intradag overtræk på foliokonti være dækket ind, og afviklingskonti skal være tømt. Undtaget er dog likviditet til forfinansiering af Straksclearingen, der står på afviklingskonti hen over det pengepolitiske døgnskifte, og som tælles med i opgørelsen af folioindestående. 2 Se Nationalbankens overvågningspublikation. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 11

Kronos opbygning Kronos er opbygget i to moduler, som deltagerne kan vælge alt efter deres forretningsmæssige behov; basismodulet og Poseidon-modulet. Alle deltagere har adgang til basismodulet, som giver dem adgang til at gennemføre betalinger manuelt via Kronos-terminalen. Kronos-terminalen fungerer nærmest som en netbank for deltagerne. Via terminalen kan man lave betalinger og holde sig ajour med bevægelser og status på ens konto. Poseidon-modulet er et tilvalgsmodul for deltagere, der ønsker at sende betalinger i SWIFT 3 -format. Deltagere, der anvender SWIFT, har typisk egne automatiske systemer, der er opbygget, så de ved hjælp af SWIFT kan afvikle betalinger i Straight Through Processing, STP, dvs. uden manuel indgriben. Poseidon-modulet oversætter automatisk betalingsmeddelelser mellem Kronos-terminalen og SWIFT, så deltagere med og uden SWIFT kan sende betalinger til hinanden, selv om de ikke kommunikerer på samme netværkssprog. De deltagere, der har valgt Poseidon-modulet, betaler særskilt for dette, samt for oversættelsen af betalingsmeddelelser til/fra SWIFT formatet. Deltagere med SWIFT sender næsten alle betalinger via SWIFT, mens mindre deltagere uden SWIFT sender alle betalinger manuelt via Kronos-terminalen. Kronos tilgodeser således både store og små deltagere ved ikke at stille krav om, at deltagerne skal have SWIFT, for at de kan sende og modtage betalinger i Kronos. Deltagere med SWIFT kan således vælge at sende betalinger via Kronos-terminalen. Funktioner i Kronos I Kronos-terminalen kan deltagerne indtaste betalinger, se posteringer på egne konti, overvåge og styre betalinger i køer, følge med i clearingsog afviklingsforløbet i tilsluttede betalings- og afviklingssystemer og modtage nyheder fra Nationalbanken samt downloade historiske posteringsdata. Deltagerne kan vælge mellem fire typer af betalinger: Betalinger til andre kontohavere (kan evt. sendes via en SWIFT-meddelelse MT202) Overførsler mellem egne konti Betalinger til og fra en kunde (kan evt. sendes via en SWIFT-meddelelse MT103) Overførsler af penge til mellemregningskonti for kontantdepoter i forbindelse med udlevering af kontanter fra depot. Kontohavere med SWIFT kan vælge at gennemføre betalinger til andre kontohavere med SWIFT via SWIFT-meddelelser. Kontohavere, som har tilvalgt Poseidon-modulet, har mulighed for at sende SWIFT-betalinger til samtlige Kronos-deltagere. Endvidere kan deltagerne oprette stående ordrer, dvs. faste overførsler fra en foliokonto til de tilhørende afviklingskonti, der bruges til at overføre likviditet til fx Sum- og Intradagclearingen eller VP-afviklingerne. Kronos tilbyder to køfunktioner, som understøtter deltagernes likviditetsstyring; likviditetskø og valørkø. I valørkøen kan deltagere med SWIFT lægge betalinger til afvikling på en fremtidig valørdato i op til 14 bankdage før valørdagen. Via Kronos-terminalen har deltagerne adgang til at se og annullere betalinger i deres egen valørkø. Likviditetskøen benyttes, når deltagere har sendt betalinger til afvikling, som der ikke er dækning for. Betalingerne placeres så i deltagerens likviditetskø, indtil der er dækning på foliokontoen. Kronos afvikler som udgangspunkt betalingerne i den rækkefølge, de er modtaget, kaldet FIFO 4 -princippet. Hvis der ikke er dækning for den første betaling, vil de efterfølgende betalinger i køen heller ikke blive afviklet. Deltagerne kan imidlertid vælge en såkaldt bypass-funktion, så de efterfølgende betalinger alligevel bliver forsøgt afviklet. Hvis der er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kronos lukker, afvises disse betalinger. Kronos har en optimeringsrutine, kaldet gridlock-opløseren, der gør det muligt løbende at undersøge likviditetskøer for gridlocks, dvs. situationer, hvor flere deltageres betalinger gensidigt afventer hinandens afvikling. Gridlocks opløses 3 SWIFT, Society for Worldwide Interbank Financial Telecommunication, er et verdensomspændende sikkert netværk for finansiel kommunikation. 4 First-In, First-Out. 12 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt under forudsætning af, at ingen deltagere bringes i overtræk. 5 Priser Den pris, der betales for at deltage i Kronos, består af to komponenter: Kontrol og afvisning af betalinger Inden en betaling gennemføres, kontrolleres det, at betalingsinstruksen indeholder alle nødvendige informationer for at kunne gennemføre betalinger, og at afsenderen har dækning for betalingen. En betaling afvises, hvis der er fejl i betalingsinstruktionerne vedrørende tidspunkt, valørdato, ukendt modtager eller ukendt valuta, eller betalingen er afsendt uden for Kronos åbningstid. Hvis en betaling ikke kan afvikles på grund af manglende likviditet, lægges betalingen i likviditetskø. Såfremt der ligger betalinger i likviditetskø, når Kronos lukker, bliver disse betalinger afvist. Åbningstider Kronos er åbent for kronebetalinger på alle danske bankdage i tidsrummet 07.00-15.30. Desuden er systemet åbent 16.00-16.30 for overførsel fra foliokonti til afviklingskonti til brug for nattens afviklinger af detailbetalinger og værdipapirer i Sum-, Intradag-, og Straksclearingen samt VP-afviklingen. Sumclearingen afvikles kl. 01.30, mens Intradagclearingen afvikles kl. 06.00, kl. 09.00, kl. 12.00 og kl. 14.00. Straksclearingen kører kl. 00.50, kl. 05.20, kl. 08.20, kl. 11.20, kl. 13.20 og kl. 14.30. VP afvikler seks afviklingsblokke for værdipapirhandler og fire øvrige afviklingsblokke fordelt både om dagen og om natten. Målt på værdi finder den største del af VP-afviklingen sted uden for Kronos åbningstid. Kl. 7.00 begynder deltagerne at gennemføre dagens interbankbetalinger i Kronos. Betalinger kan gennemføres hele dagen, indtil Kronos lukker kl. 15.30. De fleste betalinger afvikles dog om formiddagen. I 2018 udvides åbningstiden til kl. 17.00 i forbindelse med migreringen af VP s kroneafvikling til Target2-Securities, T2S. Også det fremtidige afviklingsforløb vil blive ændret som følge af implementeringen af T2S. 1. Et månedligt kontingent til dækning af løbende faste driftsomkostninger samt eventuelle omkostninger til videreudvikling af Kronos. 2. En variabel månedlig forbrugsafgift, der dækker den enkelte kontohavers faktiske brug af systemet. Der er ingen tilslutningsafgift for nye deltagere. Dog kan der være omkostninger ved den tekniske adgang til Nationalbankens driftsleverandør. Det månedlige kontingent afhænger af den enkelte deltagers valg af moduler i Kronos og en fordelingsnøgle baseret på størrelsen af deltagerens arbejdende kapital. Derved kommer store banker, som typisk afvikler mange betalinger i Kronos, til at betale et væsentligt højere månedligt kontingent, mens små deltagere betaler mindre. Den variable forbrugsafgift afhænger af, hvor mange og hvilke transaktioner en deltager gennemfører. Prisen pr. betaling følger prislisten i tabel 2. Kronos har en prisstruktur, hvor prisen for en betaling falder, jo flere betalinger en deltager gennemfører. Det sikrer, at deltagere med mange betalinger har et incitament til at gennemføre betalingerne enkeltvist i Kronos, frem for at modregne betalinger indbyrdes inden afvikling. Derudover kan Nationalbanken udstede et gebyr til deltagere med overtræk. Gebyret udgør 0,02 pct. af overtrækket, dog minimum 1.000 kr. og højst 25.000 kr. Ved en deltagers gentagne overtræk har Nationalbanken ret til at bringe overtræksadgangen til ophør uden varsel, eller opsige kundeforholdet med pågældende deltager. Intradag kreditgivning og sikkerhedsstillelse Den enkeltvise og løbende afvikling af alle betalinger i et RTGS-system som Kronos betyder, at deltagerne har et stort likviditetsbehov inden for dagen. For at sikre, at deltagerne har tilstrækkelig likviditet til en smidig afvikling af betalinger, tilbyder Nationalbanken deltagerne adgang til kredit inden for dagen, såkaldt intradag-kredit. Kreditten 5 Se Nationalbanken (2005) kapitel 3 for mere information om gridlocks. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 13

Transaktionspriser i Kronos Tabel 2 Pris pr. transaktion i kr. Betalinger Indenlandsk betaling: 1 0 1.000 betalinger pr. måned 1,00 1.001 2.500 betalinger pr. måned 0,50 2.501 5.000 betalinger pr. måned 0,25 5.001 0,10 Egne overførsler inkl. stående ordre 1) 1,00 Poseidon/SWIFT betaling fra terminalkontohaver 2) 4,27 Poseidon/SWIFT betaling til terminalkontohaver 3,00 Kronos-terminalen Ekspedientafgift pr. ekspedient pr. måned 35,00 Terminalopdatering pr. opdatering 0,015 SWIFT servicemeddelelser SWIFT MT 900, MT 910, MT 941, MT 942, MT 950, MT 298sub251, MT 298sub999 0,97 Anm.: De anførte priser er udregnet med gældende eurokurs ultimo januar 2016. Prisen for Poseidon-betalinger og SWIFT-servicemeddelelser vil variere med euro-kursen, idet Nationalbankens SWIFT-omkostninger afregnes i euro. I faktureringen anvendes kursen på fakturatidspunktet. Kilde: Danmarks Nationalbank. 1. Afviste indenlandske betalinger er gratis. 2. Poseidon-transaktionsprisen betales af kontohavere med SWIFT, som har aktiveret Poseidon-modulet, uanset om betalinger afsendes til eller modtages fra terminalkontohavere. Ved afsendte betalinger skal den angivne transaktionspris tillægges prisen for en indenlandsk betaling. består af et overtræk på kontohavernes foliokonto i Nationalbanken og ydes mod sikkerhed i et bredt udvalg af værdipapirer. Kontohaverne kan stille sikkerhed for intradag-kredit i form af traditionel pant, indskudsbeviser samt via forskellige ordninger: Sikkerhedsretten (flydende pant) 6 og Scandinavian Cash Pool, SCP. Sikkerhedernes belåningsværdi beregnes på baggrund af markedsværdi fratrukket et børskurshaircut. De anvendte haircut er baseret på, hvor likvide værdipapirerne er, og hvor lang restløbetid, de har. Når eurodenominerede værdipapirer stilles som sikkerhed for kredit i danske kroner, fratrækkes desuden et valutakurshaircut. Belåningsgrundlaget afgrænses til værdipapirer, hvor den bagvedliggende lovgivning sikrer en høj kreditkvalitet. De belånbare værdipapirer for kredit i danske kroner offentliggøres på den såkaldte Tierliste på Nationalbankens hjemmeside www.nationalbanken.dk, som opdateres dagligt på alle danske børsdage. 6 Sikkerhedsretten er en ordning til sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske kroner. Under sikkerhedsretten stiller deltagere sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk handelsdepotet. Sikkerhedsretten binder i modsætning til traditionel pant ikke bestemte aktiver i et sikkerhedsdepot. Under sikkerhedsretten får Nationalbanken i stedet pant i en del af værdien af kontohavers værdipapirer, fratrukket et haircut, svarende til det lånte beløb. Kontohaver kan frit råde over værdipapirerne i sikkerhedsretsdepotet, så længe værdien i depotet overstiger det samlede lån under sikkerhedsretten. 14 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

GENNEMGANG AF DE ENKELTE PRINCIPPER I dette afsnit beskrives, hvordan Kronos forholder sig til principperne i CPMI-IOSCO s Principles for financial market infrastructures. Beskrivelsen er opdelt pr. princip og omfatter de principper, som er relevante for Kronos, dvs. princip 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 21, 22 og 23. Under hvert princip beskrives ligeledes kun de såkaldte key considerations, som er relevante for Kronos.

16 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 1 JURIDISK GRUNDLAG En FMI bør have et velfunderet klart juridisk grundlag for sine aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner KC 1: Det juridiske grundlag Det juridiske grundlag bør give en høj grad af sikkerhed for alle væsentlige aspekter af FMI ens aktiviteter i alle relevante jurisdiktioner. Det juridiske grundlag for Kronos består af: Nationalbankloven af 1936 Relevant dansk lovgivning 7 Aftalegrundlaget for Kronos Nationalbankloven af 1936 Nationalbankloven fra 1936 beskriver i 1, hvordan Nationalbanken har som opgave, at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Denne paragraf er det juridiske grundlag for, at Nationalbanken driver betalingssystemet Kronos. Generel lovgivning Regler i den danske lovgivning, som er relevante for Kronos, fremgår bl.a. af dansk formueret (aftalefrihed) samt reglerne i værdipapirhandelsloven, VPHL, der implementerer finalitydirektivet, jf. nedenfor. Reglerne dækker spørgsmål om betalingernes endelighed og adgang til realisation af sikkerheder. Relevante regler er beskrevet i det følgende: Princippet om aftalefrihed Det almindelige princip om aftalefrihed i dansk ret indebærer, at aftaler mellem to eller flere parter i meget vidt omfang beskyttes. Nationalbanken anses som en såkaldt særlig forvaltningsenhed, og udarbejdelse af kontobestemmelserne, herunder reglerne for Kronos, er en generel forvalt- ningsakt, som ligger inden for Nationalbankens kompetence som centralbank. Det indebærer, at kontobestemmelserne ikke er til forhandling (i modsætning til traditionel aftaleindgåelse). Derimod er Nationalbanken ved udarbejdelse af kontobestemmelserne underlagt en række forvaltningsretlige regler og grundprincipper. Regler i lovgivningen omkring elektroniske betalinger Betalinger via elektroniske overførsler anerkendes som juridisk gyldige, og elektroniske posteringer anerkendes af danske domstole som tilstrækkelig dokumentation. Regler om finality Kronos er anmeldt som et designeret betalingssystem i henhold til reglerne i finalitydirektivet 8, som er implementeret i den danske værdipapirhandelslov. Finalitydirektivet fokuserer overordnet på to ting, nemlig at afregningen i betalings- og afviklingssystemer er endelig, og at der kan ske fyldestgørelse i stillet sikkerhed, uanset en deltagers eventuelle insolvens. I overensstemmelse med VPHL 57 c, der implementerer finalitydirektivets artikel 3 og 5, indeholder Kronos bestemmelser om hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, og tidspunktet for hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager eller tredjepart. I henhold til kontobestemmelserne er en transaktion i Kronos gennemført, når den er registreret 7 Alle love mv., som vedtages af Folketinget, er offentligt tilgængelige på retsinformation.dk på dansk. Derudover er den vigtigste lovgivning for den finansielle sektor oversat til engelsk på Finanstilsynets hjemmeside www.finanstilsynet.dk. 8 Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afvikling i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 17

på foliokontoen. En transaktion mellem to eller flere kontohavere i Nationalbanken er gennemført, når den er registreret på samtlige af transaktionen berørte konti i Nationalbanken. Alle betalinger i Kronos er således endelige og uigenkaldelige, også i tilfælde af en deltagers konkurs eller afvikling/restrukturering, når beløbet er debiteret/krediteret kontoen. Regler om netting Multilateral netting anerkendes i dansk ret, også i tilfælde af, at en deltager i et betalingssystem går konkurs eller kommer under afvikling/restrukturering, jf. VPHL 57. Da Kronos er et RTGS-system, hvor alle betalinger afvikles enkeltvist og i umiddelbar forlængelse af en betalingsinstruktion, er nettingreglerne som udgangspunkt ikke relevante. Den til Kronos knyttede gridlock-opløser indeholder dog et nettingelement. Gridlock-opløseren, der skal aktiveres manuelt, har imidlertid aldrig været anvendt. Derudover er anerkendelsen af netting vigtig for, at afviklingsforløbet i Kronos generelt kan afvikles gnidningsløst, idet flere multilaterale nettingsystemer afvikler igennem Kronos, jf. figur 1. Regler i lovgivningen omkring adgang til renter fra pantsætning Panterettens omfang beror efter dansk ret som udgangspunkt på pantsætters og panthavers aftale. Nationalbankens panteret i fondsaktiver omfatter i henhold til Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i Danmarks Nationalbank udtrækningsbeløb og renter af pantsatte fondsaktiver, der er forfaldne inden realisationstidspunktet. Udtrækningsbeløb og renter indsættes på afkastkonti, der er pantsat til Nationalbanken til sikkerhed for enhver gæld, som instituttet har eller senere måtte få til Nationalbanken. Regler om tvangsinddrivelse af sikkerheder Sikkerhed, i form af værdipapirer eller kontanter, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, jf. VPHL 57 b, stk. 2. En sådan aftale er indgået mellem Nationalbanken og den enkelte kontohaver i ovennævnte pantsætningserklæring. Heraf fremgår det, at såfremt Nationalbanken vil søge sig fyldestgjort i de på kontoen registrerede fondsaktiver, er Nationalbanken berettiget til uden forudgående retsforfølgning og uden varsel at realisere disse på den af Nationalbanken bestemte måde. Nationalbanken er herunder berettiget til at overtage de pantsatte fondsaktiver til eje. Sikkerhedsstillelse for kredit i Kronos kan ikke omstødes efter konkurslovens 70, stk. 1 eller 72, stk. 2. 9 Dette følger af VPHL 57 b, stk. 1, som implementerer finalitydirektivet artikel 9, hvorefter sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem registreret i henhold til 57 a, en clearingcentral, interoperable systemer, deltagere i sådanne systemer eller en centralbank ikke kan omstødes (medmindre sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, eller ikke fremstår som ordinær). 10 9 Dog er det en betingelse, at sikkerheden skal være stillet uden unødigt ophold efter at manglen på sikkerhed er opstået, og sikkerheden skal være stillet efter normal procedure. Kronos opfylder disse betingelser. 10 Det bemærkes, at spørgsmålet om pant for gammel gæld de facto ikke bliver relevant for Kronos, idet en deltagers maksimum for intradag-kredit beregnes på basis af sikkerheder, som er stillet forud for ydelse af kreditten. 18 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 2: Klare regler i overensstemmelse med lovgivning En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter, som er klare, forståelige og i overensstemmelse med relevante love og forskrifter. Aftalegrundlaget for Kronos består af dokumentationsgrundlaget for betalingsafviklingen i kroner, dvs. kontobestemmelserne, der er en del af Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK. Kontobestemmelserne regulerer ethvert forhold mellem kontohaverne og Nationalbanken i forbindelse med betalingsafviklingen i danske kroner i Nationalbanken. Ved kontohavers underskrivelse af Anmodning om oprettelse af en foliokonto i danske kroner i Nationalbanken, tiltræder kontohaveren kontobestemmelserne. Deltagelse i Kronos Alle deltagere skal tiltræde kontobestemmelserne og accepterer dermed, at Kronos er reguleret efter dansk ret, som har implementeret reglerne i finalitydirektivet. Udenlandske deltagere 11 er underlagt kontobestemmelserne på samme måde som danske deltagere. Udenlandske deltagere, hjemme hørende uden for EU, skal dokumentere aner kendelse i hjemlandets retssystem af endelighed og uigenkaldelighed af betalinger foretaget gennem Kronos, også i tilfælde af at deltageren tages under insolvensbehandling. Udenlandske deltagere hjemmehørende i EU er underlagt finalitydirektivet. Eksklusion af deltagere Deltagelse i Kronos kræver oprettelse af en foliokonto i danske kroner. Nationalbanken er i henhold til Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank, til enhver tid berettiget til uden varsel at bringe foliokontoen til ophør og/ eller udelukke kontohaveren fra de pengepolitiske instrumenter, uanset om der foreligger misligholdelse, og forlange ethvert mellemværende indfriet straks. Indfries mellemværendet ikke, er Nationalbanken berettiget til at søge sig fyldestgjort uden varsel i de af kontohaveren stillede sikkerheder. Håndtering af nødlidende kontohavere efter BRRD Det nye EU-regelsæt for krisehåndtering af pengeog realkreditinstitutter, BRRD, har indført fælles regler for håndtering af kriseramte pengeog realkreditinstitutter i EU. BRRD er implementeret i dansk lov, dels ved en ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansiel stabilitet, dels i en lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som trådte i kraft 1. juni 2015. BRRD-lovgivningen erstatter og supplerer den særlige danske afviklingsmodel, der blev indført med Bankpakke 3. Regelsættet omfatter for det første en række genopretningstiltag, der kan afværge, at begyndende vanskeligheder i et institut eskaleres til en krise. For det andet sætter det rammer for håndtering af instituttet, hvis genopretningstiltagene ikke er tilstrækkelige, og instituttet dermed ikke længere er levedygtigt. I det tilfælde anses instituttet for at være forventeligt nødlidende eller nødlidende og skal, hvis der ikke findes private løsninger, afvikles eller restruktureres. Hvis et institut (forudsat en række betingelser er opfyldt) overgår til afvikling/restrukturering, tages det under kontrol af Finansiel Stabilitet som afviklingsmyndighed med henblik på at sikre videreførelsen af instituttets kritiske funktioner. Afvikling/restrukturering indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som deltager i Kronos. Et institut under kontrol skal fortsat opfylde de krav, der stilles til deltagere i Kronos. Finansiel Stabilitets mulighed for at suspendere det nødlidende instituts betalings- og leveringsforpligtelser finder ikke anvendelse på instituttets forpligtelser over for Nationalbanken og betalingssystemerne 12. Fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet beslutter at udøve kontrol over et institut, skal Nationalbanken efterkomme beslutninger truffet af Finansiel Stabilitet. Instituttets gældende underskriftscirkulærer og fuldmagtsforhold opretholdes over for Nationalbanken, indtil disse eventuelt ændres af Finansiel Stabilitet. Konkurs Nødlidende pengeog realkreditinstitutter vil fremover som altovervejende udgangspunkt blive taget under afvikling/restrukturering frem 11 Det følger af Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank, hvilke udenlandske institutter, der kan få adgang til en foliokonto i Nationalbanken, og som dermed kan tilsluttes Kronos. 12 Jf. lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder 32, stk. 4, nr. 2. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 19

for konkursbehandling. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opstå en konkret situation, hvor en deltager i Kronos tages under konkursbehandling. I dette tilfælde følger Nationalbanken reglerne i konkursloven. Reglerne om indgreb i eller ophør af en finansiel virksomhed findes i lov om finansiel virksomhed, LFV, Afsnit VII og reglerne om ophør i kapitel 15. Afvikling af en finansiel virksomhed sker ved likvidation eller konkurs eller ved sammenlægning, jf. LFV 227. Bliver et pengeinstitut insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring, jf. lov om finansiel virksomhed 234, stk. 1. KC 3: En FMI s fremlæggelse af det juridiske grundlag for sine aktiviteter over for relevante parter En FMI bør kunne gøre rede for det juridiske grundlag for sine aktiviteter over for relevante myndigheder, deltagere og, hvis det er relevant, deltageres kunder på en klar og forståelig måde. Kronos har klare regler, procedurer og kontrakter, som ligger frit tilgængeligt på Nationalbankens hjemmeside. Kontobestemmelserne beskriver i detaljer alle relevante forhold, som gør sig gældende ved deltagelse i Kronos, jf. KC 2 ovenfor. Ændringer til kontobestemmelserne sker med minimum 14 dages varsel. Endvidere afholdes brugergruppemøder, hvor Kronos deltagere har lejlighed til at rejse spørgsmål til bl.a. kontobestemmelserne. KC 4: En FMI s regler, procedurer og kontrakter skal kunne håndhæves i alle relevante retsområder En FMI bør have regler, procedurer og kontrakter, der kan håndhæves i alle relevante jurisdiktioner. Der bør være en høj grad af sikkerhed for, at handlinger, FMI en foretager i henhold til sådanne regler og procedurer, ikke kendes ugyldige, omstødes eller begæres udsat. Kronos opererer kun i Danmark og er underlagt dansk lovgivning. Kronos regler, procedurer og kontrakter tager udgangspunkt i relevant dansk lovgivning, jf. KC 1 og KC 2. Udenlandske deltagere skriver således også under på at underlægge sig dansk lovgivning ved deltagelse i Kronos. 20 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 2 GOVERNANCE En FMI bør have governance arrangementer, som er klare og transparente, fremmer FMI ens sikkerhed og efficiens 1 og understøtter stabiliteten i det bredere finansielle system, andre relevante offentlige interesser samt relevante interessenters formål KC 1: Overordnede målsætninger En FMI bør have målsætninger, som prioriterer FMI ens sikkerhed og effektivitet højt, og som udtrykkeligt understøtter finansiel stabilitet og andre relevante hensyn til offentlighedens interesse. Kronos formål følger Nationalbankens formål, som fremgår af Nationalbanklovens 1. Her fastsættes, at Nationalbanken har til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Således lægges vægt på både sikkerhed og effektivitet i driften af Kronos. Endvidere offentliggøres årligt Beretning og Regnskab, hvor bl.a. områderne finansiel stabilitet og sikre betalinger fremgår af direktionens beretning med fokus på det forgangne år. 13 Effektivitet og sikkerhed efterstræbes i alle aspekter i driften af Kronos. Af væsentlige forhold kan nævnes indretningen af viderefaktureringen og Nationalbankens egen dækning af dele af omkostningerne, tilbud om intradag-kredit imod sikkerhed og fokus på operationel stabilitet. Alt dette støtter, at den finansielle sektor bredt har adgang til afvikling af betalinger i realtid gennem Kronos. 13 Beretning og Regnskab 2015 (link). KC 2: Rammer for governance En FMI bør have dokumenterede ledelsesstrukturer, der indeholder en klar og direkte ansvarsfordeling. Disse strukturer bør gøres tilgængelige for ejere, relevante myndigheder, deltagere og mere generelt for offentligheden. Sammensætningen af den overordnede ledelse af Nationalbanken, og dermed Kronos, er dokumenteret i Nationalbankloven, som er offentligt tilgængelig. Loven fastsætter beføjelserne for henholdsvis repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Internt i Nationalbanken har Bank- og Markedsafdelingen systemejerskabet for Kronos. Ansvarsfordelingen for driften af Kronos er fordelt på strategisk, taktisk og operationelt niveau, og følger Nationalbankens interne retningslinjer for forvaltning af systemejerskab. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 21

KC 5: Ledelsens rolle- og ansvarsfordeling Ledelsens rolle og ansvarsområder bør være klart angivet. FMI ens ledelse bør have passende erfaring, en blanding af kompetencer og den fornødne integritet til at varetage ansvaret for drift og risikostyring af FMI en. Ledelsen af Kronos er klart defineret, jf. KC 2 ovenfor. Bank- og Markedsafdelingen, som er systemejer, afholder månedlige møder med en repræsentant fra direktionen, hvor eventuelle emner relateret til Kronos drøftes. I tilfælde af principielle eller strategiske emner forelægges disse for den samlede direktion. Driften af Kronos er i praksis udliciteret til Bankernes EDB Central, BEC. Til at sikre, at leverandøren efterlever nationalbankens krav, er der nedsat komiteer både på operationelt niveau og på højt ledelsesniveau, som løbende følger op på BEC s drift af Kronos. KC 6: Bestyrelsens rammer for risikostyring Bestyrelsen bør fastsætte en klar, dokumenteret risikostyringsramme, som omfatter FMI ens risikotolerancepolitik, fastsætter ansvarsfordelingen i forbindelse med beslutninger, der vedrører risici, og omhandler beslutningstagning i krise- og nødsituationer. Ledelsesstrukturen bør sikre, at risikostyringen og de interne kontrolfunktioner har tilstrækkelig bemyndigelse, uafhængighed, ressourcer og adgang til bestyrelsen. Grundet bestyrelsens sammensætning, der følger af Nationalbankens rolle som centralbank i Danmark, og ikke direkte af Nationalbankens rolle som systemejer af Kronos, er det direktionen, i rollen som øverste ledelse af Nationalbanken, der fastsætter rammer for risikostyring. Nationalbankens Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave, beskriver rammerne for den operationelle risikostyring i Kronos. Disse er godkendt af direktionen og alle materielle ændringer til rammer, politikker og krav skal godkendes af direktionen. Rammerne sammenfatter de politikker og overordnede operationelle krav, der er gældende i Nationalbanken. Disse understøttes af en række underliggende detaljerede retningslinjer. Rammerne og retningslinjerne bygger på internationale standarder og anbefalinger samt input fra internationalt samarbejde. Rammerne for operationel risikostyring fastlægger rammer for, hvordan risikovurderinger og forretningsgange udarbejdes og vedligeholdes, herunder hvordan restrisici håndteres. Endvidere behandles kriseberedskab i rammerne, og der er som følge heraf udarbejdet beredskabsplaner både for Nationalbanken som helhed og mere specifikt for Kronos. Der er i Nationalbanken nedsat et Risiko- og sikkerhedsudvalg med en repræsentant fra direktionen som formand. Under udvalget er der etableret fire arbejdsgrupper, som rapporterer til udvalget. 22 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 7: Afspejling af legitime interesser Bestyrelsen bør sikre, at FMI ens design, regler, overordnede strategi og væsentlige beslutninger afspejler de legitime interesser hos de direkte og indirekte deltagere og andre relevante interessenter. Væsentlige beslutninger bør klart meddeles relevante interessenter og, hvis de har en bredere markedsvirkning, offentliggøres. Deltagere og interessenter både informeres og inddrages i vid udstrækning ved større beslutninger omkring ændringer til Kronos. I udarbejdelsen af Kronos2 involveres Kronos deltagerne i vid udstrækning. Der er nedsat en referencegruppe med deltagelse fra VP, e-nettet, Nets, datacentraler, banker, realkreditinstitutter og Nationalbanken. Under denne er der nedsat fire arbejdsgrupper, som behandler emner relateret til henholdsvis likviditet, test, teknik og go-live. Endelig er der nedsat en sektorgruppe med deltagelse på højt ledelsesniveau, som har til formål at sikre, at sektoren, også på højt ledelsesniveau, er informeret og har baggrundsinformation om udskiftningen af de kundevendte systemer. Der er et tæt, bilateralt samarbejde mellem Nationalbanken og de tilsluttede afviklingssystemer, dvs. henholdsvis VP og e-nettet/nets, omkring udvikling og test. Tidligere har der været holdt årlige RTGSbrugergruppemøder, hvor Kronos-deltagerne inviteres til Nationalbanken. På mødet præsenteres det seneste års udvikling og strategiske overvejelser. Ved denne lejlighed har deltagerne også mulighed for at rejse eventuelle spørgsmål og emner, som de er interesserede i at få uddybet i relation til Kronos. Grundet det tætte løbende samarbejde omkring udviklingen af Kronos2, er der ikke afholdt årlige RTGS-brugergruppemøder de seneste år. Efter Kronos2 er sat i produktion, vil de regulære brugergruppemøder blive genoptaget. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 23

PRINCIP 3 RAMMER FOR RISIKOSTYRING En FMI bør have robuste rammer for risikostyring med overordnet styring af juridiske risici, kredit- og likviditetsrisici, operationelle og andre risici KC 1: Robust risikostyring En FMI bør have risikostyringspolitikker, -procedurer og -systemer, der sætter den i stand til at identificere, måle, overvåge og styre de risici, der opstår i eller bæres af FMI en. Der bør jævnligt foretages en gennemgang af rammerne for risikostyring. Nationalbanken har en generel model for styring af risici, der sikrer, at alle relevante risici og trusler dokumenteres og vurderes. Endvidere dokumenteres, hvilke foranstaltninger der er etableret for at mitigere risici og trusler. Endelig vurderes det, om restrisikoen er acceptabel, eller om der er behov for yderligere foranstaltninger. Systemet, hvori risikovurderinger vedligeholdes, sikrer, at de genbesøges minimum årligt. Væsentlige restrisici forelægges direktionen. Kronos har en klar politik for styring af operationel risiko, som fremgår af Nationalbankens Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave, som er godkendt af direktionen (nærmere be - skrevet under Princip 17). Styring af kreditrisici er ligeledes underlagt formaliseret risikostyring, jf. Princip 4. Juridisk risiko håndteres primært af Nationalbankens juridiske sektion, som vedligeholder kontobestemmelserne. Konkrete juridiske risici håndteres på ad hoc basis, fx ved ændringer af kontobestemmelserne. Likviditetsrisiko er ikke underlagt formaliseret styring. Nationalbanken udsættes imidlertid ikke for likviditetsrisiko, og deltagerne har gode værktøjer til at styre egen likviditetsrisiko ved brug af intradag-kreditfaciliteten og Kronos-terminalen, hvor likviditet og ud- og indgående betalinger kan overvåges i realtid. Endvidere foretager Nationalbanken med jævne mellemrum stresstest af deltagernes likviditetsrisiko, jf. Princip 7. Andre kilder til risici såsom forretningsrisiko, jf. Princip 15, konkurs eller afvikling af deltager, jf. Princip 13, indirekte deltagelse, jf. Princip 19, og gensidige afhængigheder, KC3 nedenfor, behandles på en måde, som står mål med omfanget af risikoen. Nationalbanken vedligeholder et samlet tværgående overblik over alle de risici, som Nationalbanken, igennem Kronos, og deltagerne udsættes for. Nationalbanken vedligeholder endvidere en beredskabsplan for Kronos, jf. Princip 17. Den sikrer, at påvirkningen af driften af Kronos minimeres i tilfælde af krisesituationer såsom brand, oversvømmelse, terror, pandemi og naturkatastrofer. Planen afprøves årligt. 24 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 2: Incitamenter for deltagerne til at styre og begrænse risici En FMI bør give deltagerne og, hvor det er relevant, deres kunder incitament til at styre og begrænse de risici, som de udsætter FMI en for. Deltagerne kan påføre Nationalbanken en kreditrisiko ved brug af intradag-kredit. Derfor skal deltagerne også stille sikkerhed ved træk på intradag-kreditten, og der tages passende haircuts. 14 Se Princip 4 og 5 for nærmere detaljer. Af kontobestemmelserne fremgår det, at deltagerne pålægges et gebyr, hvis de ikke inddækker deres intradag-kredit ved afslutningen af det pengepolitiske døgn. Dette giver deltagerne incitament til at inddække deres intradag-kredit rettidigt. 14 Deltagerne kan også optage pengepolitiske lån og derved påføre Nationalbanken en interdag kreditrisiko, som ligeledes afdækkes ved brug af sikkerhedsstillelse. KC 3: Regelmæssig gennemgang af risici fra afhængigheder En FMI bør regelmæssigt gennemgå de væsentlige risici, den udsættes for og udsætter andre aktører (såsom andre FMI er, afviklingsbanker, likviditetsudbydere og tjenesteudbydere) for som følge af indbyrdes afhængigheder. Der bør udvikles passende risikostyringsværktøjer til at imødegå disse risici. Risici ved gensidige afhængigheder med andre aktører er formaliseret vis-a-vis BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken. Der vedligeholdes en fælles risikovurdering, som behandles på månedlige møder mellem Nationalbanken og BEC. Gensidige afhængigheder med de tilsluttede afviklingssystemer håndteres ved nødprocedurer. Endvidere er Nationalbanken sammen med VP Securities og Finansrådet ved at etablere et fælles forum, som skal identificere og håndtere gensidige risici. Første møde forventes afholdt i efteråret 2016. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 25

PRINCIP 4 KREDITRISIKO En FMI skal på en effektiv måde måle, overvåge og styre dens krediteksponering over for dens deltagere samt måle kreditrisici, som stammer fra FMI ens betalings-, clearingsog afviklingsprocesser. En FMI skal have tilstrækkelige finansielle ressourcer til, med høj sandsynlighed, at dække dens krediteksponering over for hver deltager fuldt ud Deltagerne påtager sig ingen kreditrisici ved brugen af Kronos, idet Kronos er et RTGSsystem, hvor alle betalinger afvikles straks og er endelige og uigenkaldelige ved krediteringen af modtagerens konto i Nationalbanken. Da afviklingen sker i centralbankpenge på konti i Nationalbanken, har deltagerne heller ingen kreditrisiko på afviklingsbanken. Nationalbanken påtager sig en kreditrisiko overfor deltagerne, idet Nationalbanken tilbyder deltagerne i Kronos adgang til kredit. Kreditrisikoen begrænses væsentligt af, at kredit ydes mod sikkerhed. Det vil sige, at der skal to hændelser til, for at Nationalbanken kan tabe penge; en deltager er ikke i stand til at tilbagebetale det lånte beløb, og værdien af deltagerens sikkerhedsstillelse skal være faldet til under værdien af den ydede kredit det kunne fx ske hvis markedsprisen på de stillede sikkerheder falder ualmindeligt hurtigt. Tages deltageren under konkursbehandling, vil Nationalbanken gøre et krav gældende overfor deltagerens konkursbo svarende til den eventuelle usikrede del af kreditten, og kan påføres et tab på linje med andre kreditorer. KC 1: Etablering af rammer for styring af kreditrisiko En FMI bør oprette en robust ramme til styring af sine krediteksponeringer over for deltagerne og de kreditrisici, som opstår i forbindelse med dens betalings-, clearingsog afviklingsprocesser. Krediteksponeringer kan opstå i forbindelse med aktuelle eksponeringer, potentielle fremtidige eksponeringer eller begge dele. Nationalbanken har etableret rammer for styring af kreditrisiko, som inkluderer både øjeblikkelige og potentielle fremtidige krediteksponeringer. Nationalbanken yder kredit til kontohavere i Nationalbanken i form af pengepolitiske lån, lån til kontantdepoter og intradag-kredit i kroner. Ved alle former for kredit kræver Nationalbanken sikkerhed i aktiver af høj kvalitet. Sikkerhedernes belåningsværdi fastsættes ved en daglig værdiansættelse, og der fraregnes haircuts med udgangspunkt i aktivernes markeds-, likviditetsog kreditrisiko. Reglerne herfor fremgår af Nationalbankens kontobestemmelser, i Bestemmelser for sikkerhedsstillelse for kredit i danske kroner. Heraf fremgår Nationalbankens belåningsregler: Hvordan der opnås belåning, oplysninger om belåningsgrundlaget og belåningsværdien, hvordan dækningskontrol foretages, og hvordan udtagning af sikkerheder og krav om supplerende sikkerheder håndteres. 26 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 2: Identificering, måling og overvågning af kreditrisici En FMI bør identificere kilder til kreditrisiko, regelmæssigt måle og overvåge krediteksponeringer og anvende passende risikostyringsværktøjer til styring af sådanne risici. Kreditrisici identificeres og overvåges via en risikovurdering, som gennemgås hvert år, og det vurderes jævnligt, om der er behov for at gennemgå belåningsgrundlaget eller dele heraf. Minimum hvert andet år analyseres, om haircuts i tilstrækkelig grad afdækker risikoen for tab på sikkerheder, og om syntetiske kurser (dvs. beregnede kurser på ikke-handlede papirer) afspejler den reelle værdi af papirerne. På baggrund af analyserne justeres haircuts ved behov. Kreditrisici måles og overvåges dagligt ved hjælp af værdiansættelse af sikkerheder og dækningskontrol. Markedsværdien af de papirer, der accepteres som sikkerhed, opdateres på daglig basis på baggrund af lukkekurser fra OMX Nasdaq CPH. Til værdiansættelsen anvendes lukkekurser fra samme dag, hvis værdipapiret har været handlet på dagen. Hvis værdipapiret ikke har været handlet på dagen, benyttes en beregnet syntetisk kurs fra dagen før. Da tierlisten gælder fra kl. 18, er de anvendte handelskurser mellem 0-1 dag gamle, mens de anvendte syntetiske kurser vil være 1-2 dage gamle. Sikkerhedsstillelse finder sted ved, at en deltager i Kronos overfører VP-registrerede aktiver til en VP-konto, som deltageren har pantsat til Danmarks Nationalbank. Deltageren kan via Kronos anmode om udtagning af VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen i tidsrummet 7.00-18.00. De VP-registrerede aktiver overføres til en af kontohaveren anvist VP-konto, forudsat, at der fortsat er dækning for deltagerens bevilgede kredit. Pantsatte aktiver kan ombyttes ved overførsel af nye VP-registrerede aktiver til deltagerens VP-konto efterfulgt af udtagning af tidligere overførte VP-registrerede aktiver fra VP-kontoen. Der foretages løbende dækningskontrol i Kronos for at sikre, at der altid er tilstrækkelig sikkerhed bag en givet kredit, så der ikke opstår utilsigtet kreditrisiko. Dækningskontrollen foretages automatisk ved, at en transaktion simuleres gennemført, og hvis der er dækning, gennemføres transaktionen. Endvidere udføres dagligt kontroller af overtræk ved afslutningen på det pengepolitiske døgn kl. 15.30, hvor det kontrolleres, om der er deltagere med foliokonti i overtræk. Ligeledes kontrolleres for overtræk på SCP og sikkerhedsretskonti (henholdsvis kl. 14 og kl. 15). KC 3: Brug af sikkerhedsstillelse og andre finansielle ressourcer Et betalings- eller værdipapirafviklingssystem bør fuldt ud afdække sine aktuelle og potentielle fremtidige eksponeringer, hvis sådanne findes, over for hver deltager med en høj grad af sikkerhed gennem brug af sikkerhedsstillelse og andre tilsvarende finansielle ressourcer (se Princip 5 vedrørende sikkerhedsstillelse). I forbindelse med nettobetalingssystemer eller værdipapirafviklingssystemer uden afviklingsgaranti, men hvor deltagerne udsættes for krediteksponeringer, der opstår i forbindelse med systemets betalings-, clearingsog afviklingsprocesser, bør FMI en som minimum have tilstrækkelige ressourcer til at dække eksponeringerne hos de to deltagere, som sammen med deres tilknyttede selskaber har den største aggregerede krediteksponering i systemet. Nationalbanken benytter sikkerhedsstillelse for at afdække kreditrisikoen ved at yde kredit til deltagerne i Kronos, jf. ovenfor. Nationalbanken har derfor ikke afsat finansielle midler specifikt til at dække potentielle tab i Kronos. Nationalbanken har ret til straksrealisering af værdipapirer stillet som sikkerhed. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 27

KC 7: Eksplicitte regler for tab En FMI bør fastsætte udførlige regler og procedurer til fuldstændig imødegåelse af eventuelle kredittab, den kan påføres som følge af et eller flere tilfælde af misligholdelse af nogen af deltagernes forpligtelser over for FMI en. Disse regler og procedurer bør omhandle fordelingen af potentielt udækkede kredittab, herunder tilbagebetaling af alle midler, som en FMI måtte låne fra likviditetsudbydere. Reglerne og procedurerne bør også angive, hvordan FMI en genopbygger de finansielle ressourcer, som FMI en måtte have anvendt i en stresssituation, så FMI en fortsat kan operere på en sikker og forsvarlig måde. Nationalbanken påtager sig naturligvis kreditrisikoen på deltagerne som nævnt ovenfor, men Kronos har ikke eksplicitte regler for tab som følge af kreditrisiko, da Kronos er et centralbankdrevet system; Nationalbanken har med andre ord ikke behov for at holde likviditet eller tilføres likviditetsstøtte til forretningsvidereførelse af Kronos i tilfælde af en deltagers konkurs. 28 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 5 SIKKERHEDSSTILLELSE En FMI, som benytter sikkerhedsstillelse til at styre sin eller deltagernes krediteksponering, skal acceptere sikkerheder med lave kredit-, likviditetsog markedsrisici. En FMI skal også fastsætte og håndhæve passende konservative haircuts og koncentrationsgrænser KC 1: Sikkerhedsstillelsesgrundlag med lav risiko En FMI bør generelt begrænse de aktiver, den (almindeligvis) modtager som sikkerhed, til aktiver med lav kredit-, likviditetsog markedsrisiko. Deltagerne i Kronos kan benytte nedenstående ordninger til at stille sikkerhed for intradag-kredit i danske kroner: Traditionel pantsætning: Sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer sker ved overførsel af værdipapirer til et sikkerhedsstillelsesdepot i VP Securities pantsat til Nationalbanken. På baggrund af de pantsatte værdipapirer tildeles kontohaveren en trækningsret for kredit i danske kroner svarende til belåningsværdien heraf. Indskudsbeviser: Kontohaverens beholdning af indskudsbeviser indgår automatisk i trækningsretten for intradag-kredit i danske kroner. Sikkerhedsretten: Kontohaverne kan stille værdipapirer i et eller flere værdipapirdepoter i VP Securities, typisk handelsdepotet, som sikkerhed for intradag-kredit i kroner. Kun værdipapirer, der opfylder belåningsreglerne, tæller med. Scandinavian Cash Pool, SCP: Likviditet i én skandinavisk centralbank kan bruges som sikkerhed for intradag-kredit i en anden skandinavisk centralbank. Nationalbanken giver adgang til kredit i danske kroner til kontohavere i Nationalbanken mod sikkerhed i en række aktiver af høj kvalitet og lav risiko. Det gælder: Værdipapirer udstedt af den danske stat Obligationer garanteret af den danske stat Obligationer udstedt af KommuneKredit Obligationer udstedt af Føroya Landsstýri (Færøernes Landsstyre), samt Realkreditobligationer, RO, særligt dækkede obligationer, SDO, og særligt dækkede realkreditobligationer, SDRO, udstedt af institutter omfattet af lov om finansiel virksomhed. 15 Aktiverne skal være registreret i VP, optaget til handel på OMX NASDAQ CPH, denomineret i danske kroner eller euro. Med enkelte undtagelser gælder det, at ovennævnte aktiver ikke må være udstedt eller garanteret af kontohaverene eller en enhed, som kontohaveren har snævre forbindelser med som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 38 i forordning (EU) nr. 575/2013. Derudover indgår indestående på afkastkonti i danske kroner i Nationalbanken i sikkerhedsgrundlaget. Nationalbanken har mulighed for på kontohavernes anmodning og efter en konkret vurdering at inddrage andre aktiver i belåningsgrundlaget for kredit i danske kroner. 15 Jf. Nationalbankens hjemmeside (link). DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 29

KC 2: Værdiansættelse og haircuts En FMI bør anvende forsigtige værdiansættelsesprincipper og fastsætte haircut, som regelmæssigt testes, og som tager højde for stressede markedsforhold. Aktiver, som indgår i sikkerhedsgrundlaget, værdiansættes dagligt på baggrund af lukkekurser fra OMX Nasdaq CPH. Til værdiansættelsen anvendes lukkekursen (kl. 17.21), hvis obligationen har været handlet på dagen. Alternativt bruges en syntetisk kurs fra dagen før, dvs. en teoretisk, beregnet pris. Da Tierlisterne gælder fra kl 18, så vil de brugte handelskurser være mellem 0-1 dage gamle, mens de benyttede syntetiske kurser er 1-2 dage gamle. Aktivernes belåningsværdi beregnes som kursværdien inklusive vedhængende renter fratrukket et haircut, jf. Kontobestemmelserne. Aktivernes aktuelle belåningsværdi offentliggøres på Tierlisten via Nationalbankens hjemmeside 16, hvor også de til enhver tid gældende haircuts fremgår. Belåningsværdien opgøres i danske kroner, og belåningsværdien af VP-registrerede aktiver i euro beregnes på baggrund af den officielle valutakurs fra Danmarks Nationalbank den foregående noteringsdag. Der fratrækkes et papirspecifikt børskurshaircut ved beregning af belåningsværdi for alle belånbare værdipapirer. Ved fastsættelse af børskurshaircut får fastforrentede og variabelt forrentede obligationer et højere haircut jo højere restløbetid, idet rentefølsomheden stiger som funktion af restløbetiden. Derudover inddeles belånbare aktiver i fire likviditetskategorier, og de mindst likvide aktiver får også tildelt højere haircuts. De mest likvide aktiver, dvs. statspapirer, placeres i likviditetskategori 1. De har lavere haircut som følge af forventningen om, at de har en kort realiseringsperiode, og at de derfor ikke kan nå at falde i værdi i samme grad som papirer med længere realiseringsperiode. Ved anvendelse af en teoretisk pris fratrækkes derudover et ekstra haircut på 5 pct. for alle typer af værdipapirer med undtagelse af værdipapirer udstedt af den danske stat, og der fratrækkes et valutakurshaircut på 3 pct., når værdipapirer denomineret i euro stilles til sikkerhed for kredit i kroner. 16 Jf. Nationalbankens hjemmeside (link). KC 3: Procykliske justeringer For at mindske behovet for procykliske tilpasninger bør en FMI anvende stabile og konservative haircut, der kalibreres, så de også omfatter perioder med stress på markederne, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt. Haircuts fastsættes generelt konservativt, så der ikke opstår unødvendige procykliske effekter. Haircuts vurderes med udgangspunkt i lange tidsperioder, som dækker perioder med både høj- og lavkonjunktur. I særlige tilfælde kan der dog være behov for at justere sikkerhedsgrundlaget, fx blev der under finanskrisen fra 2008 indført en række udvidelser af sikkerhedsgrundlaget, som nu er udfaset. 30 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 4: Koncentrationsgrænser En FMI bør undgå koncentrerede beholdninger af visse aktiver, hvor dette væsentligt vil forringe muligheden for at realisere sådanne aktiver hurtigt uden betydelige negative indvirkninger på prisen. Hvis deltagerne benytter en for høj koncentration af visse aktiver som sikkerhed, er der risiko for, at de pågældende aktiver ikke kan realiseres uden at påvirke kursværdien betydeligt. En høj koncentration vil sige, at én deltager stiller en høj andel af den samlede udstedte mængde af et bestemt aktiv som sikkerhed. Koncentrationen kan opgøres både for hver udsteder og for hver aktivtype, som indgår i en deltagers stillede sikkerheder. Der er p.t. ikke sat grænser for, hvor høj koncentration, de enkelte deltagere må have af bestemte aktiver, men der laves faste analyser af pantsætningens sammensætning på månedlig basis. På baggrund af de løbende analyser af pantsætningens sammensætning, vurderes koncentrationsrisici løbende. KC 5: Grænseoverskridende sikkerhedsstillelse En FMI, som accepterer grænseoverskridende sikkerhedsstillelse, bør begrænse de risici, der er knyttet til anvendelsen heraf, og sikre, at sikkerheden kan anvendes rettidigt. Nationalbanken deltager i det nordiske samarbejde om Scandinavian Cash Pool, SCP. Med SCP kan en deltager opnå intradag-kredit i en nordisk centralbank ved at stille sikkerhed i en anden nordisk centralbank. Der er altid sikkerhed bag kreditten, som kun gives intradag, og der tages et valutahaircut på 5 pct., jf. Kontobestemmelserne ( Bestemmelser for SCP-lånekonti i danske kroner i Danmarks Nationalbank ). KC 6: Fleksibelt sikkerhedsstillelsessystem En FMI bør anvende et effektivt og operationelt fleksibelt sikkerhedsstillelsessystem. Det nuværende it-system til håndtering af sikkerhedsstillelse er ikke særlig fleksibelt, hvilket kan give anledning til manuelle processer ved indførelse af nye regler for sikkerhedsstillelse og ændringer i belåningsgrundlaget. Et nyt sikkerhedsstillelsessystem, som har flere muligheder end det nuværende, tages i brug i 2017 og udbygges i 2018. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 31

PRINCIP 7 LIKVIDITETSRISIKO En FMI skal måle, overvåge og styre sin likviditetsrisiko. En FMI skal have tilstrækkelige likvide reserver i relevante valutaer til med høj sandsynlighed at kunne effektuere sammedagsafvikling og hvor relevant intradag og multidag afvikling af betalinger under en bred vifte af potentielle scenarier, der som minimum bør inkludere scenariet, hvor den deltager, som ville generere den største aggregerede likviditetsforpligtigelse for FMI en, går konkurs under ekstreme men plausible markedsforhold KC 1: Robuste rammer for styring af likviditetsrisici En FMI bør have robuste rammer til styring af de likviditetsrisici, som deltagere, afviklingsbanker, nostroagenter, depotbanker, likviditetsudbydere og andre enheder påfører systemet. Kronos tager ikke likviditetsrisiko på deltagerne, men deltagerne har likviditetsrisiko på hinanden. Deltagernes likviditetsrisiko begrænses gennem fri adgang til intradag-kredit mod sikkerhed. Generelt har deltagerne rigelig likviditet til rådighed i afviklingen. Rigelig likviditet hos deltagerne sikrer, at deltagernes betalinger generelt går glat gennem Kronos, og at betalinger kun sjældent forsinkes. Derved minimeres likviditetsrisikoen. Kronos har en likviditetskø, som betalinger placeres i, hvis betalingsafsenderen ikke har likviditet nok til at afvikle betalingen. I likviditetskøen står betalingen, indtil deltageren har likviditet nok til, at betalingen kan gennemføres. Betalingerne i likviditetskøen afvikles i den rækkefølge, som betalingerne er indløbet, FIFO-princip. Hver gang en kontos kreditmaksimum ændres, undersøger Kronos automatisk, om der er betalinger i likviditetskøen, som kan frigives. Deltagerne har mulighed for at ændre rækkefølgen af betalingerne i køen, samt vælge funktionaliteten med bypass, hvor Kronos løbende vil forsøge at afvikle de betalinger i likviditetskøen, som kan afvikles med den forhåndenværende likviditet. Deltagerne kan desuden lægge betalinger i en valørkø op til 14 ekspeditionsdage frem i tiden, og der er indbygget en gridlock-opløser 17. Hvis gridlock-opløseren tages i brug, vil de involverede deltageres likviditetskøer blive låst, mens gridlock-opløseren kører, så der ikke kan ske ændringer i likviditetskøerne under processen. 17 En gridlock er en situation, hvor flere deltageres betalinger gensidigt afventer hinanden i likviditetskø. En gridlock-opløser er en optimeringsrutine, der gør det muligt løbende at undersøge likviditetskøer for gridlocks. Gridlocks opløses ved at afvikle en gruppe af betalinger samtidigt under forudsætning af, at ingen deltagere bringes i overtræk. 32 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 2: Identificering, måling og monitorering af likviditetsrisiko En FMI bør have effektive operationelle og analytiske værktøjer, som gør det muligt løbende og rettidigt at identificere, måle og overvåge afviklings- og finansieringsstrømme, herunder anvendelsen af intradag-likviditet. Deltagerne kan overvåge deres dispositioner i Kronos i realtid. Den enkelte deltager kan se gennemførte betalinger, afviste betalinger, betalinger i likviditetsog valørkø samt lister over egne stående ordrer og gennemførte afviklingsblokke. Deltagerne er selv ansvarlige for at styre deres likviditet. De bruger deres egne værktøjer, som ikke er en del af Kronos, til likviditetsstyringen. KC 3: Tilstrækkelige likvide reserver Et betalings- eller værdipapirafviklingssystem, herunder et, der anvender netting, bør have tilstrækkelige likvide midler i alle relevante valutaer til med høj sandsynlighed at kunne afvikle betalingsforpligtelser samme dag, eller efter omstændighederne intradag eller over flere dage, i en lang række potentielle stressscenarier, herunder, men ikke begrænset til, en misligholdelse under ekstreme, men plausible markedsforhold, hos den deltager, som sammen med sine tilknyttede selskaber har den største aggregerede betalingsforpligtelse. Da Kronos ikke tager likviditetsrisiko på deltagerne, er der ikke behov for likvide reserver for at afdække denne risiko. Betragtes tilstrækkelige likvide reserver i stedet som tilstrækkelig likviditet hos deltagerne til at gennemføre de ønskede betalinger, har deltagerne indtil nu haft rigelig likviditet, så betalinger generelt er gået glat gennem Kronos. Kronos-deltagerne har adgang til likviditet mod sikkerhed i et sikkerhedsgrundlag, som er mange gange større end deltagernes normale behov for likviditet. Hvis der ikke var nok likviditet i systemet, har Nationalbanken mulighed for at tilføre ekstra likviditet på en række måder, fx ved at udvide sikkerhedsgrundlaget og dermed muligheden for at opnå intradag-kredit eller lån. Der er udviklet et stresstestprogram for Kronos, som gennemføres regelmæssigt. Som standard undersøges konsekvenserne ved at fjerne de største og mest kritiske deltagere fra afviklingen. Stresstestprogrammet kan også benyttes til at undersøge andre scenarier. Stresstestprogrammet sikrer regelmæssige stresstests og en plan for opfølgning på resultaterne. Derudover er der udført stresstest af deltagernes likviditet i Kronos på ad hoc basis. Senest blev effekten af nedbrud i en datacentral, som forårsagede, at de Kronos-deltagere som afvikler gennem datacentralen, ikke kunne afsende betalinger, analyseret i 2013-14. Analysen viste bl.a., at konsekvenserne af et nedbrud begrænses af, at deltagerne i Kronos generelt har rigelig likviditet. Et tre timer langt nedbrud medførte i 145 ud af 250 analyserede nedbrud, at deltagere, som ikke var ramt af nedbrud, måtte udsætte betalinger på grund af likviditetsmangel, da de afventede likviditet fra deltagere, som var ramt af nedbrud. Men konsekvenserne af de simulerede nedbrud var begrænset i den forstand, at likviditetsmanglen ikke spredte sig videre i flere led: Der var således ingen tilfælde, hvor betalinger blev forsinkede, fordi deltagere manglede likviditet på grund af de ikke-nedbrudsramte deltageres forsinkede betalinger. Analysen viste endvidere, at afvikling af relativt få betalinger i nødprocedure løste de øvrige deltageres likviditetsmangel under et nedbrud, og dermed kunne afbøde konsekvenserne af et nedbrud. 18 18 Jf. Nationalbanken (2014), Tema: Konsekvenser af nedbrud i datacentraler. Se link. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 33

KC 8: Brug af centralbankkonti og -afvikling En FMI med adgang til centralbankkonti, betalingstjenester eller værdipapirtjenester bør anvende disse tjenester til at forbedre styringen af likviditetsrisici, hvor det er hensigtsmæssigt. Betalinger i Kronos afvikles på konti i Nationalbanken (dvs. centralbankpenge), og Kronos benytter kontostruktur og sikkerhedsstillelsesfunktioner i Nationalbanken. Ved afviklingerne i SEK og ISK, benytter Nationalbanken konti i Sveriges Riksbank og Sedlabanki Islands, så man så vidt muligt gør brug af centralbankfaciliteter. KC 10: Regler og procedurer for håndtering af likviditetsmangel En FMI bør fastsætte eksplicitte regler og procedurer, der muliggør sammedagsafvikling af betalingsforpligtelser, eller efter omstændighederne intradag eller over flere dage, efter et eller flere tilfælde af misligholdelse blandt deltagerne. Disse regler og procedurer bør imødegå uforudsete og potentielt uafdækkede likviditetsmangler og bør tilsigte at undgå omgørelse, tilbagekaldelse eller forsinkelse af sammedagsafvikling af betalingsforpligtelser. Reglerne og procedurerne bør også angive, hvordan likvide midler, der anvendes af FMI en i stresssituationer, skal genopbygges, så FMI en fortsat kan operere på en sikker og forsvarlig måde. Kronos har ikke regler og procedurer for håndtering af situationer med uforudset likviditetsmangel, da likviditetsmangel potentielt vil ramme deltagerne i Kronos og ikke Kronos selv. Der er ikke mulighed for ophævelse eller tilbagekaldelse af transaktioner på grund af likviditetsmangel. Gennemførte betalinger i Kronos er endelige, så ingen gennemførte betalinger tilbageføres. Afviklingen i Kronos som system forsinkes ikke af likviditetsmangel, men de enkelte deltagere kan være længere tid om at afvikle, hvis de rammes af likviditetsmangel. Den indbyggede gridlock-opløser kan benyttes til at håndtere likviditetsmangel som følge af gridlock hos deltagerne. Der er regler og procedurer for, hvordan den bruges, men ikke for hvornår den skal tages i brug. 34 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 8 ENDELIGHED I AFVIKLINGEN En FMI skal yde klar og sikker endelig afvikling, som minimum ved udgangen af valørdagen. Hvor nødvendigt eller foretrukket skal en FMI yde endelig intradag- eller realtidsafvikling KC 1: Regler for endelig afvikling En FMI s regler og procedurer bør klart angive, hvornår afvikling er endelig. Kronos har regler og procedurer for at sikre endelighed i afviklingen. Betalinger i Kronos afvikles enkeltvist og i realtid. En betaling er endelig og uigenkaldelig, når afsenders konto er debiteret, og modtagers konto er krediteret. Efter dette tidspunkt kan betalingen ikke tilbagekaldes. Tidspunktet, hvor en betaling er endelig, er defineret i kontobestemmelserne 19. Endeligheden anerkendes i dansk lov, idet Kronos er anmeldt som et designeret betalingssystem i henhold til reglerne i finalitydirektivet (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afvikling i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer), som er implementeret i den danske værdipapirhandelslov. 19 Nationalbanken (2015a). KC 2: Afvikling inden for dagen En FMI bør afslutte den endelige afvikling senest ved udgangen af valørdagen, og helst intradag eller i realtid, for at mindske afviklingsrisikoen. Operatører af betalingssystemer for store betalinger og værdipapirafviklingssystemer bør overveje at anvende realtidsbruttoafvikling (RTGS) eller flere kørsler/blokke i løbet af afviklingsdøgnet. Kronos er et RTGS-system, som afvikler i realtid. Det vil sige, at alle transaktioner afvikles inden for den tilsigtede valørdag. Betalinger i Kronos afvikles generelt tidligt på dagen. Det skyldes bl.a., at de fleste deltagere i regi af Finansrådet har tilsluttet sig en aftale, som foreskriver, at betalinger i forbindelse med afvikling af deposits-, fx- og derivathandler skal afsendes på valørdag så tidligt som muligt og så vidt muligt før kl. 13.00. Betalinger over foliokonto i Danmarks Nationalbank på vegne af kunder eller pengeinstitutter afvikles senest kl. 14.00. En opgørelse fra 2015 viser, at ca. 50 pct. af en dags betalinger i Kronos målt på værdi er afviklet kl. 10, ca. 80 pct. er afviklet kl. 12 og 98 pct. er afviklet kl. 14. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 35

KC 3: Tilbageføring af betalinger En FMI bør klart definere det punkt, hvorefter uafviklede betalinger, overførselsinstrukser og andre forpligtelser ikke kan tilbagekaldes af en deltager. Det er defineret i kontobestemmelserne, at en betaling kan kaldes tilbage, indtil den er endelig. Uafviklede transaktioner i en deltagers egen valørkø (transaktioner lagt ind i systemet til afvikling på en fremtidig valørdag) og uafviklede transaktioner i en deltagers egen likviditetskø (når deltagerne har sendt betalinger til afvikling, som der ikke er dækning for) kan tilbagekaldes og annulleres i løbet af afviklingsdagen. Hvis der er uafviklede betalinger i likviditetskø, når Kronos lukker ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30, afvises disse betalinger. Kronos har dog mulighed for diskretionært at ændre åbningstiden, hvis det vurderes, at der er behov herfor fx hvis der på grund af en ekstraordinær hændelse er uafviklede betalinger i kø ved lukketid, som bør afvikles. Sender en deltager en forkert transaktion (fx til en forkert modtager eller et forkert beløb), skal en eventuel tilbageførsel af den forkerte transaktion aftales bilateralt mellem afsender og modtager. Hvis Nationalbanken forårsager en forkert transaktion, korrigerer Nationalbanken i videst muligt omfang fejlen, og herunder er Nationalbanken berettiget til at tilbageføre transaktionen. 36 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 9 PENGEAFVIKLING En FMI skal tilbyde pengeafvikling i centralbankpenge, hvor praktisk muligt og hvor til rådighed. Hvis centralbankpenge ikke benyttes, skal FMI en minimere og stramt styre de kredit- og likviditetsrisici, som kommer fra brugen af kommercielle bankpenge KC 1: Centralbankpenge En FMI bør afvikle i centralbankpenge, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, for at undgå kredit- og likviditetsrisici. Afviklingen af betalinger i Kronos foretages via deltagernes konti hos Nationalbanken. Indeståendet på deltagernes konti er fordringer på Nationalbanken, og der er derfor tale om afvikling i centralbankpenge. Centralbankpenge i den relevante valuta er det mest hensigtsmæssige afviklingsaktiv for systemisk vigtige betalingssystemer, fordi centralbankpenge er stort set risikofrie og let kan veksles til andre likvide aktiver i samme valuta. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 37

PRINCIP 13 DELTAGERES KONKURS, AFVIKLING ELLER NEDBRUD En FMI bør have effektive og klart definerede regler og procedurer til at håndtere en deltagers konkurs/afviklingsregime eller nedbrud. Disse regler og procedurer bør være designede til at sikre, at FMI en i tide kan reagere for at begrænse tab og likviditetspres og fortsat opfylde sine forpligtelser KC 1: Regler og procedurer En FMI bør have regler og procedurer, der gør det muligt for FMI en fortsat at opfylde sine forpligtelser i tilfælde af en deltagers misligholdelse, og som også omfatter genopbygning af ressourcerne efter en misligholdelse. Afvikling og konkurs Nationalbanken har to procedurer for håndtering af nødlidende institutter: 1. En procedure for afvikling/restrukturering 2. En procedure for konkurs. Nødlidende pengeog realkreditinstitutter vil fremover som altovervejende udgangspunkt blive taget under afvikling/restrukturering frem for konkursbehandling. Afvikling/restrukturering indebærer en videreførelse af instituttet, hvilket bl.a. betyder, at instituttet fortsætter som deltager i Kronos. Et institut under Finansiel Stabilitets kontrol skal fortsat opfylde de krav, der stilles til deltagere i Kronos. Dog skal det videreførte institut eventuelt have ændret navn og cvr-nr. i systemerne, hvilket Nationalbanken gennemfører i henhold til interne retningslinjer. Nationalbanken har endvidere retningslinjer, der definerer, hvordan Kronos inddrager og informerer deltagere, myndigheder og andre relevante interessenter i håndteringen af en deltager under afvikling. De øvrige deltagere i Kronos kan fortsætte deres betalingsafvikling uden at blive påvirket af afviklingen eller konkursen. Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå en konkret situation, hvor en deltager i Kronos tages under konkursbehandling. I så tilfælde udføres en nedlukning af instituttets engagementer med Nationalbanken, og Nationalbankens tilgodeha- vende sikres. Nationalbanken spærrer straks alle konti, herunder foliokonto og afviklingskonti for udgående betalinger. Dog gennemføres eventuel afvikling på afviklingskonti inden spærring, hvis Nationalbanken har sendt uigenkaldelige trækningsadgange til det system, som benytter pågældende afviklingskonti. Ved afslutningen af det pengepolitiske døgn på dagen for afsigelse af konkursdekretet, typisk kl. 15.30, lukkes foliokontoen, og der kan herefter ikke længere indgå betalinger på kontoen til instituttet, der herefter vil blive afvist. Indtil kontoen lukkes, vil alle indbetalinger blive accepteret og krediteret instituttets foliokonto. Straks efter konkursen eller så snart Kronos åbner udsender Kronos en nyhed til alle deltagere om konkursen og informerer om reglerne for henholdsvis udgående og indgående betalinger. Desuden informeres om, at den konkursramte deltagers foliokonto lukkes ved afslutningen af det pengepolitiske døgn, hvorefter indgående betalinger afvises. Nedbrud Rammes en deltager af et nedbrud, fx et it-nedbrud, så deltageren ikke kan gennemføre og modtage betalinger, er der også udarbejdet retningslinjer til håndtering af dette, både interne detaljerede retningslinjer og offentliggjorte beskrivelser af nødprocedurer i Kontobestemmelserne. Nationalbanken kan desuden overføre penge til en deltagers afviklingskonto for VP, Sum-, Intradag- og Straksclearingen på vegne af deltageren, således at den nedbrudsramte deltager kan overholde sine forpligtelser i disse afviklinger. 38 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 2: Rettidighed og diskretionære procedurer En FMI bør være godt forberedt på at gennemføre sine regler og procedurer for misligholdelse, herunder alle diskretionære procedurer som dens regler tillader. håndteringen, og regelmæssige test af nødprocedurer samt afvikling eller konkurs er også med til at sikre, at personalet er uddannet til at udføre procedurerne i praksis. Afvikling og konkurs Kronos har tilstrækkelig operationel kapacitet og uddannet personale til at udføre påkrævede procedurer rettidigt ved en deltagers konkurs/afvikling eller nedbrud. Der er altid bemanding i Kronos åbningstid. Personalet oplæres i håndtering af en deltagers afvikling, konkurs og nedbrud og inddrages løbende i en eventuel håndtering heraf. Der er forretningsgange og instrukser, der beskriver Nedbrud Der er interne planer for rolle- og ansvarsfordeling ved håndtering af både nødlidende pengeinstitutter og deltagere i nedbrud. Kronos interne planer for håndtering af deltagere i afvikling, konkurs eller nedbrud inkluderer retningslinjer for koordination med relevante parter og rettidig kommunikation. Som kommunikationsvej kan bl.a. benyttes Kronos-nyheder. KC 3: Offentliggørelse af hovedelementer i regler og procedurer En FMI bør offentliggøre de vigtigste aspekter af reglerne og procedurerne for misligholdelse. Afvikling og konkurs Nationalbankens ret til at realisere aktiver, som en deltager har stillet som sikkerhed for kredit i Nationalbanken, er beskrevet i kontobestemmelserne. Heraf fremgår, at Nationalbanken er berettiget til at overtage en deltagers pantsatte fondsaktiver til eje og søge sig fyldestgjort heri uden forudgående retsforfølgning og uden varsel. Nedbrud Regler og procedurer i relation til operationelle nedbrud er offentliggjort i Nationalbankens kontobestemmelser, generelle bestemmelser afsnit 5 om nødprocedurer. Hvis der ikke er forbindelse til Kronos, kan en deltager efter forudgående telefonisk aftale med Nationalbanken foretage transaktioner efter anmodning ved anvendelse af særlige formularer, som fremsendes på fax. Formularerne fremgår af kontobestemmelserne KC 4: Test og gennemgang af regler og procedurer med deltagere m.fl. En FMI bør inddrage deltagere og andre interessenter i test og gennemgang af FMI ens procedurer for misligholdelse, herunder eventuelle procedurer for slutafregning. Test og gennemgang bør finde sted mindst en gang om året samt efter alle væsentlige ændringer af regler og procedurer, for at sikre at de er hensigtsmæssige og effektive. Afvikling og konkurs Der er opstartet et program til test af håndtering af deltagere under afvikling eller konkurs. Første test planlægges gennemført i oktober 2016. Nedbrud Til håndtering af operationelle nedbrud afholdes regelmæssige test af nødprocedurer flere gange årligt, hvor alle deltagere i Kronos deltager. Der afholdes endvidere test med deltagelse af gensidigt afhængige FMI er (VP, Finansrådet, CLS), ligesom Kronos driftsleverandør BEC afholder relevante test. Testresultaterne deles og evalueres på relevant ledelsesniveau. Håndtering af både deltagere under afvikling og deltagere i operationelt nedbrud er endvidere jævnligt blevet afprøvet i praksis. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 39

PRINCIP 15 FORRETNINGSRISIKO En FMI bør identificere, overvåge og styre sin forretningsrisiko og holde tilstrækkelige likvide nettoaktiver afdækket med egenkapital til at dække potentielle forretningstab, så den kan fortsætte driften og services, hvis sådanne tab materialiseres. Endvidere bør de likvide nettoaktiver til hver en tid være tilstrækkelige til at sikre økonomisk genopretning eller kontrolleret afvikling af kritisk drift eller services Kronos er et centralbankejet RTGS-system og har derfor ikke behov for at holde likvide nettoaktiver specifikt for at afdække forretningsrisiko eller understøtte en genopretningsplan, ligesom Kronos ikke har behov for at opretholde en plan for at fremskaffe yderligere kapital. KC 1: Robust styring af forretningsrisiko En FMI bør have robuste styrings- og kontrolsystemer til identifikation, overvågning og styring af de generelle forretningsmæssige risici, herunder tab som følge af dårlig udførelse af forretningsstrategier, negative pengestrømme eller uforudsete og uforholdsmæssigt store driftsudgifter. Kronos har sikret sig mod en række økonomiske tab. Operationelle kilder til forretningsrisiko identificeres og vurderes regelmæssigt i en risikovurdering. Juridisk har Nationalbanken sikret sig mod forretningsmæssige tab hidrørende fra erstatningskrav i relation til driften af Kronos. Operationelle risici, som kan forårsage tab, håndteres i samarbejde med Kronos driftsleverandør, jf. princip 17. Udviklingen inden for betalingsformidling følges i samarbejde med diverse internationale markedsaktører, ligesom udviklingen inden for it-teknologi følges. Kronos har minimeret risikoen for ikke at få dækket sine udgifter ved at justere deltagerafgifterne årligt, således at indtægterne tilpasses de faktiske udgifter. 40 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 16 OPBEVARINGS- OG INVESTERINGSRISICI En FMI bør beskytte sine egne og sine deltageres aktiver og minimere risikoen for tab på og forsinkelse i adgangen til disse aktiver. En FMI s investeringer bør ske i instrumenter med minimal kredit-, markeds- og likviditetsrisiko KC 1: Depotbank En FMI bør opbevare sine egne og sine deltageres aktiver hos enheder, der bliver overvåget og er reguleret, og som har robuste regnskabspraksisser, opbevaringsprocedurer og interne kontroller, som beskytter disse aktiver fuldt ud. Kronos benytter VP som depotbank. VP-registrerede aktiver kan pantsættes til Nationalbanken som sikkerhed for deltagernes intradag-kredit. VP er under tilsyn af Finanstilsynet og overvåges af Nationalbankens overvågningsfunktion. Dette sikrer bl.a., at der er driftssikre regnskabsmetoder, at aktiverne opbevares sikkert, og der er interne kontroller, jf. seneste vurdering af VP, Nationalbanken (2016a). VP har bl.a. et sikkert juridisk grundlag for sine aktiviteter, herunder er der sikret adskillelse mellem VP s egne aktiver og deltagernes værdipapirer samt adskillelse af deltagernes værdipapirer ved brug af separate konti, og deltagernes værdipapirer opbevaret i depot er sikret mod krav fra VP s kreditorer. Både VP og deltagerne har forsikringer mod fejl i registreringen af værdipapirer i depoterne, og VP har endvidere et kapitalberedskab, så VP s depotbankvirksomhed kan drives videre i en længere periode med tab. KC 2: Omgående adgang til aktiver i depot En FMI bør have omgående adgang til sine og deltagernes aktiver, når der er behov for det. Nationalbanken har omgående adgang til aktiverne i depot. Der er indgået en aftale om straksrealisation mellem Nationalbanken og de enkelte kontohavere, som skal underskrive Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i kontobestemmelserne. Hvis en kontohaver ønsker at deltage i SCP, skal kontohaveren endvidere underskrive Pantsætningserklæring for kredit i danske kroner i SCP, som også indgår i kontobestemmelserne. Nationalbankens ret til straksrealisation gælder også i tilfælde af en deltagers afvikling eller konkurs. KC 3: Eksponering over for depotbank En FMI bør evaluere og forstå sine eksponeringer over for sine depotbanker samt tage højde for det fulde omfang af sine relationer til hver af disse. Risici forbundet med brug af depotbanktjenester hos VP behandles regelmæssigt i en risikovurdering. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 41

PRINCIP 17 OPERATIONEL RISIKO En FMI bør identificere sandsynlige kilder til operationel risiko, såvel interne som eksterne, og imødegå deres effekt gennem anvendelse af passende systemer, politikker, procedurer og kontroller. Systemerne bør være designet til at sikre en høj grad af sikkerhed og operationel pålidelighed og bør have tilstrækkelig, skalerbar kapacitet. Forretningsvidereførelse bør sigte mod rettidig genoptagelse af driften og opfyldelse af FMI ens forpligtelser også i tilfælde af omfattende eller alvorlige forstyrrelser KC 1: Etablering af rammer for risikostyring En FMI bør fastsætte robuste rammer for risiko, der indeholder passende systemer, politikker, procedurer og kontroller til identifikation, over vågning og styring af operationelle risici. Nationalbanken har klare rammer for styring af operationel risiko, som er beskrevet i Rammer for operationel risikostyring, 2. udgave. Rammerne er godkendt af direktionen, og specificerer roller og ansvar vedr. operationel risikostyring samt praktik omkring forretningsgange og risikovurderinger. For enhver identificeret risiko vurderes sandsynlighed og påvirkning før og efter eventuelle afbødeforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan både være af forebyggende, forhindrende og opklarende karakter, og påvirker således henholdsvis sandsynligheden og konsekvensen for, at en risiko eller trussel materialiseres. Nationalbankens rammer for operationel risikostyring er lagt ud til driftsleverandøren BEC, og i takt med at sikkerhedsretningslinjerne bliver ISO-konforme, jf. KC 5, vil disse også blive lagt ud til BEC. Nationalbanken vedligeholder i fællesskab med BEC en risikovurdering, der adresserer alle væsentlige risici ved udlicitering af driften af Kronos til BEC. Risikovurderingen er udarbejdet efter Nationalbankens rammer for risikostyring, og drøftes månedligt på fælles møder mellem Nationalbanken og BEC. KC 2: Den øverste ledelses beslutning om rolle- og ansvarsfordeling for styring af operationelle risici Bestyrelsen for en FMI bør klart definere roller og ansvarsområder i forbindelse med håndtering af operationelle risici og bør godkende FMI ens operationelle rammer for risiko. Systemer, operationelle politikker, procedurer og kontroller bør gennemgås, revideres og testes regelmæssigt samt efter væsentlige ændringer. I rammerne for operationel risikostyring, som direktionen har godkendt, fastlægges rolle- og ansvarsfordeling for styringen af operationel risiko. Heraf fremgår det, at afdelingschefen for den afdeling i Nationalbanken som bærer systemejerskabet, er endeligt ansvarlig for systemet. Ansvaret for store dele af den operationelle risikostyring i Kronos ligger hos driftsleverandøren BEC, som er underlagt Nationalbankens rammer for operationel risikostyring. Risici ved BEC s drift af Kronos behandles i en fælles risikovurdering, som drøftes på månedlige møder mellem Nationalbanken og BEC, jf. ovenfor. 42 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

KC 3: Operationel pålidelighed En FMI bør have klart definerede målsætninger for operationel pålidelighed og bør have politikker på plads med henblik på at opnå disse målsætninger. Mellem Nationalbanken og BEC er der indgået en såkaldt Service Level Agreement, SLA, som specificerer mål for driften og tilgængeligheden af Kronos. Det overordnede krav til tilgængeligheden af Kronos er 99,8 pct. På månedlige møder mellem Nationalbanken og BEC følges der op på aftalte mål, og der aftales opfølgning i tilfælde af brud på SLA. Nationalbanken og BEC mødes kvartalsvist på direktionsniveau, hvor bl.a. driftsstabiliteten drøftes. På de månedlige møder mellem Nationalbanken og BEC behandles endvidere ændringshåndtering. Der er aftalt en proces for ændringshåndtering, som sikrer, at alle aftalte ændringer testes og dokumenteres inden de sættes i produktion. Ved større ændringer til systemet, fx ved implementeringen af Kronos2, anvendes Nationalbankens projektmodel, PRINCE2, til at sikre en klar rolle- og ansvarsfordeling i udviklingen. BEC skal afhjælpe, reagere på og informere om operationelle hændelser inden for aftalte tidsfrister alt afhængig af alvorsgraden af hændelsen, dvs. i hvor høj grad den forretningskritiske drift påvirkes. Kritiske hændelser skal behandles uden ugrundet ophold. På de fælles møder evalueres det, om opfølgningen på hændelser har været tilfredsstillende. KC 4: Skalerbar kapacitet En FMI bør sikre, at den har en skalerbar kapacitet til at håndtere øget brug af systemet, eventuelt i stressede situationer, og til at nå sine målsætninger for serviceniveauet. Det er i aftale med BEC fastsat, at systemet på én time skal kunne håndtere en trafik svarende til en hel dags transaktioner. Historisk har der været hændelser, hvor Kronos kapacitet har været overskredet. Dette er sket på grund af fejlagtig prioritering af trafik fra andre kunder hos BEC. Når Nationalbanken lancerer Kronos2 i april 2017, vil det nye system blive driftet på en isoleret driftsplatform, således at der ikke længere er afhængighed af BEC s øvrige kunder. KC 5: Sikkerhedspolitikker En FMI bør have omfattende politikker for fysisk sikkerhed og informationssikkerhed, der tager højde for alle potentielle sårbarheder og trusler. Nationalbankens sikkerhedspolitik udarbejdes og vedligeholdes af Nationalbankens centrale sikkerhedsfunktion under ledelse af sikkerhedschefen (Chief Risk Officer, CRO). Under rammerne for operationel risikostyring er der etableret sikkerhedsretningslinjer, som i løbet af 2016 vil blive omlagt til et ISO 27002:2013 konformt format. Disse retningslinjer beskriver i nærmere detaljer kravene til forskellige aspekter af Nationalbankens operationelle risikostyring. De omfatter bl.a. fysisk sikkerhed, leverandørforhold og adgangsstyring. Sikkerhedsretningslinjerne stiller tydelige og implementerbare sikkerhedskrav til Nationalbankens forretningsaktiviteter, herunder Kronos, så disse kan udføres effektivt og betryggende. Når sikkerhedsretningslinjerne er omlagt til ISO-standarden, vil de blive lagt ud til BEC, for at sikre, at BEC lever op til de sikkerhedskrav, Nationalbanken stiller. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 43

KC 6: Forretningsvidereførelse En FMI bør have en beredskabsplan til imødegåelse af situationer, der udgør en væsentlig risiko for driftsmæssige forstyrrelser, herunder situationer, der kan medføre omfattende eller større forstyrrelser. Planen bør omfatte anvendelsen af et sekundært driftssted og skal udformes med henblik på at sikre, at driften af kritiske informationsteknologisystemer (IT) kan genoptages inden for to timer, efter at de pågældende situationer er indtruffet. Planen bør udformes således, at FMI en er i stand til at afvikle alle transaktioner ved udgangen af den dag, hvor forstyrrelsen er indtruffet, selv under ekstreme omstændigheder. FMI en bør regelmæssigt teste planen. Der eksisterer en beredskabsplan for Kronos, som indeholder alle væsentlige elementer for at kunne håndtere krisesituationer i driften af Kronos. Beredskabsplanen omfatter nedsættelse af krisestab og støttefunktioner, disponering af ressourcer, intern og ekstern kommunikationsstrategi herunder kontaktliste samt forretningsgange og instrukser relateret til krisestyring. Beredskabsplanen afprøves årligt, senest i foråret 2016. Efter afsluttet testforløb indsamles erfaringer og planen tilpasses. Nationalbanken har etableret et beredskabslokale, hvorfra centrale funktioner i relation til driften af Kronos kan varetages. Beredskabslokalet testes jævnligt for at sikre, at det fungerer som forventet. BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken, afprøver kvartalsvist beredskab på organisations-, teknisk og fysisk niveau. Herunder testes centerskifte fra primært til sekundært driftscenter. Efter aftale med BEC skal driften af Kronos kunne genetableres på under fire timer. Ved implementeringen af Kronos2 og den nye isolerede driftsplatform bliver dette reduceret til 2 timer. KC 7: Gensidige afhængigheder En FMI bør identificere, overvåge og styre de risici, som centrale deltagere, andre FMI er samt tjenesteog serviceudbydere kan udgøre for dens operationer. Derudover bør en FMI identificere, overvåge og styre de risici, dens operationer kan udgøre for andre FMI er. Styring af risici som følge af gensidige afhængigheder med andre aktører er formaliseret vis-a-vis BEC, som drifter Kronos for Nationalbanken. Der er indgået en kontrakt, og der vedligeholdes en fælles risikovurdering, som behandles på månedlige møder mellem Nationalbanken og BEC. Risici ved gensidige afhængigheder mellem Kronos og de tilsluttede afviklingssystemer håndteres i praksis ved nødprocedurer. Endvidere er Nationalbanken sammen med VP Securities og Finansrådet ved at etablere et fælles forum, som skal identificere og håndtere risici ved gensidige afhængigheder. Første møde forventes afholdt i efteråret 2016. 44 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 18 ADGANGSKRITERIER En FMI skal have objektive, risikobaserede og offentligt tilgængelige kriterier for deltagelse, som tillader en fair og åben adgang KC 1: Fair og åbne adgangskriterier En FMI bør sikre åben adgang på lige vilkår til sine tjenester, herunder for direkte og, hvor det er relevant, indirekte deltagere og andre FMI er, på grundlag af rimelige, risikorelaterede deltagelseskriterier. Adgangskriterierne for Kronos tillader deltagere adgang uden væsentlige begrænsninger. Kronos er åbent for alle kreditinstitutter samt filialer heraf, der er under tilsyn af Finanstilsynet, under tilsyn i et andet land inden for EU eller i et land, med hvilket EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn. Derudover kan andre deltagere få adgang, hvis Nationalbanken vurderer, at de har væsentlig betydning for betalingsafviklingen i Nationalbanken. 20 Opbygningen af Kronos i moduler samt prisstrukturen, jf. beskrivelsen af Kronos i afsnittet System design og drift, sikrer fleksibilitet og medvirker til en fair og åben adgang for alle potentielle deltagere uanset størrelse. Der er derfor en høj andel af banker og andre finansielle institutter på det danske marked, som vælger at deltage direkte i Kronos. Hvis en deltager ønsker at deltage i Poseidonmodulet, er det et krav, at deltageren er registreret med en live-bic hos SWIFT og har adgang til SWIFT-netværket. Nationalbanken er berettiget til uden varsel at bringe en deltagers foliokonto og afviklingskonti til ophør og/eller udelukke kontohaveren fra de pengepolitiske instrumenter og forlange ethvert mellemværende indfriet straks, uanset om der foreligger en misligholdelse. 20 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a), Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank, stk. 1-2. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 45

KC 2: Risikohensyn En FMI s deltagelseskriterier bør begrundes i sikkerheden og effektiviteten af FMI en og de markeder, den dækker. De bør være skræddersyet til, og være i overensstemmelse med, de specifikke risici for FMI en, og de bør offentliggøres. Under hensyntagen til acceptable risikokontrolstandarder bør en FMI søge at fastlægge kravene, så de begrænser adgangen mindst muligt under de givne omstændigheder. Kronos kræver, som nævnt ovenfor, at deltagerne er under tilsyn, hvilket er Nationalbankens sikkerhed for at lade pågældende institutter deltage i Kronos. Endvidere begrænses adgangen ikke unødigt. Intradag-kredit i Kronos gives mod sikkerhed, hvilket minimerer Nationalbankens kreditrisiko på deltagerne, jf. princip 4, uden at der er behov for at begrænse deltagerkredsen. Kronos har velbeskrevne interne forretningsgange for oprettelse af nye deltagere, hvilket er med til at imødegå risikoen for at begå fejl ved oprettelsen. Endvidere er Nationalbankens kontobestemmelser samt prislister, brugermanual mv. offentligt tilgængelige på dansk og engelsk, herunder via Nationalbankens hjemmeside, hvilket er med til at informere deltagerne og undgå, at deltagerne forårsager unødige fejl, når de afvikler betalinger i Kronos. KC 3: Løbende overholdelse af adgangskriterierne og regler for udtræden En FMI bør løbende overvåge overholdelsen af sine deltagelseskriterier og have klart definerede og offentliggjorte procedurer, der muliggør, at deltagere, der bryder eller ikke længere opfylder deltagelseskriterierne, kan suspenderes eller kan udtræde på en ordentlig måde. Kronos modtager information fra Finanstilsynet i tilfælde af, at en deltager afvikles eller går konkurs og/eller mister Finanstilsynets godkendelse og ikke længere er under tilsyn. På den måde følges op på, at deltagerne fortsat opfylder adgangskravene. Hvis det er nødvendigt, lukkes deltagernes foliokonto og adgang til Kronos straks. Kronos-deltagere har til enhver tid mulighed for at lukke konti og udtræde af Kronos. Kriterier for udtræden af Kronos er beskrevet i kontobestemmelserne. 21 Nationalbanken har en diskretionær ret til uden varsel at ekskludere en deltager og/eller udelukke kontohaveren fra de pengepolitiske instrumenter, der afvikles via Kronos. Denne ret er ligeledes beskrevet i kontobestemmelserne. Der er interne procedurer på plads, som regulerer en deltagers udtræden enten frivilligt, som følge af misligholdelse, som følge af konkurs eller ved afvikling via Finansiel Stabilitet A/S. 21 Jf. Danmarks Nationalbank (2015), Bestemmelser for foliokonto i danske kroner i Danmarks Nationalbank, stk. 3. 46 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 19 INDIREKTE DELTAGERE En FMI skal identificere, overvåge og styre de væsentligste risici vedrørende indirekte deltagere KC 1: Indsamling af information om indirekte deltagere En FMI bør sikre, at dens regler, procedurer og aftaler gør det muligt at indsamle grundlæggende oplysninger om indirekte deltagelse med henblik på at kunne identificere, overvåge og styre alle væsentlige risici for FMI en, der måtte opstå ved sådan indirekte deltagelse. Finansielle institutter, som ikke har konto i Nationalbanken og ikke deltager i Kronos, må benytte en korrespondentbank for at få adgang til den danske betalingsinfrastruktur. Kronos betragter retsforholdet mellem direkte deltagere og øvrige parter, dvs. indirekte deltagere, som eventuelt træffer aftale med en direkte deltager om at afvikle gennem denne deltager, som Nationalbanken uvedkommende. Eventuelle transaktioner, som en direkte deltager afvikler på vegne af en indirekte deltager, betragter Kronos på samme måde som den direkte deltagers egne transaktioner. Kronos har klare regler for afviklingen af en betaling i alle faser af afviklingsprocessen, jf. princip 8, og de regler gælder også for betalinger, som en direkte deltager afvikler på vegne af en indirekte deltager. Kronos indsamler information om indirekte deltageres afvikling af transaktioner i Kronos, som kan benyttes til at identificere hvor stor en andel af den direkte deltagers afvikling, der foretages på vegne af indirekte deltagere direkte deltagere, som afvikler på vegne af et væsentligt antal indirekte deltagere indirekte deltagere, som afvikler et betydeligt antal transaktioner eller transaktioner af en betydelig værdi indirekte deltagere, hvis antal eller værdi af transaktioner er stort i forhold til den direkte deltager, som de afvikler igennem. KC 2: Identifikation af afhængigheder mellem direkte og indirekte deltagere En FMI bør identificere væsentlige indbyrdes af hængigheder mellem direkte og indirekte deltagere, der måtte kunne påvirke FMI en. Afhængigheder mellem direkte og indirekte deltagere, som potentielt kan påvirke betalingsafviklingen i Kronos, identificeres på baggrund af ovennævnte indsamlede information, jf. KC 1 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 47

KC 3: Styring af risici vedrørende indirekte deltageres transaktioner En FMI bør identificere indirekte deltagere, der står for en væsentlig andel af de transaktioner, som FMI en håndterer, og indirekte deltagere, hvis antal transaktioner eller transaktionsværdier er store i forhold til kapaciteten hos de direkte deltagere, hvorigennem de har adgang til FMI en, med henblik på at kunne styre de risici, der opstår som følge af sådanne transaktioner. Risici vedrørende indirekte deltageres transaktioner styres ved, at disse risici indgår i en risikovurdering. Kronos har identificeret indirekte deltagere, hvis transaktionsomfang eller transaktionsværdi er stort i forhold til det samlede transaktionsomfang/transaktionsværdi i Kronos eller i forhold til den direkte deltager, som den indirekte deltager afvikler igennem. KC 4: Regelmæssig gennemgang og begrænsning af risici En FMI bør regelmæssigt gennemgå de risici, der opstår som følge af indirekte deltagelse, og bør om nødvendigt gennemføre risikobegrænsende tiltag. Risici forbundet med indirekte deltageres transaktioner i Kronos gennemgås årligt i forbindelse med, at den risikovurdering de indgår i, opdateres. Eventuelle behov for at indføre tiltag til begrænsning af risici undersøges og indføres, hvis det vurderes nødvendigt. 48 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 21 EFFICIENS OG EFFEKTIVITET En FMI bør være efficient og effektiv i sin imødekommelse af krav fra dens deltagere og de markeder, som den opererer på KC 1: FMI en skal imødekomme deltagernes og markedernes behov En FMI bør være indrettet med henblik på at opfylde behovene hos deltagerne og på de markeder, den dækker, navnlig hvad angår valg af clearingsog afviklingsordning, driftsstruktur, omfanget af produkter, der cleares, afvikles eller registreres, samt valg af teknologi og procedurer. Udviklingen af Kronos sker i høj grad med inddragelse af deltagerne. Der afholdes årlige brugergruppemøder, og brugerne inddrages løbende i forbindelse med større ændringer, eksempelvis ved moderniseringen af detailbetalingsinfrastrukturen. Ved udviklingen af Kronos2 er der nedsat et antal arbejdsgrupper på forskellige niveauer fra tekniske grupper til en gruppe på højt ledelsesniveau for at sikre, at det nye RTGS-system lever op til deltagernes krav og behov. KC 2: Klart definerede mål og målsætninger for serviceniveau og risikostyring En FMI bør have klart definerede mål og målsætninger, som kan måles og er realistiske, f.eks. med hensyn til minimumsserviceniveauer, forventninger til risikostyring og forretningsprioriteter. Kronos har klart definerede målsætninger for serviceniveau, som er bestemt i Service Level Agreement med BEC, jf. Princip 17. Herunder er der krav til oppetid, rettidig gennemførsel af afviklinger, fejlhåndtering og change management. Der følges månedligt op på driften af Kronos i Drifts- og ændringskomiteen, DÆK, hvor både Nationalbanken og BEC deltager. Hvert kvartal behandles driften af Kronos i Styringskomiteen, STYK, med deltagelse på højt ledelsesniveau. Risikostyringen i forbindelse med Kronos er godkendt af Nationalbankens direktion, og sikrer rolle- og ansvarsfordeling ved styringen af alle relevante risici, som Kronos udsættes for, jf. Princip 3. Mellem Nationalbanken og BEC er der nedsat et Risk Management forum, som vedligeholder en fælles risikovurdering af de operationelle risici, som Kronos udsættes for ved outsourcing af driften til BEC. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 49

KC 3: Regelmæssig gennemgang af efficiens og effektivitet En FMI bør have mekanismer på plads til regelmæssig gennemgang af dens effektivitet og efficiens. I Kronos lægges der vægt på, at prisstrukturen ikke er diskriminerende, ikke begrænser anvendelsen af systemet og i øvrigt er gennemsigtig. Prisfastsættelsen kontrolleres årligt. Viderefaktureringsmodellen genbesøges i forbindelse med implementeringen af Kronos2, hvor der tages hensyn til deltagernes ønsker i relation til fordelingen af omkostningerne. I forbindelse med udviklingen af Kronos2 blev der afholdt et udbud for at finde den mest konkurrencedygtige leverandør af et nyt RTGS system. Endvidere etableres en isoleret driftsplatform hos BEC, som vil forbedre muligheden for at konkurrenceudsætte BEC som driftsleverandør. 50 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

PRINCIP 22 PROCEDURER OG STANDARDER FOR DATAKOMMUNIKATION En FMI bør bruge, eller som minimum tilpasse sig til, internationalt accepterede procedurer og standarder for datakommunikation for at facilitere efficient betaling, clearing, afvikling og registrering KC 1: Internationalt accepterede procedurer og standarder for datakommunikation En FMI bør anvende eller i det mindste tilpasse sig relevante internationalt godkendte procedurer og standarder for kommunikation. Kronos følger internationalt accepterede kommunikationsprocedurer og -standarder, idet SWIFT anvendes. Meddelelsesformatet følger ISO 15022-standarden, og procedurer for brug af meddelelser er fastlagt i SWIFT-håndbogen. Endvidere tilbyder Kronos deltagerne en grafisk brugerflade, Kronos terminalen, som tillader deltagerne manuelt at indtaste betalinger, samt at overvåge deres likviditet mv. Kronos tillader deltagere, som anvender SWIFT, og deltagere, som anvender den grafiske brugerflade, at udveksle beskeder og betalinger gnidningsfrit. Således påvirker brugen af terminalen ikke efterlevelsen af ISO-standarden. Kronos2 kommer til at følge samme standarder og procedurer som Kronos, men bliver også kompatibel med den nyere ISO 20022-standard. Det er dog i samråd med markedet besluttet ikke at overgå til den nye standard med det samme. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 51

PRINCIP 23 VIDEREGIVELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF INFORMATION En FMI skal have klare og udførlige regler og retningslinjer og skal stille tilstrækkelig information til rådighed til, at deltagere har en præcis forståelse af de risici, gebyrer og andre omkostninger, de udsættes for ved at deltage i FMI en. Alle relevante regler og de vigtigste retningslinjer skal være offentligt tilgængelige KC 1: Klare og udførlige regler En FMI bør vedtage klare og omfattende regler og procedurer, der alle bør gøres tilgængelige for deltagerne. Relevante regler og nøgleprocedurer bør også offentliggøres. Kronos regler og procedurer beskrives i kontobestemmelserne, dvs. Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK 22. Betalingsafvikling i danske kroner, svenske kroner og islandske kroner sker i Kronos, mens afvikling af betalinger i euro finder sted gennem Target2. Afvikling i svenske kroner og islandske kroner finder kun sted på VP-afviklingskonti i forbindelse med VP s afvikling i Kronos. Kontobestemmelserne indeholder beskrivelse af: Den anvendte terminologi Regler for tegnings- og fuldmagtsforhold samt fuldmagt til anden deltager Udførelse af transaktioner Nødprocedurer Forpligtigelser til deltagelse i tests Korrektioner af urigtige transaktioner Gebyrer og priser Regler for sikkerhedsstillelse Nationalbankens ansvar og rettigheder vedr. tab, slutafregning og afvigelser fra sædvanlig praksis Lovvalg og værneting samt gældende sprog Kontoudskrifter, meddelelser og anmodninger Ændring af bestemmelser Åbningsdage Fire kapitler vedr. afvikling af hhv. danske kroner, svenske kroner, islandske kroner og euro. Hvert kapitel indeholder reglerne for de forskellige typer af konti, som kan benyttes for den pågældende valuta, samt bestemmelser for opnåelse af kredit og sikkerhedsstillelse. Et kapitel med fax-formater til afvikling i nødprocedure. Derudover suppleres kontobestemmelserne af en række dokumenter om priser, sikkerhedsstillelse, tierlisten for belånbare værdipapirer samt brugermanualen Kom godt i gang med Kronos-terminalen 23, der beskriver brug af Kronos-terminalen, herunder gennemførsel af betalinger, brug af likviditetsfaciliteter, stående ordrer og løbende overvågning af ens kontostatus. Herudover informeres om Kronos på Nationalbankens hjemmeside www.nationalbanken.dk, og Nationalbanken har udgivet bogen Betalingsformidling i Danmark 24, som bl.a. beskriver betalingsinfrastrukturen i Danmark, hvordan de forskellige betalings- og afviklingssystemer virker samt tilknyttede risici. Kontobestemmelserne er tilgængelige via Nationalbankens hjemmeside på dansk og engelsk. Det samme gælder for relevant supplerende materiale, herunder brugermanualen Kom godt i gang med Kronos-terminalen, bogen Betalingsformidling i Danmark, prislisten for Kronos 25 og 22 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a). 23 Danmarks Nationalbank (2014a). 24 Danmarks Nationalbank (2005). 25 www.nationalbanken.dk, se Bank og betalinger, Interbankbetalinger, Kronos, Prisstruktur i Kronos 2016 (link) og Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter i 2016 (link). 52 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

tierlisten26 for tilladte sikkerheder. Dog er tierlisten ikke tilgængelig på engelsk. Der er udpeget en medarbejder, som sikrer, at kontobestemmelserne altid er opdaterede. I ekstraordinære situationer, dvs. situationer, hvor Kronos ikke fungerer som normalt, er der mulighed for at tage nødprocedurer i brug. Nødprocedurer for Kronos er beskrevet i kontobestemmelserne 27. I kontobestemmelserne findes desuden nødprocedure-formularer, som deltagerne skal bruge for at sikre en ensartet og sikker håndtering af nødprocedurerne. Tids planer fastlægges med udgangspunkt i de konkrete situationer, og deltagerne orienteres herom gennem meddelelser i Kronos, hvis muligt, eller pr. telefon eller lignende. Hvis der på forhånd er kendskab til kommende ekstraordinære situationer, kan Nationalbanken vælge at udsende breve til deltagerne med information herom. Nødprocedurerne testes hvert halve år for at sikre, at deltagerne ved, hvordan en nød situation skal håndteres. 26 www.nationalbanken.dk, se Bank og betalinger, Sikkerhedsstillelse, Belånbare værdipapirer, Liste for kredit i kroner, excel eller Liste for kredit i kroner, XML (link). 27 Jf. Danmarks Nationalbank (2015a), Generelle bestemmelser for pengepolitiske instrumenter samt betalingsafvikling i danske kroner, svenske kroner og islandske kroner i Danmarks Nationalbank, punkt 5. KC 2: Systembeskrivelser mv. En FMI bør videreformidle klare beskrivelser af systemets design og operationer samt FMI ens og deltagernes rettigheder og forpligtelser, således at deltagerne kan vurdere de risici, de påtager sig ved at deltage i FMI en. Kronos opbygning og afviklingscyklus er beskrevet i kontobestemmelserne, på www.nationalbanken. dk og i bogen Betalingsformidling i Danmark. Kontobestemmelserne beskriver de specifikke afviklingstidspunkter, mens den overordnede beskrivelse af Kronos opbygning og afviklingsforløb findes i Betalingsformidling i Danmark. Deltagernes rettigheder og forpligtelser beskrives ligeledes i kontobestemmelserne, og de finansielle risici, som deltagerne kan påføres i Kronos, beskrives detaljeret bl.a. i bogen Betalingsformidling i Danmark. 28 I kontobestemmelserne er kreditrisiko ikke beskrevet, idet Kronos altid kontrollerer for dækning på deltagernes konti, inden en betaling gennemføres, så situationer med kreditrisiko ikke kan opstå. Når betalingen er gennemført, er den endelig, også i tilfælde af en deltagers konkurs. Da afviklingen sker på konti i Nationalbanken, har deltagerne heller ingen kreditrisiko på afviklingsbanken. Med hensyn til likviditetsrisiko beskriver kontobestemmelserne, hvordan Kronos håndterer transaktioner i likviditetskø, ligesom brugermanualen Kom godt i gang med Kronos-terminalen samt den indbyggede quick-guide i Kronos beskriver, hvordan deltagerne kan benytte valør- og likviditetskø-funktionerne i Kronos. Derudover henvises til Nationalbankens hjemmeside www.nationalbanken.dk og bogen Betalingsformidling i Danmark. 28 Danmarks Nationalbank (2005), se fx afsnit 4.2. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 53

KC 3: Oplæring af deltagere En FMI bør levere den nødvendige og passende dokumentation og uddannelse for at fremme deltagernes forståelse af FMI ens regler og procedurer samt de risici, de løber ved at deltage i FMI en. Der tilbydes p.t. ingen oplæring i brugen af Kronos til eksterne deltagere. Der er en udførlig brugermanual Kom godt i gang med Kronosterminalen, som nævnt ovenfor. Hvis nye deltagere har brug for vejledning i systemet ud over brugermanualen, kan de kontakte Targetvagten i Nationalbanken, der fungerer som helpdesk for Kronos. Targetvagten er bemandet i hele Kronos åbningstid af erfarne medarbejdere med stort kendskab til Kronos, som kan yde support og assistere deltagerne ved eventuelle problemer. Deltagerne opfordres til at sætte sig ind i, hvordan Kronos fungerer, idet deltagerne ved bestilling af en foliokonto skal skrive under på, at de har forstået og accepteret kontobestemmelserne. Derudover testes nødprocedurer flere gange årligt med deltagerne, så deltagerne løbende trænes heri. KC 4: Omkostninger ved deltagelse En FMI bør offentliggøre sine gebyrer for de individuelle tjenester, som tilbydes, samt sine eventuelle politikker for rabat. FMI en bør udarbejde klare beskrivelser af de prisfastsatte tjenester af hensyn til sammenlignelighed. Nationalbankens kontobestemmelser indeholder et afsnit om gebyrer og priser. Deltagerne betaler overordnet en fast månedlig afgift, en afgift pr. transaktion som afhænger af deltagerens samlede antal gennemførte transaktioner pr. måned samt diverse afgifter for forskellige services. Dette faktureres af Nationalbanken. Derudover betales en fast månedlig afgift pr. sikkerhedsdepot for kredit i kroner, som faktureres af VP. Prislister offentliggøres på www.nationalbanken.dk, jf. Prisstruktur i Kronos og Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter. Deltagerne i Kronos orienteres, typisk via Finansrådet, om forventede udviklingsomkostninger i god tid inden fakturering, dvs. snarest muligt efter Nationalbanken får kendskab hertil. De årlige justeringer i den månedlige afgift oplyses ved udsendelse af fakturaen for januar måned. KC 5: Offentliggørelse af CPMI-IOSCO disclosure mm. En FMI bør regelmæssigt udfærdige og offentliggøre svar vedrørende CPMI-ISOCO s Disclosure framework for financial market infrastructures. En FMI bør også som minimum offentliggøre grundlæggende data om antal og værdi af transaktioner. Denne rapport er den første beskrivelse af Kronos efter CPMI-IOSCO principperne, et såkaldt disclosure. Lignende information om Kronos er tidligere offentliggjort i vurderingsrapporter, jf. bl.a. Vurdering af Kronos efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems, april 2012. 29 Rapporten forventes opdateret hvert andet år. Grundlæggende data om transaktionsvolumen og transaktionsværdier offentliggøres i Nationalbankens overvågningspublikation Overvågning af den finansielle infrastruktur på www.nationalbanken.dk. 30 Data opgøres og offentliggøres årligt. Der offentliggøres: antal transaktioner samlet værdi af transaktioner værdi af interbankbetalinger værdi af kundebetalinger værdi af pengepolitiske operationer værdi af overførsler til afviklingssystemer værdi af øvrige transaktioner. 29 Jf. Nationalbanken (2012). 30 Jf. Nationalbanken (2015b). 54 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

OVERSIGT OVER OFFENTLIGT TILGÆNGELIGE KILDER Følgende dokumentation findes på Nationalbankens hjemmeside www.nationalbanken.dk. Nationalbanken (2005). Betalingsformidling i Danmark, 1. udgave, 5. juli 2005. Nationalbanken (2014a). Kom godt i gang med Kronos, version 1.8, 14. november 2014. Nationalbanken (2014b). Overvågning af den finansielle infrastruktur, 2014. Nationalbanken (2015a). Kontobestemmelser, Danmarks Nationalbank, 22. juni 2015. Nationalbanken (2015b). Overvågning af den finansielle infrastruktur, 2015. Nationalbanken (2016a). Vurdering af VP, Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet, 2016. Prisstruktur i Kronos, 29. januar 2016. Betaling for Kronos og sikkerhedsdepoter i 2016, 26. januar 2016. Brev Til Foliokontohavere i Danmarks Nationalbank, 30. januar 2015. Nationalbanken (2012). Vurdering af Kronos efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems, marts 2012. DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER 55

56 DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER