Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Transkript

1 Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4 PBS-clearingen 6 Intradagclearingen 7 Clearingafvikling 8 Afvikling i Nationalbanken 8 Kontakt Claus Berthelsen Direkte clb@finansraadet.dk Sikkerhed for intradagkredit i Nationalbanken 9 Reservation af likviditet til clearingerne 9 Afhængighed mellem natafviklingen af sumclearingen og intradagclearingen 11 Betalingsinfrastrukturaftaler og clearingdeltagere 11 Clearingdeltagere 12 Adgangsvilkår for deltagelse i clearingerne 12 Optagelse af nye clearingdeltagere 13 Udtræden af betalingsinfrastrukturen 13 Pris for deltagelse 14 Sektoraftaler 15 Rammeaftalen 15 Clearingafviklingsaftalen 16 Afviklingsdisciplin 16 Sanktioner 17 Beredskab 17 Nødlidende clearingdeltagere 18 Risici ved clearingafvikling af detailbetalinger 18 Kreditrisiko 18 Likviditetsrisiko 19 Operationelle risici 20

2 Indledning I Danmark bliver praktisk talt alle detailbetalinger clearet og afviklet via to centrale interbanksystemer sumclearingen og intradagclearingen. Clearing og afvikling af betalinger blev fuldt automatiseret i starten af 1980 erne, og frem til 2013 blev alle detailbetalinger clearet i sumclearingen i én natlig clearing på bankdage. I 2012 blev det besluttet at udvide den eksisterende clearing med tre dagcykler til afvikling af kredittransaktioner, typisk kontotil-konto. Den endelige interbankafvikling sker via clearingdeltagernes afviklingskonti i Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken). Side 2 Både sumclearingen og intradagclearingen er ejet af Finansrådet, mens Nets er operatør, og Nationalbanken er afviklingsbank. Det betyder i praksis, at Finansrådet træffer strategiske beslutninger og varetager den overordnede administration af clearingerne, herunder optager nye medlemmer, vedligeholder aftaler og procedurer for clearingerne. Finansrådet håndterer ligeledes situationer, hvor en clearingdeltager ikke overholder sine forpligtelser som clearingdeltager i clearingerne. Nets tager sig af den daglige drift og udvikling af systemerne og tilhørende registre. Nets sikrer blandt andet, at systemerne kan kommunikere med delclearinger, clearingdeltagernes datacentraler og Nationalbanken. Finansrådets og Nets arbejde sker i tæt dialog med clearingdeltagerne, datacentralerne og Nationalbanken for at sikre et effektivt og sikkert system. Systemerne er defineret som systemisk vigtige betalingssystemer, da de er de eneste systemer, der clearer og afvikler detailbetalinger mellem bankerne. Systemisk vigtige betalings- og afviklingssystemer bliver verden over overvåget af hjemlandenes centralbank. I Danmark overvåger Nationalbanken sumclearingen og intradagclearingen og er med til at fremme systemernes smidighed og bidrage til deres sikkerhed og effektivitet. Nationalbanken tager i sin overvågning udgangspunkt i internationale standarder og anbefalinger. Clearing og afvikling af betalinger Sumclearingen og intradagclearingen er multilaterale nettoafviklingssystemer. Det vil sige, at opgørelsen af clearingdeltagernes nettopositioner sker i en række faste afviklingsblokke i løbet af dagen. De to systemer er opbygget uafhængigt af hinanden og clearer forskellige typer betalinger, men afviklingen sker via samme konti i Nationalbanken. Sumclearingen Sumclearingen er den endelige opgørelse af nettomellemværender i danske kroner mellem clearingdeltagerne for stort set alle andre detailbetalinger end konto-til-konto overførsler. Sumclearingen opgør clearingdeltagernes nettopositioner på baggrund af de indberettede sumtotaler fra den dokumentløse clearing og PBS-clearingen én gang i døgnet. Sumclearingen blev automatiseret i starten af 1980 erne og er bygget op om den proprietære standard UDUS (universelle dataudvekslingsstandard).

3 Standarden og opbygningen af meddelelserne til dataudveksling til sumclearingen er udarbejdet af sektoren og er løbende blevet revideret efter behov i regi af Finansrådet. Side 3 Udvekslingen af detailoplysninger om transaktionerne til brug for bogføring på kundekonti sker uden om sumclearingen og direkte mellem datacentralerne via det såkaldte PI-net. Dataudvekslingen i clearingafviklingen af sumclearingen er illustreret i Figur 1 DC 1 PBS clearing DC 2 Sumclearing DC 5 DC 3 DC 4 Nationalbanken Clearingafvikling De normale afviklingsblokke i sumclearingen er placeret om natten, mens første ekstraafvikling finder sted kl Før hver afviklingsblok meddeler Nationalbanken til Nets hver enkelt clearingdeltagers indestående på afviklingskontoen. Beløbet udgør clearingdeltagernes maksimale trækningsadgang i den pågældende afviklingsblok. Hvis clearingdeltagernes nettobetalinger ikke overstiger deres maksimale trækningsadgang, bliver sumclearingen afviklet ved udveksling af beløb på clearingdeltagernes afviklingskonti. Herefter bliver detailbetalingerne bogført på kundernes konti i pengeinstitutterne af datacentralerne. Afviklingsforløbet for sumclearingen er vist i nedenstående tabel 1. Afvikling 1. normal Stående ordrer fra folio Mest muligt Hubben sender forecast Direct Debit sikkerhedsret Når forecast er modtaget Senest Direct Debit folio Manuel overførsel Kreditlines (16.30) Afvikling Bogføring på afviklingskonti normal ekstra ekstra Sidst mulige ekstraafvikling Når forecast er modtaget Når forecast er modtaget Når forecast er modtaget Efter DD sik.ret er modtaget Efter DD sik.ret er modtaget Efter DD sik.ret er modtaget

4 Det er målet for sumclearingen, at størstedelen af transaktionerne bliver afviklet i 1. normalafvikling. De efterfølgende tre afviklinger anvendes til forsinkede eller henlagte transaktioner. Forsinkede betalinger kan skyldes, at Nets eller en datacentral af tekniske årsager har problemer med at aflevere sumtotaler til sumclearingen. Henlagte transaktioner optræder, når en clearingdeltager ikke har dækning for sin nettoposition på sin afviklingskonto. I den situation bliver den pågældende clearingdeltager taget ud af sumclearingen, og sumclearingen beregner nye nettopositioner for de øvrige clearingdeltagere. Dette kan medføre, at andre clearingdeltagere, der er nettomodtagere fra den henlagte clearingdeltager, ikke længere har likviditet til at dække deres nettopositioner, og de må også tages ud af clearingen. Dermed opstår der en situation, hvor flere clearingdeltagere er henlagt. Sumclearingen fortsætter med at genberegne nettopositionerne, indtil alle de resterende clearingdeltagere har dækning på deres afviklingskonto. Side 4 Før 2. ekstraafvikling, som er den sidste aftalte afviklingsblok, har eventuelt henlagte clearingdeltagere mulighed for at tilføre yderligere likviditet til deres afviklingskonto til inddækning af deres nettopositioner. 2. ekstraafvikling er alene beregnet til, at henlagte clearingdeltagere kan sikre inddækning for deres nettopositioner. Der kan derfor ikke leveres yderligere sumtotaler til 2. ekstraafvikling, og afviklingsblokken gennemføres med de samme sumtotaler som 1. ekstraafvikling. Finansrådet kan aftale ekstraordinære afviklinger med Nationalbanken og Nets, hvis sumclearingen ikke er afsluttet efter 2. ekstraafvikling. I de tilfælde fastsætter Finansrådet tidsfristerne for levering af sumtotaler til sumclearingen og frist for overførsel af likviditet til afviklingskonti. Den endelige afvikling af sumclearingen skal være afsluttet senest kl af hensyn til det pengepolitiske døgn, der slutter kl Finansrådet kan i ekstraordinære situationer vælge at lukke clearingdøgnet, uden sumclearingen er afviklet. Dette sker kun i situationer, hvor Finansrådet eventuelt i samråd med Nationalbanken og Nets vurderer, at det ikke er muligt at gennemføre sumclearingen, inden det pengepolitiske døgn slutter. En af fordelene ved den natlige afvikling er, at den endelige beløbsudveksling mellem pengeinstitutterne bliver foretaget i Nationalbanken, før transaktionerne bogføres på kundernes konti i pengeinstitutterne, og kunder dermed har adgang til de bogførte beløb allerede om morgenen. Den natlige afvikling betyder ligeledes, at datacentralerne kan udnytte ledig datakapacitet i aften og nattetimerne. Endelig er pengeinstitutternes likviditetsbehov mindsket som følge af, at afviklingsforløbet i sumclearingen er afstemt med afviklingsforløbet i VP-afviklingen. Den dokumentløse clearing I den dokumentløse clearing indgår både kredit- og debetbetalinger. Kreditbetalingerne, der omfatter betalinger foretaget af clearingdeltagernes egne kunder, omfatter blandt andet betaling af giro- og fælles indbetalingskort. Debetbetalingerne består af betalinger foretaget i et pengeinstitut af kunder

5 fra andre pengeinstitutter, eksempelvis checkbetalinger og kontanthævninger med Dankort i en filial eller kortautomat. Side 5 I den dokumentløse clearing opgør clearingdeltagerne selv detailtransaktionerne, der løbende sendes til pengeinstituttets datacentral. Datacentralen danner herefter en oversigt over de tilknyttede pengeinstitutters detailtransaktioner. Hver aften sker en bilateral udveksling af de samlede oversigter over detailtransaktionerne mellem datacentralerne. Herefter udarbejder de enkelte datacentraler en kredit- og debetbalance, også betegnet sumtotaler, for hver af deres tilknyttede clearingdeltagere over for de øvrige clearingdeltagere i den dokumentløse clearing. Datacentralerne sender sumtotalerne til sumclearingen, hvor de indgår i opgørelsen af clearingdeltagernes samlede nettopositioner. Udvekslingen af detailoplysninger om transaktionerne til brug for bogføring på kundekonti sker uden om sumclearingen og direkte mellem datacentralerne via det såkaldte PI-net. Datacentralerne bogfører, efter sumclearingen er afsluttet, betalingerne fra de andre datacentraler på kundekonti. Clearingafvikling af den dokumentløse clearing er illustreret i figur Kunde A Kunde B 14 4 Konto Kunde A Pengeinstitut A 13 Datacentral Konto Kunde B 1 Kunde C Sumclearingen 12 Hubben 9 11 Nationalbanken Konto Kunde C Pengeinstitut B 13 Datacentral 2 Clearingafviklingsforløbet af den dokumentløse clearing 1. Kunde A betaler et indbetalingskort til kunde C i pengeinstitut A. Kunde B hæver kontanter med Dankort i pengeinstitut A. Kunde C hæver en check fra kunde A i pengeinstitut B. 2. Pengeinstitut A og B sender løbende information om debet- og kredittransaktioner til deres respektive datacentraler. 3. Datacentralerne udveksler oplysninger om detailtransaktioner. 4. Datacentralerne opgør sumtal med debet- og kreditbalancer for pengeinstitutterne. 5. Datacentralerne sender sumtal til sumclearingen. 6. Sumclearingen opgør på baggrund af de indsendte sumtal fra den dokumentløse clearing og PBSclearingen pengeinstitut As og Bs nettopositioner. 7. Sumclearingen sender sumtal for alle pengeinstitutter til hubben. 8. Hubben indsender forcast for sumclearingen og intradagclearingen til Nationalbanken. 9. Nationalbanken sender kreditlines til hubben. 10. Hubben dækningskontrollerer og sender bogføringsgrundlag til Nationalbanken. 11. Nationalbanken debiterer og krediterer pengeinstitutternes afviklingskonti og sender accept af bogføringsgrundlag til hubben. 12. Hubben/sumclearingen sender meddelelse til datacentralerne om, at sumclearingen er afsluttet. 13. Datacentralerne bogfører gennemførte detailtransaktioner. 14. Kunde A får debiteret sin konto (check til kunde C). Pengeinstitut B debiterer kunde B (kontanthævning) og krediterer kunde C (indbetalingskort).

6 Side 6 PBS-clearingen I PBS-clearingen indgår betalinger foretaget på grundlag af Nets produkter, der blandt andet omfatter Betalingsservice og LeverandørService. Derudover omfatter PBS-clearingen også Dankortbetalinger via fysiske onlineterminaler i forretninger og køb på internettet, betalinger i udlandet med Visa/Dankort og internationale debetkort (Visa Electron og Maestro) udstedt af danske pengeinstitutter. Nets opgør pengeinstitutternes kredit- og debetbalance i PBS-clearingen over for hver af de øvrige clearingdeltagere og sender efterfølgende sumtotalerne til sumclearingen. Nets sender løbende bogføringsgrundlag til datacentralerne over Dankortbetalinger foretaget af pengeinstitutternes kunder. Bogføringsgrundlag vedrørende de øvrige Nets-produkter sendes efter aftalte frister. Clearingafvikling af PBS-clearingen er illustreret i figur 3 Konto Kunde A Konto forretning 14 Pengeinstitut A 13 Datacentral 1 Forretning 3 1 Kunde B 4 12 Konto Kunde B Kunde A 14 Konto virksomhed 1 Pengeinstitut B Datacentral Nationalbanken PBS-clearingen Sumclearingen Hubben 4 12 Clearingafviklingsforløbet i PBS-clearingen 1. Kunde A betaler en regning via Betalingsservice til en virksomhed, der er kunde i pengeinstitut B. Kunde B betaler med Dankort i en forretning A, der er kunde i pengeinstitut A. 2. Betalingsservice videresender information om kunde Bs Betalingsservicebetaling til datacentral 1 og PBS-clearingen modtager information om kunde As Dankortbetaling fra forretningens on-lineterminal og om Kunde Bs betaling fra Betalingsservice. 4. PBS-clearingen sender løbende detailbogføringsgrundlag for Dankortbetalinger til datacentralerne. 5. PBS-clearingen opgør pengeinstitutternes debet- og kreditbalancer og sender sumtal til sumclearingen. 6. Sumclearingen opgør på baggrund af de indsendte sumtal fra den dokumentløse clearing og PBSclearingen pengeinstitut As og Bs nettopositioner. 7. Sumclearingen sender sumtal for alle pengeinstitutter til hubben. 8. Hubben indsender forecast for sumclearingen og intradagclearingen til Nationalbanken. 9. Nationalbanken sender kreditlines til hubben. 10. Hubben dækningskontrollerer og sender bogføringsgrundlag til Nationalbanken. 11. Nationalbanken debiterer og krediterer pengeinstitutternes afviklingskonti og sender accept af bogføringsgrundlag til hubben. 12. Hubben/sumclearingen sender meddelelse til datacentralerne om, at sumclearingen er afsluttet. 13. Datacentralerne bogfører gennemførte detailtransaktioner. 14. Kunde A får debiteret sin konto (Dankortbetaling) og krediterer virksomheden (Betalingsservice). Pengeinstitut B debiterer kunde B (Betalingsservice) og krediterer forretningen (Dankortbetalingen).

7 Intradagclearingen Intradagclearingen opgør fire gange i døgnet clearingdeltagernes nettomellemværender for konto-til-konto overførsler. Opgørelsen sker på baggrund af de transaktioner, der er meldt ind af datacentralerne til den pågældende clearing. Datacentralerne kan sende transaktioner ind til flere clearinger ad gangen, der kan dog kun sendes transaktioner til det igangværende clearingdøgn og til det efterfølgende clearingdøgn, efter sidste frist for indlevering af transaktioner til det indeværende clearingdøgn er udløbet. Side 7 Til forskel fra sumclearingen bygger intradagclearingen på en central enhed, kaldet hubben. Hubben står for at modtage og efterfølgende distribuere transaktioner, der er afviklet, til datacentralerne. Der sker derfor ingen bilateral udveksling af transaktioner mellem datacentralerne som i sumclearingen. Central håndtering af alle transaktioner betyder, at der er færre grænseflader og systemintegrationer og dermed klarere ansvarsfordeling. Dataudvekslingen i clearingafviklingen af intradagclearingen er illustreret i figur 4 DC 1 DC 5 DC 2 Hubben DC 4 DC 3 Nationalbanken Intradagclearingen blev introduceret i 2013 og bygger på den internationale standard ISO Skiftet fra UDUS til ISO20022 sker med et ønske om at fremtidssikre intradagclearingen, herunder være SEPA-lignende for at forberede en eventuel migration til euro. Indførelsen af dagclearinger betyder, at det bliver muligt at overføre kontotil-konto betalinger inden for samme dag. Det vil sige, at clearingdeltagerne kan tilbyde deres kunder to typer konto-til-konto overførsler; en standardoverførsel, der afvikles om natten til en bankdag, og en sammedagsoverførsel, der bliver afviklet inden for samme dag på nærmere fastsatte tidspunkter.

8 Clearingafvikling Der er fem clearingafviklinger i intradagclearingen, to natlige cykler, hvoraf den ene er en teknisk clearingafvikling til at håndtere eventuelle forsinkede transaktioner, og tre daglige clearingafviklinger. Side 8 Afviklingsforløbet i intradagclearingen er vist i nedenstående tabel 2. Afvikling Intradag 0130 Stående ordrer fra folio Mest muligt Hubben sender forecast Når forecast er modtaget senest Når forecast er modtaget Når forecast er modtaget Når forecast er modtaget Når forecast er modtaget Direct Debit foliokonto Efter DD sik.ret er modtaget Efter DD sik.ret er modtaget Efter DD sik.ret er modtaget Manuel overførsel (16.30) Afvikling Direct Debit sikkerhedsret Kreditlines Bogføring Dok. på nr v1 afviklingskonti Opgørelsen af nettomellemværender for clearingdeltagerne sker grundlæggende på samme måde som i sumclearingen. Hubben beregner nettopositionerne på baggrund af de indsendte detailtransaktioner. Der opgøres per clearingdeltager i hver clearing en nettoposition, som dækningskontrolleres mod clearingdeltagerens trækningsadgang på afviklingskontoen i Nationalbanken. Kontrollen sker i en samlet kørsel for alle clearingdeltagerne, herefter udtages transaktioner til og fra clearingdeltagere, der ikke har tilstrækkelig likviditet på deres afviklingskonto, og der foretages en ny kontrolkørsel uden denne clearingdeltager, som afvises fra den igangværende clearing. Denne proces gentages, indtil alle tilbageværende clearingdeltagere i den pågældende clearing har tilstrækkelig likviditet. Alle transaktioner til og fra afviste clearingdeltagere bliver flyttet til den efterfølgende clearingafvikling. Hvis der er tale om clearingdøgnets sidste clearingafvikling, returneres transaktionerne til datacentralerne og skal genfremsendes til clearingafvikling i det efterfølgende clearingdøgn. Intradagclearingen opererer således ikke med henlagte clearingdeltagere eller ekstraafviklinger, så clearingdeltagerne kan tilføre ekstra likviditet til afviklingen. I stedet danner hubben på grundlag af de først opgjorte nettomellemværender et forecast, der angiver de enkelte clearingdeltageres nettopositioner. Clearingdeltagerne har adgang til et endeligt forecast cirka en halvtime før clearingafvikling. Forecastet kan derfor anvendes til at reservere likviditet til afviklingerne i dagtimerne, hvor Kronos har åbent. Afvikling i Nationalbanken Nationalbanken er afviklingsbank for clearingerne. Den endelige afvikling af nettomellemværender mellem clearingdeltagerne foregår via clearingdeltagernes afviklingskonti i Nationalbanken. Forud for hver clearingafvikling reserverer clearingdeltagerne likviditet til afviklingen. Reservation til dagsafviklingerne kan ske på baggrund af hubbens forecast for clearingdeltagerens nettoposition, som bliver offentliggjort

9 en halv time før afviklingen. Clearingdeltagerne forventes at stille med tilstrækkelig likviditet til afviklingen, det vil sige med et beløb svarende til nettopositionen plus et overdækningsbeløb. Overdækningsbeløbet er deltagernes mulighed for at undgå at blive afvist i en afvikling, hvis en anden clearingdeltager falder, som clearingdeltageren var nettomodtager fra. Reservation til natafviklingen i intradagclearingen og sumclearingen sker allerede mellem kl. 16 og kl , før afviklingerne finder sted. Det skyldes, at reservationen skal ske, når Kronos har åbent. Det betyder, at der endnu ikke er beregnet forecast for clearingerne. Clearingdeltagerne er i stedet nødt til at reservere likviditet på baggrund af erfaring og forventet nettoposition i clearingerne. Side 9 Clearingdeltagerne kan ikke disponere over deres afviklingskonti under selve afviklingen af clearingerne. Når en clearingafvikling af afsluttet, bliver clearingdeltagernes indestående på afviklingskonti som udgangspunkt overført til deres foliokonti. Placeringen af afviklingsblokkene skal ses i sammenhæng med Nationalbankens mulighed for at yde intradagkredit. Nationalbanken kan yde intradagkredit inden for det pengepolitiske døgn, der løber fra kl. 16 til kl den efterfølgende dag. Sikkerhed for intradagkredit i Nationalbanken Clearingdeltagerne kan stille sikkerhed for intradagkredit i Nationalbanken efter forskellige ordninger enten pantsætning af værdipapirer eller sikkerhedsretsordningen. Værdipapirerne, der bruges til pantsætningen, skal være registreret i sikkerhedsdepot i den danske værdipapircentral, VP. Nationalbanken får så pant i sikkerhedsdepotet. Under sikkerhedsretsordningen stiller clearingdeltageren sikkerhed i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk et handelsdepot. Clearingdeltagere, der ønsker at anvende sikkerhedsretten, skal indgå en sikkerhedsretsaftale med Nationalbanken og oprette en sikkerhedsretskonto, hvor deres lån debiteres. For clearingdeltagere, der benytter sikkerhedsretten, bliver et eventuelt indestående på afviklingskontoen, efter clearingafviklingen er afsluttet, først brugt til at reducere trækket på sikkerhedsretten, før et eventuelt overskydende beløb overføres til deres foliokonti. Reservation af likviditet til clearingerne Nationalbanken stiller en række forskellige muligheder for likviditetsstyring til afviklingerne til rådighed for clearingdeltagerne. Mulighederne er dog afhængige af, om clearingdeltagerne benytter sig af sikkerhedsretten eller indestående på foliokonto, og om det er til en nat- eller dagafvikling. Sondringen mellem nat- og dagafviklinger skyldes, at likviditetsoverførslerne ofte er afhængige af, at Kronos er åben.

10 Clearingdeltagerne kan benytte de forskellige likviditetsstyringsmuligheder hver for sig eller vælge at kombinere to af typerne, eksempelvis til natafviklingerne kan clearingdeltageren kombinere Mest Muligt fra foliokonto og Direct Debit på sikkerhedsretten for at reservere det ønskede beløb. Det skal dog bemærkes, at ekstraordinære afviklinger af sumclearingen ikke er omfattet af betegnelsen dagafvikling, da de kræver særlig opmærksomhed fra clearingdeltagerne og oftest skal behandles manuelt. Side 10 Reservation af likviditet fra foliokontoen til afviklingskontoen Clearingdeltagere kan reservere likviditet fra deres foliokonto til afviklingskontoen på forskellige måder. Manuel overførsel fra foliokontoen til afviklingskontoen sker via Kronos mellem kl. 16 og forud for natafviklingerne og allersenest ti minutter før dagafviklingerne. Clearingdeltagere, der ikke ønsker at foretage manuel reservation fra foliokontoen, kan vælge at have en stående ordre på foliokontoen til afviklingskontoen. Stående ordre kan benyttes til alle afviklinger og gennemføres om eftermiddagen til natafviklingerne og 40 minutter før dagafviklingerne. Derudover kan deltagerne også overføre penge til afviklingskontoen via et Direct Debit træk på foliokontoen i dagtimerne. Løsningen er obligatorisk for clearingdeltagerne, men clearingdeltagerne kan dog vælge at benytte andre reservationsmuligheder til at sikre deres likviditetsbehov først, eksempelvis stående ordre og/eller Direct Debit på sikkerhedsretten. Endelig kan clearingdeltagerne vælge at bruge Mest Muligt i forbindelse med natafviklingen. Mest Muligt betyder, at det disponible løb på clearingdeltagernes foliokonti bliver reserveret til natafviklingerne og overført til afviklingskontoen kl Reservation af likviditet via sikkerhedsretten Clearingdeltagere kan reservere likviditet til clearingerne via sikkerhedsretten via et Direct Debit træk. Ordningen er obligatorisk for alle, der er tilmeldt sikkerhedsretsordningen. Direct Debit sikkerhedsret kan bruges til alle afviklinger. Trækket dannes på baggrund af deltagerens likviditetsbehov til den forestående clearing, det vil sige, nettopositionen, når den kendes, plus overdækning fratrukket eventuel likviditet overført fra foliokontoen. Dog bliver der til natafviklingerne først trukket på Direct Debit sikkerhedsret uanset indestående på afviklingskontoen. Eksempel på afviklingsforløb for likviditet til Intradag0900 er vist i nedenstående tabel 3. Aktivitet Tidspunkt Beløb Total Forecast Overdækning Likviditetsbehov Manuelle overførsler 0

11 Stående ordre Direct Debit sikkerhedsret Direct Debit foliokonto Afsendt kreditline Bogføringsgrundlag Afhængighed mellem natafviklingen af sumclearingen og intradagclearingen Afviklingen af sumclearingen falder sammen med natafviklingen af intradagclearingen. Da begge clearinger afvikles via samme afviklingskonto, betyder det, at natafviklingen af intradagclearingen og sumclearingen skal godkendes på samme kreditline fra Nationalbanken. For at undgå overtræk på afviklingskontoen, sker der en samlet opgørelse af clearingdeltagernes nettopositioner i clearingerne med efterfølgende dækningskontrol. Hvis en clearingdeltagers reserverede likviditet ikke er tilstrækkelig til at afvikle begge clearinger, har afvikling af sumclearingen første prioritet, og clearingdeltageren bliver som udgangspunkt afvist i intradagclearingen. Hvis det efterfølgende viser sig, at clearingdeltageren ikke har reserveret tilstrækkelig likviditet til at gennemføre sumclearingen alene, bliver clearingdeltageren ikke automatisk afvist i begge clearinger, men hubben foretager så dækningskontrol med henblik på at gennemføre intradagclearingen. Side 11 Betalingsinfrastrukturaftaler og clearingdeltagere Samarbejdet om betalingsformidling i Danmark er udviklet af Finansrådet og Finansrådets medlemmer. Finansrådet er som ejer af clearingerne bindeled mellem de forskellige aktører i betalingsinfrastrukturen. Finansrådet har på den ene side på vegne af clearingdeltagerne i infrastrukturen indgået aftaler med Nets om udvikling og drift af clearingerne og Nationalbanken om afvikling af disse, på den anden side har Finansrådet indgået aftaler med pengeinstitutterne om deltagelse i betalingsinfrastrukturen. Derudover har pengeinstitutterne supplerende aftaler med Nets, Nationalbanken og eventuelt en datacentral for at understøtte deres deltagelse i betalingsinfrastrukturen. Nets Tiltrædelse af Finansrådets betalingsinfrastrukturaftaler forudsætter samtidig deltagelse i Nets infrastruktur, som omfatter optagelse i diverse betalingsformidlingsregistre, som er en teknisk forudsætning for adgang til den dokumentløse clearing, PBS-clearingen samt sumclearingen og intradagclearingen. Datacentral Pengeinstitutter kan vælge selv at varetage rollen som datacentral eller indgå aftale med en af de fællesejede datacentraler: Bankdata, BEC eller SDC. Hvis et pengeinstitut ønsker selv at optræde som datacentral, kræver det særlig godkendelse med sektortest mod de øvrige datacentraler og Nets af hensyn til at sikre clearingernes effektivitet, stabilitet og sikkerhed. Nationalbanken

12 Alle direkte clearingdeltagere i clearingerne skal have en folio- og en afviklingskonto i Nationalbanken. Derudover overvåger Nationalbanken clearingerne. Som led i overvågningen holder Nationalbanken og Finansrådet kvartalsmøder, hvor der blandt andet følges op på afviklingsdisciplinen i clearingerne og andre emner relateret til clearingerne, fx reservation af likviditet til afvikling af sumclearingen. Clearingdeltagere Deltagere i clearingerne er pengeinstitutter, der driver pengeinstitutvirksomhed i Danmark, og som lever op til adgangsvilkårene jf. afsnit om Adgangsvilkår. Pengeinstitutterne kan vælge at deltage direkte i clearingerne eller via et andet pengeinstitut efter bilateral aftale. Pengeinstituttet skal have samme status i begge clearinger, det vil sige, pengeinstitutter, der vælger at deltage via et andet pengeinstitut i sumclearingen, skal også deltage via dette i intradagclearingen. Side 12 Pengeinstitutter, der deltager direkte i clearingerne, kaldes direkte clearingdeltagere og har tilsluttet sig Clearingafviklingsaftalen jf. afsnit om Clearingafviklingsaftalen. Pengeinstitutter, der ikke deltager direkte i clearingerne, er indirekte clearingdeltagere og har indgået aftale med en direkte deltager om afvikling af deres betalinger via den direkte clearingdeltagers afviklingskonto. Den direkte clearingdeltager står således inde for afviklingen af den indirekte clearingdeltagers betalinger i clearingerne. Indirekte clearingdeltagere skal opfylde kravene for at tiltræde Rammeaftale om deltagelse i Kerneinfrastrukturen. Kravene afspejler adgangskravene for clearingdeltagere jf. afsnit Adgangsvilkår for deltagelse i clearingerne. Både direkte og indirekte clearingdeltagere skal være tilknyttet en datacentral. De største clearingdeltagere har deres egen datacentral, mens de øvrige er kunder hos en af de fællesejede datacentraler. Datacentralerne varetager den daglige bogføring af detailbetalinger på kundekonti og udveksling af betalingsoplysninger med clearingerne, jf. afsnittene om Sumclearingen og Intradagclearingen. Adgangsvilkår for deltagelse i clearingerne For at blive direkte clearingdeltager er der en række krav. Clearingdeltageren skal: 1. være med i den dokumentløse clearing, PBS-clearingen eller dem begge og intradagclearingen 2. skriftligt legitimere Nationalbanken til at foretage afvikling af nettopositionerne fra den dokumentløse clearing, PBS-clearingen eller dem begge og intradagclearingen fra sin afviklingskonto i Nationalbanken, 3. tilhøre én af følgende kategorier: a. er en dansk bank, sparekasse eller andelskasse under tilsyn af Finanstilsynet, b. er filial i Danmark af en udenlandsk bank, sparekasse eller andelskasse under tilsyn i et andet land inden for EU eller i

13 et land, som EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn, c. er filial i Danmark af en udenlandsk bank, sparekasse eller andelskasse under tilsyn af Finanstilsynet, eller d. er en udenlandsk bank, sparekasse eller andelskasse under tilsyn i et andet land inden for EU eller i et land, som EU har indgået samarbejdsaftale om hjemlandstilsyn, og som udøver grænseoverskridende virksomhed i Danmark, Side opfylde tekniske og administrative krav for deltagelse i clearingerne, der til enhver tid er fastsat af Finansrådet, 5. have en foliokonto og en afviklingskonto i danske kroner i Nationalbanken og være tilsluttet Kronos. Herunder opfylde de betingelser, som Nationalbanken til enhver tid måtte stille til kontohavere. Optagelse af nye clearingdeltagere Finansrådet optager løbende nye clearingdeltagere, der opfylder ovenstående adgangskrav til deltagelse i clearingerne. Dog er tilgangen af nye clearingdeltagere relativt begrænset. Når en potentiel clearingdeltager opfylder adgangskravene, kan ansøgeren forholdsvis hurtigt og oftest inden for en måned få adgang til clearingerne. Inden da har ansøgerne som udgangspunkt minimum brugt to måneder på at opfylde de enkelte adgangsvilkår. Tidshorisonten varierer fra ansøger til ansøger, det er blandt andet afhængig af deres forudsætninger for at drive bankvirksomhed, hvordan ansøgeren ønsker at være koblet op på den danske infrastruktur, og hvilke produkter ansøgeren ønske at udbyde til sine kunder. Ansøgere, der ønsker at benytte deres egen datacentral i clearingerne, vil typisk bruge væsentligt længere tid på at blive klar som clearingdeltager, end hvis de indgår en aftale med en datacentral, der allerede er koblet på den danske betalingsinfrastruktur. Det skyldes, at nye datacentraler skal igennem flere større sektortest med de eksisterende datacentraler. Der er således en række tilstødende områder til clearingerne, der har betydning for, hvor lang tid det tager for en potentiel clearingdeltager at blive optaget i den danske betalingsinfrastruktur. Udtræden af betalingsinfrastrukturen Clearingdeltagere, der ønsker at ophøre med at deltage i clearingerne, kan opsige betalingsinfrastrukturaftalerne med tre måneders varsel til en måneds udgang. I praksis kan der blive tale om en kortere frist fra opsigelsen af aftalen, til clearingdeltageren faktisk udtræder af betalingsinfrastrukturen. Konsolidering af sektoren er formentlig den mest almindelige årsag til, at en clearingdeltager træder ud af betalingsinfrastrukturen. Oftest sker det ved, at det ophørende pengeinstitut i første omgang bliver indirekte deltager via

14 det blivende pengeinstitut for i nogle tilfælde på sigt at ophøre som selvstændigt clearingregistreringsnummer i clearingerne. Side 14 Udover frivillig udtræden af betalingsinfrastrukturen, har Finansrådet også mulighed for at opsige aftalerne med en clearingdeltager med øjeblikkelig virkning, hvis deltageren misligholder sine forpligtelser. I tilfælde af en clearingdeltagers konkurs eller rekonstruktion vil Finansrådet markere clearingdeltageren som konkursramt henholdsvis under rekonstruktion via clearingregisteret. Se i øvrigt afsnittet Nødlidende clearingdeltagere. Pris for deltagelse Betaling for adgang til betalingsinfrastrukturaftalerne består af et adgangsgebyr og af et årligt kontingent, uanset om adgangen opnås gennem medlemskab af Finansrådet eller ved direkte tiltrædelse af aftalerne uden medlemskab. Dertil kommer driftsvederlag for deltagelse i intradagclearingen og Nets infrastruktur. Adgangsgebyret for 2013 opgøres som følger: - For deltagelse i betalingsformidlingsinfrastrukturen ved tiltrædelse af betalingsinfrastrukturaftalerne betales et gebyr på 3,6 mio. kr. - For medlemskab af Finansrådet betales et indmeldelsesgebyr på kr. Et pengeinstitut, der ejes fuldt ud af et eller flere pengeinstitutter, der deltager i betalingsinfrastrukturaftalerne, skal ikke betale adgangsgebyr for at deltage i aftalerne. Finansrådet kan kræve dokumentation for ejerforholdene. Det årlige kontingent for medlemskab af Finansrådet beregnes på grundlag af lovgivningens kapitalkrav til de enkelte pengeinstitutter, som det fremgår af det senest reviderede årsregnskab. Hvis pengeinstituttet kun ønsker adgang til betalingsinfrastrukturaftalerne men ikke medlemskab af Finansrådet, betales et reduceret årligt beløb svarende til 20 % af kontingentet for medlemmer. Baggrunden for beregning af adgangsgebyret for deltagelse i betalingsformidlingssamarbejdet er, at en ny deltager skal betale en rimelig andel af de tidligere afholdte omkostninger. Som beskrevet nedenfor er der en tæt sammenhæng mellem betalingsinfrastrukturaftalerne, og det er ikke muligt at identificere omkostningerne afholdt i forbindelse med etablering og administration af de enkelte aftaler. På den baggrund er der ikke adgang til kun at betale et mindre adgangsgebyr, selvom der alene ønskes deltagelse i enkelte af betalingsinfrastrukturaftalerne. Driftsvederlaget for deltagelse i intradagclearingen i 2013 bliver opkrævet af Finansrådet og opgøres som følger: - en fast årlig samlet betaling for alle deltagere på kr.

15 Betalingen fordeles mellem deltagerne efter Finansrådet fordelingsnøgle. - et gebyr per transaktion i clearingen på 0,04 kr. Side 15 Ud over betaling for adgang til betalingsinfrastrukturaftalerne og driftsvederlaget for intradagclearingen skal der betales for deltagelse i Nets infrastruktur, herunder sumclearingen. Prisen for deltagelse heri fastsættes af Nets. Adgang til at deltage i betalingsinfrastrukturaftalerne kan som udgangspunkt ikke overdrages. Sektoraftaler Der er to centrale sektoraftaler for deltagelse i betalingsinfrastrukturen: Rammeaftale for deltagelse i Kerneinfrastrukturen (Rammeaftalen) og Aftale om direkte deltagelse i sumclearingen, intradagclearingen og straksclearingen og afviklingen heraf (Clearingafviklingsaftalen). Rammeaftalen omfatter alle obligatoriske aftaler for deltagelse i betalingsformidlingsinfrastrukturen. Clearingafviklingsaftalen er kun relevant for pengeinstitutter, der ønsker at være direkte clearingdeltagere i clearingerne. Udover nævnte aftaler findes der en række frivillige sektoraftaler, der regulerer forskellige dele af sektorsamarbejdet. Rammeaftalen Rammeaftalen inklusive bilag er obligatorisk for deltagelse i betalingsinfrastrukturen. Ved tiltrædelse af Rammeaftalen opnår pengeinstituttet adgang til sumclearingen, intradagclearingen og straksclearingen (når denne lanceres i 2014) og omfattes automatisk af Aftale om interbankgebyrer i betalingsformidlingen, Aftale om konti med check og/eller dankort, Aftale om udlandsbetalinger samt Generel overførselsoverenskomst, der alle er vedlagt som bilag jf. nedenfor. Rammeaftalen er en partsaftale indgået mellem Finansrådet og det enkelte pengeinstitut. Aftalen regulerer en række rettigheder og forpligtelser parterne imellem, herunder de forpligtelser et pengeinstitut påtager sig i forbindelse med adgangen til Kerneinfrastrukturen. Kerneinfrastruktur er i aftalen defineret som fælles obligatoriske sektorløsninger, sådan som disse til enhver tid måtte være defineret af Finansrådets bestyrelse. Ved at underskrive Rammeaftalen forpligter pengeinstituttet sig endvidere til at overholde bestemmelserne anført i Håndbøgerne. Aftale vedrørende interbankgebyrer i betalingsformidlingen fastlægger regler for maksimale interne afregningspriser mellem pengeinstitutterne i forbindelse med brug af hævekort, checks og uanbringelige kredittransaktioner.

16 En gang årligt bliver der taget stilling til en regulering af interbankgebyrerne med udgangspunkt i udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Eventuelle ændringer meddeles Pengeinstitutterne med en af Finansrådet fastsat ikrafttrædelsesdato. Side 16 Aftale om konti med check og/eller Dankort har til formål at fastlægge fælles regler om åbning af konti med check og/eller Dankort, indløsning af check, returnering af check samt endossement, afregning og protest af check. Aftale om udlandsbetalinger regulerer videreformidlingen af betalinger fra udlandet til Danmark, det vil sige betalinger, som ikke straks rammer beneficiantens eget pengeinstitut. Aftalen indeholder endvidere procedurer for afregning og clearing af udenlandske checks. Generel overførselsoverenskomst har til formål at aftaleregulere kreditoverførsler, med undtagelse af indbetalingskort. Aftalen omfatter kun overførsel mellem konti i forskellige pengeinstitutter. Aftalen omfatter dog også overførsel mellem konti i samme pengeinstitut, hvis der er tale om en Massetransaktion. Overenskomsten fastlægger regler for kreditering af kreditoverførsler, herunder dispositionstidspunkt, frister for aflevering, tilbagekaldelse og tilbageførsel ved åbenlyse fejl og tilfælde af fraud samt regler for rentegodtgørelse. Clearingafviklingsaftalen Aftalen fastlægger vilkårene for direkte deltagelse i sumclearingen, intradagclearingen og straksclearingen (når denne lanceres i 2014) og afviklingen heraf, og skal tiltrædes særskilt af de pengeinstitutter, som ønsker at indgå i afviklingen i Nationalbanken som direkte clearingdeltagere. Det er en forudsætning for at kunne tiltræde Clearingafviklingsaftalen, at pengeinstituttet har tiltrådt Rammeaftale om deltagelse i Kerneinfrastrukturen. Clearingafviklingsaftalen betragtes således som en integreret del af Rammeaftalen. Det er yderligere en forudsætning for tiltrædelse af Clearingafviklingsaftalen, at pengeinstituttet har en folikonto og en afviklingskonto i danske kroner i Nationalbanken og er tilsluttet Kronos, samt at pengeinstituttet skriftligt har givet Nationalbanken tilladelse til at foretage afviklingen på sin konto i Nationalbanken. Afviklingsdisciplin Både Nationalbanken som overvåger og Finansrådet som ejer af clearingerne er interesseret i, at de fungerer så effektivt og smidigt som overhovedet muligt. Derfor er der stor fokus på, at clearingerne afvikles uden forsinkelser af teknisk art eller som følge af henlagte eller afviste clearingdeltagere på grund af mangelfuld reservation af likviditet. Forsinkelser i afviklingen er til gene for øvrige clearingdeltagere og for pengeinstitutternes kunder særligt i sumclearingen, fordi henlæggelser medfø-

17 rer en væsentlig forsinkelse af slutbogføringen på kundekonti for alle berørte clearingdeltagere. Side 17 Forsinkelser i afviklingen af clearingerne har betydning for IMF s 1 vurdering af de systemiske risici ved afviklingssystemet og dermed for systemets indretning. Derfor tilstræber Finansrådet at sikre, at antallet af clearingdøgn med forsinkelser bliver på et minimum. Det sker blandt andet ved at opfordre clearingdeltagerene til aktivt at tage stilling til den nødvendige likviditet forud for den forestående afvikling og være særligt opmærksomme på kritiske afviklinger, som eksempelvis ved kvartalsskifte, hvor der foretages større betalinger som afdrag på lån og renter samt ved større statslige indbetalinger, som fx A-skat og moms. Generelt er der en god afviklingsdisciplin. Nationalbanken har opgjort, at clearingdeltagerne i sumclearingen systematisk sikrer en væsentlig likviditetsmæssig overdækning på deres afviklingskonti i forhold til deres likviditetsbehov 2. Sanktioner For at opretholde en god afviklingsdisciplin sanktionerer Finansrådet henlagte og afviste clearingdeltagere i clearingerne for manglende dækning af en negativ nettoposition. Sanktionen øges, hvis clearingdeltageren er skyld i gentagne forsinkelser af clearingerne. Ved gentagne henlæggelser eller afvisninger i clearingerne, vil Finansrådet typisk bede clearingdeltageren om en skriftlig forklaring på clearingdeltagerens manglende afviklingsdisciplin. I sumclearingen er sanktionen for første henlæggelse kr., og beløbet stiger per gang, clearingdeltageren bliver henlagt inden for 12 måneder. I intradagclearingen er sanktionen for første afvisning kr., og beløbet stiger per gang, clearingdeltageren bliver afvist inden for 3 måneder. Finansrådet kan i særlige tilfælde, herunder situationer hvor manglende tilvejebringelse af dækning for en negativ nettoposition utvivlsomt skyldes udefra kommende omstændigheder, undlade at opkræve sanktionen. Beredskab Clearingdeltagerne i clearingen er forpligtet til at have et beredskab, som Finansrådet kan kontakte i tilfælde af henlæggelser, afviste clearingdeltagere eller driftsproblemer i øvrigt. Særligt for sumclearingen skal clearingdeltagerne have et beredskab, som kan tilvejebringe likviditet til afvikling af sumclearingen, hvis clearingdeltageren er henlagt. Beredskabet skal være bemandet fra kl Clearingdeltageren skal selv følge op på, om sumclearingen er afsluttet og sikre, at der er likviditet til eventuelle ekstraordinære afviklinger. Finansrådet kontakter 1 IMF - International Monetary Fund 2 Nationalbanken (2012) Vurdering af Sumclearingen, figur 3, Overdækning i sumclearingen.

18 altid henlagte clearingdeltagere for at sikre, at de reserverer likviditet til ekstraafviklingen. Side 18 Nødlidende clearingdeltagere Der er klare procedurer for håndteringen af nødlidende clearingdeltagere i clearingerne. Det er af afgørende betydning, om clearingdeltageren erklæres konkurs eller tages under rekonstruktion før eller efter anmeldelsestidspunktet for en forestående clearing. Efter anmeldelsestidspunktet er clearingdeltagerens transaktioner beskyttet af nettingbestemmelsen i Værdipapirhandelsloven og bliver som udgangspunkt gennemført, hvis der er dækning på afviklingskontoen for et eventuelt træk. Hvis clearingdeltageren erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling før anmeldelsestidspunktet for en forestående clearing, bliver clearingdeltageren taget ud. Det betyder i praksis, at der skal beregnes nye sumtotaler i sumclearingen og alle transaktioner til og fra clearingdeltageren bliver afvist i intradagclearingen. Der er dog stor sandsynlighed for, at en nødlidende clearingdeltager indgår en frivillig afviklingsordning med Finansiel Stabilitet inden for en nærmere angivet frist. Hvis den nødlidende clearingdeltager vælger at indgå en afviklingsordning med Finansiel Stabilitet, fortsætter driften af banken uændret, og clearingdeltageren undgår på den måde enten at komme under rekonstruktionsbehandling eller gå konkurs. Alternativt kan en anden bank overtage den konkursramte bank. Risici ved clearingafvikling af detailbetalinger Clearingafvikling er forbundet med en række risici, som overordnet kan opdeles i tre; kreditrisiko, likviditetsrisiko og operationelle risici. Kreditrisiko Kreditrisikoen i betalingssystemer er risikoen for at lide tab som følge af, at en af de andre deltagere i systemerne ikke kan leve op til sine betalingsforpligtelser, hverken på afviklingstidspunktet eller et senere tidspunkt. Kreditrisikoen opstår i tidsrummet, mellem en betaling er accepteret af systemet, og indtil den er endeligt afviklet. Kreditrisikoen i clearingerne er i princippet elimineret. Det skyldes blandt andet, at tidsrummet mellem betalingerne er accepteret af clearingerne til den endelige afvikling er meget kort. Dertil kommer, at afviklingen af sumclearingen og den ene afvikling af intradagclearingen sker om natten, hvor der sjældent afsiges konkursdekret. Endvidere krediteres kundernes konti først efter, at clearingdeltagernes nettopositioner er bogført på deres afviklingskonti i Nationalbanken, det vil sige, at der sker afvikling i centralbankpenge, før pengene stilles til rådighed for kunderne. I forhold til detailbetalinger generelt er der i princippet en hvis kreditrisiko forbundet med de enkelte betalingsinstrumenter, fra det øjeblik betalingen initieres til den bliver afviklet, eksempelvis manglende dækning på kundens

19 konto. Dette betragtes dog ikke som en systemisk risiko ved clearingafvikling. Side 19 Clearingerne afvikler i centralbankpenge, den direkte clearingdeltager har derfor ingen kreditrisiko over for afviklingsbanken. Der kan dog være kreditrisici mellem direkte clearingdeltagere og deres indirekte clearingdeltagere. Indirekte clearingdeltagere benytter en direkte clearingdeltager som afviklingsbank. Det indebærer potentielle kreditrisici som følge af de mellemværender, der skabes mellem den direkte og den indirekte clearingdeltager. Likviditetsrisiko Likviditetsrisikoen i betalingssystemer er risikoen for at lide tab, fordi en betaling ikke modtages på det forventede tidspunkt, som følge af forsinkelser i afviklingen af betalingerne i systemet. Tabet opstår, hvis clearingdeltageren på forhånd har disponeret over den forventede tilførsel af likviditet fra afviklingen, og den nødvendige likviditet må skaffes på anden vis. Eksempelvis hvis en clearingdeltager i sumclearingen er afhængig af afviklingen af sumclearingen for at deltage i en VP-clearing. Forsinkelser kan derfor være forbundet med ekstraordinære omkostninger, hvis de forhindrer, at andre betalinger bliver afviklet, og kan i sidste ende føre til tab af valørdage. Likviditetsrisikoen i sumclearingen er risikoen for, at en clearingdeltagers henlæggelse medfører, at andre clearingdeltagere også henlægges, og betalingerne i sidste ende ikke bliver afviklet rettidigt. Denne risiko er også gældende for intradagclearingens natafvikling. Likviditetsrisikoen opstår primært som følge af, at clearingdeltagerne reserverer likviditet til den forestående afvikling baseret på et skøn for den forventede nettoposition til forskel fra en konkret opgørelse af mellemværender. Dog har clearingdeltagerne incitament til at reservere et større beløb, end der er behov for, som følge af den fleksible adgang til intradagkredit i Nationalbanken. Derudover eksisterer der en række procedurer i sumclearingen, der medvirker til at reducere likviditetsrisikoen i systemet. Efter Kronos åbningstid har clearingdeltagerne fleksibel adgang til at overføre yderligere likviditet til afviklingskonti, så henlagte clearingdeltagere kan få afviklet deres betalinger i 2. ekstraafvikling eller eventuelt i en senere ekstraordinær afvikling. Likviditetsrisikoen i dagsafviklingerne i intradagclearingen er yderligere reduceret, da clearingdeltageren har adgang til at reservere likviditet på basis af et forecast af deres nettoposition. Likviditetsrisikoen begrænses endvidere af muligheden for at sætte beløbsgrænser for enkelttransaktioner. Formålet med at sætte beløbsgrænser på enkelttransaktioner er blandt andet at reducere risikoen for uventede store træk som følge af fejl foretaget af andre clearingdeltagere. I PBS-clearingen er der sat en øvre grænse på enkelttransaktioner med Dankort på 1. mio. kr.

20 I den dokumentløseclearing kan clearingdeltagerne sætte individuelle beløbsgrænser for debetbetalinger med en maksimumsgrænse på 100 mio. kr. Clearingdeltagerne er pålagt at sætte individuelle beløbsgrænser for kreditbetalinger. Beløbsgrænsen skal afspejle niveauet for enkelttransaktioner i det pågældende pengeinstitut. Betalinger, der overskrider beløbsgrænserne, bliver afviklet via Kronos. Direkte clearingdeltagere skal godkende indirekte clearingdeltageres beløbsgrænser, inden de meldes ind til systemet. Side 20 Indirekte clearingdeltagere påfører deres direkte clearingdeltager en likviditetsrisiko, hvis den indirekte clearingdeltager har en større negativ nettoposition i afviklingen end ventet. Dermed bliver trækket på den direkte clearingdeltagers afviklingskonto også større. Dog er indirekte clearingdeltageres likviditetsbehov typisk små sammenlignet med direkte clearingdeltageres egne betalinger. Operationelle risici Operationelle risici i betalingssystemer er risikoen for tab som følge af menneskelige fejl, fx brud på interne forretningsgange, systemfejl eller nedbrud, eksterne begivenheder som naturkatastrofer, terrorisme, mv. Operationelle risici i forhold til clearingerne kan blandt andet opstå ved drifts- eller kapacitetsproblemer hos Nets, fejl i datakommunikationen mellem datacentralerne og Nets eller fysiske trusler mod Nets, fx brand eller terrorangreb. Som systemoperatør af clearingerne gennemfører Nets årligt en grundig sikkerhedsanalyse, der vedrører alle deres kernesystemer. Nets har godkendte sikkerhedsbeskrivelser for alle systemer, herunder clearingerne og de underliggende systemer. Endvidere har Nets etableret et back-up anlæg, der sikrer, at clearingerne kan genstartes inden for 4 timer.