Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Relaterede dokumenter
Den almene boligsektor i 2050

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Notat om Bygningsreglement 2020

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bæredygtig energiforsyning

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

mod en 2020-lavenergistrategi

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen

Bygningsreglementet 2015

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Energieffektiviseringer g i bygninger

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme

Fjernvarme til lavenergihuse

Renovering af erhvervsbygninger

Energimærke. Lavt forbrug

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Danmarks mest klimavenlige daginstitution: Solhuset Lions Active House

Christensen & Co Arkitekter AS

Bygningsreglement 10 Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Hvem er EnergiTjenesten?

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

lindab ventilation ehybrid

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret enfamilieshus i et plan med valmet tag fra ATZ byg.

Ansøgning til lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Herlev

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Transkript:

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050: 1. Det danske energiforbrug skal være 100 % fra vedvarende energi (eller uafhængigt af fossile brændsler) 2. Udledningen af drivhusgasser fra de rige lande skal være reduceret med 80 95 % - formentlig i den høje ende Krav i BR 2020 skal flugte med disse mål

Tendenser frem mod BR 2020 Stigende mængde VE i energisystemet skaber ønske om fleksibelt forbrug eller lagring, hvor det er energimæssigt og økonomisk optimalt Driftsenergiforbruget til opvarmning i bygninger er lavt og kun i få måneder Der er fortsat forbrug til varmt vand og køling i visse bygningstyper Energi- og ressourceforbrug til materialer er væsentlige Tekniske installationer og lyskilder bliver bedre Internet of Things er på vej

Tendenser frem mod BR 2020 Ventilationen udvikles og kan nu optimeres efter behov Kombinationen af højisolerede bygninger, behov for dagslys, varmetilførsel fra sol, intern varmelast og evt. kølebehov er ikke løst Fokus på spids-forbruget og spids-produktionen af energi Indregning af VE på matriklen i energiberegningen under pres?

Fleksibilitet og lagring i bygninger Med en fluktuerende produktion er der brug for så meget fleksibelt forbrug som muligt Styrbare apparater som fryser, varmepumpe og el-bil skal udnyttes og belønnes for at hjælpe energisystemet Aftalt afbrydelighed sparer energisystemet for back up Varmelagring i bygningen, under bygningen og uden for bygningen skal belønnes i BR 2020 Timepriser på el er på vej, kommer varmen med? Hvorfor have opvaskemaskiner, som bruger el, når de i stedet kan bruge varmt vand?

Krav til byggematerialer Ressourceforbruget til byggematerialer og især det medgående energiforbrug skal med i BR 2020 Det indlejrede energiforbrug i materialer er større end driftsenergien Skarpere krav om fravær af kemikalier og knappe ressourcer Krav om, at byggematerialer ikke må sættes sammen, så materialer med kort levetid svækker levetiden på øvrige materialer Den 7. linje i Byggevareforordningen om Bæredygtighed udfoldes Der mangler materiale-databaser at henvise til i BR 2020

Upcycling, genbrug og bortskaffelse Upcycling, cradle to cradle er gode principper, men kan ikke alt Opgørelse af genanvendelige værdier skal skabe den værdi, som kan betale for nænsom nedbrydning Byggeri med optimal mulighed for nænsom vedligeholdelse, udskiftning og nedbrydning skal fremmes i BR 2020

Totalenergikrav uden medregning af VE To forskellige tilgange: 1. Bygninger skal forsynes med VE og batterier, så de kan stå alene 2. Bygninger skal tilpasse sig fleksibelt til det omliggende energisystem Kravene i bygningsreglementet bestemmer retningen Det kommende BR15 og især lavenergiklasse 2020 medregner VE og medfører, at energiforsyningsformen giver forskellige krav til klimaskærmen Skal totalenergirammen i BR 2020 bestemme om VE skal placeres på bygning eller i fjernvarmesystemet eller el-systemet?

Totalenergikrav uden medregning af VE Er det optimalt at kræve solcellerne placeret på taget? Skal vindproduktion stå i haven, når det er langt billigere andetsteds? Mulighed for at erstatte kvalitet af klimaskærm med VE medfører skarpe komponentkrav og dermed reduceret frihed i arkitekturen Solceller på taget medregnes efter el-forbrug og solcellelov Solceller taber produktivitet over årene, mens isolering er langvarig Hvordan kræve, at VE på taget geninvesteres, når f.eks. 20 % af produktiviteten i solceller er gået tabt over tid

Totalenergikrav uden medregning af VE Ved renovering vil vi gerne kvalitetsforbedre selve bygningen og brugen af den, ikke bare placere VE på den Skal renoverede bygninger med arkitektonisk skønhed fortsat have dårligere energimærke på grund af fravær af solceller på taget? Er det samfundsøkonomisk optimalt at kræve VE på nye bygninger gennem BR s totalenergikrav? Skal VE udtages af totalenergiberegningen i BR 2020? VE på bygningen bliver herefter opsat, hvis der er privatøkonomiske gode grunde til det

Overophedning i udsatte rum Med godt isolerede bygninger har vi set problemer med overophedning BR10 havde meget skrappe krav til timer BR15 slapper lidt af Kravene for boliger var kopieret fra kontorbygninger, hvor det giver mening For boliger er det måske ikke stuen, men børneværelset, hvor overophedning (ved sengetid) skal undgås Krav til overophedning skal justeres kraftigt i BR 2020

Moderne ventilationskrav Tætte bygninger kræver god ventilation Ventilation skal udvikles, så krav til ventilation og brug af bygningens rum passer sammen Kontorrum, møderum, børneværelser, køkkener og badeværelser har meget forskellige ventilationskrav Decentral ventilation med varmegenvinding stormer frem God ventilation er både energibesparende, økonomisk og produktivitetsfremmende Optimeret behovsstyret ventilation skal indtænkes i BR 2020

En skidt dag i mødelokalet

Men gennemsnittet ser jo flot ud

Lys Dagslys er klart det bedste Markant forbedrede vinduer giver mulighed for mere dagslys uden uacceptabelt stort varmetab Dagslys bliver mere og mere af komforthensyn, da moderne LED kunstlys er ret energieffektivt Mere dagslys kan være i konflikt med overophedning Ændret geografisk placering af bygningens funktioner sammenholdt med gode energieffektive LED-lyskilder giver nye muligheder

Reduktion af peak-behov Energisystemer både produktion, distribution og lagring styres af det maksimale forbrug El-reguleringsudvalget anbefalede, at tariffen for el-distribution også baseres på peak-behov Timepriser på el og varme vil tilskynde til reduktion af peak-forbrug Batterier vil i første omgang bruges for at reducere eller flytte peaks Krav til peak-behov skal med i BR 2020

Krav til vinduer Nye bygninger har kun behov for solvarme i få måneder - resten af tiden giver solvarmen anledning til uønsket ophedning Solafskærmning bliver nødvendigt for at klare energikravet Eref sammenvejer dagslysindfald = solvarmetilskud og varmeisolering på et meget stort standardvindue Tiden er løbet fra Eref - formlen er beregnet på et gammelt hus med 2- lags termoruder Eref giver alt for megen fokus på solvarmetilførsel i skulderperioderne og for lidt på varmeisolering og reduktion af peak-behov Krav til vinduerne er meget forskellige alt efter geografisk placering

Teknisk styring skal være enkel, individuel og intuitiv Samspillet mellem forskellige tekniske styringer er ikke færdigudviklet Hvad er en intelligent bygning? Mennesker er forskellige og har meget varieret rationalitet Med individuelle, simple og intuitive styringsmuligheder, så accepterer mennesker større gener, når de får andre fordele Hvis solen skinner ind af vinduet på kontoret om foråret, så er folk glade, selv om temperaturen stiger til 25 26 grader

BLEGDAMSVEJ 4B 2200 KØBENHAVN N 33 15 09 77 WWW.ECOCOUNCIL.DK INFO@ECOCOUNCIL.DK

En rigtig skidt dag i mødelokalet