Notat Forslag til energiattest af nye bygninger i relation til implementering af EU s bygningsdirektiv Energi og Miljø Kirsten Engelund Thomsen 30. januar 2004 Journal nr. 4374-17 Januar 2004 Kirsten Engelund Thomsen
Indholdsfortegnelse Side 2 af 14 Indledning... 3 EU s bygningsdirektiv mht. nyopførte bygninger... 4 Ny energiattest... 6 Hovedformål med attesten for nye bygninger... 6 Sammenhæng med bygningsreglement og byggetilladelse... 6 Tidspunkt for udførelsen af attest - rådgivning eller kontrol... 7 Sammenhæng med 1- og 5 års eftersyn... 8 Incitamenter til at få udarbejdet en energiattest... 9 Attestens indhold, omfang og synlighed... 10 Energirigtig commissioning og drift... 11 Sammenhæng med beregning af eksisterende bygninger... 12 Samlede anbefalinger til implementering af energiattest for nybyggeri... 13 Bilag - Nuværende mærkningsordning for nye bygninger... 14
Indledning Side 3 af 14 Projektets formål er at komme med et oplæg til udformningen af en energiattest for nye bygninger. Under udarbejdelse af dette notat er der taget hensyn til indførelse af kravene i EU s nye direktiv om bygningers ydeevne samt Energistyrelsens ønsker om at effektivisere de eksisterende mærkningsordninger. Der er nedsat en projektgruppe bestående af Energistyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen samt 6 faglige konsulenter. Hver konsulent afleverer et kort notat med rapportering af forskellige delemner samt anbefalinger til den videre proces med implementering af direktivet. Nærværende notat er et af disse omhandlende nye bygninger. Energistyrelsen har afholdt to seminarer med en kreds af interessenter for forskellige aktører indenfor byggeri, energibranchen, producenter, ejendomshandel og andre relevante brugere af ordningerne. Den åbne proces vil fortsætte i 2004 med offentlig høring af forslaget til ny attest. Dette notat bygger på input fra ovenstående seminarer samt fra en række andre relevante aktører, og bør ses i sammenhæng med de øvrige fem delnotater. Der er brugt udtrykket mærkning om den nuværende energiledelsesordning (ELO) samt energimærkningsordningen, og ordet attest om direktivets energiattestering. Projektet er gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut for Energistyrelsen i samarbejde med ovenstående projektgruppe.
EU s bygningsdirektiv mht. nyopførte bygninger Side 4 af 14 EU s nye bygningsdirektiv (Directive of the European Parliament and of the Council on the energy performance of buildings. 2002/91/EC. Official Journal of the European Communities 4.1.2003) har til formål at fremme bygningers energimæssige ydeevne i EU under hensyntagen til udeklimaet, krav til indeklimaet, lokale forhold og omkostningseffektivitet. Dette ønskes bl.a. opnået gennem indførelse af tvungen energiattestering. Direktivet fastlægger desuden en ramme, som vil føre til øget samordning mellem medlemsstaternes lovgivning på området. Hvordan rammen i praksis skal fyldes ud, bliver dog primært et ansvarsområde for de enkelte medlemsstater. Direktivet omfatter for nye bygninger tre hovedelementer: 1) Nye bygninger skal opfylde mindstenormer for energimæssig ydeevne fastsat af de enkelte medlemsstater. 2) De nationale myndigheder skal ved opførelse af nye, større bygninger med et etageareal på over 1000 m 2 sikre, at det vurderes, om det er muligt at installere alternative energiforsyningssystemer i disse bygninger inden udstedelse af byggetilladelse. 3) Der indføres energiattestering for nye og eksisterende bygninger ved hhv. opførelse, salg og udlejning. Attesten for energimæssig ydeevne og anbefalet indetemperatur samt andre indeklimarelevante forhold kan opslås i offentligt tilgængelige bygninger på over 1000 m 2. Mindstenormer for ydeevne Medlemsstaterne skal fastsætte mindstenormer for nye bygningers energimæssige ydeevne beregnet på grundlag af de generelle rammebestemmelser i direktivets bilag. Der kan sondres mellem nye og eksisterende bygninger og mellem forskellige kategorier. Direktivet opstiller krav til medlemsstaterne om at fastlægge en metode til en bygnings samlede energieffektivitet. Det beregnede energiforbrug skal være i forhold til en normal anvendelse af bygningen. Beregningsmetoden skal ifølge bilag til direktivet mindst omfatte følgende forhold: Bygningens termiske karakteristika evt. inklusiv lufttæthed Varmeanlæg og varmtvandsforsyning inklusive isolering Luftkonditioneringsanlæg Ventilation Fastmonterede belysningsinstallationer (især ikke boliger) Bygningens placering og orientering inklusive udeklimaet Passiv solvarme og solafskærmning Naturlig ventilation Indeklimaforholdene, inklusiv det projekterede indeklima. Hvor det er relevant, skal der i beregningsmetoden tages hensyn til den positive virkning af følgende forhold: Aktive solvarmesystemer og andre opvarmnings- og elforsyningssystemer, der bygger på vedvarende energi Elektricitet produceret med kraftvarme Fjern- eller blokvarme- og -kølesystemer Dagslys
En bygnings energimæssige ydeevne skal angives på en enkel og gennemskuelig måde, der kan omfatte en indikator for udledning af CO 2. Kravene skal vurderes jævnligt, mindst hvert femte år og revideres, hvis det er nødvendigt. Side 5 af 14 Nye bygninger over 1000 m 2 De nationale myndigheder skal ved opførelse af nye bygninger med et anvendeligt gulvareal over 1000 m 2 sikre, at det vurderes, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere: decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi kraftvarme fjern- eller blokvarme eller -køling varmepumper, under visse omstændigheder vurderes, før der gives byggetilladelse. Energiattest Medlemsstaterne skal sikre, at der ved opførelse, salg og udleje af bygninger forelægges potentielle købere eller lejere en højst 10 år gammel energiattest. Ved attestering menes et officielt anerkendt certifikat, der oplyser resultatet af beregningen af bygningens energimæssige ydeevne efter den metode, der er nævnt i direktivets bilag. Ved bygningens energibehov forstås den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde, som er forbundet med en normal brug af bygningen. En bygnings energiattest skal indeholde oplysninger i form af referenceværdier som aktuelle normer og benchmarks, så forbrugerne kan sammenligne og vurdere den energimæssige ydeevne. Attesten skal være ledsaget af råd om, hvordan den energimæssige ydeevne kan forbedres. Attestering af lejligheder eller andre enheder, der forudsættes anvendt særskilt og tilhører samme bygning, kan baseres på en fælles attestering af hele bygningen, når den har fælles opvarmningssystem eller vurdering af en repræsentativ lejlighed.
Ny energiattest Side 6 af 14 Hovedformål med attesten for nye bygninger Hovedformålet med at attestere nyopførte bygninger er at sætte øget fokus på energiforhold såvel i design- og opførelsesprocessen som i forbindelse med køb eller valg af nye bygninger. Der gøres en speciel indsats for at opføre bygninger, der opføres med bedre energieffektivitet end minimumskravet i bygningsreglementet (BR), og attesten vil hermed være med til at fremme lavenergihuse. Attesten skal sætte fokus på brugerens behov. En forenkling af ordningen kan gøre den mere effektiv, gøre den billigere både for husejeren og staten og samtidig sikre, at bygningsejeren får størst mulig udbytte i forhold til omkostningerne. Attesten er en formidlingsordning og kun den information, som bliver forstået, fører til energibesparelser. Der bør derfor være fokus på at nå dette mål. Det anbefales, at attesten ikke gøres så kompliceret, at brugerne ikke forstår dem. Der opføres omkring 18.000 nye bygninger i Danmark hvert år, mens der er ca. 2.750.000 eksisterende bygninger. Selv ved nybyggeri kan udgifterne til opvarmning bringes betragteligt ned samtidig med at indeklimaet forbedres, hvis der ofres fx mere isolering eller bedre installationer, end bygningsreglementet kræver. Direktivet kræver et nyt lovgrundlag, idet den nuværende lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger ikke rummer alle direktivets krav. Implementering af bygningsdirektivet vil kræve, at der stilles krav i forbindelse med nyopførte bygninger, idet alle bygninger ved opførelse skal attesteres med nogle få undtagelser. Dette vil skulle gøres med en beregning af den energimæssige ydeevne. Der bør endvidere skabes en ordning, som bliver en integreret del af bygningsdriften og vedligeholdelsen. Desuden skal der skabes øget samarbejde mellem interessenterne, såsom ejer, lejer, energikonsulenter mv. Sammenhæng med bygningsreglement og byggetilladelse For at opnå en byggetilladelse er det i dag nødvendigt at sende en byggeansøgning til kommunen. I denne skal eftervises, at ejendomme opfylder kravene i det gældende bygningsreglement. Dette kan i dag gøres ved enten at bruge U-værdier for hver bygningsdel, at udregne en varmetabsramme eller at udregne en netto-energiramme. Kommunen skal godkende ansøgningen, men det er stadig bygherrens ansvar, at loven overholdes. I de fremtidige energibestemmelser i BR2005 vil der i relation til EU s bygningsdirektiv skulle beregnes en såkaldt energimæssig ydeevne. Et nybyggeri skal holdes inden for en total brutto-energiramme, som altid vil skulle beregnes. Denne skal ifølge direktivet mindst omfatte de forhold som omtalt i forrige afsnit. Datagrundlaget og beregningsmetoderne kan bestemmes nationalt, men forventes udformet i overensstemmelse med beregnings- og produktstandarder fra CEN. Ved udformning af beregningsmetoden vil der blive lagt stor vægt på at opnå en hensigtsmæssig balance mellem detaljeringsgrad og beregningsnøjagtighed samt kompleksitet og anvendelighed.
Der vil også blive lagt vægt på, at beregningsmetoden skal motiverer til energieffektive løsninger og energioptimering i byggeriet. Side 7 af 14 Det anbefales derfor at benytte samme beregning til brug for byggetilladelsen som til energiattesten, således at der kan skabes en sammenhæng mellem bygningsreglementet og energiattesten. Endvidere anbefales det, at den rådgivende ingeniør eller arkitekt, som udfører energiberegningen bl.a. til brug for byggetilladelsen, giver beregningsgrundlaget videre til energikonsulenten, som udarbejder den endelige attest. Dette vil betyde, at beregningen kun skal udføres en gang, og dobbelt arbejde undgås. Energiattesten af nye bygninger må nødvendigvis bygge på et beregnet forbrug, da det registrerede forbrug ikke er kendt. Tidspunkt for udførelsen af attest - rådgivning eller kontrol Det anbefales, at der i forbindelse med nyopførelse af bygninger gøres en forebyggende indsats frem for en helbredende. Dette gøres ved, at den projekterende ved udarbejdelsen af projektet samtidig skal udarbejde grundlaget for energiattesten for den nye bygning. Attesten indeholder også en energiplan, som indeholder forslag til forbedringer, som vil bringe bygningen op på et bedre niveau end bygningsreglementets minimumskrav. Hermed vil det blive muligt for bygherren at se mulighederne for energibesparelser allerede i projekteringsfasen, og dermed vil bygherre kunne nå at forbedre sin bygning, inden projektet sendes til kommunen for godkendelse. Det skal synliggøres, at fravalg af energirigtige løsninger har en konsekvens. Det bør være en totaløkonomisk beregning inklusiv driftsomkostninger, der forelægges bygherren. Dette vil sætte fokus på energibevidst projektering. Det anbefales, at dokumentation af beregning af energiforbrug og energiplan bliver en del af forudsætningen for at kunne opnå en byggetilladelse. Hvis der indføres nye definitioner på lavenergibygninger, skal kategorien også fremgå. Direktivet kræver, at attesten udarbejdes af uvildige eksperter, hvad enten de er selvstændige eller ansat i offentlige organer eller private virksomheder. Da dette ikke er et krav, som stilles ved projektering af et byggeri, vil det være nødvendigt at lade en energikonsulent eller anden uvildig person udarbejde den endelige attest vha. beregningen udført af den projekterende. Det anbefales derfor, at en energikonsulent udarbejder den endelige attest, når byggeriet er færdigt. Det meldes fra mange sider, at der er en manglende efterlevelse af bygningsreglementets krav selv om kommunen ifølge det nuværende BR 95 har mulighed for at nægte ibrugtagning, hvis byggeriet ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen. Det anbefales derfor, at det færdige råhus skal kontrolleres inden ibrugtagning som led i udstedelsen af energiattesten. Kontrollen skal foretages af en energikonsulent eller anden uvildig energiansvarlig person. Hovedformålet er at styrke indsatsen for energieffektiviseringer, så dette skal opfattes som en konstruktiv sparringssituation og ikke blot en kontrol. De praktiske forhold skal være i orden, og energikonsulenten skal checke, om klimaskærmen samt den tekniske isolering er som projekteret. Den energiansvarlige evaluerer det færdige byggeri, fx om der er den isolering, der bør være, om belys-
ningen er zoneinddelt osv., i det hele taget checke, om byggeriet lever op til projektet. Desuden skal energikonsulenten sikre sig, at inddata i beregningen af energiforbruget svarer til de faktiske forhold. Side 8 af 14 Det anbefales, at varme- og ventilationsanlæg kontrolleres inden ibrugtagning. Det drejer sig både om det er det rigtige udstyr, der er valgt samt om indreguleringen er i orden. Endvidere checke, om der er de driftsvejledninger, som der evt. er aftalt udarbejdet. Dette kan gøres af de folk, der alligevel skal ud i bygningen. Det kunne være energirådgivere fra enten forsyningsselskaberne eller fra den nye kedel- og ventilationsordning. Dette afhænger af, hvordan de nye ordninger bliver defineret. Det anbefales, at hvis kontrollen skal udføres af energikonsulenten, at denne får en opdateret viden om de tekniske anlæg. Dette skal indgå i uddannelsen af energikonsulenterne. Det anbefales, at den færdige attest lægges ind på BBR meddelelsen. Attesten vil kunne anvendes ved salg eller udlejning af ejendomme. Ved salg af en ejendom med lejligheder vil det typisk være hele ejendommen, der har fået udarbejdet en attest. De enkelte lejligheder kan herefter tildeles en attest efter det nuværende fordelingsprincip. Det anbefales, at der også i kataloger fra typehusfirmaer fremgår, hvilket energiforbrug og mærke, som bygningen har. Informationerne kan derved påvirke de nye boligejere til at vælge en energimæssig optimal bygning. Der er dog det problem, at varmeforsyningsforholdet indgår i mærket, og bygningen kan få forskelligt energimærke alt efter, hvilken opvarmningsform den vil få. Dette kunne løses ved at bruge nogle gennemsnitstal for de forskellige opvarmningsformer og nævne nogle eksempler i kataloget fx for gas og fjernvarme. Dette forhold bør analyseres nærmere. Sammenhæng med 1- og 5 års eftersyn Oplysninger i energiattesten bør kunne bruges af ejeren ved 1- og 5 års eftersyn. Eftersynet er obligatorisk for offentligt støttet nybyggeri, men som oftest brugt ved alt nybyggeri. Formålet med 1- og 5-års eftersynet er at registrere fejl og mangler, så disse kan udbedres af de ansvarlige parter inden sikkerhedsstillelsen henholdsvis nedskrives eller frigives samt den 5-årige ansvarsperiode udløber. Det anbefales, at en energiansvarlig kommer med ud til 1-års eftersynet og checker, om alt virker efter hensigten, at driftsforholdene er i orden og er energirigtige. Dette vil således kunne bruges af bygningsejeren til at stille eventuelle krav overfor den udførende, hvis der er fejl eller mangler. Desuden kan ejer bliver vejledt mht. til brugeradfærd. Det anbefales, at hvis kontrollen skal udføres af energikonsulenten, at denne får en opdateret viden om driftsforholdene og de tekniske anlæg. Dette har ikke været energikonsulentens område hidtil og bør indgå i uddannelsen. Det anbefales, at der udarbejdes et skema, i hvilket den energiansvarlige kan afkrydse, om bygningen fungerer efter hensigten, fx om anlægget er indreguleret korrekt, om der findes driftsvejledninger, brugervejledninger mv. dvs. en god energistyring samt drifts- og vedligeholdelsesplan skal være hovedformålet.
Herefter vil energiattesten kunne anvendes i forbindelse med eventuelle erstatningssager. Side 9 af 14 Det anbefales, at energikonsulenten i forbindelse med det 5-årige eftersyn checker, at der er fulgt op på de anbefalinger, der er givet. Incitamenter til at få udarbejdet en energiattest For at ordningen skal blive en succes, kræver det, at brugeren af bygningen (og den der betaler for energien) skal have en fordel ud af at få udarbejdet en attest. Attesten skal fortælle, hvad det betyder for bygherrens økonomi. Det anbefales derfor at bruge signalværdien i selve mærket som markedsføring til at få bygherren til at bygge mere energieffektivt end krævet i bygningsreglementet. Det er vigtigt at se på totaløkonomien over en lang årrække. Det bør synliggøres, at valget har konsekvenser langt ud i tiden. Det anbefales at genindføre en definition på et lavenergihus i bygningsreglementerne. Der kunne eventuelt indføres flere kategorier, således at det vil blive et aktiv at få opført et lavenergihus, nulenergihus eller "superlavenergihus". Der kan være flere gode argumenter for en bygherre til at ville ofre de ekstra ressourcer, det vil kræve for at vælge at bygge et superlavenergihus. Nogle fordele kunne være: at der indføres et økonomisk incitament som fx et billigere realkreditlån at der opnås lavere energiudgifter at der opnås et bedre indeklima at attesten forbedrer bygningens image at attesten øger bygningens handelsværdi lovgivningen overholdes i mange år - fremtidssikret Der er forskellige aktører i spil ved nybyggeri, og hver målgruppe har forskellige behov. Hvilke fordele, der er mest tungtvejende, afhænger af, hvilken type bygherre samt hvilken kategori af bygning, der er tale om. Hvis det er en offentlig bygherre, vil en økonomisk betragtning nok være den altafgørende faktor. Hvis det er en virksomhed kan andre interesser også spille ind som fx at ville signalere miljøbevidsthed. For en bygherre med en ejendom med lejligheder vil lejeindtægten måske blive det samme uanset isoleringsgrad og energieffektivitet. Denne bygherre vil nok vælge den lovmæssige laveste værdi, hvis der ikke er økonomisk incitament involveret fx billige lån. Desuden er det en fordel for alle bygherrer, at byggeriet kontrolleres af energikonsulenten inden ibrugtagning. Attesten sikrer en kvalitetssikring af både design og installationer og skaber dermed "added value" til den eksisterende ordning. Derudover kunne der indføres en forpligtigelse til kommunen om at sikre, at attesten er udfærdiget og eventuelt indføre sanktioner, hvis dette ikke er gjort.
Det anbefales, at der sker en markant markedsføring af hele ordningen, når den nye ordning er på plads. Side 10 af 14 Attestens indhold, omfang og synlighed Det anbefales at synliggøre de forskellige typer energiforbrug både varme, elektricitet og vand. Det skal være enkle forståelige tal for energiforbruget, der bruges i markedsføringen af nye bygninger. Normalt bør energiplanen fremhæves mere end selve mærket, men for nye bygninger bør planen være kort. Desuden findes der intet registreret forbrug endnu. Derfor vil der være forskel på attesten for nye og eksisterende bygninger, og den kan gøres meget mere enkel for nye bygninger. Det er bygherren, som bør betale for den første attest. Vedvarende energi skal, som beskrevet i direktivet, prioriteres højt. Som beskrevet tidligere i notatet skal vedvarende energi i større bygninger altid vurderes, før der gives byggetilladelse. Vedvarende energi bør fremhæves langt mere end det sker i dag. Det bør undersøges, om indsatsen skal differentieres, således at der fx i områder uden for kollektiv varmeforsyning skal stilles specielle krav til brug af vedvarende energikilder. I beregningen vil ydelsen fra solvarmepaneler til varmt brugsvand blive angivet direkte som en års-ydelse for panelet i beregningen. I beregningsmetoden lægges der op til at kedler angives med én virkningsgrad ved produktion af varme til rumopvarmning og eventuel befugtning, og en anden virkningsgrad ved produktion af varmt vand. Formålet med at operere med to virkningsgrader er at opnå en reel bedømmelse af fx aktiv solvarmes betydning for energiforbruget til varmt brugsvand. Det anbefales, at der udarbejdes en metode til bestemmelse af dels solpanelers varmeydelse i forhold til rumopvarmning dels solcellers elproduktion. Det anbefales, at energikonsulenterne bliver efteruddannet inden for vedvarende energi. Det anbefales at undersøge, om solvarme eventuelt bør gøres obligatorisk i særlige tilfælde fx ved direkte elvarme. Det anbefales, at der opretholdes to ordninger, hvor der skelnes mellem boliger op til 300-400 m 2 og resten. Grunden til dette er bl.a. at målgruppen er forskellig. Endvidere påvirker bygningers anvendelse energiforbruget i større udstrækning end bygningens størrelse. En attest for små huse (én- og tofamiliehuse evt. op til 400 m 2 ) kan gøres mere enkel end for store bygninger. Desuden kan besøgsfrekvensen nedsættes for visse typer af ejendomme. I nye bygninger forventes kun få forbedringer. Det anbefales derfor, at en attest for nye bygninger gøres mere enkel end for eksisterende bygninger. Direktivet foreskriver, at attesten ikke må være mere end 10 år gammel. Det skal være muligt at følge op på energiplanen, og der kan være forskel på frekvensen alt efter type og alder af bygningen. Det anbefales, at der ikke går for lang tid mellem attesternes udstedelse, navnlig på bygninger der har et stort potentiale for energibesparelser Vandforbrug er ikke nævnt i direktivet, og CO 2 forbruget er nævnt som en mulighed ved angivelsen af en bygnings energimæssige ydeevne. Her skal der huskes på, at direktivet kun stiller krav til de parametre, som minimum skal indgå ved vurdering af en bygnings energimæssige ydeevne.
I ELO er der allerede medtaget vand- og CO 2 forbrug i mærkningen. Der findes mange vandbesparelser og forbruget er tæt forbundet med energiforbruget via forbrug af varmt brugsvand. Det anbefales at lave en ordning, der omfatter de nuværende parametre, således at vand og miljøbelastningen stadig medtages. Dette forhold bør dog undersøges nærmere. Side 11 af 14 Energirigtig commissioning og drift Det anbefales, at alle fakta om bygningen indføres i en såkaldt logbog eller faktaark, som følger bygningen hele dens levetid. Her kan indlægges forbrugsdata, beregninger, nøgletal, budgetter osv. og dokumenterer overfor bygherre, hvilke forudsætninger, der er brugt til udarbejdelse af attesten. Hermed sikres, at alle energirådgivere, der kommer i bygningen, har de samme informationer om bygningen. Nøgletal gør det muligt for teknikere og forvaltninger at forstå hinanden. De forskellige parter, som har med bygningen og dens energiforbrug at gøre, skal opdatere data i logbogen. Denne bør være tilgængelig på nettet. Hermed er der mulighed for en effektiv udnyttelse af bygningens data både de eksisterende energiforbrug samt forslag til forbedringer for alle involverede parter. Der vil være mulighed for at lægge op til en fornuftig og energirigtig drift af bygningen lige fra ibrugtagningen af bygningen. Det anbefales, at energikonsulenterne forpligtiges til at bruge den oprindelige energiberegning som udgangspunkt for fremtidige attester. Det vil være medvirkende til at skabe troværdighed om attesten, at data er genkendelige. Det anbefales, at der i logbogen lægges typiske værdier ind for energiforbrug i en tilsvarende bygning på månedsbasis. Hvis der fra forsyningsselskabernes side herefter lægges aktuelle forbrugsdata ind, er der mulighed for at sammenligne sit eget forbrug med nøgletallene, og disse kan bruges som kontrol af driften. Ved meget store udsving må energikonsulenten eller energirådgivere fra forsyningsselskaberne kontaktes. Ved eksisterende bygninger kan energikonsulenten opstille konkrete energimål med tilhørende handlingsplaner og med incitamenter til implementering. Handlingsplanen er et anvendeligt værktøj til drift og vedligehold og kan eventuelt udgøre grundlaget for, at forsyningsselskaberne vil tilbyde en attraktiv finansieringsstøtte til implementering af forslagene i handlingsplanen. Logbogen kan også indeholde driftsvejledninger etc. Brugeradfærd er fx en vigtig faktor, og det er ofte obligatorisk at få udarbejdet driftsvejledninger til sin nye bygning. Et sådant system med en logbog kræver stor disciplin og øget ressourceforbrug af alle involverede parter. Det vil være nødvendigt med et incitament for den enkelte til at vedligeholde logbogen. Der henvises til KommunikationsKompagniet's rapporter, hvori dette emne behandles indgående. Det anbefales, at attesten skal være tilgængelig for alle, dog bør visse dele af attesten kun kunne ses af ejer. Det er det mest enkle, hvis den forefindes på Internettet. Hermed kan de opdaterede data efterhånden også udlægges sammen med forbrugsdata fra forsyningsselskaberne (kræver, at det bliver lovpligtigt). Dette vil give større synlighed af attesten. Desuden er det muligt
for energikonsulenten at opdatere attesten, og bruge de samme grunddata fra gang til gang. Side 12 af 14 Sammenhæng med beregning af eksisterende bygninger Det anbefales, at der bruges det samme beregningsværktøj til nyt og eksisterende byggeri. Dette kunne gøres ved at have et beregningsmodul liggende på nettet og derfra trække de oplysninger, som man skulle bruge. Dette vil betyde, at der kan opdateres beregningsprocedurer, databaser osv. fra ét centralt sted. Der vil være forskellige bruger-interface alt efter hvilket formål, man har med beregningen fx eftervisning af krav til bygningsreglement, udarbejdelse af attest osv. Beregningsmetoden er den samme, men input og output er forskellige alt efter, hvad man skal bruge beregningen til. Der kan også være forskellige detaljeringsniveauer i beregningen alt efter, hvad den skal bruges til. For at få mere ensartede beregninger foreslås en række standardiserede værdier og i visse tilfælde forenklede referenceværdier. Der kan fx være tre ventilationsrater at vælge imellem, og hvis anden værdi vælges, skal dette begrundes. Dette vil også gøre metoden mere brugervenlig. Det vil være nødvendigt at sammenligne de registrerede forbrug med de beregnede og forklare forskellen. Det anbefales, at der vurderes, hvordan der kan indføres en reguleringsfaktor for beregning af varmeforbruget afhængig af fx bygningens alder og opvarmningsform for bl.a. at modvirke for stort spænd mellem oplyst energiforbrug og beregnet forbrug. Det er vigtigt, at attesten har en troværdighed, og at forskellen forklares. Attesten bør koordineres med mærkningen af kedler og klimaanlægget.
Samlede anbefalinger til implementering af energiattest for nybyggeri Side 13 af 14 Energiattesten anses som et effektivt middel til at sætte øget fokus på energiforhold såvel i design- og opførelsesprocessen som i forbindelse med køb eller valg af nye bygninger. Der skal specielt fremhæves bygninger, der opføres med bedre energieffektivitet end minimumskravet i bygningsreglementerne, og attesten vil hermed være med til at fremme lavenergihuse. Energiattesten er en formidlings ordning for information. Kun den information som bliver forstået, fører til energibesparelser i det færdige byggeri. Der bør derfor være fokus på at nå dette mål. Når der er tale om nyopførelser, anbefales det, at: der benyttes samme beregning til brug for byggetilladelsen som til energiattesten den projekterende udarbejder grundlag for attesten vha. den allerede udførte beregning til brug for byggetilladelse en totaløkonomisk beregning med forbedringer af byggeriet i designfasen forelægges bygherren dokumentation af beregning af energiforbrug samt energiplan bliver en forudsætning for byggetilladelsen typehusfirmaer indfører attesten i deres kataloger det færdige råhus samt tekniske installationer kontrolleres inden ibrugtagning en energikonsulent udarbejder den endelige attest, når byggeriet er færdigt og kontrolleret attesten lægges ud på BBR meddelelsen en energiansvarlig kommer med til 1- og 5 års eftersyn. der udarbejdes et skema, så konsulenten kan afkrydse om bygningen fungerer efter hensigten, fx om anlægget er reguleret og virker, om der findes driftsvejledninger, brugervejledninger mv. indføre definition af superlavenergihuse etc. i bygningsreglementerne markedsføringen for ordningen gøres effektiv fx ved brug af målgrupperettet informationsindsats vedvarende energi sættes i fokus og i visse tilfælde gøres obligatorisk attesten for nye bygninger gøres mere enkel end for eksisterende attesten for små ejendomme gøres mere enkel end for store bygninger attesten omfatter de nuværende parametre, både varme, el, vand og miljø der udarbejdes en såkaldt logbog eller faktaark med grunddata om bygningen, såsom areal, isoleringsstandard, vedligeholdelsesstandard osv. Dette dokumenterer over for husejeren, hvilke forudsætninger, der er brugt til mærkningen. Desuden indlægges forbrugsdata og nøgletal der bruges samme beregningsværktøj til nyt og eksisterende byggeri. Samlet set peges der på et stort antal tiltag i forhold til energiattesten. Det bør nøje vurderes, om alle tiltag skal med under hensyn til det samlede omfang af energiattesten og økonomien forbundet hermed.
Bilag - Nuværende mærkningsordning for nye bygninger Side 14 af 14 Energimærkningen består af et energimærke og en energiplan. Som reglerne er i dag, skal der én gang årligt udarbejdes energimærkning af store ejendomme. Da ELO er baseret på registreret forbrug, går der mindst ét år, før nye, store bygninger bliver energimærket. ELO omfatter de store ejendomme, som er ejendomme, hvor bygningernes samlede etageareal er 1500 m 2 eller derover. I Bekendtgørelsen nr. 789 af 19. september 2002 om energimærkning står der, at for individuel energimærkning af små ejendomme kan energikonsulenten udarbejde energimærkning uden gennemgang af ejendommen, hvis ejendommen er opført inden for det sidste år, og det fremgår af byggetilladelsen, at ejendomme opfylder kravene i det gældende bygningsreglement. I så fald beregnes energi- og vandforbrug efter standard forudsætninger og data. Hvis der foreligger en beregning af bygningens samlede (netto)varmebehov til opvarmning og ventilation gennemført som beskrevet i bygningsreglementet og SBI-anvisning 184, anvendes den ved beregningen af ejendommens brutto-energiforbrug og varmemærkning. Energiforbruget til varmt brugsvand samt tabene fra fx varmerør og kedler må på sædvanlig vis beregnes ud fra oplysningerne om installationerne i ejendommen, da dette ikke indgår i de beregninger, som bygningsreglementet i dag foreskriver. Der gælder specielle regler for energimærkning af nyopførte huse, hvor køber er bygherre. Ifølge håndbogen foretages der ingen energimærkning, hvis: Bygherren ejer en grund og indgår en aftale med et firma om at opføre et hus som totalentreprise incl. projektering. Bygherren køber en grund af et typehusfirma og indgår en aftale med firmaet om at opføre et hus som totalentreprise. Der er påkrævet energimærkning, hvis: Køberen køber et færdigt hus, hvor der kun er mulighed for at vælge farve og hårde hvidevarer m.v. Et typehusfirma opfører et hus for egen regning, og sætter det til salg. Dette gælder også, selv om der ikke er hårde hvidevarer i bygningen. Loven er beskrevet i Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger. Lov nr. 485 af 12 juni 1996. Den tilhørende bekendtgørelse er Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger, Bekendtgørelse nr. 789 af 19. september 2002.