The reference year is constructed using measurements of four climatic parameters delivered by Asiaq Nuuk, Greenland.

Relaterede dokumenter
Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Teknisk Rapport 12-22

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID - DANMARK

Teknisk Rapport Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer , Danmark. Peter Riddersholm Wang

Referenceværdier: Måneds- og årskort , Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19, juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Den grønlandske varmestue Naapiffik Statistik

Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

VARMEGENVINDING hos HK Scan

ISOBYG Nyholmsvej Randers BETONTEMPERATUR AFHÆNGIG AF ISOLERINGSPLACERING OG SOKKEL TYPE

Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri

K% Æ"N ^v-a TC^^-^ /""<N,-V^ js AFDELING MIDTJYLLAND, Vestergade 48 H

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Teknisk rapport Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Markedsanalyse af turismen Turisterne i gennemsnit brugte ca kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Analyser til det nye grønlandske bygningsreglement

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

Tabeller og diagrammer

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

Dansk Design Reference Year Supplerende datasæt Grunnet Wang, Peter; Scharling, Mikael; Wittchen, Kim Bjarne; Kern-Hansen, Claus

Analyse af måledata II

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover


SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

Evaluering af Soltimer

Konstruktion 15. januar 2008 U-værdi i henhold til DS 418

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Energirenovering af Ryesgade 30

Økonomikørsel for DE BLAA OMNIBUSSER

Omfang af og risiko for fugt og skimmel i konstruktioner og materialer - beregningsmetoder. Carsten Rode BYG DTU & ICIE, DTU

SKOVLYSKOLEN RENOVERING. Skovlyskolen. Temperaturmålinger i klasselokaler

1) Fjernvarmeforbrug MWH

blandeanlæg og varmtbrugsvandsanlæg AI a/s Refshalevej København K ai@ai.dk Telefon Fax

30. mar apr :00 Boldopsamling 16:00 Junior 17:30 Fri Elite

Tidsplan Allindelille Skee, 2015 Dato: 7. april 2015

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

Økonomioverblik pr. 1. november 2016

Ventetid til operationer

MicroShade. Vejledning til energirammeberegning med Be10

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse

Bilag 1:

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Transkript:

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Abstract... 2 2 Introduktion til TRY... 3 3 Kvalitetssikring af data... 4 3.1 Kvalitetssikring Asiaq... 5 4 Statiske analyser... 6 5 Resultater af programmet REFYEAR... 8 5.1 Sammenligning med tidligere reference år... 8 6 TRY (Test Reference Year)... 9 6 Diskussion... 17 7 Konklusion... 18 8 Fejlkilder... 19 Referencer... 2 Bilags rapport til Referenceåret... 21 Temperaturer fordelt på månedsbasis... 21 Globalstråling fordelt på månedsbasis... 26 Uddrag af TRY-filen... 31 1

1 Indledning I forbindelse med Grønlandsophold august 28 er det blevet undersøgt, hvorledes referenceåret, defineret i byen Sisimut fra årene 1992 til 22, er respektivt set i lyset af de klimaændringer, som den globale opvarmning forårsager. Reference år bliver konstrueret ud fra vejrdata. I forbindelse med analyser af boligers varmebehov bruges diverse simuleringsprogrammer, der benytter disse vejrdata for derved, at kunne analysere indeklimaet. Herunder - Bsim28 - BV98 - Builddesk 3.3 Der findes mange programmer, der benytter vejrdatafiler som reference. Det der differentierer programmerne fra hinanden, er hvilke parametre i vejrdataen, der benyttes. For Bsim28 benyttes der vejrdatafil indeholdende timeværdier for nedenfor listet parametre - Globalstråling på horisontal [W/m 2 ] - Diffus stråling på horisontal [W/m 2 ] - Direkte normal stråling [W/m 2 ] - Udetemperatur [ C] Denne rapport beskriver, hvorledes referenceåret over perioden 1992-25 er konstrueret ud fra vejrdatafiler fra Asiaq. Derudover beskrives referenceåret sammenlignet med tidligere udarbejdet referenceår for lokationen, for at kunne konstatere, om det tidligere udarbejdede reference år har været respektivt de senere år, og hvorledes referenceåret ændrer karakter ved flere input end vejrdata fra 1år. 1.1 Abstract This paper describes the construction of a test reference year for the town Sisimut Greenland, for a period over 1992-25. The reference year is compared with earlier constructed reference year for the period 1992-22, to see if the climatic changes have a considerable influence on the definition of the earlier reference year. The reference year is constructed using measurements of four climatic parameters delivered by Asiaq Nuuk, Greenland. The construction fulfils the described conditions in the standard EN-ISO 15927-4 /1/. 2

2 Introduktion til TRY TRY (Test Reference Year) er datafiler med kontinuerlige målinger for forskellige klimatiske parametre. For disse parametre kan der typisk nævnes solstråling, vindhastighed og udeluftstemperatur. Disse parametre benyttes til simuleringsprogrammer for at fastsætte rimelige værdier for bygningers energibehov. Hvis der eksempelvis kigges på varmebehovet i en respektiv bolig, benyttes solstrålingen og temperaturen for de mest typiske måneder nøje udvalgt efter standard EN ISO 15927-4 /1/ for derved, at kunne nedsætte en eventuel varmekilde ved oplysning om det bidrag solindfaldet gennem vinduer vil bidrage med. Ydermere er temperaturen en vigtig faktor i fastsættelse af bygningers varmebehov. Der er en tendens til stigende temperaturer, hvilket betyder, at opvarmningsbehovet ikke er lige så stort som hidtil, hvorfor det er vigtigt at have denne parameter opdateret. For at kunne definere et reference år, skal vejrdata for en periode på mindst 1år være tilgængelig, hvor data er målt på timebasis kontinuerligt. Oftest benyttes der i simuleringsprogrammerne kun data for globalstrålingen på horisontal og en temperatur, hvorfor der bruges beregningsformler til at beskrive den diffuse solstråling og direkte normal stråling. Disse parametre er meget sjældent tilgængelige i opgivet målinger, da disse hurtigt kan være omkostningsfulde og unøjagtige, da måleudstyr ikke helt kan passe sig selv, og er afhængigt af, at skulle væres placeret direkte syd. Unøjagtigheden ligger i de gamle instrumenters opbygning ved måling af den diffuse stråling. Instrumentet er opbygget af et pyranometer som ved måling som den globale stråling på vandret. Derpå er der monteret en skyggering, der skal skygge for solen over dagen således, at det kun er stråling fra himmelhvælvingen, der bliver målt. Nyere pyranometre er opbygget noget anderledes, hvor instrumentet måler dynamisk og bruger matematisk beregning til den diffuse stråling. For at udarbejde et fyldestgørende reference år skal disse parametre bestemmes ved beregning /2/ eller måling. De målinger der benyttes til definitionen af det nye reference år, er data fra Asiaqs klimastation placeret på teleøen i Sisimut. I denne rapport benyttes den globale stråling på vandret, udeluftstemperaturen vindhastigheden og den relative fugtighed til den matematiske sortering i data. 3

3 Kvalitetssikring af data Størstedelen af arbejdet i at konstruere et reference år, er den enorme databehandling der skal kvalitetsikres for dobbelt-, dummies- og manglende værdier. Efter standarden /1/ skal perioden reference være 1 år eller derover og konstrueres derefter. Det er derfor store datasæt, der skal kontrolleres og gennemsikres, da der hurtigt her, vil være fejlkilder i forkert eller usammenhængende data. I referenceåret bygges der videre på et tidligere konstrueret reference år /3/ af Jesper Kragh (weather test reference years of Greenland). Nyere data er bygget videre på det tidligere reference år. Dette bevirker, at det ikke er så store dataset, der har skullet kvalitetssikres. Det tidligere udarbejdet reference år er udarbejdet for perioden 1992-22 og data, der er udleveret og gennemgået Asiaqs kvalitetssikring, er for perioden 23-25, hvilket bevirker 3års yderligere data til at indkredse referenceåret efter de statistiske analyser. De udleverede data fra Asiaq har gennemgået følgende databehandling. Globalstråling - Lokalisering af manglende timeværdier - Kontrol af timeværdierne - Lineær interpolation ved huller mindre end 6 timer - Indsætning af værdier fra dagen før ved huller større end 6 timer Udetemperatur - Lokalisering af manglende timeværdier - Kontrol af timeværdierne - Indsætning af værdier fra dagen før ved huller For vindhastigheden og den relative fugtighed er databehandling gennemgået rutinen efter globalstrålingsproceduren. Der er i det tidligere reference år lineært interpoleret mellem manglede timeværdier for udetemperaturen, hvilket ikke giver et retvisende billede af udviklingen i dataerne. Temperaturen kan i perioder svinge meget over få timer hvilket negligeres ved en interpolation, hvorfor denne metode ikke er benyttet i databehandlingen. Dataene der er udleveret fra Asiaq, har allerede gennemgået en kvalitetssikring, inden de er udleveret til brug, hvorfor det kun har været muligt at få udleveret til og med 25 for globalstråling, der er den vigtigste parameter i reference året. 4

3.1 Kvalitetssikring Asiaq De 3 års data der er leveret fra Asiaq, har gennemgået en hvis kvalitetssikring. Hidtil har dette ikke været tilfældet og databehandlingsrutiner har derfor været omfattende. Asiaq har ikke et reelt kvalitetssikringsprogram, men der er blevet oplyst, at man tager stilling til kvalitetssikringen for hvert scenarie. Det der er sket i de data, der er blevet brugt og sorteret til dette reference år, er sorteret i forhold til to af de tidligere nævnte scenarier, her tales der om dobbelt og dummies værdier. Det har derfor kun været nødvendigt at følge de ovenfor nævnte databehandlingsrutiner. For at følge det tidligere udarbejdet reference år, har det stor betydning at dataene gennemgår den samme behandling, da det ellers vil give store udsving i valg af måneder i året. Det ville derfor have været nyttigt at få kvalitetssikringen dokumenteret fra Asiaqs side. Det der blev oplyst i kontakten med kontoret i Nuuk var, at det typiske i kvalitetssikringen var, at fjerne værdier hvor instrumenter har målt for højt og målt dobbelte værdier. Der udfyldes ikke ved manglende værdier, hvilket hjælper meget på at få defineret et nyt reference år i overensstemmelse med standarden /1/ og således, at data er ens behandlet iht. det tidligere udarbejdet år. 5

4 Statiske analyser Programmet REFYEAR der er udviklet i Matlab /4/ bruges til de statiske analyser. Programmet bruger som inddata en matrix opbygget af de data, der har gennemgået databehandlingen således, at det er en komplet liste af timeværdier over årene, der bliver benyttet. Inddata matrixen er opbygget i Excel og parametrene der bruges er globalstråling, udeluftstemperatur, middelvindhastigheden og relativ fugtighed. Dag nr. md. År. Time Temp [ o C] SRI [W/m2] WV [m/s] RH [%] 1 1 22 1-7.6 2.6 72.6 inf inf inf inf inf 1 1 22 2-6.2 2.96 75.7 inf inf inf inf inf 1 1 22 3-7 3.16 75.3 inf inf inf inf inf 1 1 22 4-6.2 2.17 77.2 inf inf inf inf inf 1 1 22 5-7.1 2.88 82.6 inf inf inf inf inf 1 1 22 6-7.9 2.96 79.7 inf inf inf inf inf 1 1 22 7-8.3 2.34 76.9 inf inf inf inf inf 1 1 22 8-8.6 2.57 77.6 inf inf inf inf inf 1 1 22 9-8.2 4 77.3 inf inf inf inf inf 1 1 22 1-6.2 3.88 83.9 inf inf inf inf inf 1 1 22 11-8.5 3.83 85.6 inf inf inf inf inf 1 1 22 12-9 2.3 3.8 86.2 inf inf inf inf inf 1 1 22 13-9 5.8 3.44 87. inf inf inf inf inf 1 1 22 14-9.6 4 3.16 86. inf inf inf inf inf 1 1 22 15-9.4.4 3.33 85.5 inf inf inf inf inf 1 1 22 16-8.8 3.61 82. inf inf inf inf inf 1 1 22 17-5.7 3.44 84.9 inf inf inf inf inf 1 1 22 18-4.5 5.38 86.7 inf inf inf inf inf 1 1 22 19-2.5 3.4 89.4 inf inf inf inf inf Tabel 4, uddrag af matrix til inddata Ovenfor ses et uddrag af matricen, der understøtter programmet REFYEAR. De sidste 5 kolonner er udfyldt med infinity. Disse kolonner er til brug, hvis der er oplysninger om flere parametre end ovenstående. På baggrund af denne matrix beregner programmet en ny matrix, der indeholder daglige middelværdier. De daglige middelværdier af de ovenfor stående parametre bliver brugt til at finde de tre mest typiske måneder for hver af kalender månederne. Af de tre udvalgte måneder bruges måneden hvor afvigelse i middelvindhastighed er mindst. De statiske analyser for at finde de tre mest typiske måneder er beskrevet i standarden /1/. Nedenfor ses hvorledes det er udført for det tidligere reference år, hvilken metode der også er benyttet til dette reference år. 6

Figur 4, procedure iht. Standard EN ISO 15927-4 7

5 Resultater af programmet REFYEAR På baggrund af de statiske analyser har programmet valgt følgende måneder til reference året. Det har ikke været muligt at få de tre typiske måneder listet, for derved at kunne lave en selektiv udvælgelse, hvorfor der nedenfor kun er listet det endelige reference år. Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sisimut 1999 1998 1994 1994 1992 21 1995 1999 1993 21 2 25 Tabel 5, REFYEARs udvælgelse 5.1 Sammenligning med tidligere reference år For det tidligere udarbejdet reference år, har det været muligt, at se de tre typiske måneder med middelvindshastighedens afvigelse. Jan Feb Mar Apr Maj Jun LTR W LTR W LTR W LTR W LTR W LTR W 1999.13 1992 1.43 22.32 1994.19 1993.55 1996.7 21.37 1995.71 1994.34 1997.14 21.3 1999.25 24.54 1999.55 1992.66 1995.3 1992.42 1997.15 Jul Aug Sep Okt Nov Dec LTR W LTR W LTR W LTR W LTR W LTR W 1993.45 1999.2 1993.21 1994.49 1995.62 1993.15 1995.31 21.54 1998.77 2.7 2.78 1999.29 2.5 1993.8 1995.83 21.44 21 1.14 1996.96 Tabel 5.1 3 typiske måneder med lowest total ranking af middelvindhastigheden Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sisimiut 1999 1999 22 1997 21 1996 1995 1993 1993 2 1995 1993 Tabel 5.1.1 tidligere reference år Hvis der sammenlignes med det nye reference år, kan det ses, at programmet i de fleste tilfælde har valgt 2.prioriteten fra sidste gang. Her er der tale om månederne - Marts - April - Maj - September - Oktober - November For februar, juni og december er de valgte måneder ikke repræsenteret i tabellen med Total lowest ranking. 8

6 61 62 63 64 65 66 67 68 69 7 71 72 73 74 75 76 77 78 79 8 81 82 83 84 85 86 87 88 89 9 Globalstråling [W/m2] 32 33 34 35 36 37 38 39 4 41 42 43 44 45 46 47 48 49 5 51 52 53 54 55 56 57 58 59 Globalstråling [W/m2] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3 31 Globalstråling [W/m2] 6 TRY (Test Reference Year) I det følgende afsnit præsenteres referenceåret grafisk. Efterfølgende konkluderes der på resultaterne i forhold til udvælgelsen af de respektive måneder. 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dag nr. Temperatur Globalstråling Januar 2 1-1 -2-3 -4 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dag nr. Temperatur Globalstråling Februar 2 1-1 -2-3 -4 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dag nr. Temperatur Globalstråling Marts 2 1-1 -2-3 -4 9

1-4 -3-2 -1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 91 92 93 94 95 96 97 98 99 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 11 111 112 113 114 115 116 117 118 119 12 Globalstråling [W/m2] Dag nr. April Temperatur Globalstråling -4-3 -2-1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 121 122 123 124 125 126 127 128 129 13 131 132 133 134 135 136 137 138 139 14 141 142 143 144 145 146 147 148 149 15 151 Globalstråling [W/m2] Dag nr. Maj Temperatur Globalstråling -4-3 -2-1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 152 153 154 155 156 157 158 159 16 161 162 163 164 165 166 167 168 169 17 171 172 173 174 175 176 177 178 179 18 181 Globalstråling [W/m2] Dag nr. Juni Temperatur Globalstråling -4-3 -2-1 1 2 3 1 2 3 4 5 6 7 8 9 182 183 184 185 186 187 188 189 19 191 192 193 194 195 196 197 198 199 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 Globalstråling [W/m2] Dag nr. Juli Temperatur Globalstråling

11-4 -3-2 -1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 213 214 215 216 217 218 219 22 221 222 223 224 225 226 227 228 229 23 231 232 233 234 235 236 237 238 239 24 241 242 243 Globalstråling [W/m2] Dag nr. August Temperatur Globalstråling -4-3 -2-1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 244 245 246 247 248 249 25 251 252 253 254 255 256 257 258 259 26 261 262 263 264 265 266 267 268 269 27 271 272 273 Globalstråling [W/m2] Dag nr. September Temperatur Globalstråling -4-3 -2-1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 274 275 276 277 278 279 28 281 282 283 284 285 286 287 288 289 29 291 292 293 294 295 296 297 298 299 3 31 32 33 34 Globalstråling [W/m2] Dag nr. Oktober Temperatur Globalstråling -4-3 -2-1 1 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 35 36 37 38 39 31 311 312 313 314 315 316 317 318 319 32 321 322 323 324 325 326 327 328 329 33 331 332 333 334 Globalstråling [W/m2] Dag nr. November Temperatur Globalstråling

335 336 337 338 339 34 341 342 343 344 345 346 347 348 349 35 351 352 353 354 355 356 357 358 359 36 361 362 363 364 365 Globalstråling [W/m2] 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Dag nr. Temperatur Globalstråling December 2 1-1 -2-3 -4 Figur 6, 1-12 Månedsopdelt reference år De ovenstående figurer viser reference året fordelt på de udvalgte måneder, disse værdier kan bruges direkte i diverse simuleringsprogrammer. Det der interessant er, hvorledes de stigende temperaturer har indflydelse på udvælgelsen. Nedenfor ses temperaturudviklingen over hele perioden referenceåret er defineret ud fra. Fra 1992 24 er udtaget fra /3/. Figur 6.1, Temperaturudvikling over årene 1992-24 Laveste temperatur i 25 var -24,8 o C og højeste var 17,4 o C hvilket er stigende og beskriver den tendens der ses iht. figuren. Hvis der kigges på temperaturfordeling med indlagt maksimum og minimum værdier for reference året, kan det ses at reference årets middelværdier ligger over eller under middelværdier for månederne. 12

3 Min. og maks udeluftstemperatur 2 1-1 -2-3 -4 Reference år Min. Temp. over året Maks temp. over året Figur 6.2, Min. og maks. samt referenceåretstemperatur Af figuren ses, at det kun er få gange referenceåret overskrider minimum og maksimum middelværdier for månederne. En sammenligning i temperaturerne for referenceåret 1992-22 og referenceåret 1992-25 kan tydeliggøre forskellen i udvælgelsen. 13

1 11 21 31 41 51 61 71 81 91 11 111 121 131 141 151 161 171 181 191 21 211 221 231 241 251 261 271 281 291 31 311 321 331 341 351 361 2 1 Referenceåret 1992-22 Referenceåret 1992-25 Temperatur over året -1-2 -3-4 dg. nr. Figur 6.3, Temperaturer over året for de to reference år Af ovenstående figur ses det, at temperatur fordelingen over begge reference år ligger nogenlunde ens, der er dog forskelle over året. Der kan derfor ikke entydigt konkluderes hvorledes temperaturen er højre eller lavere i de to reference år. Af nedenstående figur ses, hvorledes den globale stråling differentierer sig fra hinanden. 14

Globalstråling [W/m2] 8 7 Min. og maks globalstråling Referenceår 1992-22 referenceår 1992-25 6 5 4 3 2 1 Figur 6.4, Globalstrålingen for de to reference år Der er forskelle i reference årerne, men igen kan det ikke entydigt fastslås hvorledes de differentierer sig fra hinanden, da der ikke er store forskelle i datasættende der benyttes. Dette skyldes prioriteringen i månederne under den statiske udvælgelse, hvor det stort set er 2.prioriteringen der er valgt ved indsættelse af 3års yderlige data. Af afsnittet kan der kort konkluderes, at de to reference år ikke differentiere sig betydeligt fra hinanden, hvilket nedenstående graf understøtter, hvor middelværdier over året er sammensat i en enkelt figur. 15

Globalstråling [W/m2] 2 1 Middelværdier sammenlignet for gl. ref. Og nyt ref. Middel temperatur nyt ref. år Middel temperatur gl. ref. år Middel stråling nyt ref. år Middel stråling gl. ref. år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 8 7 6 5-1 4-2 3 2-3 1-4 Md. nr. Figur 6.5, middelværdier sammenlignet Af figuren ses at der ikke er de store forskelle mellem de to reference år, hverken i temperatur eller globalstråling. Temperaturer og globalstrålingen fordelt på månedsbasis sammenholdt med det tidligere reference år kan ses af bilag. Ligeledes kan et uddrag af TRY filen ses her. 16

6 Diskussion For at referenceåret skulle være fyldestgørende i forhold til det tidligere udarbejdet reference år, udarbejdet af Jesper Kragh /3/, skulle der medtages en interpolation mellem de sidste 8 timer for slutningen af en måned og 4 timer fra starten af en måned, således at et kontinuerligt skift når månederne sammensættes til brug i simuleringsprogrammer sikres. Derudover skulle den diffuse stråling beregnes og sammensættes med de 4 parametre referenceåret er sammensat af. Ovenstående er valgt, ikke at blive medtaget i denne rapport, da det er opbygningen i programmet og fokus på inddata der har været centralt. Det kan diskuteres, hvorvidt stråling mellem -5 W/m2 for globalstrålingen skal medtages, da instrumenter tit i dette område er meget usikkert og dermed ikke giver et retvisende billede af den aktuelle stråling. Data af denne størrelse vil stadig have en indflydelse på den selektive udvælgelse af reference årets måneder. Standarden /1/ beskriver intet om dette, hvorfor der ikke er sorteret således. For det tidligere reference år er der udover valget efter minimum afvigelse for middelvindhastigheden fra valgt måneder hvor manglede data overstiger 5 %. De måneder, der er udvalgt til referenceåret 1992-25, er ikke måneder der mangler værdier over 5 % for de tillægs år 23-25, der er medtaget. De tre ekstra års værdier, har trukket middelværdier i en retning således, at 2. prioriteten fra tidligere reference år er valgt. Til disse har det ikke været muligt at undersøge hvorledes manglende data ser ud, eller om manglende værdier overstiger 5 %. 17

7 Konklusion Referenceåret for Sisimut er konstrueret efter standarden /1/, Grønlandske vejrdata /5/ og weather test reference years of greenland /3/, med visse forbehold såsom manglende interpolation i månedssammensætningen og beregning af den diffuse stråling samt direkte normal stråling. Referenceåret giver trods ovenstående et retvisende billede af, ved input for mere end 1år ændres de daglige middelværdier således at månedsudvælgelsen ændres. Det kunne have været optimalt at have oplysninger til og med slutning af 27, så det ville være muligt at konkludere, om referenceåret ændres væsentligt som følge af klimaforandringer. Der ses en tendens i figurerne til stigende temperaturer, men det har været muligt at illustrere frem til 28, da Asiaq ikke udleverer data mere, der ikke er kvalitetssikret, end ikke til et studieprojekt. Det endelige test reference year kan rekvireres ved BYG-DTU Hvis der havde været tilstrækkelige oplysninger i parametrene frem til i dag, ville vi få et mere retvisende billede af den nuværende situation. 18

8 Fejlkilder De fejlkilder der kan præge resultaterne er listet nedenfor - Kvalitetssikring fra Asiaq, hvis der er fjernet for mange værdier iht. fjernelse af dobbelt- og dummie værdier. - Interpolation og indsætning af værdier, da arbejdet er gjort manuelt i Excel 27, er der store usikkerheder i databehandlingen. Ved det tidligere defineret reference år er dette gjort ved opbygning af algoritmer i MATLAB /2/, dette minimere usikkerheder væsentligt. - MATLAB REFYEAR, det er ikke det nyeste opdateret program, der har været til rådighed på bygnings instituttet. Programmet er udviklet af en, der ikke er tilknyttet instituttet mere, hvorfor det ikke er muligt at få det seneste opdaterede program. - Solhatten, der kan være usikkerheder i måleinstrumentet. 19

Referencer /1/ EN-ISO 15927-4, Hygrothermal performance of buildings Calculation and presentation of climatic data Part 4: Data for assessing the annual energy for heating and cooling. /2/ The European Solar Radiation Atlas, Vol 2. /3/ Weather test reference years of Greenland, J. Kragh, F. Pedersen & S. Svendsen /4/ Matlab, version 6.5 /5/ Grønlandske vejrdata, J. Kragh, F. Pedersen & S. Svendsen. BYG-DTU Nov. 22 2

Aksetitel Bilags rapport til Referenceåret Temperaturer fordelt på månedsbasis 2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 februar md. 21

2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 Marts md. 2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 April md. 22

2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 Maj md. 2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 Juni md. 23

2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 August md. 2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 Oktober md. 24

2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 November md. 2 Udeluftstemperatur 1-1 Gl. ref. år -2-3 -4 December md. 25

Global stråling [W/m2] Globalstråling fordelt på månedsbasis 35 Globalstråling feb. 3 25 2 15 Gl. ref. åf 1 5 26

Global stråling [W/m2] Global stråling [W/m2] 6 Globalstråling marts 5 4 3 Gl. ref. åf 2 1 7 Globalstråling april 6 5 4 3 Gl. ref. åf 2 1 27

Global stråling [W/m2] Global stråling [W/m2] 8 Globalstråling maj 7 6 5 4 Gl. ref. åf 3 2 1 8 Globalstråling juni 7 6 5 4 Gl. ref. åf 3 2 1 28

Global stråling [W/m2] Global stråling [W/m2] 7 Globalstråling august 6 5 4 3 Gl. ref. åf 2 1 35 Globalstråling oktober 3 25 2 15 Gl. ref. åf 1 5 29

Global stråling [W/m2] Global stråling [W/m2] 16 Globalstråling november 14 12 1 8 Gl. ref. åf 6 4 2 25 Globalstråling december 2 15 1 Gl. ref. åf 5 3

Uddrag af TRY-filen 31