Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 - Uddannelsens formål og varighed Kapitel 2 - Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Kapitel 3 - Lærerkvalifikationer Kapitel 4 - Eksamen og bedømmelse Kapitel 5 - Andre regler Kapitel 6 - Ikrafttræden Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik (IT- og elektronikteknolog AK) I medfør af 1, stk. 2 og 4, og 11 i lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål og varighed 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for kommunikationsteknik og elektronik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne analysere, konstruere og idriftsætte systemer inden for kommunikationsteknik eller elektronik og data. Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) kombinere og integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold med metodiske overvejelser i forbindelse med produktudvikling, planlægning og drift af systemer inden for kommunikationsteknik eller elektronik og data, 2) anvende tidssvarende teknologier og metoder samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf, 3) tilegne sig ny viden i relation til området og tilgrænsende områder og 4) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund. 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System
Side 2 af 9 (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra. Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder. Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for kommunikationsteknik og elektronik giver ret til at anvende betegnelsen IT- og elektronikteknolog AK. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3. Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point. Stk. 2. Den obligatoriske del består af emneområder og bundne valgemner inden for teknologi. Udbydes begge bundne valgemner, jf. stk. 4, nr. 1 og 2, fastsætter institutionen særskilte studieordninger. Stk. 3. Emneområderne består af: 1) Alment, der skal kvalificere den studerende til at kunne løse tekniske og dokumentationsmæssige problemer inden for kommunikationsteknik henholdvis elektronik og data samt udvikle sproglig, kulturel og personlig kompetence til brug for virksomhedens opgaveløsning, herunder internationalt relaterede opgaver. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, teknisk matematik, informationsteknik samt elektronik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 35 ECTS-point. 2) Virksomheden, der skal kvalificere den studerende til at kunne planlægge, lede og gennemføre kommunikationstekniske henholdsvis elektronikrelaterede projekter under hensyn til virksomhedens organisation, kvalitetskrav, drift, økonomi samt miljø. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: erhvervsmæssigt køb og salg, virksomhedsøkonomi, virksomhedsorganisation, projektledelse, miljø og sikkerhed samt kvalitet. Emneområdet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Stk. 4. De bundne valgemner inden for teknologi, der hver for sig har et omfang svarende til 40 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger et, består af: 1) Elektronik og data, der skal kvalificere den studerende til at kunne anvende, analysere, konstruere, diagnosticere og servicere den teknologi, der indgår i arbejdet med elektroniske og datatekniske systemer under hensyn til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Der indgår følgende emner i henhold til bilag: elektroniske kredsløb, produktmodning, produktions- og testudstyr, programmel samt netværk. 2) Kommunikationsteknik, der skal kvalificere den studerende til at kunne arbejde med kommunikationsteknologiske systemer, herunder kunne analysere, installere, konfigurere, idriftsætte og vedligeholde samt rådgive under hensyn til økonomi-, miljø- og kvalitetskrav. Der indgår følgende emner i henhold til bilag: kommunikationstekniske systemer, netværkssystemer og netværkshardware, transmissionsmedier, databasesystemer samt datasikkerhed. Stk. 5. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb, der skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke emner af særlig interesse for den enkelte studerende i relation til uddannelsens formål. Specialeforløbet
Side 3 af 9 skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger forløbet ved at fastsætte og udbyde et antal specialefag inden for uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for teknologi. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Den studerendes specialeforløb skal indgå. 4. Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori. Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag. Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse. Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen(erne) fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen. Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Kapitel 3 Lærerkvalifikationer 5. Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau. Kapitel 4 Eksamen og bedømmelse 6. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen). Stk. 2. De eksterne prøver, jf. 7, bedømmes efter 13-skalaen. En af de prøver, der er nævnt i 7, stk. 1, nr. 2 og 3, kan være en gruppeprøve med individuel bedømmelse. 7. Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen.
Side 4 af 9 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået. Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter. Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen. Kapitel 5 Andre regler 8. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning(er), jf. 3, stk. 2. Stk. 2. Studieordningen(erne) skal indeholde: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. 3. 2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i studieforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. 2, stk. 3. 3) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer, herunder angivelse af i hvilket omfang der tilrettelægges fællesundervisning. 4) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet. 5) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. 7, stk. 5. 6) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. 4, stk. 5. 7) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. 7, stk. 3. 8) Regler om meritoverførsel. 9) Angivelse af indgåede meritaftaler. 10) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse. Stk. 3. Det skal af studieordningen(erne) fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen(erne), som alene er fastsat af institutionen. Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Side 5 af 9 Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen(erne) og ændringer heraf. Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse. 9. Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende. Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 10. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i 2, stk. 2. 11. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 6 Ikrafttræden 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. Undervisningsministeriet, den 30. juni 2000 P.M.V. Ivan Sørensen Styrelseschef /Jens Nielsen Juni 2000
Side 6 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik (IT- og elektronikteknolog AK) Bilag Obligatoriske emner Emneområde: Alment Sproglig kommunikation 1) kan anvende relevant teknisk litteratur, tidsskrifter og manualer på dansk og mindst et fremmedsprog og 2) mundtligt og skriftligt kan formidle faglige og teoretiske forhold. Teknisk dokumentation kan udarbejde tidssvarende dokumentation for projekter, tekniske systemer og anlæg under hensyn til gældende regler og normer. Teknisk matematik kan analysere og konstruere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende matematiske discipliner og værktøjer. Informationsteknik Elektronik kan analysere og konstruere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende informationsteknologiske værktøjer og metoder. kan opbygge grundlæggende elektroniske kredsløb samt planlægge og udføre målinger på disse. Emneområde: Virksomheden Erhvervsmæssigt køb og salg kan vurdere skriftlige aftaler, manualer og andre forskrifter og har kendskab til erhvervsjura inden for køb og salg.
Side 7 af 9 Virksomhedsøkonomi 1) har indsigt i grundlæggende økonomiske begreber og 2) har indsigt i bogføring og regnskabsopbygning, herunder økonomistyringssystemer. Virksomhedsorganisation har indsigt i almindelige ledelsesteorier og formelle organisationsformer samt til principperne for mødedeltagelse og mødeledelse. Projektledelse 1) kan anvende almindelige begreber og metoder inden for projektledelse og -organisering til planlægning, styring og gennemførelse af projekter, 2) kan anvende relevante love, bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende udbud og kontrahering om arbejdets udførelse og 3) kan vurdere og anvende eksterne leverandører i forbindelse med projektet. Miljø og sikkerhed Kvalitet 1) kan vurdere problemstillinger i relation til miljø- og arbejdsmiljøloven og medvirke ved dokumentation af miljø- og arbejdsmiljøbelastningen i forbindelse med projekterings- og konstruktionsarbejde og 2) har indsigt i gældende sikkerhedsbestemmelser. 1) kan udarbejde dokumentation og foretage registreringer vedrørende kvalitet, 2) har indsigt i gældende standarder og kan arbejde med kvalitetssikring og 3) har indsigt i grundstrukturen i alment kendte systemer til kvalitetssikring, -kontrol og -styring. Emneområde: Teknologi Bunden valgemne 1: Elektronik og data Elektroniske kredsløb
Side 8 af 9 1) kan konstruere, analysere og vurdere elektroniske kredsløb og de indgående komponenter og 2) kan opbygge elektroniske kredsløb samt planlægge og udføre målinger på disse. Produktmodning kan udføre produktmodning af elektronisk udstyr. Produktions- og testudstyr 1) kan planlægge og lede produktions- og testforløb og 2) kan udvikle og implementere testudstyr. Programmel Netværk kan udvikle programmel til elektroniske systemer til opsamling og behandling af data eller til styring. kan dimensionere, implementere og varetage drift af tidssvarende netværk. Bunden valgemne 2: Kommunikationsteknik Kommunikationstekniske systemer 1) kan rådgive om, planlægge og implementere kommunikationstekniske systemer under hensyn til økonomi, EMC-forhold og gældende normer og standarder for miljø og kvalitet, 2) kan anvende alment forekommende informations- og kommunikationstekniske systemer og produkter, herunder have kendskab til netværkstopologier, netværksenheder og anvendte kommunikationsprotokoller, og 3) har indsigt i telenettets og antennenets opbygning og kan udarbejde en behovsanalyse til brug ved valg af nettyper. Netværkssystemer og netværkshardware 1) kan installere, konfigurere, analysere, administrere, diagnosticere og servicere på netværkssystemer og den tilknyttede hardware, herunder fremstille mindre interface- og dataopsamlingsprogrammer, og
Side 9 af 9 2) har indsigt i tidssvarende analyse- og måleudstyr. Transmissionsmedier kan gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige typer af transmissionsmedier, herunder kabelbaserede og trådløse medier. Databasesystemer har indsigt i databaseteknik, herunder kan anvende mindst et tidssvarende højniveauprogrammeringssprog. Datasikkerhed kan medvirke ved formulering og implementering af politikker og teknikker for netværk i forbindelse med datasikkerhed.