Fælles Sprog 3 - FSIII
|
|
- Georg Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fælles Sprog 3 - FSIII standardisering af dokumentation i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje Dette notat beskriver grundlaget for den standardiseringsproces, KL har initieret med projektet Fælles Sprog III. Overordnet præsenteres den model, som fremover vil gøre det muligt at skabe overblik over sammenhænge mellem de service- og sygeplejeindsatser, som den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje leverer, ift. de enkelte borgeres tilstande. Indholdsfortegnelse FSIII standardisering af dokumentation i omsorgsjournal-systemer (EOJ) FSIII-modellen kobler tilstande og indsatser... 3 Eksempler på hvordan FSIII kan implementeres i EOJ-systemer... 5 FSIII baseres på klinisk terminologi... 8 SNOMED CT anvendes som referencerminologi... 8 Udvælgelse af begreber i SNOMED CT... 9 Udtræk af data på tværs af forskellige lovgivningers dokumentationskrav
2 FSIII standardisering af dokumentation i omsorgsjournal-systemer (EOJ). Ved pleje, behandling, rehabilitering mm. af borgere i eget hjem vil flere forskellige medarbejdere komme i kontakt med borgeren, herunder social- og sundhedshjælpere (sosu-hjælpere), social og sundhedsassistenter (sosu-ass.), sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter mm. Alle medarbejdere udarbejder et overblik over borgerens helbredstilstand og funktionsniveau, samt de indsatser som pågældende medarbejdere leverer. Overblikket dokumenteres i kommunens EOJ-system vha. opgavespecifikke termer og klassifikationer og bruges af medarbejdergruppen til at følge op på borgerens tilstand samt til at koordinere enkeltpersoners indsatser. Hvis flere forskellige medarbejdergrupper leverer ydelser til den samme borger, vil hver gruppe dokumentere særskilt i EOJ-systemet. Eksempel: En borger er netop udskrevet efter et apopleksi-tilfælde, hvilket har medført, at borgeren bl.a. har problemer ift. at gå og spise. Dette betyder, at borgeren har behov for forskellige ydelser fra kommunen, leveret af forskellige medarbejdere: -> Fysioterapeuten yder gangtræning mhp. på genoptræning. -> Ergoterapeuten foretager rehabilitering, specifikt med henblik på at borgeren kan udføre helt specifikke hverdagsaktiviteter, som at bevæge sig rundt i hjemmet, gå på toilettet og tage tøj på. -> Hjemmeplejen yder services ift. rengøringshjælp, hjælp til indkøb o.l. -> Hjemmesygeplejersken undersøger bl.a. borgerens ernærings-tilstand. I FSIII-projektet er målet, at alle de indsatser, som de forskellige medarbejdere bidrager med, relateres til borgerens tilstand. Tilstande og indsatser registreres på en måde, der skaber sammenhæng i dokumentationen og giver mening i kommunal praksis. Denne sammenhæng kan opnås ved at harmonisere/standardisere centrale begreber på tværs af forskellige fags sprog. FSIII gør det muligt for forskellige medarbejdergrupper i den kommunale opgaveløsning at dele information vha. dokumentation i EOJ-systemer. 2
3 Hjemmehjælp vs. hjemmesygepleje Hjemmehjælp ydes efter Serviceloven, mens hjemmesygeplejen ydes efter lægehenvisning, eller hvis kommunen selv vurderer et behov i.h.t. Sundhedsloven. Heraf betegnelserne SEL og SUL. Hjemmehjælp (SEL) er personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til praktiske opgaver i hjemmet, uanset om boligen er eget hus, lejlighed, ældrebolig eller kommunal plejebolig. Hjemmesygepleje (SUL) er behandling og pleje til borgere, der har behov for hjælp i forbindelse med kronisk eller akut sygdom. Patienten bliver således henvist til hjemmesygepleje enten via egen læge eller ved udskrivning fra hospital. Hjemmesygeplejen foretager en række opgaver forbundet med patientpleje/-behandling, FSIII-modellen kobler tilstande og indsatser FSIII-modellen er udviklet for at kunne harmonisere forskellige medarbejdergruppers dokumentation mhp. at kunne dele information, således at alle medarbejdere nemmere kan danne sig et overblik over den enkelte borgers stilstand samt de indsatser, der leveres, og på et givent tidspunkt påvirker den enkelte borger. To centrale begreber i FSIII-modellen er begreberne Tilstand og Indsats. En Tilstand beskriver en borgers aktuelle tilstand som, hvis der er problemer eller behov som kommunen yder støtte til, udløser en eller flere kommunale indsatser. En Indsats er en aktivitet, der udøves af personale i den kommunale opgavevaretagelse som konsekvens af en borgers aktuelle tilstand(e)(problemer/behov). FSIII indeholder således et sæt af Tilstande og et sæt af Indsatser, og derudover indgår et sæt Relationer imellem Tilstande og Indsatser. Relationerne specificeres således at kun relevante tilstande og indsatser kobles. Figur 1 FSIII-modellen indeholder et sæt Tilstande, et sæt Indsatser samt et sæt Relationer. Sammenhængen mellem tilstande og indsatser er karakteriseret ved at: En tilstand kan relatere sig til flere indsatser En indsats kan være relevant for flere tilstande En indsats er altid relateret til mindst een tilstand 3
4 Der er flere fordele ved at specificere relationerne imellem tilstande og indsatser, da relationerne muliggør: - Udvikling af brugergrænseflader, der støtter effektiv dokumentation ved kun at præsentere relevante indsatser/tilstande givet en valgt tilstand/indsats. - Dataudtræk baseret på de specificerede relationer o Personalet får mulighed for at vælge informationer, der er relevante for en specifik tilstand eller indsats o Ledelsesmæssigt bliver det muligt at få overblik over sammenhænge mellem borgernes tilstande (behov og problemer) og den behandling/pleje og de serviceydelser, der leveres. a) Eksemplet viser, at een tilstand kan være udløsende for forskellige og flere indsatser. Tilsvarende kan samme indsats udføres i relation til forskellige tilstande. b) Eksemplet viser, at tilstanden Blandingssår kan resultere i tre forskellige indsatser, og tilstanden Kroniske smerter kan ligeledes resultere i tre forskellige indsatser. To af disse indsatser: Medicinadministration og Vejledning udføres således i relation til begge tilstande. Figur 2. Eksempler på relationer mellem tilstande og indsatser. 4
5 Eksempler på hvordan FSIII kan implementeres i EOJ-systemer Tilstand-Indsats modellen udgør grundlaget i Fælles Sprog III, som leverandører af EOJsystemer kan implementere på forskellige måder i EOJ-systemer og tilsvarende systemer. For at forklare hvordan Tilstand-Indsats modellen kommer til at påvirke dokumentationen i EOJ-systemerne, præsenteres nogle eksempler på tænkte brugergrænseflader i det følgende. Eksempel 1: Sammenhæng mellem tilstande og indsatser Alle tilstande i FSIII er relateret til et antal mulige indsatser og omvendt. Leverandører kan bruge disse relationer til at gøre det nemt for brugerne at dokumentere vha. FSIII. Figur 3. Eksempel på hvordan relationer mellem tilstande og indsatser kan bruges ifm. implementering af FSIII i en brugergrænseflade En leverandør kan fx vælge at gøre det nemt og hurtigt for brugeren af EOJ-systemet at dokumentere en borgers sundhedstilstand ved at udnytte, at sygeplejetilstandene i FSIII er grupperet i henhold til Sundhedsstyrelsens 12 sygeplejefaglige problemområder. Denne gruppering støtter genkendelighed for brugeren og muliggør frasortering af tilstande, der ikke er relevante indenfor et specifikt problemområde se figur 4. 5
6 Eksempel 2: Indsatskatalogets sygeplejefaglige problemområder relaterer til en borgers tilstand Figur 4. Eksempel på hvordan de tolv sygeplejefaglige områder fra Indsatskataloget kan bruges ifm. implementering af FSIII i en brugergrænseflade FSIII udvikles på en måde, der fastholder EOJ-leverandørernes frihed ift. at udvikle den funktionalitet, som deres kunder måtte ønske. FSIII dikterer således ikke, hvilken funktionalitet der skal udvikles i EOJ-systemerne. FSIII angiver derimod sammenhænge mellem tilstande og indsatser og hvilke begreber, der skal anvendes i systemerne til at dokumentere tilstande og indsatser. FSIII kan anvendes af EOJ-leverandørerne til at skabe brugervenlige inddateringsskemaer jf eksemplet i figur 5. 6
7 Eksempel 3: EOJ-leverandører kan koble tilstande og indsatser efter kommunens ønsker Selvom FSIII er baseret på et regelsæt der angiver, hvilke tilstande der typisk relaterer til hvilke indsatser, er det muligt at dokumentere andre kombinationer af tilstande og indsatser. Fx kan EOJ-systemerne konfigureres således, at det for enhver tilstand er muligt at vælge mellem alle indsatser. Figur 5. Eksempel på hvordan leverandører af EOJ-systemer kan vælge at give kunderne mulighed for at konfigurere, hvor mange valgmuligheder den enkelte bruger skal have tilgængelige i en brugergrænseflade. OBS: Ovenstående er blot et eksempel og afspejler ikke de endelige tilstande og indsatser. I et borgerperspektiv muliggør FSIII, at personalet i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje, uanset hvilket EOJ-system de anvender, får hurtig adgang til et samlet overblik over borgerens aktuelle situation og dermed mulighed for at koordinere de forskellige medarbejderes indsatser, således at fx. gangtræning og rengøring ikke planlægges at foregå samme dag. FSIII gør det muligt at skabe et samlet overblik over forskellige medarbejderes dokumentation i EOJ-systemerne. I den første version af FSIII er det prioriteret at udarbejde en model, der understøtter dokumentation af opgaverne på det traditionelle ældreområde, visitation, hjemmepleje, hjemmesygepleje, dvs. den information der dokumenteres i forbindelse med såvel myndighedsvaretagelsen samt levering af hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Modellen er forberedt til at kunne udvides med dokumentation på andre områder, f.eks. træning efter sundhedsloven og hjælpemiddelområdet. På sigt vil FSIII således kunne blive et fælles sprog for al dokumentation i kommunalt regi. 7
8 FSIII baseres på klinisk terminologi I FSIII anvendes den internationale kliniske terminologi SNOMED CT, som den fælles reference imellem alle de begrebssystemer, klassifikationer mm. der skal anvendes i FSIII (Herunder bl.a. ICF, ICPC-2, ICD-10, indsatskataloger m.v.) Én fordel ved at anvende en klinisk terminologi er, at det er muligt at opnå en konsistent og meningsfyldt præsentation af de tilgængelige informationer og samtidig lade dokumentationen foregå vha. kliniske termer og fagudtryk. SNOMED CT anvendes som referencerminologi Valget af SNOMED CT medfører en meningsfuld sammenhæng imellem de dokumenterede informationer. Dvs. en sammenhæng mellem de informationer, som de forskellige aktører dokumenterer i EOJ-systemer. Det bliver således muligt at udtrække informationer om såvel den enkelte borger som grupper af borgere. Dvs. referenceterminologien gør det muligt at skabe overblik, til fordel for den enkeltes hjælp, behandling og/eller pleje. Samtidig kan der laves opgørelser, rapporter og statistikker, til ledelsesmæssige og administrative formål. SNOMED CT vælges som referenceterminologi i FSIII af flere årsager: 1. SNOMED CT er den største, internationale kliniske terminologi der findes, og den er udviklet til at dække alle kliniske informationer og faggrupper/domæner. 2. I SNOMED CT findes både begreber der dækker problemer, diagnoser, kropsstrukturer, aktiviteter, procedurer mm. Modsat klassifikationer der typisk fokuserer på fx klassificering af sygdomme eller procedurer. 3. SNOMED CT findes i en dansk oversættelse. 4. Målet med SNOMED CT er entydigt at definere alle begreber der anvendes til klinisk dokumentation og at repræsentere relationerne imellem de kliniske begreber på en måde, som itsystemer automatisk kan tolke/sammenligne og processere. Målet med SNOMED CT er ikke at kunne gruppere sygdomme, for at kunne tælle antallet af forekomster. Udover at bruge SNOMED CT til entydigt at præsentere de dokumenterede informationer, anvendes SNOMED CT også som referenceterminologi. Dette betyder, at selvom dokumentationen foregår igennem registrering af SNOMED CT-begreber, så specificeres en kobling til de klassifikationer, der i dag anvendes til ledelsesformål, statistik, kvalitetssikring mm. Eksempelvis anvendes klassifikationen ICF inden for både ergoterapi og hjemmehjælp, imens sygeplejen hidtil har været baseret på lokale og nationale retningslinjer for sygeplejedokumentation. Ved at relatere begreber med samme betydning/mening fra forskellige begrebssystemer til det samme begreb i SNOMED CT er det muligt at skabe en sammenhæng imellem eksisterende dokumentations- standarder /praksisser jf. figur 6. 8
9 a) Klassifikationer og lokal terminologi relateres til SNOMED CT. Herved anvendes SNOMED CT som fælles reference imellem begrebssystemer. Herved udnyttes SNOMED CT's potentiale som referenceterminologi til at skabe sammenhæng imellem eksisterende dokumentationspraksisser. b) Eksempel på, hvordan koder fra hhv. ICF og ICD-10, til repræsentation af brystsmerte relateres til det samme begreb i SNOMED CT. Figur 6. SNOMED CT anvendes som referenceterminologi At anvende SNOMED CT som referenceterminologi giver således mulighed for at udnytte de forskellige begrebssystemer til de formål, de anvendes til i dag. FSIII har fokus på at genanvende data og dermed minimere dobbeltregistrering. Data dokumenteret i daglig praksis til ét formål kan genbruges i udtræk til administrative formål. Udvælgelse af begreber i SNOMED CT I FSIII er begreberne Tilstand og Indsats ikke medarbejderspecifikke, men FSIIItilstandene og -indsatserne er udarbejdet af to ekspertgrupper, hhv. en SULekspertgruppe og en SEL-ekspertgruppe, som har udvalgt et minimumssæt af begreber for tilstande og indsatser relevante for de to lovområder. FSIII-tilstande: Figur 7 illustrerer hvordan FSIII-tilstande repræsenterer tilstande brugt i både SUL- og SEL-regi. Tilsvarende gælder for indsatser. SUL-tilstande er tilstande, hvor hjemmesygeplejen har ansvaret for at yde pleje- og/eller behandling, og SEL-tilstande er tilstande, hvor hjemmeplejen har ansvaret for at yde hjemmehjælp, for at støtte eller aflaste. Figuren viser desuden eksempler på specifikke SUL-tilstande og specifikke SELtilstande. 9
10 Figur 7. FSIII-tilstande er et fælles begreb for de problemer, borgere kan opleve, og som kræver indsats fra sundhedsfagligt personale, fx. hjemmehjælp eller hjemmesygepleje. I FSIII er der udarbejdet specifikke SULtilstande og specifikke SEL-tilstande, der afspejler det eksisterende dokumentations- og informationsbehov indenfor hhv. hjemmesygepleje og hjemmehjælp. SUL-tilstandene er repræsenteret ved begreber fra SNOMED CT. SEL-tilstandene er repræsenteret ved begreber fra ICF, da denne klassifikation i dag anvendes til at dokumentere en borgers funktionsevne. Efter udvælgelse af de ICF-begreber, der skal bruges som SEL-tilstande, er disse ligeledes mappet til SNOMED CT, således alle FSIIItilstande er relateret til begreber i SNOMED CT. Udvælgelsen af begreber fra SNOMED CT, både ift. SUL- og SEL-tilstande er foretaget af eksperter i SNOMED CT. Figur 8. Udvælgelse af tilstande og indsatser som repræsenteres vha. SNOMED CT Sættet af SUL-tilstande indeholder i alt 44 begreber, og indholdet repræsenterer de tilstande og det detaljeringsniveau, der i SUL-ekspertgruppen er skabt konsensus om, at man vil dokumentere på nationalt niveau. I forbindelse med udvikling af SULtilstandene er alle tilstande repræsenteret vha. begreber fra SNOMED CT. De SUL-tilstande, der er inkluderet i FSIII, er udviklet med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder, og tilpasset praksis af SUL-ekspertgruppen. 10
11 De tolv sygeplejefaglige problemområder Det skal som minimum fremgå af journalføringen om den sygefaglige pleje og behandling, at der er taget stilling til, om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for følgende 12 sygeplejefaglige problemområder: 1) Funktionsniveau, f.eks. evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activity in Daily Living). 2) Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. 3) Ernæring, f. eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom. 4) Hud og slimhinder, f. eks. lidelser fra hud, slimhinder. 5) Kommunikation, f. eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. 6) Psykosociale forhold, f. eks. arbejdsevne, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. 7) Respiration og cirkulation, f. eks. luftvejsproblemer, legemstemperatur, blodtryk og puls. 8) Seksualitet, f. eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. 9) Smerter og sanseindtryk, f. eks. akutte eller kroniske smerter, problemer med syn og hørelse. 10) Søvn og hvile, f. eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. 11) Viden og udvikling, f. eks. behov for information eller undervisning, sygdomsindsigt. 12) Udskillelse af affaldsstoffer, f. eks. inkontinens, obstipation, diaré. I SEL-regi er der, som en del af FSIII-projektet, udarbejdet et tilsvarende sæt af tilstande. Sættet indeholder i alt 30 tilstande, som er repræsenteret igennem begreber fra den internationale klassifikation for funktionsniveau (ICF). De 30 tilstande er efterfølgende identificeret i referenceterminologien SNOMED CT. SNOMED CT SUL-tilstande Eksempler FSIII-tilstande Problem vedr. væskeindtag - SCTId: Overvægt Nedsat mobilitet Mentalt problem Misbrugsproblem Kirurgisk sår - SCTId: Blandingssår Hudproblem Utilstrækkelige kommunikationsfærdigheder Tabel 1 Eksempler på SUL- og SEL-tilstande. Begrebssystem Begrebssystem ICF SEL-tilstande Eksempler b114 Orienteringsevne b130 Energi og handlekraft b144 Hukommelse b152 Følelsesfunktioner d155 Tilegne sig færdigheder d175 Problemløsning d230 Udføre daglige rutiner d410 Ændre kropsstilling d420 Forflytte sig Udtræk af data på tværs af forskellige lovgivningers dokumentationskrav SNOMED CT som referenceterminologi muliggør således meningsbaseret og effektiv sammenligning og udtræk af både SEL- og SUL-tilstande. Eksempel: Tilstandene Problem relateret til personlig pleje (SCTId: ) og Problem relateret til daglige aktiviteter (SCTId: ) er begge SUL-tilstande. Tilstandene d460 Færden i forskellige omgivelser, d470 Bruge transportmidler, d510 Vaske sig, d520 Kropspleje, d530 Gå på toilet, d540 Af- og påklædning er eksempler på SEL-tilstande. Når SEL-og SUL-tilstande repræsenteres ved forskellige begrebssystemer, er det ikke muligt at ræsonnere (automatisk), at SEL-tilstandene, som d510 Vaske sig, d520 Kropspleje, d530 Gå på toilet er relateret til SULtilstanden Problem relateret til personlig pleje. Men ved at relatere tilstandene til begreber fra en fælles terminologi, som SNOMED CT, er det muligt at opnå en entydig repræsentation af alle tilstandene og opnå en sammenhæng mellem både SEL- og SUL-tilstande repræsenteret ved de definerede begreber fra SNOMED CT og deres indbyrdes relationer. Ved at skabe denne sammenhæng imellem tilstandene er det muligt at anvende de definerende relationer i SNOMED CT til at støtte dataudtræk på tværs af SEL- og SULtilstande. Dvs. at hvis man vil udtrække alle data af typen Fund vedr. evne til at udføre 11
12 personlig pleje kan dette gøres automatisk ved at udtrække alle data, der er repræsenteret igennem begreber nedarvet af ( børn af /underliggende til) begrebet Fund vedr. evne til at udføre personlig pleje. Dette er illustreret på figur 9. Figur 9. Eksempler på sammenhæng imellem SEL- og SUL-tilstande når SNOMED CT anvendes som referenceterminologi FSIII-indsatser: Til udvikling af SUL-indsatserne er der taget udgangspunkt i det fælles indsatskatalog, der blev udarbejdet i 2012, og disse indsatser er blevet mappet til SNOMED CT. Fælles indsatskatalog fra 2012 Til brug for en bedre dokumentation af sygeplejeindsatser har 45 kommuner udarbejdet et fælles indsatskatalog som et produkt fra KL s Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Indsatskataloget er et væsentligt element i at sikre, at kommunerne får nogle fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. SNOMSED CT ADL-aktivitet Rehabilitering Forflytning og mobilisering Ernæringsindsats Sondeernæring Intravenøs (i.v.) væskebehandling Subcutan (s.c) væskebehandling Væske pr os (p.o) Parenteral ernæring FSIII-indsatser SUL Begrebssystem Eksempler Begrebssystem ICF Eksempler SEL Personlig hygiejne (Alle dele af den personlige hygiejne) Udskillelser (Rummer alle dele af udskillelser) Ernæring (Aktiviteter der foregår fra bord til mund) Indkøb (Aktiviteter foretaget for at skaffe dagligvarer) Rengøring (Alle dele af rengøring, både den daglige og hovedrengøring) Tøjvask (Alle former for håndtering af vasketøj) Tilberede/anrette mad (Aktiviteter der foregår fra køkken til bord) Personlig hygiejne (Alle dele af den personlige hygiejne) Tabel 2 Eksempler på FSIII-indsatser 12
INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG Teksten over rubrikkerne er del af
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan
Læs mereLøsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten
Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII data til indlæggelsesrapporten Oplæg til KKR digitaliseringsnetværkets møde den 4. marts 2019. Dette notat beskriver mulighederne for løsning af de
Læs mereFSIII SEL indsatskatalog
FSIII SEL indsatskatalog Version 1.0 Juni 2015 Indhold Indledning... 1 Rammerne for FSIII... 2 Formålet med FSIII servicelovs-indsatskataloget... 2 Pakker... 3 Rehabilitering... 4 Fælles kommunalt indsatskatalog
Læs mere2. Høringsnotat Den gode indlæggelsesrapport og Fælles Sprog III
2. Høringsnotat Den gode indlæggelsesrapport og Fælles Sprog III Dette er 2. høringsnotat, med beskrivelse af løsningsmodel for mapning af data til indlæggelsesrapporten. Løsningsmodellen har været i høring
Læs mereAgenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling
FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne
Læs mereFrederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG
2017 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG Rubrikkerne nedenfor viser fund og vurderinger ved tilsynet.
Læs mereAfklaringsmøde Version 1.0.3
Afklaringsmøde Version 1.0.3 MedCom, Odense 30. Januar 2015 Kl. 10.00-13.00 Jeanette Jensen jej@medcom.dk Deltagere 30. jan. Brugerrepræsentanter fra MedCom kommuneleverandørgruppe: Linette Krell, Sydvestjysk
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereIndsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015
Indsatser mappet til helbredstilstande rev. pr. 26. nov 2015 En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder ADL-aktivitet Problem relateret
Læs mereHjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.21 (09.10.17) En indsats kan leveres til flere FSIII mapningerne er ikke udtømmende og ikke evidensbaseret. De er udarbejdet i projektet
Læs mereKvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013
Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter
Læs mereVejledning om sygeplejefaglige optegnelser
VEJ nr 9019 af 15/01/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs merePolitiskmøde Partnerskabsprojektet. Betina Arendt
Politiskmøde Partnerskabsprojektet Betina Arendt Hjemmesygeplejen i udvikling Hjemmesygeplejen er præget af en betydelig vækst i opgaver og mange nye opgaver Der er generelt en stor vilje til at overtage
Læs mereTerminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013
Terminologi i primærsektoren DASYS Dokumentationskonferncen 2013 16. september 2013 Ulla Lund Eskildsen, MI. Projektleder FSIII ule@kl.dk Fælles Sprog III (FSIII) Terminologi Tilstand FÆLLES SPROG Symptom
Læs mereFÆLLES SPROG III & KMD NEXUS. NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge
FÆLLES SPROG III & KMD NEXUS NY DOKUMENTATIONSPRAKSIS 12. September 2017 Pia Ravnsbæk Bjærge RANDERS KOMMUNE 98.251 indbyggere Ca. 3800 modtager sygepleje/ hjemmepleje Omsorgsområdet overgår fra 1. november
Læs mereFælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013
Fælles Sprog III (FSIII) Leverandørdialog 10. juni 2013 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk 1. Funktionsniveau 2. Bevægeapparat Sundhedsfaglig SKSB 3. Ernæring 4. Hud og slimhinder International Classification
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) MedCom hjemmepleje-sygehusgruppen, DGI-byen 23. oktober 2013 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk FSIII standarden y Z x Disponering Medicin FSII FSIII Standardisering Tilstand Borgertilstand
Læs mereLøsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII-data til indlæggelsesrapporten
Løsninger på udfordringer i mapning af relevante FSIII-data til indlæggelsesrapporten Oplæg til KKR digitaliseringsnetværkets møde den 4. marts 2019. Da mødet den 4. marts 2019 blev aflyst, behandles emnet
Læs mereHelbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015
Helbredstilstande mappet til indsatser rev. pr. 26. nov 2015 Flere indsatser knytter sig til en helbredstilstand Helbredstilstande-områder Helbredstilstande Indsats Funktionsniveau Problem relateret til
Læs mereRetningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:
Læs mereFSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov)
FSIII Fælleskommunalt indsatskatalog (Servicelov) Version 1.5 30. juni 2017 Version Dato Kommentar 1.5 30.06.17 Afsnit om pakker flyttet til separat dokument, "Eksempel" slettet i hver enkelt kolonne.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Sundheds og omsorgsafdelingen, Silkeborg kommune Plejecenter Marienlund Sanatorievej 40, 8600 Silkeborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske
Læs mereMinimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING
Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Sundheds og omsorgsafdelingen, Silkeborg kommune Karolinelundscentret Karolinelundsvej 15, 8883 Gjern 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske
Læs mereVELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser. Dokumentation. Dag 2: Undervisnings skema. Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder.
VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Gruppe arbejde Refleksionscirklen
Læs mereVELKOMMEN. Dokumentation. Dag 2 Underviser
VELKOMMEN Dokumentation Dag 2 Underviser Velkommen / opsamling fra sidst Dokumentation Dag 2: Undervisnings skema Virginia Henderson/Sundhedsstyrelsens12 sygepl. problemområder. Dokumentationsprocessen
Læs merePilot erfaringer - opsamling
Pilot erfaringer - opsamling 6. april 2017 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk FSIII Metoden 1. FSIII Pilotprojektets opmærksomhedspunkter 2. Aktuelle / Potentielle tilstande både SEL og SUL 3. Generelle
Læs mereInstruks for sundhedsfaglig dokumentation
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder
Læs mereSUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE. Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed
SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE Christian Harsløf, afdelingschef, Social- og Sundhed Udfordringen: Patientens udflugter 2 INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL Borgerjournal version 2.0? Kilde: Is It a Bird 4 Samarbejdsflader
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje 2 Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje (For borgere uden for plejecentre) Formålet med hjemmesygepleje Hvem kan få hjælp? Hvad består
Læs mereHjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande
Hjemmesygeplejeindsatser mappet til helbredstilstande version 1.11 (12.04.16) En indsats kan leveres til flere forskellige helbredstilstande Indsats Helbredstilstande Helbredstilstande-områder Anlæggelse
Læs mereFunktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser
Funktionsevnetilstande mappet til servicelovsindsatser version 1.0 (15.01.2016) Flere indsatser knytter sig til en funktionsevnetilstrand Funktionsevnetilstande-områder Funktionsevnetilstande Indsats Egen
Læs mereAfgørelse om påbud til Hjemmeplejen Skov/Øst og Sygeplejen, Hillerød
Hjemmeplejen Skov/Øst og Sygeplejen Milnersvej 37D 3400 Hillerød Afgørelse om påbud til Hjemmeplejen Skov/Øst og Sygeplejen, Hillerød Kommune Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Informationsmøde 16. december 2014 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk www.kl.dk/fs Strategier UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 Med henblik på at sikre en mere struktureret
Læs mereDorthe Skou Lassen, National implementering af telemedicinsk sårvurdering
Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dagsorden m.m. Velkommen og meddelelser Præsentationsrunde Artikel i Jyllandsposten, MedInfo, Sår i Syd temadag 3/10,
Læs mereI. Forebyggelse. Instrukser. Her kan der samlet scores mellem 0 6 point
I. Forebyggelse Her kan der samlet scores mellem 0 6 Tilbuddet skal overholde: 2012: 2013: 1. Socialforvaltningens 3 principper er implementeret 2 1 2. En lokal rygepolitik er formuleret 2 1 3. Der er
Læs mereIndikatorerne kræver nye registreringer i forhold til antal besøg og i forhold til, hvilke ydelser, der leveres i hjemmesygeplejen.
V E J LEDNING OM I N D B ERETNING AF DATA OM H J E MMESYGEPLEJE Den 1.juli 2011 Jnr 09.06.00 G61 Sagsid 000213306 Baggrund Som konsekvens af aftalen om national dokumentation på det kommunale sundhedsområde,
Læs mereFSIII ramme og procesmodel
FSIII ramme og procesmodel Version 1.1 Ændring d. 18. august 2015: På side 6 er sætningen Tilstandspræcisering består som vist oven for af to dele. ændret til det korrekte Tilstandspræcisering består som
Læs mereFælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Læs mereSøjleopdelt dokumentation
Søjleopdelt dokumentation Søjleopdelt dokumentation Klient Sygepleje Hjemmehjælp Plejecenter Hjælpemidler Træning Funktionsvurdering Plejeplan Handleplan/døgnrytme Handleplan/døgnrytme Funktionsvurdering
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Årskursus Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter Svendborg, 12. november 2012 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk At borgeren oplever Målet med FSIII At der er sammenhæng, helhed
Læs mereFælles Sprog III. den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne
Fælles Sprog III den nye standard for social- og sundhedsfaglig dokumentation i kommunerne Baggrund Fælles Sprog er de begreber og den metode, medarbejderne i en kommune anvender, når de skal beskrive
Læs mereKL's høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje
HØRINGSSVAR Sundhedsstyrelsen Enhed for planlægning Att. jkr@sst.dk KL's høringssvar vedr. Sundhedsstyrelsens vejledning om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje KL fremsender hermed bemærkninger
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere
Læs mereGladsaxe Kommune. 2. September 2015. Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk
Gladsaxe Kommune 2. September 2015 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk Strategier UDBREDELSE AF FÆLLES SPROG III I KOMMUNERNE 2.4 2 Med henblik på at sikre en mere struktureret registrering af sundhedsoplysninger
Læs mereSagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5
Sagsnummer 5-17-11/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 10-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 49 Hedebo,,Degnestræde
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 1-17-140/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 28-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Solgården,,Aggersundvej 31,
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 5-17-101/5 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Claus Iversen Besøgsdato 18-03-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 329 Region Antal beboere 109 Knud Lavard
Læs mereElektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet
Elektronisk patientjournal Sygeplejemodellen i notatmodulet Orientering og status pr. september 2007 Henrik Lindholm, EPJ-sekretariatet Karen Clausen, afdeling N Conny Brandt, afdeling O Disposition Baggrund
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkj
Sagsnummer 1-17-134/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 17-05-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere 18 Hune Plejecenter,,Hansensvej
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2016
Opfølgende tilsynsrapport 2016 PLEJEHJEMMET HOLMBOHJEMMET Adresse: Klostervej 39, 6950 Ringkøbing Kommune: Ringkøbing-Skjern Leder: Områdeleder Lissi Mikkelsen Telefon: 99 74 23 50 E-post: sikkerpost@rksk.dk
Læs mereSagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5
Sagsnummer 5-17-14/2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5 Lizet Jorck Henrik Greiffenberg Besøgsdato 07-05-2007 Navn og adresse på plejehjem Kommune 253 Region Antal beboere 95 Strandcentret,,Frydenhøj
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 2. semester. Odder Kommune. Gør tanke til handling VIA University College
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereVEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER 1 Indledning. 2 Formålet med vejledningen. 3 Sygeplejefagligt personale mv.
29. april 2005 VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER 1 Indledning I lovgivningen er der ikke fastsat regler, der pålægger sygeplejefagligt personale en pligt til at føre journal. Pligten til at vise
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. A. Sundhedsfaglige instrukser
Sagsnummer 3-17-186/3 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 3 Besøgsdato 16-10-2008 Navn og adresse på plejehjem Kommune 480 Region Antal beboere 26 Sundhedsfaglig konsulent Karen Prahl
Læs mereFSIII: Referencebegreber og navigationshierarki
FSIII: Referencebegreber og navigationshierarki Referencebegreberne skal populært sagt udtrykke en række underoverskrifter, som Helbredstilstande og Funktionsevnetilstande har mulighed for at dele. Referencebegreberne
Læs mereSUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed
Sundhedsdata Sundhedspolitisk dialogforum SUNDHEDSDATA I KOMMUNERNE FAS Årsmøde Steen Rank Petersen, Chefkonsulent, Center for Social og Sundhed En spirende kvalitetsdagsorden Nye opgaver betyder behov
Læs mereAnvendelse af FSIII delprocesser
Anvendelse af FSIII delprocesser v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning. De
Læs mereKvalitetsstandard for hjemmesygepleje
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mereSygeplejefaglig udredning for Nancy Test Berggren 251248-4916 AFLASTNING DAG- OG TRÆNINGSCENTERET 4840 Nørre Alslev
Observations dato 21. jan 2016 Status Tags Sidst ændret af Lisse-Lotte Rosenkilde, 21. jan 2016 10:43 Skemaet er udarbejdet med udgangspunkt i FSlll standarder 'Tilstand' i FSIII er en borgers helbredsmæssige
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjemme- og Sygeplejen i Odder er en del af s Ældreservice. I Ældreservice er Hjemme- og Sygeplejen integreret med både
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Korttidsafsnittet Odder Kommune VIA Sygeplejerskeuddannelsen side 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af
Læs mereAdresse: Aggersundvej 31, 9690 Fjerritsslev
Adresse: Aggersundvej 1, 9690 Fjerritsslev Kommune: Jammerbugt Leder: Trine Jespersgaard Christensen Telefon: 72 57 87 10 E-post: sikkerpost@jammerbugt.dk Dato for tilsynet: 05. august 2015 SST-id: PHJSYN-00006109
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015
Opfølgende tilsynsrapport 2015 Område Syd - Lokalcenter Bøgeskovhus, nr. 55 Adresse: Skovlundgårdsvej 55, 8260 Viby Kommune: Århus Leder: Centerchef Maria Tønnesen Telefon: 87 13 30 00 E-post: post@mso.aarhus.dk
Læs mereInformationsmøde om FSIII, Region Nord. Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune
Informationsmøde om FSIII, Region Nord Velkomst v. Bente Larsen, Direktør Sønderborg Kommune Hvem er vi? Fra Fælles Sprog III-projektgruppen (KL): Ulla Lund Eskildsen, projektleder Kirstine Bergholdt Bjerre,
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /1.
Plejecentret Albertshøj Stationsporten 4-10 2620 Albertslund Afgørelse om påbud til Plejecenter Albertshøj Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr. 5-9011-4278/1.
Læs mereOpfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji
Sagsnummer 1-17-139/6 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 1 kmd kmd Besøgsdato 04-10-2010 Navn og adresse på plejehjem Kommune 849 Region Antal beboere Møllegården,,Vestergade 9, 9460
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereDASYS konference 30. september 2016
DASYS konference 30. september 2016 Ny dokumentationspraksis i primærsektor, med betydning for organiseringen 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk 2 Dokumentation HVAD skal noteres HVOR af HVEM HVORNÅR HVORDAN
Læs mereFælles Sprog III. Brugertest april 2015
Fælles Sprog III Brugertest april 2015 2 Overordnet formål med testen Brugertesten skal afdække hvorvidt klassifikationerne (se bilag 2) giver mening, og forstås om klassificerede dokumentation kan bruges
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2016
Opfølgende tilsynsrapport 2016 Område Syd, Birkebo Adresse: Hovedgaden 60, 8654 Bryrup Kommune: Silkeborg Leder: Lisbeth Ninn Bøgeholdt Telefon: 89703944 E-post: sikkerpost@silkeborg.dk Dato for tilsynet:
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015
Opfølgende tilsynsrapport 2015 SPJALD PLEJEHJEM Adresse: Byskellet 1, 6971 Spjald Kommune: Ringkøbing-Skjern Leder: Susan Pedersen Telefon: 97 38 12 77 E-post: sikkerpost@rksk.dk Dato for ordinært tilsyn:
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hjemmesygeplejen Sundhed & Omsorg Odder Kommune 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav
Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering er en del af Odder Kommunes Ældreservice. OKKA er en døgnåben korttidsenhed med 14 pladser. OKKA`s adresse er Ålykkecentret,
Læs merePLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune
Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:
Læs mereOverordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav. Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger
Overordnet konklusion på tilsynet Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger Tilsynet har fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig
Opfølgende tilsynsrapport 2015 Endelig Plejeboligcenter Fælledgården Adresse: Drejøgade 3, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Hannah Hjorth Telefon: 23277871 E-post: b54e@suf.kk.dk c630@suf.kk.dk
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Skanderborg Kommune: Lokalcenter Tjørnehaven, Galten Plejecenter Kildegården, Skanderborg Lokalcenter Præstehaven, Hørning Plejecenter Dagmargården/Plejecenter
Læs mereMERE SELVHJULPNE BORGERE
MERE SELVHJULPNE BORGERE Fælles offentlig og fælles kommunale initiativer på social- og sundshedsområdet Agenda 1. Overordnet tilgang og overblik 2. Sammenhængende borgerforløb med effekt 3. Landsdækkende
Læs mereAnvendelse af FSIII delprocesser - BILAG
Anvendelse af FSIII delprocesser - BILAG v1.1 august 2015 Ændring d. 18. august 2015: To tilstande på servicelovsområdet var ved en fejl udgået. Det drejer sig om Tilegne sig færdigheder og problemløsning.
Læs mereObservationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på rehabiliteringscenter Læringspakke 11, april 2018
Observationer i Cura Målgruppe: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på rehabiliteringscenter Læringspakke 11, april 2018 Indhold Observationer til administrative opgaver, kommunikation med
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2015 Foreløbig
Opfølgende tilsynsrapport 2015 Foreløbig Plejecenter Øst, Møllevang Adresse: Ørnevej 50, 4370 Store Merløse Kommune: Holbæk Leder: Susan Andreasen Telefon: 72 36 14 31 E-post: susan@holb.dk Dato for tilsynet:
Læs meresikkerjob-velfaerd@viborg.dk
Jr. nr.: 2-17-335/6 P-nr.: 1014716935 SST-id: PHJSYN-00001397 Tilsynsførende: Lone Husted Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Midtjylland Besøgsdato: 24. oktober 2011
Læs mereDOKUMENTATION -SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER
DOKUMENTATION -SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER 1 / 17 Indholdsfortegnelse Sygeplejefaglige optegnelser- Instruks...3 Formål:...3 Gældende for:...3 Forord:...3 1.0 Informeret samtykke, aktindsigt og tavshedspligt...5
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2014
Opfølgende tilsynsrapport 2014 Ringkøbing Plejehjem Adresse: Bellisvej 19, 6950 Ringkøbing Kommune: Ringkøbing-Skjern Forstander: Karin Staun Christiansen Telefon: 9674 1200 E-post: sikkerpost@rksk.dk
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2016
Opfølgende tilsynsrapport 2016 Hedevej Adresse: Hedevej 50, 8240 Risskov Kommune: Århus Leder: Ann Toustrup Eriksen Telefon: 87 13 14 01 E-post: post@mso.aarhus.dk Dato for tilsynet: 24. juni 2016 Dato
Læs mereOpfølgende tilsynsrapport 2014
Opfølgende tilsynsrapport 2014 Nørager Ældrecenter Adresse: Anlægsvej 10, 9610 Nørager Kommune: Rebild Leder: Tanja Danmark Telefon: 99 88 85 10 E-post: sikkerpost@rebild.dk Dato for ordinært tilsyn: 03.
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården
Jr. nr.: 5-2211-940/1 P-nr.: 1003263992 SST-id: PHJSYN-00003899 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereKOLLEKTIVHUSET PÅ BELLAHØJ KØBENHAVNS KOMMUNE
Jr. nr.: 4-27-159/2 P-nr.: 1003251533 SST-id: PHJSYN-00001759 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 09. november
Læs mereInformationsmøder om FSIII, Region Sjælland. 13. november 2015
Informationsmøder om FSIII, Region Sjælland 13. november 2015 1 Hvem er vi? Fra Fælles Sprog III-projektgruppen (KL): Ulla Lund Eskildsen (projektleder) Kirstine Bergholdt Bjerre, konsulent Morten Thomsen,
Læs mereBirthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus
Jr.nr.: 5-2211-121/1 P-nr.: 1017009210 SST-id: PHJSYN-00003608 Tilsynsførende: Birthe Margrethe Pedersen Ansvarlig embedslæge: Elisabet Tornberg Hansen Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereHanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center. 6100 Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune. dikmiv@haderslev.dk
Jr. nr.: 5-2211-1250/1 P-nr.: 1009677824 SST-id: PHJSYN-00003987 Tilsynsførende: Hanne Juhl Pedersen Ansvarlig embedslæge: Henrik Kirkeby Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
Læs mereOmsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk
Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar
Læs mereSagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt
Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt
Læs meresikkerpost@frederikshavn.dk
Jr. nr.: 5-2211-2023/1 P-nr.: 1013556683 SST-id: PHJSYN-00004261 Tilsynsførende: Henrik Bøggild Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord
Læs mere