Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark Årsrapport for Punkttællingsprojektet

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007 Årsrapport for Punkttællingsprojektet DOF rapport 2

Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007

Titel: Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007. Forfattere: Henning Heldbjerg og Anne Eskildsen Udgivelsesår: 2008 Bedes citeret: Forsidefoto: Bagsidefoto: Heldbjerg, H. & A. Eskildsen (2008): Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2007. Årsrapport for Punkttællingsprojektet. Dansk Ornitologisk Forening. Gulspurv Emberiza citrinella, fotograf: Mikkel Willemoes Tårnfalk Falco tinnunculus, fotograf: John Larsen ISBN-nr. 87-90310-50-0 Udgiver: Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 138-140 1620 København V Telefon: 33 38 28 00 E-mail: dof@dof.dk www.dof.dk Tryk: Svendborg Tryk, Svendborg Økonomisk støtte:

Indholdsfortegnelse Summary... 2 Indledning... 3 Metoder... 4 Dataindsamling... 4 Indeks... 4 Resultater og diskussion... 6 Ruter og deltagere... 6 Indikatorer... 7 Tre europæiske, men fire danske kategorier... 7 Arter i indikatorerne... 9 Fugle som indikatorer... 12 Indikatorer i udvikling... 12 Fuglene i agerlandet... 14 Agerlandsfuglene i Nordvesteuropa... 14 Arterne... 15 Referencer... 18 Appendiks... 19 Appendiks 1. Populationsindeks for ynglefugle 1976-2007... 20 Appendiks 2. Populationsindeks for vinterfugle 1975/76-2006/07... 22 Appendiks 3. Oversigt over trends for ynglefugle og vinterfugle... 24 Appendiks 4. Oversigt over arter i indikatorerne... 26 Appendiks 5. Geografisk fordeling af ruter... 27 Appendiks 6. Ruter og optællere i ynglesæsonerne 2006 og 2007... 28 Appendiks 7. Ruter og optællere i vintersæsonerne 2005/06 og 2006/07... 37

Summary Monitoring population changes of common birds in Denmark 1975-2007. This report presents results of the Danish Point Count Census for wintering birds 1975/76-2006/07 and for breeding birds 1976-2007. The software TRIM (TRends and Indices for Monitoring data) which is suitable for analysing long time series of counts with many missing values is used for computing indices and trends for 104 breeding species and for 76 wintering species. Birds are monitored using the point count census method in a free choice scheme. Volunteers do all the monitoring and select their own route with 10-20 points. Subsequently, at each counting occasion, they count birds for 5 minutes at each point. There are two annual counts, one during the winter season (between December 20 th and January 20 th ), and one during the breeding season (between May 1 st and June 15 th ). The habitat around each point is described by ascribing each of the four quadrants around the point to one of 9 habitat categories. Data may be submitted to the coordinators by use of a web-based database called DOFbasen. The number of routes has been stable at the highest level ever in the last few years (fig. 1). Although not randomly distributed over Denmark, routes are found in all parts of the country (Table 1 and 2; appendix 5). short term trend (last 10 years) is shown in appendix 3 Bird indicators, based on the breeding bird indices and the species selection and methods of Pan-European Common Bird Monitoring Scheme (PECBMS), were calculated for Denmark. Common farmland birds show a 38 % decrease, common woodland birds a 13 % increase and other common species show no change (fig. 2; appendix 4). Besides the three PECBMS categories, a category holding all 104 included breeding bird species is shown and this shows no change. The population changes are presented as graphs for selected species from each category (fig. 3-9). See appendix 1 and 2 for scientific names. The trends for farmland birds in Denmark are discussed and compared to corresponding trends from other studies in other countries in North-western Europe The common bird census in Denmark is voluntary based. Lists of all volunteers are shown in appendix 6-7. The administration of the common bird census is run by BirdLife Denmark with support from the Ministry of Environment for the years 2007-2011. Appendix 1 and 2 show the indices for breeding birds and wintering birds, respectively. For each species the index is set at 100 in the first year with sufficient data to calculate an index (by convention meaning that the species should be recorded on at least 30 of the routes active in the year in question). The tables also show the mean annual percentage change in the index for the entire period, i.e., the population trend, as well as the significance level for the trend. For each species the long term trend (see length of time series in appendix 1-2) and the 2

Indledning Denne rapport beskriver bestandsudviklingen for de almindelige danske ynglefugle og vinterfugle i form af indeks baseret på punkttællingsdata fra en 32-årig periode, for vinterfuglene dækkende 1975/76-2006/07 og for ynglefuglene 1976-2007. Rapporten beskriver bestandsudviklingen for 104 arter af ynglefugle og 76 arter af vinterfugle. Punkttællingerne, hvis primære formål er at opnå viden om den langsigtede bestandsudvikling for de almindelige danske fugle, startede i 1975/76 og er dermed blandt de ældste fugleovervågningsprojekter i Europa. Punkttællingerne udgør derved et vigtigt element i DOF s fugleovervågningsstrategi, der søger at sikre en systematisk og bredt dækkende dataindsamling med fokus på de tre grundelementer: arter, lokaliteter og levesteder. Der udarbejdes hvert år en rapport, der præsenterer de grundlæggende data fra punkttællingerne, som f.eks. indeks på alle arter og oversigter over deltagere og ruter. Indhold og form af rapporten varierer fra år til år. I denne rapport præsenteres naturtypespecifikke indikatorer udarbejdet på baggrund af bestandsindeks. Indikatorerne kan anvendes til at beskrive den generelle tilstand for fuglelivet i en given naturtype. Desuden præsenteres og diskuteres udviklingen hos agerlandsarterne i Nordvesteuropa særskilt, da fuglene i agerlandet generelt er i tilbagegang, hvilket der også er megen fokus på i europæiske sammenhænge. Denne årsrapport er den første i en femårig periode med økonomisk støtte fra Miljøministeriet. I perioden 2002-2006 var overvågningen af Danmarks almindelige fugle støttet økonomisk af Aage V. Jensens Fonde, men fra 2007 og til og med 2011 indgår finansieringen af denne overvågning i en aftale mellem DOF og Miljøministeriet. Fugleovervågningen udføres af frivillige deltagere blandt DOF s medlemmer, der således sikrer gennemførelse af overvågningen af Danmarks fugle for relativt begrænsede midler. En stor tak skal derfor lyde til alle deltagere gennem årene. Fugleovervågningen kan kun gennemføres takket være denne store frivillige indsats fra disse mange deltagere. Rapporten rummer oplysninger om alle optalte ruters geografiske fordeling for henholdsvis vintertællingerne i 2005/06 og 2006/07 og ynglefugletællingerne i 2006 og 2007. Navnene på optællerne i disse sæsoner er desuden vist som appendiks. Der skal desuden lyde en stor tak til Peer Lindballe for indtastning af data fra alle indsendte skemaer, Klaus Dichmann, Allan Gudio Nielsen, John Larsen og Mikkel Willemoes for lån og redigering af fotos samt Sten Asbirk, Michael Grell og Thomas Vikstrøm for faglige og sproglige kommentarer. Henning Heldbjerg og Anne Eskildsen Dansk Ornitologisk Forening www.dof.dk/punkt Punkttællingsprojektet er den eneste langtidsundersøgelse af sin art i Danmark, og for langt hovedparten af de almindelige fuglearter tilvejebringer det den eneste viden, vi har om bestandsudviklingen. Resultaterne indgår tillige i et europæisk samarbejde om at overvåge fuglelivet og derved få indsigt i fuglearternes bestandsudviklinger og levestedernes tilstand. 3

Metoder Dataindsamling Punkttællingsmetoden anvendes i både vinterog ynglesæsonen. Hver tæller fordeler 10-20 punkter på en selvvalgt rute i landskabet og markerer dem på et kort, så de kan genfindes de følgende år. På hvert punkt registreres alle sete og hørte fugle inden for en periode af 5 minutter, uanset registreringsafstanden. Optællingen foretages i godt vejr mellem 20. december og 20. januar (vintertællinger) og mellem 1. maj og 15. juni (ynglefugletællinger), helst i de tidlige morgentimer, hvor fuglene er mest aktive og lettest at opdage. På hvert punkt beskriver optælleren naturtypeforholdene ved punktet i fjerdedele vha. en fire-cifret talkode; et punkt placeret i en ensartet naturtype vil således blive beskrevet med fire ens cifre, mens et punkt midt imellem forskellige naturtyper vil blive beskrevet med 2-4 forskellige cifre. Dette muliggør analyser af registreringerne af fuglene i specifikke naturtyper. De ni definerede koder er 1 nåleskov, 2 løvskov, 3 agerland, 4 mose/kær, 5 hede, 6 klit/strand, 7 bymæssig bebyggelse, 8 sø og 9 eng. Optællerne afrapporterer antallet af fugle, de har registreret på deres rutes punkter, og beskriver tillige vejrforholdene under tællingen. Dette kan ske ved anvendelse af DOFbasens punkttællingsmodul (www.dofbasen.dk) eller ved indsendelse af skema. Antallet af henholdsvis ynglefugleruter og vinterfugleruter er vist i fig. 1. Indeks De bestandsindeks, der er anvendt i denne rapport, er de såkaldte TRIM-indeks (TRends and Indices for Monitoring data), der er udviklet af Statistics Netherland (Pannekoek & van Strien 2001) til lange tidsseriestudier. TRIM benytter såkaldte log-lineære modeller og er baseret på en maximum likelihoodmetode, der forudsætter, at data er Poissonfordelt. TRIM kan tage højde for to almindelige problemer i moniteringsdata, nemlig at fuglene ikke er ensartet fordelt i landskabet, og at data ikke er uafhængige af data fra det foregående år, men at der tværtimod ofte vil være stor korrelation mellem en bestandsstørrelse i to på hinanden følgende år (Pannekoek & van Strien 2001 en manual, som også kan konsulteres for andre oplysninger). Indeks er udarbejdet for alle arter registreret på mindst 30 aktive ruter. Indeks sættes til 100 det første år, hvor dette krav opfyldes, og fremtidige ændringer beregnes i forhold til basisåret. Inden beregning af indeks er alle observerede værdier over 99 ændret til 99, da det som følge af en databasebegrænsning i en tidligere anvendt database kun var muligt at anvende to cifre for antallet af individer på et givet punkt. Dette er et nødvendigt tiltag, der næppe spiller nogen større rolle i forhold til beregningen af bestandsudvikling for de enkelte arter. Alle værdier, fra første til sidste år i perioden, genberegnes efter hver ny sæson. Dette medfører, at selv de tidligste indeks i tidsserien i princippet kan ændres ved tilføjelse af endnu et år. Indekset er en relativ størrelse, og et indeks på 200 betyder således en fordobling af bestanden i forhold til basisåret, og et indeks på 50 en halvering, uanset bestandens absolutte størrelse. For en nogenlunde stabil bestand kan indeks variere omkring et niveau enten højere eller lavere end 100, afhængigt af om udgangsåret tilfældigvis var godt eller dårligt for arten. TRIM beregner en usikkerhed i form af en standardfejl og et konfidensinterval for hvert indeks. Ligger intervallets nedre grænse et givet år over 100, er artens bestand signifikant større end den var i udgangsåret. Ligger intervallets øvre grænse under 100, er bestanden signifikant mindre end i udgangsåret. Signifikans-niveauer på henholdsvis 5% og 1% er vist. For hver art beregner TRIM desuden tendensen i form af den gennemsnitlige relative bestandsændring per år med angivelse af signifi- 4

kansniveau (appendiks 1-2). Denne beregning viser den gennemsnitlige udvikling set over hele perioden, hvilket er anvendeligt for at kunne sammenligne arter eller forskellige bestande af samme art. Det er dog kun sjældent at en fugleart har en lineær bestandsudvikling over tre årtier, idet mange fuglearter har gennemgået en udvikling med skiftende tendenser over tid. Til sidst præsenteres derfor også en samlet oversigt over de seneste 10 års udvikling for alle fuglearter (appendiks 3). Viben går tilbage i hele Europa, hvor den samlede bestand er halveret. (Foto: Klaus Dichmann) 5

Resultater og diskussion Ruter og deltagere I vintertællingerne 2005/06 har 249 personer optalt fugle på 294 ruter og i 2006/07 har 235 personer optalt fugle på 281 ruter. I ynglesæsonen 2006 har 292 personer optalt fugle på 372 ruter og i 2007 har 281 personer optalt fugle på 368 ruter (fig. 1). Antallet af deltagere i tællingerne har således været nogenlunde stabilt i de senere år og tillige højere end tidligere. 400 350 300 250 Tabel 1. Antallet af optalte punkttællingsruter fordelt på amter i ynglesæsonerne 2006 og 2007. The number of routes per county monitored in the breeding seasons 2006 and 2007. Amt County Ynglesæson Breeding season 2006 2007 København 19 20 Frederiksborg 32 30 Roskilde 11 10 Vestsjælland 37 37 Storstrøm 31 36 Bornholm 12 13 Fyn 21 19 Sønderjylland 24 21 Ribe 12 12 Vejle 43 43 Ringkøbing 23 26 Århus 56 52 Viborg 27 29 Nordjylland 24 20 200 150 100 50 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 Figur 1. Antallet af punkttællingsruter i henholdsvis vinteren 1975/76-2006/07 (åbne søjler) og ynglesæsonen 1976-2007 (udfyldte søjler). The number of point count census routes in the winter seasons 1975/76-2006/07 (open columns) and in the breeding seasons 1976-2007 (solid columns). Den geografiske fordeling af ruterne er forbedret inden for de seneste par år, både hvad angår ynglefugletællinger og vinterfugletællinger. Der er relativt god dækning i alle landsdele og næsten lige mange ruter i landets østlige og vestlige del. Set over hele tidsperioden, har antallet af ruter i begge sæsoner, efter en gradvis stigning i undersøgelsens første 10-15 år, været på et nogenlunde stabilt niveau de sidste 2 årtier (tabel 1-2). Tabel 2. Antallet af optalte punkttællingsruter fordelt på amter i vintersæsonerne 2005/06 og 2006/07. The number of routes per county monitored in the winter seasons 2005/06 and 2006/07. Amt County Vintersæson Winter season 2005/06 2006/07 København 16 18 Frederiksborg 31 29 Roskilde 14 10 Vestsjælland 22 21 Storstrøm 19 24 Bornholm 9 7 Fyn 20 16 Sønderjylland 14 16 Ribe 12 12 Vejle 32 35 Ringkøbing 24 22 Århus 44 40 Viborg 23 18 Nordjylland 14 13 6

Indikatorer Miljøministeriet har efterspurgt muligheden for at anvende Dansk Ornitologisk Forenings punkttællingsdata til at udarbejde indikatorer, der kan bidrage til at vurdere, om Danmark kan opfylde målsætningen om at standse tabet af biodiversitet inden 2010. Miljøministeriet skal anvende disse i forbindelse med et projekt der kaldes SEBI2010. Dette står for Streamlining European Biodiversity Indicators for 2010 og er en europæisk pendant til den globale målsætning om at udvikle indikatorer, så man kan måle, om man opfylder Biodiversitetskonventionens mål for 2010 om ikke at miste flere arter, økosystemer eller genetiske ressourcer. Andre lande som fx Storbritannien (Anon. 2007) og Sverige (Naturvårdsverket 2007) anvender i forvejen indikatorer til at vurdere udviklingen i fuglelivet i de overordnede naturtyper som skov og agerland. På baggrund af overvågningen af de almindelige danske ynglefugle udarbejder DOF hvert år bestandsindeks for cirka 100 ynglefugle til European Bird Census Council (EBCC), et samarbejdsorgan for ornitologiske eksperter, der arbejder med fugleovervågning, forvaltning og beskyttelse af europæiske fuglebestande. EBCC har startet et projekt, der kaldes Pan- European Common Bird Monitoring Scheme (PECBMS), hvis formål er at udarbejde indikatorer for karakteristiske fuglearter i henholdsvis agerland, skov og øvrige almindelige fuglearter på europæisk niveau (PECBMS 2007). Disse indikatorer indgår i EU s såkaldte strukturelle indikator Population trends of farmland birds som er et af EU s få direkte mål for den biologiske mangfoldighed. På europæisk plan er de i alt 124 almindeligt forekommende ynglefugle blevet kategoriseret indenfor tre overordnede kategorier: Almindelige agerlandsfugle (common farmland birds), almindelige skovfugle (common woodland birds) samt øvrige almindelige fugle (all other common birds). Sidstnævnte kategori rummer de arter, der enten har deres primære forekomst i en anden naturtype end de to nævnte eller som er udbredt i flere forskellige naturtyper. På baggrund af indeks for alle ynglefugle er der udarbejdet en indikator inden for hver kategori, baseret på henholdsvis 33, 28 og 63 arter. Grågås er i fremgang i Danmark, både som ynglefugl og om vinteren. (Foto: Mikkel Willemoes) Tre europæiske, men fire danske kategorier I denne rapport anvendes de samme kategorier til at udarbejde tilsvarende indikatorer for Danmark. Artsantallet er selvfølgelig mindre, da en lang række fuglearter enten slet ikke findes i Danmark eller er for fåtallige til at lave indeks for, og således indgår henholdsvis 22, 22 og 32 arter i de tre tilsvarende danske indikatorsæt. Da DOF udarbejder indeks på en del fuglearter, der ikke anvendes ved udarbejdelse af indikatorer på europæisk plan, præsenteres yderligere en indikator i denne rapport. Denne indikator rummer samtlige ynglefugle i punkttællingsdatamaterialet. 7

Følgende arter indgår i de fire danske indikatorer (se også appendiks 4): PECBMS-agerlandsfugle (22 arter): Tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv, bomlærke. PECBMS-øvrige almindelige arter (32 arter): Musvåge, ringdue, tyrkerdue, gøg, mursejler, grønspætte, bysvale, skovpiber, gærdesmutte, jernspurv, nattergal, husrødstjert, solsort, sangdrossel, græshoppesanger, sivsanger, kærsanger, rørsanger, gulbug, munk, løvsanger, grå fluesnapper, halemejse, blåmejse, musvit, husskade, allike, stær, gråspurv, grønirisk, gråsisken, rørspurv. Mange af fuglene i agerlandet har det svært. (Foto: Allan Gudio Nielsen) Mange af de øvrige almindelige arter lever i moser og søer. (Foto: Allan Gudio Nielsen) PECBMS-skovfugle (22 arter): Spurvehøg, huldue, sortspætte, stor flagspætte, rødhals, rødstjert, misteldrossel, havesanger, skovsanger, gransanger, fuglekonge, broget fluesnapper, sumpmejse, topmejse, sortmejse, spætmejse, træløber, skovskade, ravn, bogfinke, dompap, kernebider. Danske ynglefugle, der ikke er inkluderet i de tre foregående kategorier men som indgår i alle almindelige ynglefugle (28 arter): Lille lappedykker, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, skarv, fiskehejre, knopsvane, grågås, gravand, gråand, taffeland, troldand, ederfugl, toppet skallesluger, rørhøg, duehøg, fasan, grønbenet rørhøne, blishøne, strandskade, storspove, rødben, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag, natugle, digesvale, lille korsnæb. Da antallet af optalte ynglefugleruter var færre i de første år af undersøgelsesperioden, var der færre arter, der levede op til de fastsatte krav i starten af perioden, og følgelig er der færre arter inkluderet i indikatorerne i de første år end i de følgende år. Vand i skovene skaber liv. (Foto: Mikkel Willemoes) 8

150 PECBMS - Agerlandsfugle (common farmland birds) PECBMS - Skovfugle (common woodland birds) PECBMS - Øvrige almindelige arter (other common birds) Alle almindelige danske ynglefugle (all common birds) 100 50 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 2. Udviklingen for indikatorerne for fuglearter i samme habitat/kategori for henholdsvis agerlandsfugle (22 arter), skovfugle (22 arter), øvrige almindelige arter (32 arter) samt alle almindelige danske ynglefugle (104 arter). The trends for the indicators common farmland birds (22 species), common woodland birds, (22 species) other common birds (32 species) and all common birds (104 species). Arter i indikatorerne DOF har i samråd med Miljøministeriet og Danmarks Miljøundersøgelser valgt at lade de enkelte arters kategorisering følge beslutninger taget i Pan-European Common Bird Monitoring Scheme (PECBMS). PECBMS har defineret artssammensætningen til disse kategorier indenfor forskellige europæiske regioner, der tilnærmelsesvis svarer til biogeografiske regioner, hvor Danmark hører til den atlantiske region med samme sammensætning af fuglearter som de øvrige vesteuropæiske lande. Alternativt kunne man have valgt at anvende en artssammensætning, baseret udelukkende på arternes habitatvalg i Danmark. Den enkelte indikators udviklingstendens er selvfølgelig betinget af de arter, der indgår i den, og det er svært at vurdere, hvor bred definitionen skal være. Skal man kun anvende de meget få arter som er helt og aldeles afhængige af den pågældende naturtype eller skal man anvende alle de arter, der forekommer almindeligt i naturtypen? Diskussionen om hvilke fuglearter, der skal med, og hvilke der skal udelades, kan derfor være nærmest uendelig, og det er derfor blevet besluttet at udarbejde indikatorerne på baggrund af den eksterne vurdering i PECBMS, hvilket også muliggør sammenligninger med tilsvarende indikatorer i andre lande. Derudover har vi i denne publikation valgt at udarbejde en indikator på baggrund af alle almindelige danske ynglefugle, der foruden arterne i de tre førnævnte kategorier rummer yderligere 28 arter og dermed alle de 104 almindelige ynglefugle som der udarbejdes bestandsindeks for på baggrund af DOF s punkttællinger. Inden for hver kategori er det gennemsnitlige indeks beregnet. Dette er beregnet som et såkaldt geometrisk gennemsnit, hvilket betyder, at en fordobling af et indeks for en art har 9

samme betydning for det endelige indeks, som en halvering af en anden arts indeks har. Forskellige varianter af mange-arts-indeks har også tidligere været anvendt i Danmark (senest af Jacobsen 2002), uden at termen indikator dog har været almindeligt anvendt. I stedet er de fx blevet benævnt samleindeks. I de senere år, har der bl.a. i BirdLife og i EUkommissionen miljøagentur været fornyet interesse for at anvende indikatorer til at udtrykke, hvordan fuglelivet trives i de forskellige naturtyper. Indeks er her udarbejdet for perioden 1976-2007 (appendiks 1). Set over hele den 32-årige periode er agerlandsfuglene gået 38 % tilbage, skovfuglene er gået 13 % frem mens den samlede generelle bestandsudvikling for de almindelige fugle stort set er status quo (fig. 2). De danske bestande af typiske agerlandsfugle som vibe, agerhøne, sanglærke og tornirisk er mere end halveret i perioden (fig. 3). Samme udvikling ses for arter som dobbeltbekkasin og bynkefugl, der forekommer i enge (fig. 4). 200 150 100 Dobbeltbekkasin 50 Bynkefugl Sanglærken er stadig en karakterfugl i det danske agerland. (Foto: Klaus Dichmann) I forbindelse med aftalen mellem DOF og Miljøministeriet om økonomisk støtte til den danske overvågning har DOF lovet hvert år (2007-2011) at anvende punkttællingernes ynglefugledata til at levere baggrundsindikatorer til Miljøministeriet. 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 4. Engfugle som dobbeltbekkasin og bynkefugl er i tilbagegang i Danmark. Meadow birds such as Common Snipe and Whinchat are decreasing in Denmark. Gruppen rummer dog også arterne hvid vipstjert og skovspurv, hvis bestande begge er fordoblet (fig. 5). Begge disse arter er især knyttet til bebyggelse og tekniske anlæg i det åbne land. 125 100 75 50 25 Vibe Agerhøne Sanglærke Tornirisk 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 3. De fire agerlandsfugle vibe, agerhøne, sanglærke og tornirisk er i tilbagegang i Danmark. The four species of farmland birds Lapwing, Grey Partridge, Skylark and Linnet are all showing decreasing trends in Denmark. Engpiber er som andre engfugle i tilbagegang. (Foto: Klaus Dichmann) 10

300 250 Hvid vipstjert 200 150 100 Skovspurv 50 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 5. Nogle agerlandsfugle som hvid vipstjert og skovspurv er i fremgang i Danmark. Some farmland birds such as Pied Wagtail and Tree Sparrow are increasing in Denmark. Bestandsudviklingen for de forskellige skovfugle varierer noget mere. Skovfuglene rummer fx arter som ravn og gransanger, der har mangedoblet deres bestande i Danmark i de sidste årtier (fig. 6), men også de tropiske trækfugle skovsanger og broget fluesnapper, hvis bestande begge er halveret (fig. 7). Ringduen yngler i mange danske naturtyper og har det fint. (Foto: John Larsen) 200 150 100 Broget fluesnapper 50 Skovsanger 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 7. Skovsanger og broget fluesnapper fra kategorien skovfugle er i tilbagegang i Danmark. Wood Warbler and Pied Flycatcher are forest birds with decreasing trends in Denmark. Broget fluesnapper og flere andre tropiske trækfugle er i tilbagegang. (Foto: John Larsen) Blandt øvrige almindelige arter ses markant fremgang for vidt udbredte arter som ringdue, solsort og grønirisk, der alle er udbredt i hele landet og er som er naturtypegeneralister (fig. 8). 1000 750 Ravn 250 200 Grønirisk 150 Ringdue 500 100 Solsort 250 Gransanger 50 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 6. Ravn og Gransanger fra kategorien skovfugle er i fremgang i Danmark. Raven and Chiffchaff are forest birds with increasing trends in Denmark. 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 8. Mange af de arter, der kan leve i flere forskellige naturtyper fx ringdue, solsort og grønirisk, er i fremgang i Danmark. Habitat generalists such as Wood Pigeon, Blackbird and Greenfinch are increasing in Denmark. 11

Den danske Sølvmågebestand er stigende. (Foto: Mikkel Willemoes) I kategorien alle almindelige arter findes en række fugle, som ikke indgår i PECBMS s kategorier. Dette udgør primært fugle, der yngler i kystnære egne og/eller i vådområder i indlandet. Der ses ikke noget entydigt mønster i bestandsudviklingen for disse fuglearter, og kategorien rummer fx sølvmåge, der er gået markant frem i perioden, og hættemåge, hvis bestand er halveret (fig. 9). 200 150 Sølvmåge Fugle som indikatorer Fugle anses som værende anvendelige som indikatorer for naturens tilstand i bred forstand (Gregory m.fl. 2005): Fugle er lette at finde, bestemme og optælle. Fuglenes taksonomi, populationsbiologi og adfærd er velkendt. De findes i moderate antal i alle naturtyper og har moderate størrelser og moderate livslængder, hvilket indebærer at de responderer på miljøændringer indenfor moderate tidslige og rumlige skalaer. Fugle er generelt på eller tæt ved toppen af fødekæden og reagerer derfor på de stoffer, der akkumuleres gennem fødekæden. Fugle reflekterer ændringer i anden biodiversitet og derfor ændringer i miljøet. Fugle er desuden velkendte af alle mennesker og har derfor en større symbolværdi end de fleste andre organismegrupper. Indikatorerne giver dog kun et overordnet billede af fuglelivets generelle udvikling i den enkelte naturtype, mens mere detaljerede studier som oftest vil kræve fokus på de enkelte fuglearter, hver for sig. 100 50 Hættemåge 0 1976 1981 1986 1991 1996 2001 2006 Figur 9. Hættemåge er i tilbagegang og sølvmåge i fremgang i Danmark. Blackheaded Gull is decreasing and Herring Gull increasing in Denmark. Hvis man betragter udviklingen udelukkende i den sidste halvdel af perioden, vil man se, at agerlandsfuglene er gået 25 % tilbage i Danmark, hvorimod de øvrige kategorier er stort set uændrede over perioden (fig. 2). Indikatorer i udvikling De indikatorer der præsenteres her, er en første version, der kan opdateres hvert år så udviklingen i de forskellige naturtyper kan følges. Indikatorerne vil desuden blive udviklet og tilpasset, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. De her præsenterede indikatorer kan derfor blive anvendt som afsæt for senere forbedrede versioner. Dette vil ske i samarbejde med relevante fagfolk. Vi ved allerede nu at vi kan forfine artsudvalget ved at fokusere på de enkelte arters valg af naturtype i Danmark og på baggrund heraf udarbejde bedre indikatorer og dette for flere forskellige habitattyper. 12

Dette kan vi anvende punkttællingerne til, men det kræver en hel del arbejde. Derfor har DOF udarbejdet et forslag til de tiltag, der er nødvendige for at kunne gennemføre de nødvendige analyser. Ud fra disse kan der udarbejdes flere naturtypespecifikke indikatorer, der mere præcist kan beskrive udviklingen i de enkelte naturtyper. Fiskehejren er gået markant frem i de sidste 32 år, men lidt tilbage i det seneste årti. (Foto: Mikkel Willemoes) 13

Fuglene i agerlandet Agerlandsfuglene har det generelt skidt i Europa. Den gennemsnitlige ændring for alle agerlandsarter i Europa viser en bestandsnedgang på 44 % fra 1980 til 2005. (PECBMS 2007). Den sidste tredjedel af perioden har indikatoren dog været stabil. Nedgangen i de nye EU-lande har, set over hele perioden, været mindre end i de gamle EU-lande, men er til gengæld stadig for nedadgående. Danmark er en del af den vesteuropæiske region, hvor bestandsnedgangen med 50 % er mest massiv. Hvert år bliver der cirka 2 % færre stære i Danmark. (Foto: Mikkel Willemoes) en kort gennemgang af nogle af de vigtigste resultater i de senere års artikler om emnet. Chamberlain m.fl. (2000) De forskellige arter har forskellig økologi og påvirkes følgelig på forskellig måde af de ændringer, der er sket. Forfatterne undersøgte 31 agerlandsvariable (dyrkningsareal med forskellige afgrøder, antal husdyr af forskellig art, pesticidforbrug, osv.) i perioden 1962-95 og sammenlignede med bestandsudviklingen for 29 arter, der forekommer almindeligt i agerlandet i England og Wales. Der peges på tre væsentlige, overordnede faktorer, der forklarer ændringerne i fuglefaunaen: Øget forbrug af pesticider har haft en indirekte effekt via påvirkningen af føderessourcerne Øget anvendelse af uorganiske næringsstoffer har skabt øget plantevækst, men mindsket variationen i planternes diversitet, struktur og mosaik Ændringen fra vårafgrøder til vinterafgrøder har ændret de dyrkede områder markant, især ved at arealet med stubmarker, der er en vigtig fourageringsbiotop om vinteren, er minimeret. Agerlandsfuglene i Nordvesteuropa Den generelle nedgang hos agerlandsfuglene tilskrives det intensiverede landbrug og er et mønster, der ses i alle nordvesteuropæiske lande (fx Fox 2004, Gregory m.fl. 2005, Wretenberg m.fl. 2006). Det største kendskab til hvilke konsekvenser de sidste 30-40 års intensiverede landbrug har haft for agerlandets fugle stammer fra Storbritannien, men der findes dog også forskellige danske undersøgelser baseret på de hjemlige punkttællingsdata, (fx Petersen 1998, Fox 2004). Der er bred enighed om, at det intensiverede landbrug i Europa har resulteret i en tilbagegang hos agerlandsfuglene, uden at der dog kan peges på én afgørende faktor, der kan forklare hovedparten af tilbagegangen. Her følger Donald m.fl. (2001) Udover ændringerne i geografisk afgrænsede områder (lande) er det interessant at se på udviklingen inden for et større område (kontinent), ikke mindst forskellige tendenser inden for forskellige regioner i et større område. Forfatterne sammenlignede udviklingen for 52 forskellige arter af agerlandsfugle i 30 europæiske lande og fandt, at tilbagegangen i bestande og udbredelsesområder var større i de vesteuropæiske EU-lande med meget intensivt landbrug end i de tidligere kommunistiske lande med et mere ekstensivt landbrug. Forfatterne vurderer, at man vil se samme udvikling med store nedgange hos agerlandsfuglene i de østeuropæiske lande efter disses optagelse i EU. Fox (2004) Med inspiration fra Chamberlain m.fl. gennemførte Fox en undersøgelse af de danske 14

agerlandsfugles bestandsudvikling i perioden 1983-2001, sat i relation til landbrugsmæssige ændringer i Danmark og med en særlig fokus på at sammenligne udviklingen i England/Wales med Danmark. Resultaterne viser, at den generelle bestandsnedgang for agerlandsfuglene har været mindre i Danmark end i England/Wales. Endvidere ses der ikke nogen effekt af skiftet fra vårsæd til vintersæd. Endelig falder en generel stabilisering af bestandene efter midt-80 erne sammen med en aftagen i anvendelse af pesticider og kunstgødning. Af hensyn til at kunne foretage en direkte sammenligning med de britiske undersøgelser anvendes samme artsudvalg på trods af, at denne sammensætning ikke matcher, hvad vi traditionelt forstår ved danske agerlandsfugle. Wretenberg m.fl. (2006) En undersøgelse af tilsvarende forhold i Sverige fra samme periode (1976-2001) viste, at man her oplevede samme udvikling hos agerlandets fugle som i England/Wales, til trods for at der er sket meget færre ændringer i agerlandet. Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem brugen af pesticider og kunstgødning og udviklingen for agerlandsfuglene. Der ses større tilbagegang hos agerlandsspecialisterne end hos generalisterne, og den største tilbagegang ses i første halvdel af perioden Wretenberg m.fl. (2007) De svenske forskere gennemførte endvidere en mere detaljeret undersøgelse af syv almindelige agerlandsarters udvikling i Sverige. Man opdelte landet i tre forskellige agerlandstyper og sammenlignede udviklingen i disse typer fordelt på tre tidsperioder med forskellig landbrugspolitik. Her påvistes det, at fuglene reagerede forskelligt afhængigt af agerlandstypen og endvidere, at de af arterne, der er trækfugle, var mest negativt påvirket af perioderne med intensivt landbrug. Undersøgelsen viste også, at den midterste periode (1987-95) med relativt ekstensivt landbrug, bl.a. med en høj andel af brak i landskabet, havde en generel god effekt på agerlandsfuglene, især i de meget intensivt dyrkede områder, men der var dog næppe nogen enkelt habitatændring, der påvirkede alle agerlandsarter ens. PECBMS (2007) I slutningen af 2007 udkom rapporten Birds 2007 (PECBMS 2007) med fokus på at beskrive trends for de enkelte arter og på at udvikle europæiske indikatorer for naturtyper i de europæiske regioner samt for Europa som helhed. Rapporten viser, at nogle af de største bestandsnedgange ses hos agerlandsarter samt at nedgangen hos agerlandsfuglene ses i hele Europa, men dog i mindre grad i Østeuropa end i Vesteuropa. Bomlærken har det bedre i Danmark end i de fleste andre lande. (Foto: Klaus Dichmann) Arterne Sammenligningen mellem de forskellige relevante undersøgelser (tabel 3) viser, at begrebet agerlandsfugle varierer fra land til land, samt at det er vanskeligt at afgøre hvilke arter, der er relevante at inkludere. Den eneste art med samme trend i alle fire inkluderede undersøgelser er viben, der går signifikant tilbage i hele Europa. Hele 51 % af den europæiske bestand er forsvundet (PECBMS 2007). 15

Sanglærken har udvist en tilsvarende tilbagegang, dog med en midlertidig stabilisering efter stor tilbagegang i starten af perioden og nu igen i det seneste årti. Dette mønster genfindes også hos tornirisk og til dels hos stær. Arter som skovspurv og stillits har vist stigende bestande i Danmark i de seneste årtier, hvilket står i modsætning til både Sverige og England/Wales. Skovspurven er gået ikke mindre end 97 % tilbage i England/Wales, så for en englænder er det meget overraskende at arten er i fremgang i Danmark. Bomlærken er ligeledes en fugl, der tilsyneladende klarer sig bedre i Danmark end i de øvrige vesteuropæiske lande. Efter årtiers tilbagegang har vi de seneste ca. 15 år oplevet først en stigning og dernæst en stabilisering af bestanden på nationalt plan, hvilket er næsten enestående i Europa. I Sverige er arten på randen af at uddø, og i Storbritannien er den i stærk tilbagegang. Visse af de arter, der i dag forekommer almindeligt i agerlandet, fx ringdue, solsort og grønirisk, er naturtypegeneralister og er således ikke specialiserede agerlandsfugle i modsætning til arter som vibe, agerhøne og sanglærke. Som nævnt ovenfor er det vanskeligt at afgøre præcis hvilke arter, der er agerlandsspecialister. Petersen (1998) har tidligere beskrevet, hvilke agerlandsarter, der er knyttet til det åbne land og hvilke, der er knyttet til levende hegn, haver og lignende højere vegetation. Ravnen er gået kraftigt frem i Danmark i de seneste årtier. (Foto: Mikkel Willemoes) 16

Tabel 3. Udviklingen i bestande af danske indikatorarter for agerland 1976-2007. Til sammenligning er vist udviklingen i en anden dansk undersøgelse (Fox 2004) samt i tilsvarende britiske (Chamberlain 2001) og svenske undersøgelser (Wretenberg m.fl. 2006)., og viser henholdsvis signifikante opgange og nedgange samt stabil udvikling. () indikerer, at arten ikke indgår i pågældende undersøgelse og tomme felter, at der ikke er oplysninger om en art. Trends for Danish farmland species in 1976-2007, compared to corresponding trends from other studies in Denmark (Fox 2004), England/Wales (Chamberlain 2001) and Sweden (Wretenberg m.fl. 2006)., og indicate significant increases, decreases and stable trends respectively. () indicate that the species is not included in the study in question and blank areas that there is no information on a species. Art DK 1976-2007 DK 1983-2001 UK 1969-1995 Sv 1976-2001 Tårnfalk Falco tinnunculus Agerhøne Perdix perdix Vibe Vanellus vanellus Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago Storspove Numenius arquata Huldue Columba oenas ( ) Vendehals Jynx torquilla Sanglærke Alauda arvensis Landsvale Hirundo rustica Engpiber Anthus pratensis Gul Vipstjert Motacilla flava Hvid Vipstjert Motacilla alba Bynkefugl Saxicola rubetra Stenpikker Oenanthe oenanthe Sjagger Turdus pilaris Gærdesanger Sylvia curruca Tornsanger Sylvia communis Rødrygget Tornskade Lanius collurio Allike Corvus monedula ( ) Råge Corvus frugilegus Krage Corvus corone/cornix Stær Sturnus vulgaris ( ) Gråspurv Passer domesticus ( ) Skovspurv Passer montanus Grønirisk Carduelis chloris ( ) Stillits Carduelis carduelis Tornirisk Carduelis cannabina Gulspurv Emberiza citrinella Rørspurv Emberiza schoeniclus ( ) Bomlærke Emberiza calandra Stæreflok ved Ballum. (Foto: Klaus Dichmann) 17

Referencer Anon. (2007). Sustainable development indicators in your pocket 2007. Department for Environment, Food and Rural Affairs. London. www.defra.gov.uk Chamberlain, D.E., Fuller, R.J., Bunce, R.G.H., Duckworth, J.C. & Shrubb, M. (2000). Changes in the abundance of farmland birds in relation to the timing of agricultural intensification in England and Wales. Journal of Applied Ecology, 37, 771 788. Donald, P.F., Green, R.E. & Heath, M.F. (2001). Agricultural intensification and the collapse of Europe s farmland bird populations. Proceedings of the Royal Society of London, Series B, Biological Sciences, 268, 25 29. Fox, A.D. (2004). Has Danish agriculture maintained farmland bird populations? Journal of Applied Ecology, 41, 427 439. Gregory, R.D., van Strien, A., Vorisek, P., Meyling, A.W.G., Noble, D.G., Foppen, R.P.B. & Gibbons, D.W. (2005). Developing indicators for European birds. Philosophical Transactions of the Royal Society B, Biological Sciences, 360, 269 288. Wretenberg, J., Lindström, Å, Svensson, S. Thierfelder, T. and Pärt, T. (2006). Population trends of farmland birds in Sweden and England: similar trends but different patterns of agricultural intensification. Journal of Applied Ecology, 43, 1110 1120. Wretenberg, J, Lindström, Å, Svensson, S. and Pärt, T. (2007). Linking agricultural policies to population trends of Swedish farmland birds in different agricultural regions. Journal of Applied Ecology 44, 933 941. Relevante links Monitering af de almindelige danske fugle via DOF s punkttællinger metode, publikationer mv.: www.dof.dk/punkt Danmarks Fugle bestandsudvikling for de enkelte arter: www.dofbasen.dk/art European Bird Census Council europæiske indeks og indikatorer, TRIM, mv.: www.ebcc.info Den danske biodiversitetsportal bl.a. om SEBI2010: http://www.dk-chm.dk Jacobsen, E.M. (2002). Punkttælling af ynglefugle i 2001 i eng, by og skov. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 17 s. Arbejdsrapport fra DMU nr. 169. Naturvårdsverket (2007). Miljömålen i ett internationellt perspektiv, de Facto 2007. Naturvårdsverket, Miljömålsrådet. PECBMS (2007). State of Europe s Common Birds, 2007. CSO/RSPB, Prague, Czech Republic. Petersen, B.P. (1998). The distribution of Danish farmland birds in relation to habitat characteristics. Ornis Fennica 75:105-118. 18

Appendiks Appendiks 1: Ynglefugleindeks 1976-2007. Bestandsudvikling for 104 danske ynglefuglearter med indeks, den gennemsnitlige årlige bestands-udvikling i perioden (%), det gennemsnitlige antal individer per år samt tendensens signifikans (på henholdsvis 5% og 1% niveau). Breeding bird indices for 104 bird species in Denmark. In addition to the annual indices, the mean annual change, the mean number of birds recorded per year and the statistical significance of the trend are shown (5% and 1% level). Appendiks 2: Vinterfugleindeks 1975/76-2006/07. Bestandsudvikling for 76 danske vinterfuglearter med indeks, den gennemsnitlige årlige bestands-udvikling i perioden (%), det gennemsnitlige antal individer per år samt tendensens signifikans (på henholdsvis 5% og 1% niveau). Winter bird indices for 76 bird species in Denmark. In addition to the annual indices, the mean annual change, the mean number of birds recorded per year and the statistical significance of the trend are shown (5% and 1% level). Appendiks 3: Oversigt over trenden for ynglefugle og vinterfugle. For hver art er vist en langtidstendens dækkende alle de år, hvor der er udarbejdet indeks for (se appendiks 1 og 2) mens korttidstendensen dækker de seneste 10 år., og viser henholdsvis signifikante opgange og nedgange (med to niveauer for henholdsvis >5%/år og <5%/år) samt stabil udvikling. Trends for breeding birds and wintering birds in Denmark. For each species the long term trend (see length of time series in appendix 1-2) and short term trend (last 10 years) is shown., and indicate significant increases, decreases (two levels for >5%/year and <5%/year) and stable trends, respectively. Appendiks 4: Geografisk fordeling af ynglefugle-ruter i 2006-2007 og vinterfugle-ruter i 2005/06-2006/07. Maps showing the geographical distribution of the census routes in the breeding seasons 2006-2007 and in the winter seasons 2005/06-2006/07, respectively. Appendiks 5: Oversigt over arter i indikatorerne. Overview of species in the indicators Appendiks 6: Alle ruter optalt i ynglesæsonen 2006 og/eller 2007 med rutens navn, rutenummer og optællerens navn. All routes counted in the breeding seasons 2006 and/or 2007. Appendiks 7: Alle ruter optalt i vintersæsonen 2005/06 og/eller 2006/07 med rutens navn, rutenummer og optællerens navn. All routes counted in the winter 2005/06 and/or 2006/07. 19

Appendiks 1. Populationsindeks for ynglefugle 1976-2007 Art Videnskabeligt navn 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Lille Lappedykker Tachybaptus ruficollis 100 81 70 47 67 124 133 Toppet Lappedykker Podiceps cristatus 100 161 175 84 91 79 84 94 81 Gråstrubet Lappedykker Podiceps grisegena 100 94 118 177 109 Skarv Phalacrocorax carbo 100 128 197 474 543 754 770 1394 Fiskehejre Ardea cinerea 100 121 173 118 176 236 279 610 418 236 338 308 531 694 668 Knopsvane Cygnus olor 100 136 128 171 238 161 168 85 171 112 144 111 165 151 162 Grågås Anser anser 100 241 49 58 102 115 86 84 110 Gravand Tadorna tadorna 100 63 54 59 87 59 55 56 56 57 60 58 50 49 42 Gråand Anas platyrhynchos 100 131 116 114 174 193 187 187 196 203 245 250 283 312 308 Taffeland Aythya ferina 100 52 Troldand Aythya fuligula 100 179 338 187 195 183 203 215 162 Ederfugl Somateria mollissima Toppet Skallesluger Mergus serrator 100 100 86 83 Rørhøg Circus aeruginosus 100 80 140 128 146 231 184 158 Duehøg Accipiter gentilis 100 224 92 121 108 136 Spurvehøg Accipiter nisus 100 75 107 133 59 72 82 111 71 98 84 70 60 73 100 Musvåge Buteo buteo 100 101 87 82 90 97 97 106 81 112 106 95 111 128 142 Tårnfalk Falco tinnunculus 100 82 86 72 81 82 108 55 63 49 40 56 72 99 142 Agerhøne Perdix perdix 100 105 53 42 34 32 8 24 25 29 33 33 29 26 36 Fasan Phasianus colchicus 100 83 90 89 76 85 80 72 83 89 92 100 85 93 82 Grønbenet Rørhøne Gallinula chloropus 100 65 65 48 81 88 95 57 51 65 67 95 108 Blishøne Fulica atra 100 81 99 35 67 76 84 110 121 70 68 60 94 133 144 Strandskade Haematopus ostralegus 100 86 91 107 109 119 131 123 170 Vibe Vanellus vanellus 100 67 45 41 50 63 63 58 66 52 57 54 57 54 51 Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago 100 82 129 160 99 115 115 101 Storspove Numenius arquata 100 270 156 149 Rødben Tringa totanus 100 77 120 123 84 66 62 58 Hættemåge Larus ridibundus 100 82 93 77 98 96 98 91 101 97 94 89 88 79 85 Stormmåge Larus canus 100 52 73 77 40 47 32 35 30 27 29 29 32 27 31 Sølvmåge Larus argentatus 100 86 107 107 94 110 73 112 92 102 98 92 118 105 124 Svartbag Larus marinus 100 191 118 180 461 233 Huldue Columba oenas 100 167 187 266 335 630 Ringdue Columba palumbus 100 86 99 82 72 71 67 83 89 90 93 96 92 101 102 Tyrkerdue Streptopelia decaocto 100 95 58 65 56 68 55 52 60 64 61 57 70 73 Gøg Cuculus canorus 100 115 119 124 89 120 119 116 129 107 104 95 87 105 80 Natugle Strix aluco 100 135 47 103 Mursejler Apus apus 100 53 102 156 113 142 129 146 128 92 167 135 86 118 109 Grønspætte Picus viridis 100 48 64 93 52 51 Sortspætte Dryocopus martius 100 147 99 127 127 89 101 96 67 Stor Flagspætte Dendrocopos major 100 124 127 80 101 107 115 131 136 133 106 134 142 121 147 Sanglærke Alauda arvensis 100 89 91 71 67 72 68 64 68 60 64 63 64 68 70 Digesvale Riparia riparia 100 105 108 117 37 53 53 40 28 17 28 35 28 34 38 Landsvale Hirundo rustica 100 104 97 72 70 83 78 83 71 60 76 70 72 85 86 Bysvale Delichon urbica 100 104 131 108 83 124 102 138 143 104 131 157 97 91 111 Skovpiber Anthus trivialis 100 93 131 114 136 131 126 128 154 147 167 171 169 164 128 Engpiber Anthus pratensis 100 158 66 173 126 134 122 91 135 138 Gul Vipstjert Motacilla flava 100 39 100 54 110 83 58 Hvid Vipstjert Motacilla alba 100 74 79 75 134 122 184 191 181 171 188 197 214 248 248 Gærdesmutte Troglodytes troglodytes 100 105 101 38 56 87 58 117 130 92 88 61 101 137 176 Jernspurv Prunella modularis 100 96 86 56 74 74 72 67 75 57 61 37 45 42 44 Rødhals Erithacus rubecula 100 107 124 110 137 168 150 164 155 110 123 106 138 167 178 Nattergal Luscinia luscinia 100 115 125 153 146 146 153 170 154 111 134 154 144 149 124 Husrødstjert Phoenicurus ochruros Rødstjert Phoenicurus phoenicurus 100 98 115 85 84 125 134 94 84 76 82 98 99 122 97 Bynkefugl Saxicola rubetra 100 169 109 96 98 104 142 127 124 100 Stenpikker Oenanthe oenanthe 100 108 90 47 Solsort Turdus merula 100 100 94 79 84 88 82 95 99 89 92 90 98 106 118 Sjagger Turdus pilaris 100 323 130 135 125 168 166 411 393 Sangdrossel Turdus philomelos 100 89 78 68 80 99 98 113 87 81 69 80 84 77 80 Misteldrossel Turdus viscivorus 100 41 44 155 247 222 289 297 277 192 266 357 287 Græshoppesanger Locustella naevia 100 66 70 87 109 121 97 Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus 100 59 75 117 136 125 Kærsanger Acrocephalus palustris 100 110 102 133 117 126 128 134 140 141 127 98 161 168 139 Rørsanger Acrocephalus scirpaceus 100 129 104 104 114 88 97 88 84 82 88 99 79 94 84 Gulbug Hippolais icterina 100 108 131 141 117 120 129 140 123 95 101 60 68 65 60 Gærdesanger Sylvia curruca 100 120 133 99 105 102 106 82 117 67 60 80 64 66 55 Tornsanger Sylvia communis 100 105 113 111 124 103 99 123 93 91 104 120 110 112 117 Havesanger Sylvia borin 100 117 139 131 157 134 128 134 141 132 131 143 141 140 127 Munk Sylvia atricapilla 100 114 105 95 124 112 130 133 142 128 133 129 140 154 168 Skovsanger Phylloscopus sibilatrix 100 66 71 54 68 85 57 67 47 75 93 83 103 107 66 Gransanger Phylloscopus collybita 100 111 181 162 148 121 152 138 166 191 178 191 237 255 320 Løvsanger Phylloscopus trochilus 100 87 90 104 100 100 102 91 83 83 88 90 77 79 69 Fuglekonge Regulus regulus 100 98 82 55 69 71 52 86 77 64 42 43 66 87 117 Grå Fluesnapper Muscicapa striata 100 78 54 48 107 129 152 163 143 91 116 105 80 109 108 Broget Fluesnapper Ficedula hypoleuca 100 170 119 152 147 165 113 114 163 120 173 134 155 89 Halemejse Aegithalus caudatus 100 73 208 482 894 580 668 617 406 289 440 669 325 Sumpmejse Parus palustris 100 71 98 67 86 95 80 63 79 56 57 79 57 66 76 Topmejse Parus cristatus 100 75 44 60 41 51 33 35 45 37 31 35 42 Sortmejse Parus ater 100 75 104 65 72 66 51 61 56 49 59 60 59 64 68 Blåmejse Cyanistes caeruleus 100 102 100 58 80 70 70 89 88 69 73 81 80 83 93 Musvit Parus major 100 110 110 97 105 112 105 108 110 104 107 96 88 87 101 Spætmejse Sitta europaea 100 138 75 83 148 138 170 165 164 140 167 149 191 226 313 Træløber Certhia familiaris 100 62 78 97 122 73 121 149 133 143 81 120 101 94 95 Rødrygget Tornskade Lanius collurio 100 53 42 34 29 18 17 24 18 23 27 20 23 29 21 Skovskade Garrulus glandarius 100 139 115 75 80 84 96 127 124 118 164 125 111 116 127 Husskade Pica pica 100 102 119 112 110 129 114 129 131 123 146 133 136 130 124 Allike Corvus monedula 100 165 313 210 222 208 233 196 191 212 232 235 210 202 191 Råge Corvus frugilegus 100 94 91 86 89 113 91 103 117 89 106 116 130 118 Krage Corvus corone/cornix 100 127 127 116 116 122 124 128 118 135 136 132 138 131 126 Ravn Corvus corax 100 114 107 159 104 142 173 Stær Sturnus vulgaris 100 120 115 80 76 107 86 87 104 80 82 69 78 86 99 Gråspurv Passer domesticus 100 115 81 68 85 66 68 63 63 58 63 65 62 66 78 Skovspurv Passer montanus 100 90 98 70 108 117 97 130 142 113 131 174 171 179 227 Bogfinke Fringilla coelebs 100 107 108 109 110 121 127 130 132 132 137 135 135 138 135 Grønirisk Carduelis chloris 100 133 107 87 101 116 132 142 150 151 167 182 220 208 225 Stillits Carduelis carduelis 100 113 40 50 66 85 21 43 36 67 65 106 149 116 258 Tornirisk Carduelis cannabina 100 77 64 70 73 58 46 52 57 51 56 45 53 53 65 Gråsisken sp. Carduelis flammea/cabaret 100 306 188 129 163 103 126 Lille Korsnæb Loxia curvirostra 100 203 226 73 111 98 65 403 Dompap Pyrrhula pyrrhula 100 101 100 71 57 66 33 47 47 56 65 63 70 60 100 Kernebider Coccothraustes coccothraustes 100 31 20 67 125 105 166 182 249 192 176 266 148 Gulspurv Emberiza citrinella 100 85 96 85 95 94 98 92 88 92 96 96 95 88 85 Rørspurv Emberiza schoeniclus 100 57 70 35 79 76 61 74 67 55 56 56 60 64 61 Bomlærke Miliaria calandra 100 96 68 66 49 64 59 44 54 50 20

1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Sign. %/år Ind/år 82 101 111 94 88 58 29 29 57 72 117 112 91 91 113 91 95 ns 0,32 33 110 82 109 106 134 89 91 69 74 57 62 62 65 64 69 68 83 ** -2,47 479 148 110 97 149 92 112 147 170 121 132 120 138 178 200 205 502 183 ** 3,69 96 1570 1926 1638 2607 2638 2856 2712 2634 3202 3492 2829 2626 3036 3529 2939 2456 2683 ** 12,07 1297 612 656 655 557 659 618 480 589 581 672 596 595 526 502 516 376 513 ** 4,35 448 172 174 157 158 141 154 148 120 147 145 145 120 152 146 136 125 165 ns 0,03 804 136 137 98 62 151 124 149 212 257 265 224 296 202 261 303 375 372 ** 5,92 687 43 51 55 45 51 45 40 38 43 36 42 35 38 41 36 39 34 ** -2,31 792 267 263 324 288 270 247 252 230 248 251 237 245 229 249 244 227 254 ** 2,02 1845 58 133 108 66 89 77 34 69 71 108 51 82 55 35 22 40 48 * -4,57 77 185 183 205 219 268 207 248 243 253 219 223 258 215 245 190 233 281 ns 1,40 334 100 76 68 104 110 91 90 93 96 81 86 96 ns 0,31 950 86 88 83 129 145 82 95 83 59 51 59 43 57 54 62 117 66 ** -2,65 132 252 183 243 228 334 390 313 312 317 432 278 374 334 365 324 499 270 ** 5,46 61 82 109 134 104 152 77 99 119 177 124 62 91 59 54 87 40 42 * -4,00 12 92 85 100 121 109 108 83 120 104 89 75 100 114 53 73 88 44 ns -0,34 35 142 141 138 152 144 173 141 132 179 181 196 145 170 159 150 149 136 ** 2,25 325 125 92 97 112 89 126 107 83 120 118 133 110 100 97 97 78 105 ns 1,37 100 43 37 50 46 56 44 29 32 29 22 32 19 17 18 9 21 18 ** -2,85 97 101 86 87 90 86 78 70 65 67 60 68 63 65 63 69 73 79 ** -1,03 1730 66 62 48 60 53 45 37 39 43 51 46 49 43 61 27 34 42 ** -2,67 122 126 128 152 104 109 105 78 91 98 132 119 93 82 101 91 76 105 * 0,90 1181 126 162 102 111 88 109 101 84 99 99 93 100 85 111 103 82 92 ns -0,82 480 55 60 45 45 43 43 45 34 36 39 33 39 33 33 37 32 28 ** -2,43 1428 97 90 79 60 86 61 73 57 78 59 60 51 146 56 74 50 34 ** -3,46 87 135 137 124 50 149 66 81 98 126 185 174 159 161 99 254 168 109 ns 0,63 81 57 63 50 54 51 62 46 44 47 49 56 48 42 47 39 34 30 ** -4,19 279 77 65 63 59 58 51 48 45 48 41 42 38 38 42 42 33 36 ** -3,75 4306 30 25 28 29 29 29 35 35 29 40 37 45 44 50 53 51 45 ns -0,63 1298 141 115 134 121 140 171 144 166 138 160 174 156 139 153 168 171 176 ** 2,22 2057 221 242 203 360 243 447 438 432 448 520 487 477 513 488 494 292 412 ** 5,54 149 445 411 304 299 487 376 413 524 670 471 507 493 446 469 574 505 435 ** 4,64 68 116 111 114 118 115 124 108 109 119 114 133 127 127 117 123 134 135 ** 1,72 4714 82 74 79 67 70 71 78 72 58 65 70 75 79 79 60 73 73 ns 0,21 377 80 82 99 75 95 103 92 104 99 99 92 86 90 85 88 85 105 ** -0,82 1342 97 108 89 65 216 127 51 133 41 120 246 135 158 87 214 121 55 ns 1,37 16 136 114 120 138 127 119 84 122 123 125 117 96 95 107 107 88 81 ns -0,34 1438 43 63 70 63 90 69 47 49 41 50 63 58 57 40 26 36 39 ** -2,80 33 87 50 84 83 112 131 85 109 92 84 107 57 132 63 74 94 63 ns -1,35 32 128 117 141 147 112 142 133 134 145 121 135 111 114 112 132 126 187 ** 0,69 458 66 69 72 74 71 68 66 66 65 60 59 55 48 41 44 41 43 ** -1,75 4713 26 39 23 25 30 29 30 27 27 31 23 17 17 16 14 17 21 ** -4,85 804 84 79 69 59 56 86 65 63 72 74 69 62 62 70 68 81 84 ** -0,72 3178 144 104 133 145 118 149 118 136 165 180 200 127 142 128 135 143 181 ** 1,30 1478 127 119 100 77 85 96 111 103 113 99 98 99 99 107 98 101 96 ** -1,09 606 99 108 92 99 90 83 83 89 110 90 80 82 80 70 64 62 71 ** -2,43 235 83 43 33 66 82 51 46 48 42 43 30 28 27 32 17 24 37 ** -5,38 70 218 184 203 208 191 194 198 226 216 229 213 218 238 266 210 198 252 ** 2,76 427 127 163 173 132 147 80 86 117 155 166 183 160 136 141 140 123 171 ** 2,47 1656 41 39 40 49 41 50 40 37 42 38 50 42 45 34 42 40 46 ** -2,53 344 131 139 179 170 174 128 103 136 165 154 144 132 142 122 129 122 122 ns 0,23 838 146 125 114 101 115 90 95 123 111 106 102 85 94 105 91 81 111 ** -1,43 650 100 101 107 77 99 81 82 122 103 150 75 57 61 81 97 28 89 * -3,21 26 115 91 116 85 101 132 135 155 172 158 152 138 122 151 170 167 173 ** 1,94 149 88 105 107 74 59 61 73 57 64 55 47 40 42 51 36 33 26 ** -5,57 125 76 46 54 37 70 55 42 33 14 14 22 13 14 69 43 29 28 ** -7,03 24 117 111 113 117 124 123 114 109 117 115 129 121 123 110 121 119 124 ** 1,21 6015 294 394 334 355 200 226 214 321 212 216 254 187 126 128 84 97 103 * -1,59 189 78 83 82 70 71 63 58 63 69 69 87 80 97 95 96 72 79 * -0,42 998 306 317 290 217 329 233 201 168 205 224 239 223 182 220 218 227 186 * 1,93 99 58 103 103 107 163 84 77 90 79 43 38 30 25 74 56 61 55 ** -3,45 43 99 92 80 83 97 105 93 83 117 113 81 97 92 94 54 83 64 ns -0,93 89 107 111 109 105 132 137 144 128 134 137 143 161 151 150 139 180 195 ** 1,06 255 86 90 87 84 110 86 83 77 84 85 95 85 81 79 69 71 69 ** -1,06 443 61 59 58 47 44 47 57 49 50 49 48 49 54 45 53 48 50 ** -3,79 279 69 60 67 49 58 65 45 50 63 53 58 54 62 60 70 55 45 ** -2,59 305 104 125 119 99 93 99 102 119 108 117 120 117 124 118 118 108 117 ns 0,30 1770 92 118 114 98 105 95 115 112 98 90 99 102 100 93 85 98 116 ** -1,22 1080 151 176 164 165 162 161 176 187 193 204 203 206 213 234 230 239 271 ** 2,80 1459 55 69 56 38 63 44 46 45 38 34 33 35 28 34 25 42 27 ** -3,41 159 248 322 331 344 426 413 492 586 396 352 427 449 600 612 432 382 534 ** 5,34 955 78 64 59 56 64 64 69 66 63 54 52 51 44 46 42 46 40 ** -2,91 2545 70 67 79 56 51 45 42 57 69 53 65 55 73 58 61 47 59 ** -1,11 426 77 153 117 107 144 129 113 108 123 141 113 113 133 94 72 83 101 ns 0,50 67 149 138 71 127 135 106 89 83 92 80 48 78 68 49 58 57 45 ** -3,53 70 431 378 522 186 491 303 167 228 386 369 366 414 336 297 396 247 458 ns 0,43 71 63 54 67 53 59 68 59 53 53 41 59 48 45 62 59 74 67 ** -1,44 113 32 29 34 37 40 33 31 42 33 26 25 27 30 25 26 23 28 ** -2,93 70 53 68 82 56 77 77 81 78 45 57 42 44 46 46 44 62 46 ** -1,36 405 88 80 103 99 97 140 102 98 106 92 83 82 100 92 94 93 114 ** 0,77 678 83 84 101 83 77 102 95 95 92 79 77 78 92 91 87 91 94 ** -0,80 2434 178 193 303 210 139 164 157 150 235 182 147 188 227 210 222 220 271 ** 2,13 130 119 102 133 146 110 139 141 148 115 117 152 130 156 123 180 131 135 ** 1,59 76 10 17 13 14 17 18 17 19 23 21 14 17 20 19 12 15 14 ** -3,17 50 120 114 133 115 108 129 95 92 109 87 104 96 124 122 117 117 133 ns 0,25 305 119 112 118 118 122 136 128 133 135 148 140 133 125 132 136 144 137 * 0,66 1030 221 199 180 209 203 205 208 202 200 204 210 188 197 179 195 225 212 ns 0,12 1504 124 106 108 120 117 118 121 135 134 132 149 135 120 115 120 125 116 ** 1,15 3322 132 126 135 133 151 146 154 145 153 156 160 153 137 146 149 149 151 ** 0,96 3687 196 243 244 190 336 398 494 494 464 615 509 798 533 605 518 693 901 ** 9,62 83 79 70 88 78 76 72 65 65 76 72 69 72 59 55 55 47 57 ** -1,94 5839 66 62 69 64 58 56 57 56 55 53 60 55 52 52 48 49 53 ** -1,69 1887 184 152 159 166 146 139 150 151 154 186 217 206 208 172 186 189 198 ** 2,42 1145 138 127 133 135 129 143 137 133 136 137 137 134 143 135 138 129 133 ** 0,68 5578 209 169 176 182 188 204 189 167 192 200 205 193 190 187 195 192 192 ** 2,03 1043 179 191 237 343 270 366 387 343 473 385 552 417 392 343 318 274 287 ** 7,99 128 59 53 67 72 58 54 48 49 45 46 46 39 34 39 37 29 30 ** -2,29 738 126 205 296 395 291 257 189 186 225 146 143 199 179 159 161 96 79 ns -0,89 132 424 60 109 152 48 58 291 137 129 55 122 62 88 75 92 62 28 ** -3,81 200 117 88 99 145 103 128 104 75 105 86 147 81 71 61 63 76 59 ns 0,75 109 174 244 149 119 126 181 325 204 192 229 190 158 150 184 107 158 124 ** 2,89 67 79 73 71 74 66 70 67 64 68 59 63 57 57 50 53 54 57 ** -2,16 2476 56 51 52 55 52 47 53 51 55 54 53 58 57 53 48 67 58 * -0,78 397 47 44 38 46 49 47 62 55 68 58 68 72 71 55 55 50 66 ns -0,48 291 21