Regulativ for offentlige vandløb - fællesbestemmelser
Indholdsfortegnelse Indledning og formål...4 Grundlaget for regulativet...4 Administrative bestemmelser...5 3.1. Vedligeholdelse... 5 3.2. Bygværker... 5 Bredejerforhold...6 4.1. Bræmmer... 6 4.2. Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb... 6 4.3. Hegning, kreaturvanding og vandindvinding... 7 4.4. Ændringer i vandløbets tilstand... 7 4.5. Forurening af vandløbet... 7 4.6. Drænudløb, rørledninger mv... 7 4.7. Beskadigelse og påbud... 8 Sejlads...8 Vandløbets skikkelse og vandføringsevne...8 Vedligeholdelse...8 7.1. Generelt... 8 7.2. Gennemførelse af vedligeholdelse... 8 7.3. Fordeling af udgifter... 9 7.4. Fordeling af ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle... 9 7.5. Gennemgang af vandløbene... 9 7.6. Grødeskæring... 10 7.6.1 Grødeskæringsomfang... 10 7.6.2 Grødeskæringsmetode... 10 7.7. Skæring af brinkvegetation... 12 Oprensning... 13 8.1.1 Terminer... 13 8.1.2 Kontrolhyppighed... 13 8.1.3 Kontrolmetode (geometrisk skikkelse)... 13 8.1.4 Kontrolmetode (teoretisk skikkelse)... 14 2
8.1.5 Kontrolmetode (QH regulativer)... 14 8.2. Beplantning... 16 8.3. Vandløbsrestaurering... 16 8.4. Vedligeholdelse af rørlagte strækninger... 16 8.5. Henvendelse vedrørende vandløbets vedligeholdelse... 17 Tilsyn... 17 Straf... 17 Revision... 17 Ikrafttræden... 17 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over regulativer og vandløb omfattet af Fællesregulativet Bilag 2: Redegørelse for Fællesregulativet Bilag 3: Oversigtskort over omfattede vandløb 3
Indledning og formål Dette fællesregulativ er udarbejdet af vandløbsmyndigheden i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fællesregulativet indeholder de generelle overordnede bestemmelser for vedligeholdelse og administration af de offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fællesregulativet skal læses sammen med de specifikke regulativer. De specifikke regulativer indeholder specifikke bestemmelser og beskrivelser, der kun gælder for det enkelte vandløb. Det drejer sig om specifikke bestemmelser om dimensioner og vandføringsevne, strømrendebredde for grødeskæring mv. Formålet med regulativerne er at sikre, at vandløb kan aflede vand navnlig overfladevand, spildevand og drænvand samtidig med, at der tages hensyn til de miljømæssige krav til vandkvaliteten, som er fastsat i anden lovgivning 1. Dette fællesregulativ indeholder generelle beskrivelser og bestemmelser for alle de offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune: Fællesregulativet indeholder generelle bestemmelser og beskrivelser og erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Dette fællesregulativ berører ikke de specifikke beskrivelser og bestemmelser for de enkelte vandløb dvs. de enkelte regulativer er stadig gældende for de specifikke forhold, der gælder for de enkelte vandløb, indtil der er udarbejdet nye særregulativer for vandløbene. De vandløb, der er omfattet af fællesregulativet, er vist i en liste i bilag 1 og på et oversigtskort i bilag 3. Grundlaget for regulativet Dette fællesregulativ omfatter alle offentlige vandløb i Faaborg-Midtfyn Kommune. Fællesregulativet er udarbejdet på grundlag af: Vandløbsloven (LBK nr. 1208 af 30. september 2013). Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb bek. nr. 1830 af 16/12-2015 Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af 26. februar 1985. Cirkulæreskrivelse af 20. juli 1984 om standardregulativ for offentlige vandløb. Gældende regulativer og fællesregulativer (vedtagelsesdatoer fremgår af bilag 1). Tillægsregulativer, restaurerings- og reguleringsprojekter. Bestemmelserne i fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i de gældende regulativer fra de tidligere kommuner (Ringe, Ryslinge, Årslev, Broby o Faaborg kommuner) samt det tidligere Fyns Amt. Vandløbsloven er det primære lovgrundlag for udarbejdelse af regulativer. Vandområdeplanen, miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven, planloven, miljøbeskyttelsesloven samt habitatdirektivet danner det øvrige lovgrundlag for vandløbene. De enkelte love og deres betydning for fællesregulativet er nærmere beskrevet i redegørelsen for regulativet, bilag 2. Ingen må udføre ændringer i og ved vandløbet uden forudgående godkendelse, hvis de er i strid med regulativet, vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandområdeplanerne, natura 2000-planerne, habitatdirektivet og miljømålsloven. 1 Vandløbslovens 1 4
Administrative bestemmelser Faaborg-Midtfyn Kommune er vandløbsmyndighed og administrerer og vedligeholder de offentlige vandløb. 3.1. Vedligeholdelse Vandløbets vedligeholdelse udføres udelukkende af vandløbsmyndigheden. Ejer eller bruger af vandløbet må ikke på eget initiativ og uden forudgående tilladelse fra myndigheden udføre nogen form for vedligeholdelse eller fysiske forandringer af vandløbet 2. 3.2. Bygværker Godkendte bygværker, såsom styrt, stryg og skråningssikringer m.v., der er udført af hensyn til vandløbet, vedligeholdes af vandløbsmyndigheden som en del af den faste vandløbsvedligeholdelse. Øvrige bygværker, såsom broer, stemmeværker, overkørsler og vandingsanlæg m.v. vedligeholdelse af ejer og/eller bruger. Vandløbsmyndigheden vedligeholder således kun bygværker, som Kommunen ejer. Ejer eller bruger har pligt til at optage slam og grøde m.v., der samler sig ved bygværker 3. Vandløbsmyndigheden kan ved påbud kræve, at bygværker, der ikke vedligeholdes, fjernes. Alternativt kan vandløbsmyndigheden istandsætte bygværket for ejernes regning 4. Vandløbsmyndigheden skal godkende enhver ændring af eksisterende bygværker, samt anlæg af nye bygværker 5. 2 Vandløbslovens 31 3 Vandløbslovens 28 4 Vandløbslovens 54 5 Vandløbslovens 47 5
Bredejerforhold 4.1. Bræmmer For alle naturlige vandløb og søer gælder, at der skal være 2 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløbenes åbne strækninger 6. Derfor må dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring og anbringelse af en hver form for hegn ikke foretages i 2 m-bræmmen, se eksempel i figur 1. Det er dog tilladt for vandløbsmyndigheden eventuelt at plante skyggegivende vegetation til begrænsning af grødevækst i vandløbet. Bræmmen måles fra vandløbsbrinkens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet og det flade terræn, som normalt kan jordbehandles. Figur 1. Eksempel på 2 m-bræmmer i et vandløb (Kilde: Vejledning om bræmmer langs vandløb og søer Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2007). Formålet med bræmmen er at beskytte bredden mod udskridning og derved mindske erosion, således at vandløbets evne til at aflede vand sikres. En stabil bred sikrer samtidig gode fysiske forhold for fisk og smådyr. Endvidere er 2 m bræmmen med til at mindske udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler til vandmiljøet. 4.2. Arbejdsbælter og overkørsler ved udløb Ejere og brugere af de ejendomme, der grænser op mod vandløbet, skal acceptere eventuelle gener ved udførelse af vandløbsvedligeholdelsen, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Det bemærkes, at arbejdsbæltet normalt er 8 m bredt. Det er ikke tilladt uden vandløbsmyndighedens tilladelse at anbringe bygninger, bygværker, beplantninger, udgravninger og lignende anlæg af blivende art nærmere end 8 m fra vandløbets kronekant, og for rørlagte strækninger ikke nærmere end 2 m fra ledningens midte. 6 Vandløbslovens 69 6
4.3. Hegning, kreaturvanding og vandindvinding Arealer, der grænser op til vandløbet, må benyttes til løsdrift uden vandløbsmyndighedens tilladelse, hvis der opsættes og vedligeholdes et forsvarligt hegn 7 langs med og mindst 2 meter fra kronekanten. Hvis det er nødvendigt at udføre en maskinel vedligeholdelse med f.eks. mejekurv, er ejere af hegn forpligtet til at fjerne dette hegn inden 2 uger efter vandløbsmyndigheden har sendt meddelelse om dette. Kommunen åbner dog op for at afvige fra ovenstående regler, hvis græsning helt ned til vandløbet kan have miljømæssige interesser. Såfremt der er specielle hegnsregler for et vandløb, vil det fremgå af særregulativet Lodsejere langs vandløbene kan uden tilladelse pumpe vand fra vandløbet op til kreaturvanding med mulepumpe eller vindpumpe. Vandløbsmyndigheden kan meddele tilladelse til indretning af egentlige vandingssteder, der skal indrettes uden for vandløbets profil og indhegnes således, at kreaturer ikke kan træde ud i vandløbet. Anden vandindvinding må ikke finde sted uden tilladelse, jf. vandforsyningslovens bestemmelser. Der bør ikke ske udtrædning af jord m.m. til vandløbet eller tilførsel af dyrenes urin og fækalier, da dette kan forurene vandløbet. 4.4. Ændringer i vandløbets tilstand Ingen må bortlede vandet fra vandløbet eller give anledning til, at der sker en ændring af vandstanden, eller hæmme vandets frie løb 8. Restaurering og regulering herunder rørlægning af vandløbet og etablering af broer og overkørsler, kræver en godkendelse fra vandløbsmyndigheden. 4.5. Forurening af vandløbet Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jf. miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. 4.6. Drænudløb, rørledninger mv. Udløb fra drænledninger skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Bredejere må gerne forlænge eksisterende dræn til frit udløb i vandløbet for egen regning i de tilfælde, hvor vandløbet naturligt har flyttet sig. Det anbefales, at drænrøret højest rager 15 cm ud i vandløbet målt fra brinken. Vandløbsmyndigheden anbefaler, at bredejere placerer nye dræntilløb med underkanten af røret mindst 20 cm over den fastlagte teoretiske regulativmæssige bundkote. Udførelse af andre rørledninger, lægning af kabler og lignende under vandløbet, kræver godkendelse i henhold til vandløbsloven 9. 7 Vandløbslovens 29 8 Vandløbslovens 6 9 Vandløbslovens 47 7
4.7. Beskadigelse og påbud Vandløbsmyndighedens afmærkninger i eller ved vandløbet, f.eks. skalapæle, må ikke beskadiges eller fjernes. Hvis vandløbsmyndigheden skal genetablere afmærkninger i vandløbet, skal dette arbejde betales af den, som har beskadiget eller fjernet anmærkninger. Vandløbsmyndigheden kan meddele påbud om genoprettelse af den tidligere tilstand 10 i vandløbet, hvis vandløb, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages aktiviteter i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i fællesregulativet. Hvis der er fare for, at der kan ske betydelig skade på menneskers helbred eller på væsentlige økonomiske interesser på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden foretage en aktion uden at meddele påbud først evt. på den forpligtiges regning 11. Sejlads Enhver form for sejlads i vandløbene er forbudt. Sejladsforbuddet skyldes, at vandløbets fysiske dimensioner ikke gør det muligt at sejle uden, at der sker skade på vandløbets bund og sider til gene for dyre- og plantelivet. Det er generelt heller ikke tilladt at sejle på søer på grund af naturmæssige interesser. Sejlads er tilladt efter nærmere fastsatte regler i Odense Å, Lindved Å, Horne Mølle Å, Hattebæk og Hundstrup Å. Disse bestemmelser kan ses i særregulativerne for de enkelte vandløb. Vandløbets skikkelse og vandføringsevne Specifikke bestemmelser om skikkelse og/eller vandføringsevne for det enkelte vandløb er ikke omfattet af dette fællesregulativ. De specifikke bestemmelser for vandløbene mht. regulativtype, strømrendebredder og antal grødeskæringer m.m. fremgår af de specifikke regulativer for hvert enkelt vandløb. Vedligeholdelse 7.1. Generelt Vedligeholdelse af vandløbene omfatter fysiske indgreb som eksempelvis grødeskæring, oprensning af aflejringer, træplantning, træbeskæring med videre. Vandløbsmyndigheden foretager vedligeholdelsen for at sikre den fastlagte skikkelse og/eller vandføringsevne. 7.2. Gennemførelse af vedligeholdelse Vandløbsmyndigheden vedligeholder vandløbene. Private lodsejere må ikke udføre nogen form for vedligeholdelse af vandløbene. 10 Vandløbsloven 54 11 Vandløbslovens 55 8
Vandløbsmyndigheden vedligeholder den beplantning, der er etableret af vandløbsmyndigheden som skyggegivende beplantning på skråninger og i bræmmer. Vandløbsmyndigheden afgør, om vedligeholdelsen skal udføres i entreprise eller ved brug af eget mandskab. Vandløbsmyndighed kan vælge at udføre vedligeholdelsesarbejdet etapevist på mindre delstrækninger med tidsmæssig forskydning. Vandløbsmyndigheden vil kun foretage vedligeholdelse af rørlagte strækninger, hvis en eller flere lodsejere anmoder om det, og kun når vandløbsmyndigheden vurderer at det er nødvendigt. Vandløbsmyndigheden afgør om vedligeholdelsesarbejdet skal udføres manuelt eller maskinelt. 7.3. Fordeling af udgifter Vandløbsmyndigheden afholder udgifterne til vedligeholdelse af vandløbene. Eventuelle afvigelser fra dette står i særregulativet for det enkelte vandløb. 7.4. Fordeling af ulemper, som lodsejere eller brugere skal tåle Ved tilrettelæggelsen af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges fordelt på begge sider af vandløbet. Ensidig oplægning af fyld mv. kan dog forekomme, hvor beplantningen m.v. forekommer på modstående bred, eller hvis terrænforhold eller andet gør det påkrævet. Bredejere og brugerne af de tilstødende arealer skal modtage og bortskaffe fyld, afskåret grøde og andet, der forekommer ved sædvandelig vedligeholdelse. 12 Det er den enkelte ejers eller brugers pligt selv at undersøge, om der er oplagt fyld, som skal fjernes eller spredes 13. Der henvises til særregulativerne såfremt der er særlige krav til håndtering af afskåret fyld. 7.5. Gennemgang af vandløbene Vandløbsmyndigheden vurderer behovet for gennemgang af det enkelte vandløb. I de vandløb, hvor det vurderes at have betydning for at sikre de afvandingsmæssige forhold og/eller de miljømæssige forhold, vil der blive indført en årlig gennemgang. Hvor tit vandløbene gennemgås fremgår af særregulativerne. En eventuel gennemgang vil ske i perioden 1. marts til 30. juni. En gennemgang indebærer en fysisk gennemtravning af vandløbet med gennemførelse af følgende indgreb, hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at behovet er til stede: Fjernelse af sammendrevet materiale, både ved rørunderføringer og generelt i det omfang, at det hindrer vandets frie løb og derved opstuver vandstanden, Fjernelse af affald i vandløbet, eksempelvis vindbåren plastik og lignende. Beskæring af træer og buske i det omfang, at de hindrer vandets frie løb. 12 Vandløbslovens 28 13 Vandløbsloven 28 9
7.6. Grødeskæring 7.6.1 Grødeskæringsomfang Vandløbsmyndigheden foretager grødeskæring inden for fastlagte terminer og skærer grøden efter fastlagte strømrendebredder. Antallet af grødeskæringer og strømrendebredder fremgår af særregulativernes grødeskæringstabel, der ligeledes angiver vejledende grødeskæringsmetode, samt hvilke redskabstyper, der kan anvendes. Der henvises til de specifikke regulativer for hvert enkelt vandløb. Grødeskæring udføres i perioden 1. maj 31. oktober. Der vil ikke blive foretaget grødeskæring, hvis der ikke observeres grøde inden for strømrenden fastsat i særregulativet eller hvis grøden ikke har indflydelse på afvanding. I forhold til grødeskæring i søer og moser, som vandløbene gennemløber, henvises til særregulativerne. 7.6.2 Grødeskæringsmetode Vandløbsmyndigheden skærer grøden som udgangspunkt i netværk eller i en samlet strømrendebredde. Ved grødeskæringen kan vandløbsmyndigheden tage særlige hensyn til specifikke arter eller typer af vandløbsstrækninger. Valg af metode afhænger af vandløbets miljømæssige og afstrømningsmæssige tilstand. Grødeskæringen skal uafhængig af metode foretages på varierende måder, og så vidt muligt med fokus på bevarelse/fjernelse af specifikke grødearter. Skæringen af grøde udføres i vandløbets naturlige strømrender og der skæres så vidt muligt helt i bund uden at fjerne fast bund. Hvis der ikke er naturlige strømrender, skal vandløbsmyndigheden forme disse i et snoet forløb ved, at efterlade vegetationen langs siderne og ude i vandløbet som bræmmer eller grødeøer af varierende bredde. Efter skæring skal der i vandløbet være en eller flere frie strømrender med samlede strømrendebredder, som angivet i grødeskæringstabellen i særregulativerne. Den afskårne grøde skal optages fra vandløbet efterhånden som den afskæres og oplægges ovenfor øverste kronekant og så vidt muligt mindst 1,0 m fra kronekant ind mod marken. Netværksskæring Ved netværksskæring skæres grøden i flere strømrender, som følger vandets naturlige måde at strømme på gennem mosaikker af grødearter og grødebevoksninger. Mængden af grøde reduceres ideelt set ved at skære hele grødeøer eller ved at skære grødeøernes kanter, således at strømrenderne mellem grødeøerne udvides. 10
Foto af en netværksskæring ses nedenfor i figur 2. Figur 2. Eksempel på netværksskæring. Beskrivelse af strømrendeskæring Ved strømrendeskæring skæres grøden i én samlet bugtet bane, som følger vandets naturlige måde at strømme på i den fastlagte strømrendebredde. Der efterlades grødepartier samt en smal grødebræmme i begge sider af vandløbet, hvor bredden tillader det. Illustration af strømrendeskæring ses på figur nedenfor i figur 3. Figur 3. Eksempel på strømrendeskæring. Artsspecifik skæring (alle regulativtyper) Ved grødeskæringen af artsspecifik skæring skæres der primært i robuste grødearter, som pindsvineknop, vandpest, smalbladet mærke m.m. Så vidt muligt undlades det at skære i sårbare arter, som vandaks, vandkrans, vandranunkel og vandstjerne. Grødeskæring på stryg (alle regulativtyper) På stryg og stryg lignende strækninger med mosaikagtig grøde og strømning gennem flere strømrender, skal der så vidt muligt ikke skæres. Er skæring nødvendig, skæres der under nøje hensyntagen til den eksisterende vegetationsstruktur og under nøje iagttagelse af de eksisterende strømningsmønstre. 11
For at undgå indsnævring af strygene er det særligt vigtigt at undgå at trække vandstrømmen ind mod centrum ved at koncentrere skæringen her. Skæring i én strømrende må ikke finde sted på stryg med naturlig strømning i flere strømrender. Grødeskæring på overbrede strækninger (Teoretisk skikkelse og/eller fast skikkelse) Hvis vandløbet på strækninger har en overbredde i forhold til den regulativmæssige bundbredde, kan grødeskæringen med fordel udføres som strømrendeskæring. Herved kan vandløbsbredden over tid indsnævres, og vandløbets fysiske variation øges til fordel for vandmiljøet, og dermed målopfyldelse. Grødeskæring på overbrede strækninger (QH regulativer) Hvis vandløbet på strækninger har en større vandføringsevne end regulativet foreskriver, og/eller det vurderes, at vandløbet er overbredt, kan grødeskæringen med fordel udføres som strømrendeskæring. Herved kan vandløbsbredden over tid indsnævres, og vandløbets fysiske variation øges til fordel for vandmiljøet, og dermed målopfyldelse. For at undgå dannelser af faste brinkfødder (sandaflejringer), kan strømrendens forløb flyttes fra gang til gang. 7.7. Skæring af brinkvegetation Skæring af brinkvegetation på brinkerne foretages som beskrevet i særregulativerne for de enkelte vandløb. Slåning af bredvegetation på vandløbets brinker og bræmme foretages normalt ikke, og gennemføres kun, hvis det skønnes, at eventuel stivstænglet vegetation kan være til gene for afvandingen og/eller den miljømæssige målsætning. Såfremt der er generelt behov for slåning af bredvegetation, vil det fremgå af særregulativerne. Figur 4. Principtegning for banketter og brinker. Eventuel slåning af bredvegetation foretages så vidt muligt i forbindelse med grødeskæringen. Undtaget herfra er pleje af såvel nyetableret som eksisterende skyggegivende vegetation. Her kan slåning foretages i hele sommerperioden. Arbejdet skal udføres manuelt, enten med le eller med motoriserede håndredskaber. Arbejdet kan dog udføres maskinelt, hvis manuel vedligeholdelse ikke er praktisk muligt. Vandløbsmyndigheden kan foretage bekæmpelse af Rød Hestehov langs vandløbet, hvis forekomsten medfører, at brinkerne over en længere strækning står med bar jord i vinterhalvåret. Formålet med en 12
eventuel bekæmpelse er at mindske udvaskning og erosion af jord til vandløbet. I forhold til bjørneklo henvises til Faaborg-Midtfyn Kommunes indsatsplan for bjørneklo. Oprensning 8.1.1 Terminer En oprensning må kun igangsættes efter vandløbsmyndighedens godkendelse. Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for at igangsætte en oprensning på grundlag af de fastlagte kontrolmetoder, som er beskrevet i fællesregulativet. Oprensning foretages så vidt muligt i perioden fra 1. maj til 31. oktober. Oprensningen må kun omfatte aflejret sand og mudder. Sten, grus, tørv og ler m.m. må ikke opgraves eller flyttes, og overhængende brinker må ikke beskadiges. Oprensningen begrænses så vidt muligt til vandløbets naturlige (slyngede) strømrende. Vandløbsmyndigheden kan vælge at udføre arbejdet etapevis på mindre delstrækninger med en tidsmæssig forskydning. Oprensning udføres med maskine. Der må oprenses til 10 cm under regulativmæssig bund, dog ikke ved fast bund. Opgravet sand og mudder skal lægges uden for vandløbets 2 m-bræmme. Der vil ikke blive fjernet sne og is, der forårsager stuvninger. 8.1.2 Kontrolhyppighed Kontrolhyppighed (geometrisk skikkelse og teoretisk skikkelse) For vandløb med en geometrisk eller en teoretisk skikkelse udføres kontrolopmåling hvert 10 år. Når lodsejere henvender sig med et ønske om kontrol af vandløbets geometriske eller teoretiske skikkelse, vil vandløbsmyndigheden vurdere, om der er behov for opmåling af udvalgte strækninger. Udførelse af kontrolopmåling/pejling kan ske i perioden efter årets sidste grødeskæring og frem til 1. maj. Kontrolhyppighed (QH regulativer) Kontrolmåling udføres hvert år eller hvert 5. år afhængig af vandløbet. Der henvises til de specifikke regulativer for hvert vandløb for oplysninger om hyppighed for gennemførelse af kontrolmåling. Kontrolmåling skal udføres i perioden fra 1. februar og frem til 1. april i et grødefrit vandløb. 8.1.3 Kontrolmetode (geometrisk skikkelse) Vandløb med en geometrisk skikkelse skal oprenses, når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den fastlagte bundkote i dimensionsskemaet i særregulativet for det enkelte vandløb. Dimensionsskemaet angiver den regulativbestemte bundkote, bundbredde og skråningsanlæg. Kontrollen består i at sammenholde kontrolopmålingen/pejlingen med den geometriske skikkelse, som er angivet i dimensionsskemaet i særregulativet for det enkelte vandløb. 13
8.1.4 Kontrolmetode (teoretisk skikkelse) Vandløb med en teoretisk skikkelse skal vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne beskrevet ved en teoretisk skikkelse. Den teoretiske skikkelse fremgår af dimensionsskemaet i særregulativet for det enkelte vandløb. Dimensionsskemaet angiver den teoretiske bundkote, bundbredde og skråningsanlæg. Det tilstræbes af hensyn til vandløbets miljømål, at vandløbet henligger i en tilstand med varierende bund- og dybde forhold. Vandløbet kan således i princippet antage en vilkårlig skikkelse, blot skal vandføringsevnen svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensionerne angivet i skemaet. De anført dimensioner i skemaet gælder kun for den grødefri periode. Et eksempel på en teoretisk skikkelse ses nedenfor i figur 5. Figur 5. Eksempel på en teoretisk skikkelse. Den røde skikkelse repræsenterer regulativets teoretiske skikkelse og den blå og grønne skikkelse repræsenterer vandløbets opmålte skikkelse ved 2 forskellige situationer. Begge de opmålte vandløbsskikkelser overholder sandsynligvis regulativet, men skal kontrolleres med en vandspejlsberegning. Kontrollen består i at vandløbsmyndigheden foretager en kontrolopmåling af vandløbet eller en delstrækning af vandløbet. Herefter gennemfører vandløbsmyndigheden beregning af vandstandsniveauet for det opmålte vandløb og det teoretiske vandløb beskrevet med den teoretiske skikkelse. Vandløbet skal oprenses, hvis det beregnede vandspejl for opmålingen ligger mere end 10 cm over det beregnede vandspejl for den teoretiske skikkelse. Sammenligningen kan ske ved afbildning af de beregninger i et længdeprofil. Der kan være særlige bestemmelser for vandløb, der løber i vådområder, og dette vil blive beskrevet i særregulativerne. Vandspejlsberegningen gennemføres ved to forskellige afstrømningssituationer i den grødefri perioden (vinterperioden). Der bruges følgende 1. En lille afstrømning til kontrol af den nedre del af vandløbsprofilet 2. En stor afstrømning til kontrol af den øvre del af vandløbsprofilet For oplysninger om hvilke afstrømninger, der skal bruges i det enkelte vandløb, henvises til de specifikke regulativer for hvert vandløb. Der bruges et teoretisk Manningtal på 20 til vandspejlsberegningen med mindre der står andet i særregulativet for det enkelte vandløb. 8.1.5 Kontrolmetode (QH regulativer) Vandløb, hvor vandføringsevnen er beskrevet ved hjælp af vandføringsevne kurver (QH kurver), skal oprensning ske, når den regulativbestemte vandføringsevne ikke er opfyldt. 14
QH kurverne viser sammenhængen mellem vandstande ved forskellige vandføringer. Vandføringsevnen er angivet med vandføringsevne kurver, der består af en kravkurve og en vedligeholdelseskurve. Kravkurven angiver den vandføringsevne, der mindst skal være til stede i vandløbet. Vedligeholdelseskurven angiver den største vandføringsevne, der må forekomme efter der er udført oprensning. Kurverne er fastlagt for en grødefri tilstand (vinterperioden). I figur 6 kan ses et eksempel på en QH kurve med kravkurve og vedligeholdelseskurve. Figur 6. Eksempel på en vandføringsevnekurve (Q/H kurve) med en kravkurve og vedligeholdelseskurve. Det lyseblå punkt overholder ikke kravet til vandløbets vandføringsevne. Der er normalt oprettet en række QH kurver med placering forskellige steder i vandløbet, såkaldte kontrolstationer. QH kurverne og placeringen af kontrolstationer fremgår af særregulativet for det enkelte vandløb. Kontrollen af vandføringsevnen i vandløbet foregår ved aflæsning af vandspejlskoterne på skalaer ved kontrolstationerne samtidig med, at der foretages en måling af vandføringen i vandløbet. De fundne værdier for vandføring og vandstand plottes mod kravkurvestationens krav- og vedligeholdelseskurver. 15
Ud fra placeringen af punktet for de observerede data på Q/H-kurverne kan det umiddelbart afgøres, om kravet til vandføringsevnen er opfyldt på hver enkelt kontrolstation. Hvis punktet ligger mellem vedligeholdelseskurven og kravkurven for den enkelte kravkurvestation, er vandføringsevnen opfyldt på den pågældende station. Derimod hvis punktet ligger over kravkurven for den enkelte kravkurvestation, skal vandløbsmyndigheden finde årsagen til dette og evt. iværksætte en afværge. Vandløbsmyndigheden afgør, hvorvidt vandføringen skal måles ved alle kravkurvestationer, eller om vandføringen kan bestemmes ud fra målinger ved op- og nedstrøms liggende kravkurvestationer. Vandstand måles ved alle stationer med vandføringsevnekurver. 8.2. Beplantning Vandløbsmyndigheden kan plante træer og buske som skyggegivende beplantning langs med åbne vandløb for at begrænse grødevæksten. Vandløbsmyndigheden kan påbyde bredejere at bevare skyggegivende beplantning langs vandløbet inden for 2 m-bræmmen eller inden for vandløbsprofilet for at begrænse grødevæksten 14. Vandløbsmyndigheden har kun pligt til at beskære/fjerne vegetation og dødt ved i vandløbsprofilet i det omfang, at det hæmmer vandets frie løb og giver risiko for oversvømmelse. Afskåret vegetation, herunder grene mv. oplægges på den mest tilgængelige bred, hvorefter det er bredejerens ansvar at fjerne den afskårne vegetation. Hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at et væltet træ, busk eller lignende skal fjernes, er det ejerens ansvar at fjerne det. Ejeren afholder udgifterne i forbindelse med oprydningen. Beplantning langs vandløbet foretages under hensyntagen til landskabelige forhold. Beskygning af vandløbet bør ikke overstige 30 % for at sikre forekomst af vandplanter og så varierede fysiske forhold som muligt. Der benyttes fortrinsvis rødel og andre hjemmehørende arter, som naturligt er tilknyttet vandløb. Formålet kan være at bortskygge og dermed mindske mængden af vandløbsplanter i vandløbet. Formålet kan ligeledes være at fremme dyrelivet i vandløbet. Nedfaldne blade og grene giver levemuligheder for svampe og bakterier, som udgør fødegrundlaget for visse smådyr i vandløbet. Herved øges sandsynligheden for at opnå målopfyldelse samtidig med, at der er mulighed for en øget fiskebestand. 8.3. Vandløbsrestaurering Vandløbsmyndigheden kan foretage miljøforbedrende tiltag i vandløbene så som placering af større sten, udlægge gydebanker eller fjerne mindre spærringer for at skabe fri passage for fisk og smådyr. 8.4. Vedligeholdelse af rørlagte strækninger Vedligeholdelse af rørlagte vandløbsstrækninger udføres kun, når vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt. Vedligeholdelsen kan omfatte opsamling af sand i brønde, spuling eller rodskæring af rør samt udskiftning af enkelte sammenstyrtede rør med samme dimension af rør på en konkret kortere strækning. Hel eller delvis udskiftning af rørlagte vandløb er ikke omfattet af kommunens vedligeholdelse. 14 Vandløbsloven 34 16
8.5. Henvendelse vedrørende vandløbets vedligeholdelse Lodsejere - eller andre med interesse i vandløbet er velkomne til at henvende sig til vandløbsmyndigheden. Tilsyn Tilsyn med de offentlige vandløb udføres af vandløbsmyndigheden. Tilsyn af vandløbene udføres mindst én gang om året i form af besigtigelse, fotodokumentation eller lignende. Straf Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jævnfør vandløbslovens bestemmelser. Revision Regulativet revideres når vandløbsmyndigheden finder det nødvendigt, og vandløbsmyndigheden vil efter 10 år foretage en vurdering af om der er behov for en revision af regulativet. Ikrafttræden Dette fællesregulativ har været bekendtgjort og fremlagt til gennemsyn i 8 uger med adgang til at indgive indsigelser og ændringsforslag inden den 21. april 2016. Regulativet er vedtaget af Faaborg-Midtfyn Kommune, den [dato for vedtagelse]. Formand for Teknik- og Miljøudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune Kommunaldirektør Faaborg-Midtfyn Kommune Formand for Teknik- og Miljøudvalget XXX Kommune Kommunaldirektør XXX Kommune Regulativet træder i kraft fra datoen for dets vedtagelse. 17