30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

Transkript

1 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

2 30 årskrigen Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen Protestantismen» Lutheranerne» Calvenisterne Freden i Augsburg 1555

3 Katolsk modoffensiv Jesuiterordnen Østrig Ungarn Polen Frankrig % protestanter % protestanter

4 Magt og sikkerhedspolitiske interesser i Spanien Europa De sidste 20 år forsøgt at nedkæmpe et oprør i Nederlandende The spanish road Habsburgerne Vigtigt at en spanskvenlig habsburgisk slægt (Ferdinand)kom på tronen i Bøhmen, så kune ahn vælges til tysk- romersk kejser Den tysk-romerske kejser i Wien Habsburgerne

5 Tyskland Består af En masse små fyrstedømmer Byer Den katolske Liga Den protestantiske union Spændingsfelt mellem kejseren og fyrsterne

6 Frankrig Katolsk Er bange for den habsburgiske dominans Henrik den 4. myrdes 1610

7 1618 Spanien har lavet aftaler vdr. valget af den nye konge i Bøhmen Katolsk kejser Bøhmerne er protestanter (1609 majestætsbrev tilsidesættes) 23. maj 1618 gør bøhmerne oprør 3 katolske medlemmer kastes ud af vinduet på Hradcany borgen i Prag

8 3 katolske medlemmer kastes ud af vinduet på Hradcany borgen i Prag

9 Calvinistisk kurfyrste af Pfalz bliver konge Uroen breder sig til flere protestantiske områder Ferdinand d 2. vælges på trods af krisen i 1619 til kejser Protestantisk hær truer Wien Trussel mod The Spanish Road Den katolske Liga nedkæmper oprøret i Bøhmen

10 1621 udløber den spansk/nerderlandske fredsaftale Den bøhmiske-pfalziske hær kæmper videre Danmark trækkes ind i krigen Chr den 4. (Hertug af Holsten)

11 De forskellige faser i 30 årskrigen Den bøhmiske fase Den tysk- danske fase Den svenske fase Den fransk svenske fase Den nederlandske frihedskrig

12 Den dansk tyske fase Østersøområdets stærkeste magt Både Danmark og Sverige så med bekymring på at de kejserlige tropper skulle nå Østersøen Chr. 4. indgik i krigen som hertug af Holsten Chr. den 4. ønskede ikke at Sverige skulle blive for dominerende

13 Den dansk tyske fase Slaget ved Lutter am Barensberg 1626 Katastrofen for Chr. den besætter Tillys og Wallensteins styrker Jylland Chr. den 4. forhandler på skrømt med Gustav den 2. Adolf Freden i Lubeck 8. maj 1629

14 Den dansk tyske fase besætter Tillys og Wallensteins styrker Jylland Chr. den 4. forhandler på skrømt med Gustav den 2. Adolf Freden i Lubeck 8. maj 1629

15 Hen imod freden Befolkningerne er udmattede og udplyndrede efter de mange år med krig I det tysk romerske rige døde 10 mill ud af 17 mill

16 Den westfalske Fred 1638 indledende forhandlinger i Hamborg Chr. d underskrives en aftale om at indlede egentlige fredsforhandlinger 1645 fremlægger Sverige og Frankrig deres krav Nederlands gesandt ankommer til Munster

17 Processen mod freden Kejseren har tabt et slag ved Jankow (feb 1645) Forhandlingerne skal forgå i Munster og Osnabruck ( fra 1642) Alle de tyske stater må deltage i fredsforhandlingerne ( Kejseren 1645) 150 forhandlingsparter

18 Indbyggerne skulle følge fyrstens tro Ingen var længere tvunget til at konvertere Tolerence ( 3 års forhandlinger) Vekslende protestantiske og katolske biskopper (Osnabruck) Amnesti paragraf Calvinismen bliver anerkendt

19 Den westfalske Fred Adskillelse af politik og religion Paven er stadig leder af den katolske kirke men mister sin indflydelse på politik Kejseren mister meget af sin magt De tyske stater kunne nu udenom kejseren indgå aftaler og forbund Original dokument

20 Spanierne anerkender Nederlandene Frankrig får landområder ( bla. Alsace) Sverige får landområder i Nordtyskland 5 millioner rigsdalere i erstatning Sverige er nu den førende magt i Norden Den westfalske fred bliver ikke fejret i Danmark

21 Demobiliseringen ( soldater) Krigen mellem Frankrig og Spanien afsluttes ikke ( sker først i 1659)

22 Perspektiver westfalske æra (suveræne territorialstater) Staterne var ikke underordnet Kejseren eller paven 1957 Romtraktaten Hvad bandt staterne sammen: Før: religioner Ved industrialismen: Nationalismen

23 Perspektiver Efterfulgtes af fredskonferencer: Utrecht Wien Sekularisering af samfundene Kristendommen som ide mistede sin rolle i praktiks politik Religion er individets egen sag Religiøs sameksistens