Mine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år.

Relaterede dokumenter
Tak for invitationen.

Historien om fem usædvanlige, meget forskelligt professionelle søofficerers indsats.

Hærens dominerende grundopfattelse under kampagnen : Felthærens muligheder generelt efter 1864 erfaringen: Underlegen i mobil kamp

De punkter af betydning, jeg vil dække, med en slide til hver.

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Alliancerne under 1. verdenskrig

men jeg var ikke i stand til at trække forbindelsen fra disse til overvejelser og beslutning december 1914 til august 1915

Truslerne. Udgangspunktet. Klargøringen

Truslen mod Danmark i den kolde krig

: Grundlaget fastlægges: Schlieffen vinder accept af, at Danmark som udgangspunkt betragtes som neutralt, dvs. at hæren ikke skal afse

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Inspiration til fagligt indhold

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Min baggrund: : officer i hæren sluttende som brigadegeneral og rektor for det baltiske forsvarsakademi 1981-: Historiker med fokus på

Det centrale er forløb og erfaringer i sidste halvdel af krigen, dvs. fra sommeren 1916, hvor det tyvende århundredes Europa reelt blev født.

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Tysk planlægning mod Danmark

Den Danske Flåde 1914

2

Den 2. verdenskrig i Europa

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Slovakiske mobile enheder i Rusland

Den radikale forsvarsminister Peter Rochegune Munch ( )

H.P. Hanssen den danske generalstabs stjerneagent Z i Berlin 1

2. verdenskrig i Europa

Dette til forskel fra som det er det normale at have opfattelser, er der faste og hvis dele ikke udsættes for kritisk bedømmelse på grundlag af

1. Verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

B: Kommer vi tilbage til.

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden : Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode Den spanske periode

Gallup om danskernes paratviden

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Det var indtil nu den herskende opfattelse, at der var februar 1905 indtil august 1916 ikke skete formel krigsplanlægning mod Danmark.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Alliancerne under 1. verdenskrig

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Om læring og indsigt fra krig

Det lille land før den store krig

Tekst til Zeppelin foredrag:

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

FOR FLAGET OG FLÅDEN OM MARINENS PERSONEL OG DETS VIRKE Forord af Hans Christian Bjerg.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

1. verdenskrig og Sønderjylland

Optakten til 1. verdenskrig

HELGENÆS: RYES SKANSER

Denne lille historie drejer sig i alt væsentligt om tre søofficerer: Kommandør Thomas Vilhelm Garde: Chef for Flådens lille Stab i Marineministeriet,

Foredraget bygger i hovedsagen på forskningen til Det lille land før den store krig og bringer kort referat fra bogen. Dog også fra lidt i den

10 + SPILLET OM VERDENSHERREDØMMET

Artikel til KHT nr. 3, 2011: Deadline 3/

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Veje til strategisk kontrol over Danmark

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

GENERALERNES KRIG. Kilde 4. General von Falkenhayns foredrag om den tyske operationsplan for 1916

Michael H. Clemmesen, militærhistoriker. Krigen og dens love

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

De Slesvigske Krige og Fredericia

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Den illoyale gesandt

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Nordvest for byen GLEBOVKA blev der i de tidlige morgentimer den 4. februar 1943 nedkastet et kompagni fra 31. Faldskærmsregiment.

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

Spillet om verdensherredømmet

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DANMARK I DEN KOLDE KRIG

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Artikel til KHT nr. 1, 2012

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Vejledning til underviseren

Om engelske marineuniformer og HMS IRRESISTIBLE

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

Havet ud for den danske vestkyst er fuld af dramatiske historier fra den første verdenskrig. Her har du en af dem.

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge

Dansk forsvar under tysk dominans

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

1. verdenskrig - tidslinje i 10 kapitler

En lus mellem to negle

MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot Tekster til hovedtemaerne til udstillingen Skyttegrav og hjemmefront Sønderjyderne under 1.

Danmark i verden i tidlig enevælde

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Hvor sikkert var Danmark? Hvad gjorde Danmark selv for at øge landets sikkerhed?

Transkript:

Mine småhistorier er i alt væsentligt korte resuméer af historier fra de to bøger fra Syddansk Universitetsforlag fra 2010 og fra tidligere i år. 1

Først meget kort om den strategiske ramme: Externe maritime stormagter som England ville helst kunne operere gennem Stræderne eller som minimum kunne hindre anvendelsen af Skagerrak som udfaldsport for tyske (eller russiske) operationer i Nordsø eller Atlanten. Østersøstormagter som Tyskland ville helst kunne bevare egne muligheder for at anvende Skagerrak som udfaldsport og som minimum hindre eksterne maritime magters operationer i Østersøen. Østersøstormagter allieret med externe maritime magter som Rusland i 1914 17 ønskede, at den allierede fik mulighed for at gennemføre operationer i Østersøen. Neutrale mindre Østersølande ved Stræderne Danmark, Norge og Sverige ønskede blot, at deres land og søterritorium ikke blev anvendt af krigsførende stormagter mod modstanderen. 2

Prinsesse Marie af Orleans, gift med Chr. 9 s søn, kommandør, senere admiral Prins Valdemar. Hendes glæde, da hun i sommeren 1891 konstaterede udviklingen mod en fransk russisk alliance. Intrigerede for at få Danmark gjort til en del af samarbejdet. Hendes aktiviteter blev erkendt af den tyske gesandt, der i december 1891 rapporterede om disse. Kejser Wilhelm II noterede på notatet, at Danmark ville slutte sig til Tysklands fjender. Gesandten fulgte også andre tyskfjendtlige aktiviteter tæt. Kommandør Alfred von Tirpitz blev i disse måneder headhunted af kejser Wilhelm II til at opbygge den tyske flåde til en stormagtsstyrke. Tirpitz startede 21.1.1892 som stabschef i den tyske marineoverkommando. 24.5 besluttede denne kommando, at Danmark, som en mulig russisk fransk allieret på forbindelseslinjen mellem de to lande, skulle inddrages i krigsplanlægningen. Landet skulle angribes i mobiliseringsfasen. I june 1892 blev den næsten færdige nye Københavns Fæstning gennemrekognosceret af en tysk marineofficer og en generalstabsofficer fra hæren i fællesskab. Fæstningens styrker og svagheder blev klarlagt. 3

I 1895 blev Kielerkanalen åbnet, hvilket gjorde at den tyske flåde som den eneste havde to udfaldsporte til/tilbagegangsruter fra Nordsøen. Som følge af en konfrontation om indflydelsen i Sydafrika omkring nytår 1896 blev England valgt som dimensionerende mulig fjende for opbygningen af den tyske flåde. En søkrig mod England forudsatte fri anvendelse af den jyske østkyst til baser samt spærring af stræderne. Tysk støtte til Transvaal fortsatte det næste par år, og krigsplanlægning mod England blev nu indledt. Som en del af denne planlægning udarbejdede den tyske hærs generalstab og marinens overkommando nu en skitseplan for angreb på Danmark. I 1897 98 blev skitseplanen færdiggjort: Bombardementstrussel mod København, afskæring af Sjælland fra mobiliseringsstyrker fra andre landsdele, landsætning ved/i Køge og landsætning af strategisk kupstyrke i/ved Dragør. Alt før mobilisering for at hindre en bemanding af fæstningen. 4

Den tyske hær blev snart meget skeptisk med hensyn til planen, for hvordan fik man styrkerne hjem fra Sjælland, efter den britiske flåde dukkede op. Hæren kunne heller ikke være sikker på, at angrebet blev udført som kupangreb, og så havde man væsentlige styrker låst fast foran Københavns Fæstning, langt væk fra hovedfronterne mod Frankrig og Rusland. I foråret 1899 var den tyske flådeledelse blevet reorganiseret, så der til afløsning af Marinens Overkommando var etableret en Admiralstab, der var en ren planlægnings og føringsstab. I august 1902 blev den ambitiøse og energiske Wilhelm Büchsel chef for denne. Han arbejdede nu ihærdigt mod at få bundet hæren til erobringen af Danmark, så Tyskland kunne få effektiv kontrol over stræderne. Hans modspiller var generalstabschefen Albert von Schieffen, der havde været i stillingen siden 1891. Han var stærk skeptisk over for idéen om at binde væsentlige styrker andre steder en hovedfronterne i vest og øst, hvor man i forvejen var for svar til at sikre en tysk hær. I vinteren 1904 05 så man det i Berlin som muligt, at den internationale kriser skabt af den russisk japanske krig ville udløse en britisk indtrængen gennem stræderne og angreb på både Tyskland og Rusland. Admiralstabschef, den aktivistiske Büchsel, fik kejseren til at tvinge Schieffen til at lave en plan for et angreb mod Danmark. Planen indebar, at to armékorps blev bundet til operationen. 7. Februar understregede Schieffen over for kejseren, at den fransk britiske Entente Cordiale fra året før ville betyde, at Frankrig ville blive inddraget i en tysk britisk krig. Turde kejseren tage ansvaret for, at to muligt afgørende armékorps blev misanvendt mod 5

Danmark? Den vægelsindede kejser omgjorde nu sin beslutning. Hæren skulle ikke planlægge mod Danmark, og 20. februar meddelte Büchsel kejseren, at dette umuliggjorde tyske marineoperationer i Kattegat. Schlieffen havde effektivt udmanøvreret marinen til egen og Danmarks fordel. 5

I januar 1905 havde Danmark fået en ny venstreregering under Jens Christian IC Christensen. Han så det som afgørende at få en kompromisløsning på forsvarsspørgsmålet, og efter De Radikale i raseri udskildte sig af Christensens del af Venstre i foråret, var han stærk nok til at indgå de nødvendige kompromisser med Hæren og Højregrupperne. Han arbejdede dels ved at accelerere arbejdet i den siddende Forsvarskommission af 1902, dels ved direkte forhandlinger med hærens totalt dominerende personlighed gennem et årti, generalløjtnant Arnold A. B. Kühnel. Samtidig tog udnyttede IC det forhold, at Krigsministeriets ledende embedsmand, kaptajn Louis C. F. Lütken, var bekendt med den nyudnævnte tyske generalstabschef, Helmuth Moltke. Lütken garanterede under møder i København og Berlin i 1906 07 den dansktalende Moltke, at Danmark aldrig ville indtræde blandt Tysklands fjender. Landet forsvar ville blive indrettet og indsat til neutralitetsforsvar mod alle angreb, også britiske. Uden at vide dette konsoliderede IC s løfter den tyske hærs sejr over marinen, hvilket betød, at dansk neutralitet som udgangspunkt skulle accepteres, fordi hæren ikke kunne afse styrker til en så uvæsentlig opgave. 6

Nogenlunde samtidig i 1907 nåede den britiske flådeledelse igennem sine studier til en erkendelse af den store risiko og de problemer, der var forbundne med at trænge ind gennem de danske stræder, før den tyske flåde var tilføjet et afgørende nederlag. Indtil vinteren 1912 13 var denne opfattelse resultatet af diskursen mellem den britiske flådes chefer og de primære planlæggerne, der fastlagde flådens operationer i en fremtidig krig. Planlæggernes indflydelse kulminerede med den krigsplan den første skriftlige plan for en krig mod Tyskland som blev udarbejdet i november 1912 som en reaktion på den stadig skærpede internationale krise, der var en følge af Tyrkiets nederlag i 1. Balkankrig, der var startet i oktober. I krigsplanen skulle Hjemmeflåderne være klar til at nedkæmpe den tyske Højsøflåde, hvis den kom ud, men i øvrigt skulle man ødelægge tysk økonomi ved blokadelinjer i Kanalen samt mellem Skotland og Norge og ved opbringning af alle tyske skibe på verdenshavene. En så passiv optræden var imidlertid uacceptabel for den Winston Churchill, der havde været marineminister siden oktober 1911. Han var særdeles ambitiøs, utålmodig og aktivistisk husk han var ex husarofficer. Flåden og derigennem han selv skulle ses at gøre noget dramatisk for sejren tidligt i en forventelig kort storkrig. 7

I vinteren 1913 og indtil efter krigsudbruddet i 1914 allierede han sig med primært yngre søofficerer i en søgen efter aggressive alternativer til krigsplanen, herunder operationer i Kattegat under udnyttelse af norsk, svensk eller dansk territorium. Hans ambitioner blev dog blokeret ved, at han ved krigsudbruddet udnævnte admiral John Jellicoe som chef for hovedflåden, og admiralen vetoede effektiv risikabel operativ optræden. Derfor søgte Churchill snart berømmelse ved Antwerpen og senere ved Dardanellerne. Godt for Danmark. 7

Selv om storadmiral Prins Heinrich efter sin periode som den første Chef for Højsøflåden fra 1906 til 1909 blev betragtet som ret uduelig af sine admiralskolleger, kunne man ikke have en kejserbror uden kommando, og Heinrich blev Chef for Østersøflåden 31.7.1914. I nervøsitet over sin kommandos svaghed blev hans reaktion på det kommende krigsudbrud med England 4. august, at han: Beordrede minering af Langelandsbæltet, herunder på dansk territorium, med skibe under dansk flag. Beordrede det tyske udenrigsministerium, der på det tidspunkt kun var et ekspeditionskontor for værnskommandoerne, til at bede danskerne om at minere stræderne mod begge sider. Danskerne vidste ikke, at der ikke var magt bag noten, og at man blot kunne ignorere denne pga. den tyske hærs veto mod operationer mod Danmark, og man besluttede at efterkomme ønsket på trods af, at dette var i direkte modstrid mod landets neutralitetserklæring. Den danske regeringsbeslutning blev manipuleret frem af viceadmiralen, der ønskede en dansk neutralitetsforsvarsdoktrin, der var tillidsskabende over for Tyskland. Hvis man kom i krig med England ville Danmark blive retableret ved en britisk sejr, hvis man kom i krig med Tyskland og det land vandt, var det slut med Danmark. Storebælt blev hurtigt spærret, og halvdelen af flådens kampenheder blev deployeret dertil med ordre til at forsvare spærringen mod passageforsøg. Lillebælt blev spærret symbolsk på en måde, der tillod tyskerne fri anvendelse af strædet. 8

Snart erkendte tyske flådemyndigheder, at spærringen af Storebælt begrænsede deres operative handlefrihed i uheldig grad, men da var det for sent. 8

Om eftermiddagen 19. oktober indgik kaptajn Cai Schaffalitzky de Muckadell på HAVMANDEN som forreste båd i undervandsflottillens øvelse i bekæmpning af en britisk bombardementsflåde på vej til København. Flotillechefen, kaptajn Hjalmar Rechnitzer, havde egentlig planlagt at lede øvelsen fra positionen, men var blevet forhindret. Pludselig observere man to torpedospor på vej mod HAVMANDEN, en torpedo gik i stå i overfladen, meden den anden strejfede kølen og detonerede mod kysten. Det forhold, at den britiske flåde havde glemt at kompensere for, at krigshovederne på torpedoerne var tungere end øvelseshovederne, betød, at vi ikke mistede vor førende kommende maritime drengebogsforfatter. Det var Martin Nasmith, kaptajnen på den britiske undervandsbåd E.11, der havde angrebet HAVMANDEN, som han pga. et fejlagtigt fjernkendingsbillede og 3 tallet på den danske båds tårn opfattede som U3. Han var ved afgang fra Harwich blevet sinket af maskinskade, og de to andre undervandsbåde på vej til Østersøen, E.1 og E.9, der var sluppet ind de foregående nætter, havde fremkaldt en så kraftigt patruljering i Kattegat, at Nasmith efter angrebet på HAVMANDEN vendte om. Han fik snart Victoria Cross pga. sin indsats ved operationer i Marmarahavet hinsides Dardanellerne. De tre undervandsbåde til Østersøen var den eneste offensive handling, som Churchill og hans unge allierede, undervandsbådschefen, flotilleadmiral Roger Keyes, havde været i stand til at få Jellicoe til at acceptere. Et år senere lykkedes det at få yderligere tre E kassebåde til Østersøen, hvis indsats ramte den tyske flåde og malmtrafikken langs den svenske østkyst hårdt, og yderligere fire, mindre undervandsbåde af C klassen nåede Østersøen fra nord via det nordrussiske 9

kanalnet. 9

I august 1916 var den tyske hær i krise på grund af, at alle mandskabsreserver var forbrugt på Vestfronten ved Verdun og Somme, og hærledelsen blev udskiftet med parret Hindenburg Ludendorff fra Østfronten. Straks forværredes krisen af, at det hidtil neutrale Rumænien gik ind i krigen og angreb Østrig Ungarn. De allersidste tyske reserver måtte indsættes i forsvar og modoffensiv på Balkan. Man måtte klart forberede sig mod, at neutrale gik ind i krigen, og man forudså at Holland og Danmark blev så pressede, når man som planlagt genoptog den uindskrænkede ubådskrig, at de gik ind i krigen på Ententens side. Derfor indledtes krigsplanlægning mod de to lande, for Danmarks vedkommende for defensive og offensive operationer ved landegrænsen, minering af det nordlige Kattegat og skibs og luftbombardement af København, der skulle hindre, at der blev flyttet styrker fra Sjælland til Jylland. Pga. risikoen fra miner i Køge Bugt og de nye kystværker ved Dragør og Kongelund opgav flådeplanlæggerne dog idéen om skibsbombardement. Samtidig med, at planen mod Danmark Fall J blev godkendt af kejseren i december 1916, blev den irrelevant, pga. at krisen blev afsluttet med Rumæniens knusende nederlag. I løbet af de næste måneder fik planen dog en ny og større rolle, idet et forværret forhold til Norge førte til udvikling af en krigsplan mod det land Fall N. Erobringen af Jylland var en forudsætning for sø og luftoperationer mod Norge, og nu fandt Ludendorff de nødvendige hærstyrker til erobring af hele halvøen. Plan N og J blev holdt ajour indtil krigsafslutningen. 10

Den 2.11.1917 om eftermiddagen dukkede en ret panikagtig Korvettenkapitän von Plessen op hos kaptajn Rechnitzer i Marineministeriet. Plessen var repræsentant i København for den tyske marineattaché til de nordiske lande, men reelt leder af den maritime efterretningstjeneste. En let britisk flådestyrke var om morgenen trængt frem til det sydlige Kattegat og havde sænket en tysk hjælpekrydser og nogle trawlere. Plessen havde af en tysk agent ved Göteborg fået meddelelse om, at en større britisk flåde var på vej mod syd. Rechnitzer fik i første omgang beroliget tyskerne ved at ringe til den svenske flådes Göteborg afdeling og lade ham tale med den svenske kollega. Senere måtte man berolige tyskerne med i hemmelighed at give dem kopier af meldingerne fra danske fyrskibe, flådefartøjer og fyrtårne, der dækkede Skagerrak Kattegat. Det, der faktisk skete med den britiske operation, var imidlertid den sidste lille rest af et massiv raid ind i den vestlige Østersø. Operation A.G. blev gennemført for at trøste den russiske marineattaché i London, efter den store operation var blevet aflyst 30.10. Den russiske leder Aleksandr Kerensyn var i oktober presset både af den tyske landgang på de estiske øer og af bolshevikkerne. 19.10 bad han briterne om at sende flåden ind i Østersøen for at fjerne muligheden af en tysk offensiv mod Petrograd. I løbet af de efterfølgende dage lykkedes det for flådestabens aktivistiske planlægningschef, kontreadmiral Roger Keyes, at få godkendt det massive raid, som han selv skulle være chef for. Det skete på trods af hans foresatte, viceadmiral Sir Henry Olivers, modstand. Grunden til, at raidet aldrig fandt sted, var at det italienske nederlag fra 24.10 ved fronten 11

i Nordøst Italien var langt mere interessant for den britiske premierminister end støtte til Rusland, fordi krisen her kunne anvendes i hans forsøg på at få fuld kontrol over hæren. Lloyd George var i øvrigt positivt indstillet over for bolsjevikkerne. Hans kontrol over flåden var allerede blevet sikret at den svækkelse af flådechefen Jellicoes position, som var blevet et resultat af tabene af handelsskibe under ubådskrigen siden februar. 11

Det kom dog kun til at vare et godt år, før briterne var tilbage. Estiske intellektuelle, der var flygtet fra deres tyskbesatte land, havde i løbet af 1918 med succes lobbyet i London og Skandinavien for støtte til deres selvstændighedskrav over for såvel tyskerne som russerne. Herunder havde de understreget den støtte, der havde mødt i de nordiske lande. Problemet for briterne var, at de ikke selv kunne stille de styrker, der måtte afløse tyskerne og hjælpe med at holde bolsjevikkerne ude, og den 30.10.1918 bad de Stockholm, København og Christiania om at stille de nødvendige troppe eller som minimum våben til esternes selvforsvar. Efter koordination med Norge og Sverige svarede Danmark, at den danske hær ikke kunne løse sådanne opgaver, at man ikke havde politisk hjemmel til at stille statens våben til rådighed, men der var mulighed for at købe våben hos den eneste danske private våbenproducent, Riffelsyndikatet. Man gik så langt, som man mente at kunne i afvisning af de nu indlysende sejrrige Ententemagter. Problemet forsvandt dog ikke. 21.11 bad briterne om at kunne anvende Københavns Havn som base under operationer i Østersøen mod Sovjetrusland og Tyskland. Den danske regering konstaterede den næste dag, at den kunne ikke afvise ønsket og 23.11 svarede man positivt. De første dele af den britiske Østersøeskadre ankom til Langelinje den 28.11. Man lastede rekylgeværer til balterne, og i de næste 1½ år forblev København hovedbasen for den vestlige støtte til baltisk uafhængighed og intervention mod bolsjevikkerne og tyskerne i Østersøområdet. 12

I 1920 erne så Danmark sig som dækket af britisk flådemagt mod både den mest sandsynlige fjende Sovjetrusland og mod det besejrede Tyskland, men mod slutningen af årtiet dannede man sig i den tyske flåde den opfattelse, at Danmark havde indgået en hemmelig alliance med Polen og Frankrig mod Tyskland. Ved at tage mod Nordslesvig fra Ententen havde man tyskfjendtligt placeret sig i Frankrigs lomme. Det blev meldt om mange franske militære i København (den danske hær var ved at købe moderne franske kanoner) og Drogden var ved at blive uddybet, så den franske flåde hurtigt kunne forstærke den polske. Den tyske flåde rettede en intensiv efterretningsvirksomhed mod Danmark, og det kommende stabsofficerer begyndte at studere Plan J fra krigen. Det blev den nye viceadmiral, Hjalmar Rechnitzer, der gennem kontaktbesøg og senere udveksling af officerer overbeviste Raeder om, at danskerne ikke havde fjendtlige hensigter. Herunder anvendte Rechnitzer den diplomatisk orienterede, usikre, men selvglade kommandørkaptajn, Frederik Pontoppidan, som forbindelsesofficer. Rechnitzer stolede på Pontoppidan, efter han havde reddet fra førtidspensionering ved styrkereduktionerne ved den nye 1932 flådeordning. Det afgørende element i forløbet var nok, at tyskerne i 1932 forstod, at den danske flåde var ved at blive reduceret til en størrelse, der fjernede enhver operativ kapacitet og demoraliserede officererne. Forløbet lagde grunden for Rechnitzers tillid til Raeder. 13