Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Relaterede dokumenter
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. februar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2017 (OR. en)

Teksten til dokumentet er den samme som teksten til den foregående udgave.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. august 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2014 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. juni 2016 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 5 final BILAG 1 til 2.

8461/17 pfw/pfw/hsm 1 DGG 2B

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. april 2019 (OR. en) Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union

7875/17 js/top/bh 1 DGG 2B

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. juli 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. maj 2018 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. marts 2017 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. april 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. april 2018 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. juli 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. oktober 2017 (OR. en)

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2018) 146 final ANNEX.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 24 final - BILAG 1 og 2.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. august 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. juni 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 6. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. juli 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. maj 2018 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. september 2019 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - C(2016) 857 final, BILAG 1 til 4.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2017 (OR. en)

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. september 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. november 2017 (OR. en)

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. november 2016 (OR. en)

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 593 final BILAG 1.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. oktober 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2016 (OR. en)

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

9895/19 clf 1 ECOMP.2B

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 30. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. oktober 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. januar 2019 (OR. en) Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. juli 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. juli 2015 (OR. en)

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Transkript:

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261 PROCIV 48 VISA 313 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Komm. dok. nr.: COM(2015) 490 final - BILAG 6 Vedr.: BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA- PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 490 final - BILAG 6. Bilag: COM(2015) 490 final - BILAG 6 12313/15 ADD 6 ikn DGD 1B

EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2015 COM(2015) 490 final ANNEX 6 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle, budgetmæssige og retlige foranstaltninger som led i den europæiske dagsorden for migration

BILAG VI EU'S REGIONALE TRUSTFOND VEDRØRENDE KRISEN I SYRIEN ("MADTRUSTFONDEN") Specialiserede EU-trustfonde er instrumenter, der er udformet med henblik på at øge effektiviteten, sammenhængen, synligheden, fleksibiliteten og hurtigheden i leveringen af EU's støtte og foranstaltninger gennem forskellige finansielle instrumenter og på tværs af forskellige lande. Det var disse forskellige hensyn, der fik EU's lovgivere til at ændre EU's finansforordning, så det nu er muligt for Kommissionen at oprette og forvalte EU-trustfonde. Fordelene ved denne tilgang er følgende: Effektivitet og sammenhæng: Mens andre allerede eksisterende trustfonde er begrænset til det nationale eller subnationale plan, er EU's trustfond vedrørende krisen i Syrien ("Madadtrustfonden") det eneste EU-finansieringsinstrument med en virkelig regional tilgang til en regional krise. Den dækker ikke kun Syrien, men også Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten og desuden berørte lande på det vestlige Balkan. Derved kan EUstøtten blive mere målrettet og sammenhængende, idet den ineffektive opsplitning, der ofte plager internationale bistandsoperationer, undgås. Europæisk synlighed: EU-trustfonden, som både medlemsstaterne og tredjeparter kan bidrage til, medvirker i høj grad til at give EU's og medlemsstaternes indsats en synlighed, der ofte savnes i forbindelse med EU's massive bidrag til De Forenede Nationer, Verdensbanken og andre trustfonde. Ved at styrke EU's profil i en krise giver EU's trustfond medlemsstaterne og EU's institutioner større politisk vægt på stedet. Trustfonden er desuden et vigtigt redskab i det offentlige diplomati ("et fælles flag") over for støttemodtagerne og andre aktører. Koordinering: Trustfonden gør det betydeligt lettere at inddrage andre parter. Den kan samle bidrag fra EU, medlemsstaterne og andre donorer - offentlige såvel som private - og dermed øge den finansielle styrke til gavn for støttemodtagerne. Trustfondens forvaltningsstruktur afspejler i det store og hele de bidrag, der ydes. Bilaterale og andre donorer er med til at fastlægge, hvor trustfonden først og fremmest skal sætte ind 1. Fleksibilitet: Trustfonden gør brug af en lang række finansieringsmetoder (tilskud, budgetstøtte, delegeret samarbejde osv.), der tilpasses det enkelte land og den enkelte sektor. Fonden kan på donorers anmodning og med bestyrelsens godkendelse oprette særskilte finansieringsmekanismer efter behov, der f.eks. tillader geografisk øremærkning af støtten (til Tyrkiet, en stat på det vestlige Balkan osv.). Og efterhånden som denne hidtil usete krise fortsat udvikler sig, kan trustfonden flytte midler mellem og inden for landene meget hurtigere, end det er tilfældet med almindelige "forprogrammerede" EUinstrumenter. Hurtig levering: Endelig sikrer EU-trustfonden en hurtig levering af støtte ved at benytte hurtig kontraktindgåelse og udbetaling på grundlag af bestemmelserne om krisesituationer i EU's finansforordning. I stedet for langtrukne udbudsprocedurer og indkaldelser af forslag kan partnerne involveres direkte og forelægge omfattende projekter, som kan vedtages af bestyrelsen på et hvilket som helst tidspunkt. De første programmer blev vedtaget på bestyrelsesmødet den 29. maj 2015. Der er allerede indgået kontrakt om næsten alle, og de fleste programmer er påbegyndt. De planlagte projekter, der er klar til finansiering, så snart der er midler til rådighed, er af en størrelsesorden på i alt 440 mio. EUR. 1 Afgørelser om EU's bidrag træffes efter bestemmelserne om udvalgsprocedurer i de relevante finansieringsinstrumenter. 2

BAGGRUND: Behov, der endnu ikke er dækket: Kun 40 % af FN's appeller vedrørende den syriske flygtningekrise er dækket efter 9 måneder. Det samlede finansieringsunderskud er på ca. 4 mia. EUR for 2015, hvoraf de mere langsigtede behov i forbindelse med modstandsdygtighed, uddannelse og eksistensgrundlag tegner sig for 1,5 mia. EUR, mens resten er kortsigtede humanitære behov. EU og medlemsstaterne forventes at dække halvdelen af dette underskud (i overensstemmelse med deres "traditionelle" andel af verdens samlede bistand). Den aktuelle finansiering af EU's trustfond: EU har ydet bidrag i startfasen på indtil videre 38 mio. EUR, og det er planen at supplere med større beløb senere i 2015 og derefter. Italien har bidraget med 3 mio. EUR. Tyskland har givet tilsagn om at bidrage med 5 mio. EUR. EU forbereder sig på at bidrage med yderligere 100 mio. EUR inden udgangen af 2015. Dermed vil trustfonden få tilført ca. 150 mio. EUR alene i det første år. Men i betragtning af behovene i praksis og en imponerende række færdigudarbejdede projekter til en værdi af 440 mio. EUR er der stadig behov for mange flere midler. Komplementaritet med andre EU-fonde: I modtagerlandene er EU-trustfondens aktiviteter hovedsagelig rettet mod de mere langsigtede behov i forbindelse med modstandsdygtighed, uddannelse og eksistensgrundlag (som f.eks. beskæftigelse, undervisning og grundlæggende infrastruktur), men ikke mod øjeblikkelig humanitær nødhjælp (såsom fødevarer og vand). Humanitær bistand gennem UNHCR, WFP, ICRC og NGO'er vil fortsat blive forvaltet af ECHO og finansieret bilateralt, men i tæt koordination mellem ECHO og EU's trustfond. Trustfondens aktiviteter koordineres meget nøje med andre eksisterende bistandsprogrammer og puljeordninger for at undgå overlapning og konkurrence om finansieringen. Dette gælder navnlig den syriske genopretningstrustfond, der er baseret i Gaziantep (en tyrkisk by 60 km fra Aleppo), Verdensbankens trustfond for Libanon og Verdensbankens og FN's ordninger i Jordan. Trustfondens afgørelser afstemmes også med retningslinjerne i de multilaterale rammer, f.eks. FN's regionale plan for flygtningehjælp og styrket modstandsevne og resultaterne af andre internationale fora og konferencer (Kuwait konferencerne, G 7, osv.). 3

3