Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING



Relaterede dokumenter
INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder.

VELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser

Afgørelse om påbud til Hjemmeplejen Skov/Øst og Sygeplejen, Hillerød

Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet

VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER 1 Indledning. 2 Formålet med vejledningen. 3 Sygeplejefagligt personale mv.

Fælles Sprog 3 - FSIII

I. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point

Ældre og Sundhed. 2. Hvad skal dokumenteres i journalen? Procedure vedr. Sygeplejefaglig dokumentation

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /1.

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Sundbygård d. 18. marts Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

DOKUMENTATION -SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Thorupgården d Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College

Sundhedsfagligt tilsyn. Botilbuddet Fogedgården d Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget

Fælles Sprog III (FSIII)

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande

Sygeplejefaglige optegnelser - Instruks. Definitioner:

Bedre praktikvejledning på en nemmere måde

Birthe Margrethe Pedersen. Embedslægeinstitutionen Øst. Plejecentret Kristinehøj HELSINGØR KOMMUNE

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Sygeplejefaglig udredning for Nancy Test Berggren AFLASTNING DAG- OG TRÆNINGSCENTERET 4840 Nørre Alslev

Sagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune.

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

I tilsynet deltog tilbudsleder Jacob Majvig og 1 medarbejder samt en repræsentant fra centret.

INSTRUKS FOR SYGEPLEJEFAGLIG

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Overordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser

Sundhedsfagligt tilsyn

I tilsynet deltog konstitueret faglig leder Mette Thorsgaard Erhardsen og to medarbejdere.

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus

Transkript:

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer

Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised of essential nursing data which are defined as those specific items of information that are used on a regular basis by the majority of nurses across all settings in the delivery of care (Devine & Werley, 1988). Uniform definitions and categories are used to describe these items of information, and the aim is to meet the information needs of various data users in healthcare systems (Goossen et al. 1998).

Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (SST 2013) 1) Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living) 2) Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3) Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. 4) Hud og slimhinder, f. eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv f. eks. muskler, hår og negle. 5) Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6) Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7) Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8) Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9) Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. 10) Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11) Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. 12) Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diaré.

Tom ramme??

Processen bag udvikling af et sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring VALG AF METODE KONSENSUS VIDENSKABELIG

Processen bag udvikling af et sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring Systematisk litteratursøgning: Databaser: Pubmed, Embase, CINAHL, Cochrane Library, Scopus, Tripdatabasen, Mednar. Søgeperiode: 1982 2012 Inklusionskriterier: Artikler hvor ernæringsscreeningsinstrumenterne er anvendt at sygeplejersker Ernæringsscreeningsinstrumenter som er generiske og ikke sygdomsspecifikke Patient population +18 år.

Processen bag udvikling af et sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring I alt 42 ernæringsscreeningsinstrumenter blev identificeret.

Processen bag udvikling af et sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring Analyse: Induktiv indholdsanalyse Reducere og klassificere tekst ned til mindre indholdskategorier Identificere fælles mønstre Skabe nye kategorier

Age Taste Appetite Eating habits Gastrointestinal symotoms Gastrointestinal functions - Baker et. al. (1982), Detsky et.al. (1984,1987), Hasse et.al. (1993), Ek et.al (1996) - Burden et.al X X - Doyle et.al. (2000) X X X - Goudge et.al. (1998) X X - Gower (2002) X X X - Hickson et.al. (1997,1998) X - Hunt et.al. (1985) X - Lancaster (1998) X - Ledsham et.al. (2000) X X - Leung et.al (1998) X X - Oakley et.al (2000) X - Rawlinson (1998) X X - Reilly et.al (1995) X - Scanlan et.al (1994) X - Scott et.al. (1998) X - Scott et.al. (1998) X - Thorsdottir et.al (1999) X - Ward et.al (1998) X X X - Jordan et.al (2003) X X - Brown et.al. (2006) X - Ockenga et.al. (2005) X X

Processen bag udvikling af et sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring Resultat: 18 områder / subkategorier - BMI (højde/vægt) - Vægtøgning / vægttab - Klinisk vurdering - Biokemi - Muskel og fedtmasse - Behov for assistance - Mundhulens tilstand - Tygge og synkeproblemer - Type af diæt/kostform - Ændringer i fødeindtag - Mentale tilstand/psykisk tilstand - Sygdomstilstand/sygdomstilstedeværelse /co-morbiditet/metabolisk stress - Alder - Smagssansen - Appetit - Spisevaner - Gastrointestinale symptomer - Mavetarmfunktion

Processen bag udvikling af et sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring Antropometri BMI (vægt/højde) Vægtøgning/vægttab Klinisk vurdering Biokemi Muskel- og fedtmasse Faktorer der indirekte påvirker indtagelsen og behov Alder Smag Appetit Spisevaner Gastrointestinale symptomer Mavetarmfunktion Resultat: Stress faktorer Mentale tilstand/psykisk tilstand Sygdomstilstand/sygdomstilste deværelse /comorbiditet/metabolisk stress Indtag Type af diæt Ændringer I fødeindtag Evnen til at spise Behov for asssistance Mundhulens tilstand Tygge- og synkeproblemer

ANTAGELSER Et specifikt sygepleje minimum data set indenfor ernæring vil øge sygeplejerskers viden om vurdering af patienter i potentiel ernæringsmæssig risiko eller med ernæringsmæssige problemer Et specifikt sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring vil guide sygeplejersker på en struktureret måde i forhold til indberetning af data og dokumentation Et specifikt sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring vil forbedre sygeplejerskers dokumentation omkring ernæring - førende til forbedret patientpleje- og behandling. Et specifikt sygepleje minimum datasæt indenfor ernæring vil forbedre sygeplejerskers kliniske sprog I praksis og resultere i en fælles terminologi indenfor ernæring.

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Artikel om sygepleje minimum datasæt kan downloades gratis fra: Online Journal of Nursing Informatics Håkonsen SJ, Madsen I, Bjerrum M, Pedersen PU (2012): Danish national framework for collecting information about patients nutritional status. Nursing Minimum Dataset (N- MDS). Vol 16, no. 3.