Taastrupvænge 2630 Taastrup Energigennemgang 2015
Taastrupvænge Energigennemgangen er foretaget af EnergiTjenesten den 16/11 2015. Indledning Energitjenesten har udført en dialogbaseret energigennemgang i Taastrupvænge. Deltagere: Søren Steffensen, varmemester Hans Bruun Jespersen, energirådgiver EnergiTjenesten Sjælland Følgende materiale er modtaget: Oversigt over forbrugsmålere, målernumre m.v. Energimærke-rapport nr. 311143536 fra 4. november 2015 dækkende Taastrup Vænge 31-41, Energimærke-rapport nr. 311143540 fra 4. november 2015 dækkende Taastrup Vænge 43-51, Energimærke-rapport nr. 311143541 fra 4. november 2015 dækkende Taastrup Vænge 53-63, 2630 Taastrup, udarbejdet af Danakon A/S. Denne rapport skal læses som et tillæg til de gældende energimærke-rapporter. Energimærkerne er helt nye. Den dialogbaserede gennemgang skal forstås som en kortlægning foretaget i samarbejde med varmemester, hvor vi vil fremhæve og sortere i energibesparende tiltag fra energimærke-rapporten, men også vil bearbejde tiltag, der ikke er nævnt i energimærke-rapporten. Om bebyggelsen Taastrupvænge er opført i 1973-75.Der er 3 blokke (D-F) med 5-6 opgange. I alt er der 17 opgange. Der er 186 lejligheder og et samlet boligareal på 11.808 m². I blok D til F er der lejligheder af forskellig størrelse fra 42 til 97 m². Der er ejendomskontor (nr. 51) og vaskeri. Alle blokke har kælder, blok D og F har dog ikke fuld kælder. 2
Indtil nu har blokkene været udsat for en meget begrænset energimæssig opdatering. Specielt iøjnefaldende er varmesystemet med 1-strengsanlæg med mekaniske ventiler (ikke termostater) på radiatorerne og meget energikrævende pumper. Der er isolering med kun 100 mm på loftet. Bygningerne er generelt dårligt isolerede med ældre vinduer og delvist med massive ydervægge, hvor kondens kan sætte sig på de kolde overflader i vinterperioden. Vurdering af varmeanlæg Bygningerne er opvarmet med fjernvarme. Der er 3 varmecentraler, der forsyner de 3 blokke. Rørisoleringen i varmecentralerne er med anslået ca. 20 mm. Fordelingsrørene er typisk ført under loftet i kælder. Flere af disse rør er kun isoleret med anslået 10-20 mm. Varmecentralerne har varmtvandsproduktion i varmevekslere. Årsafkølingen er blevet bedre, og lå i 2014 på ca. 36 grader. Varmefordelingen i lejlighederne sker ved et 1-strengsanlæg, der er vanskeligt at indregulere og servicere. I nogle tilfælde findes stophanen til radiatoranlægget inde hos naboen. Der er monteret varmemålere på alle radiatorer, hvorimod der ikke er vandmålere i lejlighederne. Montering af vandmålere kan medvirke til reduktion af varme- og vandforbruget. Der er planer om at indføre sommerstop af varmeforsyningen, med de fordele dette kan medføre. Bygningernes varmesystem kan med fordel gennemgås systematisk. Ved gennemgangen kan der bl.a. kontrolleres flg. for hver blok: Afkøling af fj.v.vandet på radiatoranlægget og varmtvandsanlægget Udviklingen i årsafkølingen af fj.v.vandet. Der betales et tillæg, hvis afkølingen er 30 grader eller mindre Fremløbstemperaturerne til radiatorerne i forhold til udetemperaturen. Reguleres de fornuftigt? Er varmeforbrug nogenlunde ens pr. m² i de 3 blokke? Gennemgangen kunne tænkes at resultere i flg. forslag: Etablering af 2-strengs radiatoranlæg med radiatortermostatventiler. Alle rørstrenge isoleres Renovering af eksisterende varmtvandssystemer. Det vil sige, at rørsystemer og evt. varmevekslere udskiftes, hvis det er nødvendigt og så vidt muligt isoleres efter dagens standard. Fornyelse af gamle fj.v. styringer, vekslere og cirkulationspumper Beboerne skal lade alle radiatorer bidrage til opvarmningen for derved at forbedre mulighederne for en god afkøling af fj.v.vandet. 3
Vurdering af klimaskærm Bygningerne er ringe isolerede og med ældre termovinduer fra 1970-erne. Vinduerne er dårligt isolerende og forholdsvis utætte, og ruderne har kolde kanter. Dog er vinduer og døre i opgangene skiftet for 1½ år siden. Tagbeklædningen er bølgeeternit. Loftet over de øverste lejligheder er isoleret med 100 mm, hvor dagens standard er 350 mm. Det skønnes, at de fleste gulve i stueplan er isolerede med ca.50 mm, hvilket er meget lidt og giver fodkulde. Ydervægge er enten massive eller med et tyndt lag isolering og medfører derfor et stort varmetab. På grund af den virkelig ringe isolering af ydervæggene har efterisolering af ydervægge en utrolig stor betydning for etablering af et godt indeklima i lejlighederne. Vurdering af ventilation Der er naturlig ventilation i bygningerne kombineret med mekanisk udsugning fra køkken og bad. Ventilationen kører med to styrker styret af ur. Det er uklart, hvor godt ventilationen af lejlighederne fungerer. Derimod er det klart, at hvis ventilationen af køkken og bad ikke er i orden, kan det bidrage til kondens og skimmelsvamp i ældre vinduer og på dårligt isolerede ydervægge. Vurdering af energiforbrug Varmeforbrug Årsforbruget omregnet til et normalt gennemsnitsår er iflg. energimærkerne 1.726 MWh, hvilket svarer til 146 kwh/m². Dette forbrug er i den høje ende af, hvad man kunne forvente for en ejendom med denne alder. Det vil være realistisk at sigte imod et samlet varmeforbrug efter besparelser på ca. 80 kwh/m² svarende til ca. 950 MWh. Elforbrug Det fælles elforbrug er i 2014 ca. 115.000 kwh, og det er ret konstant fra år til år, men på et relativ højt niveau. Det fælles elforbrug pr. bolig er 620 kwh. Elforbruget går primært til drift af pumper m.v. i varmesystemet, fælles belysning og vaskerier. Det vil være realistisk at sigte imod et samlet fælles elforbrug efter besparelser på ca. 300 kwh pr. bolig svarende til ca. 56.000 kwh altså mere end en halvering. Vandforbrug Det samlede vandforbrug for 2014 er ca. 10.900 m³ med stigende tendens i de sidste 3 år. Ved gennemsnitlig 1,5 beboere pr. lejemål svarer det til 107 liter pr. beboer pr. døgn. Dette forbrug er normalt. Forbruget vil kunne sænkes efter indførelse af f.eks. vandmålere og 2-skylstoiletter. 4
Bemærkninger til energimærkerapporterne De 3 energimærkerapporter dækker som nævnt bebyggelsens 3 blokke. Da blokkene er ret ens, er energimærkernes forslag også næsten ens. Energimærkerne nævner mange rentable, energibesparende forslag, der kan gennemføres umiddelbart, men også en del forslag, som man specielt skal være opmærksom på i forbindelse med renovering af ejendommen. Det faglige niveau i energimærkerapporterne vurderes at være ok. Følgende skal dog bemærkes: Det fremgår ikke, om boligernes ventilation er tilstrækkelig, og om der er udeluftsventiler. Det er sådan, at ventilationssystemet kan medføre et væsentligt overforbrug af varme og en dårlig komfort på grund af trækgener. Disse to væsentlige ulemper kan fjernes ved etableringen af balanceret, mekanisk ventilation med ind- og udblæsning samt varmegenvinding. Dette er en forholdsvis dyr, men god løsning. Herved opgraderes boligerne til fremtidens krav. Hvis balanceret, mekanisk ventilation vælges fra, skal der ved vinduesudskiftning eller tætning af bygningen sikres tilgang af udeluft. I hvert lokale skal der være en udeluftsventil, der f.eks. kan placeres i vindueskarmen. Men det vil stadig medføre risiko for træk. Varmtvandspumpen i blok E ser ud til at være skiftet til Grundfos Magna 3. Tilskud til energirenovering Energiselskaberne er ifølge lovgivningen forpligtet til at indberette energibesparelser. Man kan som kunde tage kontakt til et hvilket som helst energiselskab for at sælge sin energibesparelse, dvs. at få tilskud til energibesparelsen. Ved energirenovering kan man sælge et års energibesparelse, og markedsprisen ligger på omkring 40 øre pr. sparet kwh. Entreprenører, VVS-firmaer m.fl. er bekendt med denne ordning og kan ofte stå for ansøgningsarbejdet. Hovedreglen er, at der skal laves en aftale, inden energirenoveringen igangsættes. Mere om denne ordning kan læses her: www.energitjenesten.dk/hvad-er-salg-af-kwh-besparelser www.energisparesiden.dk www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/information-forbrugere www.htf.dk/tilskud 5
Forslag til energibesparelser og optimering af indeklima Der er identificeret en samlet årlig besparelse for hele boligforeningen på 1.142 MWh fjernvarme, 41.800 kwh el og 900 m³ vand svarende til i alt 793.000 kr. Med en samlet investering på skønnet ca. 23,6 millioner kr. er der mulighed for en omfattende energimæssig opgradering. Der regnes med en fjernvarmepris på 586 kr. pr. MWh inkl. moms og ekskl. faste afgifter. (Prisen er midlertidigt ca.30 kr. lavere.) Der regnes med en elpris på 2,20 kr. pr. kwh inkl. moms og energiafgifter. Der regnes med en vandpris på 35 kr. pr. m³ inkl. moms og vandafledningsafgift. Gennemgangen af boligforeningen og energimærkerapporterne har resulteret i følgende forslag (delprojekter): 1. Udvendig efterisolering af ydervægge 2. Udskiftning af vinduer 3. Efterisolering af lofter 4. Efterisolering af kælderlofter 5. Renovering af varmesystem 6. Renovering af ventilationssystem 7. Energibesparelser i vaskerier 8. Energibesparelser ved opgangs- og kælderlys 9. Montering af solceller 10. Udskiftning til 2-skylstoiletter Forslagene er udspecificeret nedenfor. Der skal gøres opmærksom på, at bl.a. forslagene nr. 1 og 9 om efterisolering af ydervægge og montering af solceller vil ændre bygningernes udseende væsentligt. Det kan derfor være påkrævet at undersøge eventuelle krav i lokalplan og om nødvendigt konsultere en arkitekt. Der skal desuden gøres opmærksom på, at summen af varmebesparelserne er større end, hvad der kan forventes. Dette ændrer ikke ved, at de enkelte varmebesparelser kan være rigtigt beregnet. Besparelserne er årlige besparelser. Ad 1. Udvendig efterisolering af ydervægge Ydervæggene regnes som nævnt for ikke isolerede eller med utilstrækkelig hulmursisolering, hvilket medfører et stort varmetab. Desuden kan de kolde ydervægge være årsag til skimmelsvamp i lejlighederne. Indvendig efterisolering er i nogle bebyggelser forsøgt som en løsning, men ofte med forholdsvis ringe resultat. Løsningen er vanskelig og dyr at gennemføre og medfører normalt, at lejeren skal forlade lejligheden, mens arbejdet står på. Resultatet er en lejlighed, hvor gulvarealet er blevet mindre, og indeklimaet er blevet mere ustabilt på grund af de lette forsatsvægge. Dette giver endvidere større risiko for overtemperaturer ved kraftigt solindfald. 6
Udvendig efterisolering af ydervæggene giver en langt bedre løsning med hensyn til energiforbrug og indeklima. De oprindelige, tunge bagmure er fortsat synlige, men herefter vil de normalt virke lune og være med til at stabilisere indeklimaet i boligerne. Væggene vil ikke længere kunne være grundlag for skimmelsvamp. Den udvendige efterisolering kan stille krav til ændringer i den øvrige bygningskonstruktion. Da væggene bliver væsentlig tykkere udadtil, vil det være naturligt at flytte vinduerne tilsvarende udad, men dette er intet problem i forbindelse med en vinduesudskiftning. Bygningerne har et forholdsvis stort tagudhæng, hvilket er en fordel i forbindelse med udvendig facadeisolering. Herved undgås det sandsynligvis at udvide tagfladen. Udgifter til evt. stillads tænkes fordelt imellem delprojekt 1, 2 og evt. 3. Udvendig efterisolering og vinduesudskiftning kan ske, samtidigt med at beboerne bliver boende i lejlighederne. Overslag (fra energimærket): Energibesparelse: 480 MWh ~ 280.000 kr. 8 mio. kr. 28 år Ad 2. Udskiftning af vinduer Det anbefales at skifte vinduer (dog ikke i trappeopgangene) til nye med energimærke B. Dette vil medføre et langt bedre indeklima med lunere vinduer, som man kan opholde sig i nærheden af. Vinduerne er normalt helt uden indvendig kondens. Hvis der ikke er planer om at etablere balanceret ventilationssystem i bygningerne, og der ikke er udeluftsventiler i væggene, skal vinduerne bidrage til ventilationen. Dette gøres ved at mindst ét vindue i hvert rum udstyres med en spalteventil. Ventilen står normalt åben, men kan lukkes i stormvejr. Overslag (besparelse fra energimærket): Energibesparelse: 340 MWh ~ 200.000 kr. 12 mio. kr. (Vinduesudskiftning regnes normalt som vedligeholdelse) Ad 3. Efterisolering af lofter Efterisolering af lofter imod tagrum foretages normalt i forbindelse med renovering af tag. Hvis det skønnes, at taget ikke skal renoveres nu, er det alligevel en god idé at efterisolere loftet. Det skønne at den effektive isoleringstykkelse er ca. 100 mm, hvorfor der skal efterisoleres med mindst 250 mm. Det skal endvidere sikres, at dampspærren er intakt og at ventilationen af tagrummet ikke mindskes. 7
Overslag (fra energimærket): Energibesparelse: 135 MWh ~ 80.000 kr. 1,8 mio. kr. 22 år Ad 4. Efterisolering af kælderlofter Der regnes med, at etageadskillelsen imellem kælder/krybekælder og stueetage er isoleret med 50 mm. Efterisolering foretages nedefra med 150 mm mineraluld. Der kræves stor omhu ved rørgennemføringer og lign. Det skal sikres, at loftshøjden er tilstrækkelig. Overslag (fra energimærket): Energibesparelse: 62 MWh ~ 36.000 kr. 1,0 mio. kr. 28 år Ad 5. Renovering af varmesystem Der kan foreslås omlægning til 2-strengs radiatoranlæg, udskiftninger af styringer og vekslere, diverse indregulering samt efterisolering af rør. Men mere overordnet trænger det samlede varmesystem (og mange vandrør) til en renovering. Der er indledt forhandlinger med Høje Taastrup Fjernvarme. Energibesparelsen og økonomien afhænger bl.a. af forhandlingsresultatet. Hvis der vælges ikke at renovere varmeanlæg, bør følgende forslag gennemføres hurtigst muligt: Radiatorerne er med manuelle ventiler, der med fordel kan udskiftes til termostatventiler. En del af cirkulationspumperne er teknologisk utidssvarende og kan med fordel udskiftes. 2 pumper i serie ændres til 1 pumpe. Renovering varmesystem Overslag (kun delvist med i energimærket): Energibesparelse:??? Montering af radiatortermostatventiler Overslag (som i energimærket): Varmebesparelse: 125 MWh ~ 73.000 kr. 295.000 kr. 4 år 8
Udskiftning af cirkulationspumper til varmefordeling Overslag (som i energimærket): El-besparelse: 25.700 kwh ~ 56.000 kr. 106.000 kr. 2 år Ad 6. Renovering af ventilationssystem Bygningerne er i dag ventileret af vinduer og yderdøre, gennem utætheder, evt. udeluftsventiler samt aftrækskanaler med mekanisk sug. Energimærkerne foreslår vedligeholdelse i form af udskiftning af ventilatorerne med den elbesparelse, dette vil medføre. I forbindelse med renovering af bygningerne anbefaler vi at etablere nye ventilationsanlæg. Anlæg, der lever op til dagens standard, rummer både udsugning og indblæsning samt varmegenvinding og evt. forvarmning af indblæsningsluften. Velfungerende ventilationsanlæg ventilerer boligerne efter behov og genvinder varmen fra den luft, der bliver suget ud. Herved bruger anlægget samlet set meget mindre energi, end hvis bygningen bliver ventileret som i dag. Desuden bliver indeklimaet forbedret ved at undgå træk ved ydervæggene. Der kan enten etableres fælles ventilationsanlæg typisk for hver opgang eller decentrale anlæg for hver lejlighed. Varmefladerne skal forbindes til fjernvarmen. Ad 7. Energibesparelser i vaskerier Der er et vaskeri i bebyggelsen med 4 vaskemaskiner. Vaskemaskinerne regnes for at have tilgang for både koldt og varmt vand, men er alle udelukkende tilsluttet koldt vand. Der regnes med mulighed for tilslutning til varmt vand i vaskerierne. Herved kan der spares megen el. Til gengæld bliver der et lidt større forbrug af fjernvarme. Hvis der regnes med ca. 4.000 vaske, kan der spares ca. 2.000 kwh el, og der bliver et tilsvarende merforbrug af fjernvarme. Nettobesparelsen er ca. 3.100 kr. Tilslutningen til varmt vand skønnes at koste ca. 6.000 kr. Overslag (ikke med i energimærket): Energibesparelse: 3.100 kr. 6.000 kr. 2 år 9
Ad 8. Energibesparelser ved opgangs- og kælderlys Belysningen i trappeopgangene er udstyret med sparepærer (kompaktlysstofrør), der er tidsstyrede. Der har været tale om at skifte til LED-lys, der har et elforbrug på omkring det halve i forhold til sparepærer. Foruden at spare strøm er der flere fordele ved LED: LED tænder med fuld lysstyrke, og er derfor mere velegnet til at tænde og slukke end sparepærer. LED kan fås med en bedre lyskvalitet end almindelige sparepærer, og så har LED en længere levetid, typisk 25.000 timer. Der regnes med ca. 1.500 brændtimer pr. år. Investeringen ligger på 7-10 kr. pr. W for en god kvalitet LED. Overslag (ikke beregnet i energimærket): El-besparelse: 600 kwh ~ 1.300 kr. 6.000 kr. 4-5 år Kælderbelysningen består af sparepærer og lysstofrør, der er tidsstyrede. Det er ikke oplyst, hvor meget de er brugt. Men i de områder, hvor der er mest trafik, vil det formentlig give en fornuftig økonomi at skifte til LED. Ad 9. Montering af solceller Det kan normalt anbefales at montere solceller på bygningen. Dog skal det nævnes, at det kræver, at nogle forudsætninger er opfyldt: Der skal findes en eller flere egnede flader, som også ud fra en arkitektonisk synsvinkel er i orden. Desuden skal det være i overensstemmelse med lokalplanen. Alle tagflader, bortset fra de nordvendte, vil formentlig være teknisk brugbare, men der skal tages stilling til, om tagbelægningen skal skiftes, og om tagkonstruktionen er stærk nok. Afregningsvilkårene for solceller er blevet ændret flere gange og har i nogle tilfælde været årsag til, at nye elbesparelser blev mindre værd, end hvis der ikke var installeret solceller. Der er regnet med et anlæg på ca. 15 kw med et areal på 100 m². Overslag (som i energimærket): El-produktion: 13.500 kwh ~ 23.600 kr. 250.000 kr. 11 år Ad 10. Udskiftning til 2-skylstoiletter I bebyggelsen er der stadig en del gamle 1-skylstoiletter, der bruger meget vand ca. 8 liter pr skyl. 10
Det vil derfor give en væsentlig vandbesparelse at skifte til 2-skylstoiletter, der typisk skyller med 6 eller 3 liter vand (stort/lille skyl). Der er regnet med udskiftning af 100 toiletter til en pris af 1.500 kr. pr. stk. Overslag (ikke med i energimærket): Vandbesparelse: 900 m³ ~ 32.000 kr. 150.000 kr. 5 år Spørgsmål? Rapporten er udarbejdet den 18. december 2015 af energirådgiver Hans Bruun Jespersen, EnergiTjenesten, www.energitjenesten.dk. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til rapporten, så kontakt gerne Hans Bruun Jespersen på tlf. 2924 5203 eller mail hj@energitjenesten.dk. 11