De Europæiske Fællesskabers Tidende ISSN 0378-700 C 4 27. årgang 5. februar 984 Dansk udgave Meddelelser og oplysninger Informationsnummer Indhold side I Meddelser Revisionsretten 84/C 4/0 Revisionsrettens særberetning om støtte til skummetmælk forarbejdet til kasein og kaseinater
5.2.84 ' De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/ I (Meddelelser) REVISIONSRETTEN REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING om støtte til skummetmælk forarbejdet til kasein og kaseinater (Bemærkninger, EØF-traktatens artikel. 206a) (84/C 4/0) Beretningen er vedtaget af Revisionsretten på mødet den 9. juni 983 i henhold til EØF-traktatens artikel 206 a. Den 3. marts 983 blev den sendt til udtalelse i Kommissionen, hvis svar fremgår af bilaget. INDHOLDSFORTEGNELSE Side '. I. Indledning, 3.. Generelle bemærkninger...;... 3.2. Kasein 3.3. Økonomisk og budgetmæssig betydning 3.3.. Budgetomkostninger 3.3.2. Produktionsstruktur 3.4. Formål med undersøgelsen 3 II. Rammeforordningen 4 2.. Indledning ', 4 2.2. Grundprincipper 4 2.3. Gennemførelsesregler... ; 4 2.3.. Støttemodtager '.' ; 4 2.3.2. Den støtteudløsende begivenhed -...' 4 2.3.3. Beregningsprincipper for støtten 4 III. Forvaltning 5 3.. Bemærkninger om ideen bag forordningen 5 3... Følgevirkning.., 5 3..2. Stabilitet 5
Nr. C 4/2 De Europæiske Fællesskabers Tidende. 5.2.84 Side 3..3. Afsætning.: '. 5 3.2. Bemærkninger vedrørende kontrollen 6 3.2.. Indledning,... '.' 6 3.2.2. Underretning om tillægsforanstaltninger 6 3.2.3. Permanent kontrol ι 6 3.2.4. Kontrollens gennemførelse 6 3.2.5. Fysisk-kemisk analyse ' 7 3.2.6. Generel bemærkning.. ;, 7 IV. Økonomisk analyse af støtten 7 4.. Støttens placering i økonomisk sammenhæng '. 7 4... Kasein inden for mælke- og mejeripo itikken 7 4..2. Afsætningsforanstaltninger for skummetmælk 8 4.2. Beregning af støtten...' ' 8 4.2.. Beregningsmetode 8 4.2.2. Kommentar.. 8 4.3. Strukturel virkning '..,... 9 4.4. Kvalitetskoefficienter og målsætning "..'.; 0 V. Konklusion..'.^ 0 5.. Forordningens grundlag ' 0 5.2. Foranstaltningernes overensstemmelse med målsætningen 5.3. Forordningens grundtanke og dens iværksættelse :. Bilag, I: Kasein i mælke- og mejerisektoren 3 II: Budgetomkostningernes fordeling pr. medlemsstat 3, III: a) Tilbageblik over kasein- og kaseinatproduktionen 4 b) Europa over for verdensproduktionen 4 IV: Liste over forordninger om kasein 5 V: Antal produktionsenheder i drift i Frankrig 7 VI: Kommissionens svar.'.' 8
5.2. 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/3 I. INDLEDNING.. Generelle bemærkninger Fællesskabets markedsordning for mælk og mejeri produkter (l) indeholder en række foranstaltninger til forøgelse og spredning af afsætningsmulighe derne for mælk og mejeriprodukter. Formålet med denne form for støtte er i store træk at skabe gunstige betingelser for forarbejdning af mælk til produkter med bedre afsætningsmuligheder, og som er mere lønsomme for Fællesskabet, og herun der hører støtte til skummetmælk forarbejdet af ka sein og kaseinater. ' Markedsudviklingen bærer præg af forordningerne. Før 968, da markedsordningen blev indført, var verdensmarkedet præget af den newzealandske pro duktions dominerende indflydelse, såvel kvalitativt som kvantitativt.. Siden da har Europa efter én gradvis opfyldelse af målene for støtten kunnet styrke sin stilling væsent ligt. Efter i 979 at være blevet selvforsynende teg ner Europa sig i dag for 40% af verdensproduktio nen..3.2. Produktionsstruktur (3).2. Kasein Kasein er i forskellige fysisk-kemiske former det vig tigste protein, dvs, henved 85% af det samlede pro teinindhold, i skummetmælk. Kasein kan anvendes til mange forskellige formål i fødevareindustrien, som er den største forbruger (nær ved 80% af produktionen).. Kasein anvendes ligeledes i andre sektorer, skønt substitutionsmulighederne gør det mindre og mindre konkurrencedygtigt. Når mælken er skummet, udvindes kaseinen ved løbe- eller syreudfældning. Derefter vaskes og tørres produktet eller forarbejdes til salte, hvorved det let tere kan anvendes i visse fremstillingsprocesser. '.3. Økonomisk og budgetmæssig betydning.3.. Budgetomkostninger Ç-) Fællesskabsstøtten til skummetmælk forarbejdet til kasein og kaseinater udgør for 982 243,4 mio ECU eller 7,3% af mælke- og mejerisektoren. (') Forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 968 om den fælles markedsordning for mælk og' mejeriprodukter (EFT nr. L 48 af 28. 6. 968, s. 3). (2) I bilag I og II gives oplysninger til støtte for analysen af foranstaltningens budgetomkostninger i forhold til an dre støtteforanstaltninger for skummetmælk samt op lysninger om omkostningernes geografisk bestemte fordeling.... Der fremstilles kasein i seks medlemslande, men kun fire af disse lande har en produktion af betyd ning. ; Antallet af virksomheder, beskæftiget med denne produktion varierer imidlertid meget: (54 i Frankrig, 9 i Forbundsrepublikken Tyskland, 6 i Irland, 3 i Det forenede Kongerige, 3 i Danmark og kun i Nederlandene). Ligeledes varierer størrelsen af disse virksomheder, og de forskellige medlemsstater har derfor afvigende opfattelser af støtten..4. Formål med undersøgelsen Revisionsrettens undersøgelse har omfattet bilags kontrol såvel som besøg på stedet til kontrol af gyl digheden af de konstaterede betalingsanvisninger samt en økonomisk analyse af foranstaltningen. "Foranstaltningen kan ikke betragtes isoleret, men. indebærer, at støtten må ses i sin sammenhæng in den for den samlede politik for anvendelse af skum metmælk. Det må her understreges, at støtte til skummetmælk forarbejdet til kasein svarer til ca. 45 % af færdigpro duktets værdi. Når markedsforholdene er helt ugun stige, kan procentdelene imidlertid stige til 60%. I så fald kan hverken beregningsmåden eller støttens størrelse undgå at få indflydelse på beslutningen om at producere. (3) Bilag III indeholder statistiske oplysninger om produk tionen.
Nr. C 4/4 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5. 2. 84 II. RAMMEFORORDNINGEN Zl.' Indledning 2.3. Genemmførelsesregler Disse regler, som er fastsat i henhold til artikel i forordning (EØF) nr. 804/68, blev indfort i juli 968 ved Rådets almindelige rammeforordning^). Med forbehold af småændringer, som på ingen måde berører tekstens hovedlinjer (2), fik Kommissionens gennemførelsesbestemmelser efter en række ændrin ger den endelige udformning i 970 (3). 2.3.. Støttemodtager Støtten udbetales af interventionsorganet til produ centen af kasein eller kaseinater, idet producenten er forpligtet til at indregne støtten i den købspris, han betaler til skummetmælksleverandøren (forordning (EØF) nr. 987/68, artikel 2). 2.3.2. Den støtteudløsende begivenhed 2.2. Grundprincipper Reglerne er udformet som en ramme for de natio nale interventionsorganers virksomhed og giver dem et meget vidt forvaltningsmæssigt spillerum, som i økonomisk henseende endeligt godkendes ved af slutningen af regnskaberne. Det står alligevel fast, at muligheden for en dialog mellem de nationale or ganer og fællesskabsinstitutionerne er bevaret, idet det enkelte interventionsorgan kan stille Kommis sionen specifikke spørgsmål, hvorefter Kommissio nen afgiver fortolkende besvarelser. Under alle omstændigheder betyder interventionsor ganernes handlefrihed ikke, at der kan ses bort fra en undersøgelse af, om den af medlemsstaterne fore tagne kontrol, er forsvarlig. Kommissionens tjenestegrene har som led i regn skabsafslutningen for 974-975 og 976-977 be skæftiget sig med støtten til skummetmælk forarbej det til kasein og kaseinater. I afsnittet om afsætning (pkt. 3..3) er der omtale af Kommissionens betragt ninger. (') Rådets forordning (EØF) nr. 987/68 af 5. juli 968 om fastsættelse af almindelige regler for ydelse af støtte til skummetmælk, der er forarbejdet til kasein og kasei nater. EFT nr. L 69 af 8. 7. 968, s. 6. (2) Kommissionens forordning (EØF) nr. 756/70 af 24. april 970 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater. EFT nr.l 9 af 25. 4. 970, s. 28. (3) I bilag IV findes en fuldstændig fortegnelse over de gældende tekster inden for rammerne af støtteordnin gen for skummetmælk forarbejdet til kasein og kasei nater. Støtten forfalder ved fremstillingen og udbetales ef ter afsætningen (forordning (EØF) nr. 756/70, arti kel 4). 2.3.3. Beregningsprincipperfor støtten i) Sondring: støtten kan fastsættes forskelligt alt ef ter produkternes kvalitet og efter om der frem stilles kasein eller kaseinater (forordning (EØF) nr. 987/68, artikel 3, stk. ). ii) Beregning: støtten beregnes således, at prove nuet fra skummetmælk forarbejdet til kasein sva rer til provenuet fra skummetmælkspulveret (for ordning (EØF) nr. 987/68, artikel 3, stk. 2). iii) Kontrol: kontrollen består i det mindste af per manent tilsyn med produktionsvirksomheden og produktets sammensætning (forordning (EØF) nr. 756/70, artikel 3, stk. 3)., iv) Krav til producenter: producenter kan kun mod tage støtte, såfremt de underkaster sig den af interventionsorganet indførte kontrol og udar bejder de i forordningen nævnte månedlige opgørelser (forordning (EØF) nr. 756/70, artikel 3, stk. og 2). v) Ansøgning: støtteansøgningen indgives skriftligt og skal indeholde producentens navn og adresse samt den forarbejdede mængde skummetmælk. Interventionsorganet kan forlange yderligere op lysninger (forordning (EØF) nr. 756/70, artikel 4). vi) Krav til medlemsstaterne: medlemsstaterne un derretter Kommissionen oni de foranstaltninger, som de måtte gennemføre ud over det af Kom missionen krævede tilsyn (forordning (EØF) nr. 756/70, artikel 3, stk. 4).
5. 2. 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/5 III. FORVALTNING 3.. Bemærkninger om ideen bag forordningen 3... Følgevirkning Begrundelsen for denne bestemmelse ligger i foran staltningens hovedformål, nemlig at overføre udbyt tet af den støtte, der udbetales til kaseinproducen ten, til skummetmælksproducenten og herved bidra ge til afsætning af Fællesskabets mælkeproduktion. Da denne bestemmelse indgår i den dispositive del af teksten fremfor i betragtningerne, fremstår den som et formelt krav, hvis nøje opfyldelse som regel kan underkastes kontrol, uafhængigt af de juridiske og økonomiske betingelser for virksomhedernes drift. Alle virksomhederne er i realiteten i den grad integrerede, at det ikke synes muligt at kontrollere, om kravet om overførsel af udbyttet til skummet mælksproducenten er opfyldt('). Virksomhedernes opbyging er nemlig af en sådan art, at deres omkostningsforderling kan medføre, at provenuet fra kaseinproduktionen overføres til en hvilken som helst anden afdeling i samme virksom hed. Af åbenlyse strukturmæssige eller regnskabstekniske grunde er det derfor umuligt at føre bevis for denne følgevirkning. Det er derfor et spørgsmål, om det er hensigtsmæs sigt, at der i forordningens dispositive del er indført et krav, som ikke lader sig dokumentere. 3..2. Stabilitet Støttemodtagerne sikres i kraft af forordningen ga ranti for en vis stabilitet. Dette er forståeligt, især i betragtning af, at erhvervet sædvanligvis arbejder med langfristede kontraker, af den særegne infra struktur, der er nødvendig for anvendelsen af ka sein, idet afskrivningen heraf kun kan ske over en længere periode, og af støttens andel i produktets værdi. Der er her tale om en positiv bestemmelse, som ikke er blevet fulgt konkret op. Ifølge producenterne, kunne der være tale om en mekanisme til fprudfastsættelse af støtten, som ville have frataget Fællesskabet størstedelen af dets ak tionsmuligheder på dette marked. Trods hyppige pres i denne retning er der ikke indført nogen meka nisme af denne art. Det tilkommer således Kommissionen at være særlig påpasselig med, at der ikke under påberåbelse af dette princip skal kunne lægges hindringer i vejen for ændringer af støttevilkårene, hvis en ændring i markedsforholdene skulle give anledning hertil, især hvis støtten over en længere periode måtte fore komme urimelig stor. (Jfr. nedenstående pkt. 4.2.2). 3..3. Afsætning Afsætningen, der er en af de afgørende faktorer i forordningen, er bestemmende for datoen for udbe taling af støtten og er indført af hensyn til kontrol len, dels for at undgå dobbelt indkassering af støtte som følge af utilstrækkelig lagerkontrol, og dels for at udelukke, at der fremstilles kasein med det ene formål at modtage støtte. Afsætningen finder sted på forskellig måde i de enkelte medlemsstater, men indebærer på ingen måde, at produktet straks sælges til den endelige for bruger. ' Medens visse medlemsstater betragter afsætnings forholdet som gennemført, når produktet er over gået til salgsleddet, afviser en medlemsstat udtrykke ligt denne fortolkning. I en anden medlemsstat, hvor kasein blev fremstillet i henhold til kontrakt, fandt afsætningen sted på fremstillingsdagen, idet kontrakten var oprettet i forvejen. I et tredje tilfælde har Kommissionen ment, at over dragelse til en anden afdeling i fabrikken, selv med faktuering og med erklæring om, at produktet skulle anvendes som råvare i en anden fremstillingsproces, ikke kunne betragtes som afsætning. (') Kaseinproducenten er som regel samtidig skummetmælksproducent. Det er derfor indlysende, at virksomhederne er stærkt interesseret i den kortest mulige afsætningsfrist, idet dette forhold er bestemmende for betalingstidspunktet. Resultaterne af kontrol på stedet
Nr. C 4/6 De" Europæiske Fællesskabers Tidende 5.2.84 viser imidlertid, at medlemsstaterne har afvigende opfattelser af spørgsmålet. Det skal bemærkes, at Kommissionen i sine konsta-. teringer vedrørende regnskabsafslutningerne for : 974-975 og 976-977 hælder til at sidestille afsæt ningen med omsætning af varen med heraf følgende overdragelse af ejendomsretten. Det bør understreges, at det i kontroløjemed er hen sigtsmæssigt at bibeholde afsætningsprjncippet, men at den retlige usikkerhed, der præger gennemførel sen heraf, i den nuværende situation kan skabe man geartede problemer såvel som konkurrenceforvrid ning, idet ikke alle modtagere er i stand til àt an vende sammen fremgangsmåde. For at sikre ligebehandling af dem, der er undergivet ordningen, ses det gerne, at der under hensyntagen til bestemmelsens ånd i det mindste gives en fortolk ning til afklaring af begrebet afsætning. Som det vil fremgå af de folgende afsnit, er der bety delige indbyrdes afvigelser i de kontrolprocedurer og -metoder, som medlemsstaterne har udarbejdet i henhold til en lang række forordninger 3.2.3. Permanent kontrol. Forordningens grundkrav er»mindst et permanent tilsyn«(') Denne bestemmelse indebærer bogstave lig talt, at der i hver virksomhed fast skal være en kontrollør, hvilket der ikke i alle tilfælde vil være økonomisk eller teknisk grundlag for. Medlemssta terne har anvendt forskellige løsninger på dette pro blem: i) i to lande (Irland og Nederlandene) er der fak tisk til stadighed en kontrollør på stedet: når det drejer sig om integrerede virksomheder er hans opgaver i øvrigt mangeartede; ii) i de øvrige lande foretages der kontrol hver 4. dag eller endda efter behov, når der er tale om periodebestemte småproduktioner. 3.2. Bemærkninger vedrørende kontrollen 3.2.. Indledning Sådan som kontrollen er defineret i forordningerne, omfatter den hele fremstillingsprocessen, lige fra de formaliteter, der går forud for starten af en ny virk somhed, til klassificering af færdigvaren. En række faktorer, som er omtalt nedenfor, giver imidlertid anledning til en mere indgående under søgelse. 3.2.2. Underretning om tillcegsforanstaltninger Den enkelte medlemsstat skal underrette Kommis sionen om de foranstaltninger, den træffer ud over de i forordningen krævede. Det viser sig imidlertid, at Kommissionen ikke har en fuldstændig oversigt over nationale foranstaltnin ger, og at det derfor ikke har været muligt at overfore ordninger fra land til land. Den her omtalte bestemmelse viser, at der er inter esse for at harmonisere det forordningssystem, der har været gældende i 2 år uden nævneværdige æn dringer. 3.2.4. Kontrollens gennemførelse Den manglende harmonisering af kontrollen, som er omtalt ovenfor (jfr. pkt. 3.2.2), viser sig ved en uens artet gennemførelse af kontrollen,,hvis effektivitet sjældent lader sig sammenligne. Det kan f.. eks. bemærkes, at der dagligt tages strikprøver i Nederlandene, Irland og Det forenede Kongerige. I Frankrig og Forbundsrepublikken Tyskland sker det med mere fleksible mellemrum. I Nederlandene og Irland tages stikprøverne af myn dighederne, og i de øvrige tilfælde stilles stikprø verne til rådighed for myndighederne. Det har ligeledes alt efter det pågældende land for skellige følger for så vidt angår den berørte mæng de, om deklassering som følge af kaseinets utilstræk kelige kvalitet foretages mere eller mindre rigori stisk. Deklasseringen kan nemlig enten gælde for den dag, strikprøven blev taget, eller for hele den periode, kontrollen omfatter. Kun i Forbundsrepublikken Tyskland lader man producenterne betale samtlige de i forordningen (2) krævede kontrolforanstaltninger. I samtlige med- (') Kommissionens forordning (EØF) nr. 756/70, artikel 3, stk. 3. (2) Domstolen for De europæiske Fællesskaber (sag nr. 233/8) har anerkendt denne fremgangsmåde som lovmedholdelig.
5. 2. 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/7 lemslande kan virksomhederne gøre deres ret gæl dende mod resultatet af den analyse, der hár medført en deklassering af det af dem anmeldte pro dukt. Τ to medlemsstater pådømmes producenterne imidlertid en bod, såfremt deres anke ikke bekræftes af kontraprøven. I to lande kan virksomhederne sælge varen fra lager før der gives meddelelse om resultaterne af analy sen, hvilket ikke er tilladt i de øvrige lande., svag luftstrøm«. Ved et besøg på de nationale kontrollaboratorier viste det sig, at de såkaldte»lave«temperaturer lå på mellem 525 C og 850 C. Det ses gerne, at der fastsættes præcise regler for. tryk, temperaturer og fugtighedsgrad; b) indholdet af frie syrer skal bestemmes i hedt og vandrigt miljø, men der er ikke fastsat bestem melser for de fysisk-kemiske betingelser ved un dersøgelsen. 3.2.6. Generel bemærkning 3.2.5. Fysisk-kemisk analyse I bilagene til grundforordningen anføres de betin gelser, færdigvaren skal opfylde for at komme i betragtning ved ydelsen af støtte. Da der ikke findes tilstrækkelig præcise retningslin jer, kan der opstå unøjagtigheder, som kan forringe produktanalysen, idet de nationale kontrollaborato rier kan have afvigende opfattelser af definitionerne for kasein. Til belysning heraf kan således eksempelvis nævnes følgende bestemmelser :- a) askeindhold (forordning (EØF) nr. 455/73 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70, bilag III, stk. 3): det fremgår af forordningen, at ana lysen skal foregå ved»lav temperatur og i en Det fremgår af ovenstående betragtninger, at der er mange afvigelser i opfattelsen af og gennemførelsen af kontrollen, og endda i hvad denne kontrol inde bærer for de pågældende virksomheder. Denne situation synes at være prisen for den idé, som ligger til grund for forordningen, idet det på hviler medlemsstaterne at iværksætte deres egne kontrolforanstaltninger, uden at der er sket nogen form for harmonisering. Tre hovedlinjer synes i denne sammenhæng af sær lig betydning: en tilstræbelse af mere præcise beteg nelser (begrebet permanent tilsyn), en ny samlet gennemgang af kontrolordningerne for at sikre, at årsager til forvridninger i videst mulig omfang er fjernet, og endelig en klar normalisering af bestem melserne om analyse af de fysisk-kemiske karakteri stika. IV. ØKONOMISK ANALYSE AF STØTTEN 4.. Støttens placering i økonomisk sammenhæng 4... Kasein inden for mælke- og mejeripolitikken I Rådets forordning (EØF) nr. 303/80 findes en fortegnelse over foranstaltningerne vedrørende skummetmælk:». De opkøb af skummetmælkspulver og efterføl gende operationer, der foretages af et interven- (') Rådets forordning (EØF) nr. 303/8 af 2. maj 98. om ændring af forordning (EØF) nr. 883/78 om de almindelige regler for finansiering ' af interventioner gennem Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget, garantisektionen (EFT nr. L 30 af 6.5. 98, s. 2). tionsorgan i medfør af artikel 7, stk. og 2, i forordning (EØF) nr. 804/68. 2. Den støtte til privat oplagring, af skummet mælkspulver, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 804/68. 3. Den støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder, 'som er fastsat i artikel 0 i forordning (EØF) nr. 804/68. 4. Den støtte til skummetmælk forarbejdet til ka sein, der er fastsat i artikel i forordning. (EØF) nr. 804/68«. Denne fortegnelse viser, at foranstaltningerne vedrørende skummetmælk virkelig indgår i en helhedspolitik, hvor kasein kun er et produkt blandt mange, som nødvendigvis indbyrdes påvirker hin anden. '
Nr. C 4/8 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5.2.84 4..2. Afsætningsforanstaltningerfor skummetmælk Den> almindelige afsætningspolitik for skummet mælk afspejles af følgende foranstaltninger: Foranstaltningens art I. Skummetmælkspulver. til kalvefoder 2. eksporthandel 3. fødevarehjælp" II. Flydende skummetmælk (pulver-ækvivalent) (2). til kalvefoder 2. til svinefoder 3. til fotarbejdning til kasein Støttebeløb Mængde som afsat i påhviler 98 EUGFL (l) 000 tons ECU/00 kg 300 56 323 9,6 55,7 22,5 30,9 37 37(3) 62,70 85,80 58,85 (0 kurs pr.. marts 982. (:) omregningskoefficient: l kg skummetmælkpulver II kg fly dende skummetmælk.. (3) EUGFL finansierer kun restitutionsbeløbet, idet de ovrige ud gifter afholdes over budgettet for»udviklingssamarbejde«. Det fremgår af oversigten, at enhedssatsen for støtte til skummetmælkspulver forarbejdet til kasein er en mellemsats og er således hverken den dyreste eller billigste form for støtte som led i skummetmælkspolitikken. Fordelingen af de disponible skummetmælksmængder kan imidlertid ikke optimeres ved blot at tage hensyn til budgetudgifterne. Skønt det enkelte in strument må holdes inden for gældende begrænsnin-. ger, er der imidlertid visse indbyrdes påvirkninger, som ikke fremgår af oversigten, og som der nødven digvis må tages hensyn til, hvis det er hensigten at foretage en grundlæggende ændring af ligevægten mellem de forskellige faktorer i skummetmælkspolitikken. Størrelsen af støtten til skummetmælk forarbejdet til kasein kan derfor ikke bestemmes alene under hen syntagen til produktionsbetingelser eller markeds forhold, men bor ligeledes være resultatet af en sam-, let vurdering af skummetmælkspolitikken ('). Kun på dette grundlag kan man få et klart overblik over følgerne af anvendelsen af disse forskellige in- (') Det skal endvidere bemærkes, at Det europæiske Fæl lesskab nåede selvforsyningsniveauet i 979. strumenter, men det er igen betinget af, at man hur tigt kan råde over fuldstændige oplysninger. Dette kan kun opnås ved en både målrettet og smi dig informationsplan inden for Kommissionen. Det er i øvrigt nødvendigt at påpege medlemsstaternes forsømmelser for så vidt angår videresendelse af meddelelser til Kommissionen i henhold til forord ning (EØF) nr. 2 0/69 (2). 4.2. Beregning af støtten 4.2.. Beregningsmetode I medfør af artikel 3 og 4 i forordning (EØF) nr. 987/68 beregnes støtten til kasein ud fra forskel len mellem salgsindtægterne for skummetmælkspul ver og kasein. I hvert enkelt tilfælde udtrykkes ind tægten som forskellen mellem priser og produkti onsomkostninger. Størrelsen af støtten til kasein fastsættes derfor således: a) nettoindtægten for salg af skummetmælkspulver til intervention udtrykkes som forskellen mellem interventionsprisen og enhedsproduktionsomkostningerne på basis af skummetmælk. For at få nettoværdien pr. kg skummetmælk må man der for dividere med resultatet (per definition, kg pulver = kg skummetmælk); b) nettoindtægten for salg af kasein er lig verdens markedsprisen plus visse omkostninger, som er defineret i forordningen (told, transport), hvor fra trækkes produktionsomkostningerne på basis af skummetmælk. Også her fås nettoværdien af kg skummetmælk ved at dividere med resulta tet (defineret i forordningen efter produktets kvalitet). c) enhedsstottesatsen er forskellen mellem de i punkt a) og b) definerede nettoindtægter. 4.2.2. Kommentar Mens betegnelserne for skummetmælk bygger på udtrykkelige fællesskabsbeslutninger, er dette ikke (2) Forordning (EØF) nr. 20/69 af 3. januar 969 om medlemsstaternes og Kommissionens gensidige medde lelser inden for sektoren mælk og mejeriprodukter (EFT nr.l 28 af 5. 2. 969).
5.2.84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/9 tilfældet for kasein, hvor de er forbundet med en række usikkerhedsmomenter: a) verdensmarkedspris + omkostninger: der fore ligger en række officiøse kaseinnoteringer, og det er derfor ikke muligt at fastslå den i forord ningen nævnte nøjagtige verdensmarkedsprise b) produktionsomkostninger: der tales om en»mel lemstor virksomheds«produktionsomkostnin ger, uden at dette præciseres yderligere. Denne definition er ikke blevet ændret siden forordnin gens gennemførelse; de eneste ændringer skyldes udviklingen i produktionsomkostningerne for skummetmælkspulver, som fastsat i forordnin gerne. Helt bortset fra at begrebet mellemstor virksomhed ikke er defineret i forordningen, er der siden forordningens ikrafttrædelse (') sket ændringer i produktionsvirksomhedernes tekno logi og størrelsesforhold. c) resultat: endelig indebærer den forskel, der er konstateret mellem det faktiske resultat og det, der tages hensyn til af Kommissionen, en lavere ansættelse af indtægten for kasein, hvilket arit metisk betyder en forhøjelse af støtten. Behovet for en detaljeret økonomisk analyse, hvor ved visse af de ovennævnte usikkerhedsmomenter, kan fjernes, gør det som allerede anført i foregående afsnit endnu mere påkrævet med formidling af op lysninger. Takket været en klar og stadig ajourført forståelse af såvel udviklingen i produktionsmetoderne som af markedsforholdene, kan der foretages hyppigere til pasninger af stottern i takt med ændringerne i de økonomiske forhold. Princippet om en stabil støtte, kan ikke komme til at stride mod forpligtelsen om en regelmæssig tilpas ning heraf efter markedsforholdene. Medmindre der sker en sådan tilpasning, vil beregningsmetoden føre' til dannelse af situationsbetingede indtægter, skønt det fremgår af den økonomiske statistik, at grundla get for beregningsmetoden ikke længere svarer til de faktiske forhold. 4.3. Strukturel virkning Den strukturelle virkning, som gennemgås i det følgende, skyldes ikke udtrykkelige forordningsbe- stemmelser, men selve beregningsmetoden. Anven delsen af begrebet mellemstor virksomhed indebæ rer, at visse producenter udelukkes fra forordnin gens anvendelsesområde, nemlig små og vilkårlige producenter, hvis produktionsomkostninger af for skellige grunde kan være højere end dem, der indgår i beregningerne. Betragter man beregningsmetoden for støtten, må det konstateres, at den strukturelle betydning er større, jo lavere indtægterne er, hvorved støtten der for begrænses i tilsvarende grad. Problemstillingen har ganske vist afveget meget fra land til land. Jo større virksomhederne er, i desto højere grad er beregningsmetoden til deres fordel og forringer den strukturelle virkning. Det kan især be mærkes, at i de lande (Danmark, Irland og Det fore nede Kongeringe), hvor fremstillingen udelukkende er blevet udviklet i kraft af fælleskabsforordningerne, startede virksomhederne umiddelbart som meget små enheder. I Frankrig, hvor der er en stor spred ning af producenterne, gør virkningen sig derimod langsomt gældende(2). I bilag V findes en detaljeret oversigt over denne udvikling efter gruppe. Her skal blot konstateres, at den tilsigtede koncentration af producenterne, præges af: a) en aftagende tendens i antallet af producenter (bortset fra i 980, der må ses på baggrund af de særlig gunstige konjunkturer); b) et regelmæssigt fald i antallet af småproducenter (mindre end 00 tons: 2 i 975 mod 5 i 980), mens antallet af større producenter 'vokser (mere end 000 tons: 6 i 975 og 5 i 980); c) det største antal producenter lå i 975 i 200 til 500 tons-gruppen; i 980 ligger de fleste i 000 til 2 000 tons-gruppen. Det stop i udviklingen, der blev registreret i 980, er udelukkende konjunkturbestemt, hvilket bekræftes af de tal, der er tilgængelige for 98. 98 konsta teres nemlig lukning af 9 virksomheder; ud af de 45 kaseinproducerende virksomheder, som stadig er i drift, står de 0 for 70% af produktionen. Hvor berettiget et strukturforbedringsformål end kan forekomme, kan det have følgevirkninger, hvis sociale og regionale omkostninger skal ses i forhold (') Jfr. nedenfor pkt. 4.3. (2) I de øvrige medlemsstater har antallet og størrelsen af virksomhederne ikke ændret sig.
Nr. C 4/0 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5. 2. 84 til det overordnede mål, som stadig er den størst mulige afsætning af skummetmælk på det for Fællesskabet mest fordelagtige omkostningsniveau. '''' '/-.' Det vil da være ønskeligt, at der foretages en vurde ring af dette formåls bidrag til opfyldelse af foran staltningens generelle mål og bestemme dets ind virkning på den økonomiske forvaltning af skummetmælkspolitikken. 4.4. Kvalitetskoefficienter og målsætning På baggrund af de forskellige produktionsbetingel ser er i grundforordningen fastsat de mængder skummetmælk, som anvendes til fremstilling af kg kasein, hvis sammensætning er angivet i bilaget til forordningen. s. Det fremgår af undersøgelsen, at de faktisk an vendte mælkemængder ikke svarer til de forudfastsatte. Det kan i visse tilfælde dreje sig om en forskel på op til 5%. Retten betvivler, om denne forskel, som på lang sigt er udtryk for teknologiske fremskridt, kan forenes med forordningens hovedformål, som er en maksi mal anvendelse af skummetmælk. Det må dog er kendes, at det i betragtning af de årstidsbestemte svingninger i mælkekvaliteten og de geografisk be stemte forskelle er vanskeligt at anvende disse koef ficienter. En historisk gennemgang af forordningen viste i øvrigt, at formålet med kvalitetskoefficienteme var at eliminere produkter af ringere kvalitet. Denne bevidste fremgangsmåde fortsatte indtil 975, òg gav sig udslag i en gradvis ophævelse af støtte til mælk, anvendt til fremstilling af ringere kvaliteter, tillige med en skærpelse af de fysisk-kemiske krav. Produktionsleddet blev hurtigt tilpasset disse nye normer. Det må imidlertid konstateres, at denne udvikling gik. i stå i 975. Der blev ikke indført nogen ny foranstaltning i dette øjemed, og det har ikke været muligt at påpege årsagerne hertil. Det er imidlertid producenternes opfattelse, at der burde overvejes visse tilpasninger af normerne. Det ville desuden være i overensstemmelse med den tanke, der lå til grund for udarbejdelsen af forord ningen, og på linje med ændringerne, at videreføre denne udvikling, hvilket i øvrigt kunne gå hånd i hånd med en revision af de fysisk-kemiske normer (jfr. pkt. 3.3.5). Det europæiske Fællesskab ville herved blive bety delig mere konkurrencedygtigt. At Kommissionen selv er klar over denne nødven dighed, fremgår af det forslag til direktiv om indbyr des tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende kaseiner og kaseinater beregnet til kon sum ('), som Kommissionen forelagde Rådet den 30. januar 979. Europa- Palamentet tiltrådte Kom missionens forslag ved parlamentsbeslutningen den II. maj 979 (2). Rådet har endnu ikke truffet afgørelse om forsla get. V. KONKLUSION 5.. Forordningens grundlag.undersøgelsen af foranstaltningen til støtte for skummetmælk forarbejdet til kasein og kaseinater giver i første række anledning til at tage to grund læggende spørgsmål op, nemlig foranstaltningens indplacering i den samlede politik for mælk og me jeriprodukter, og spørgsmålet om den voksende forskel mellem de fastsatte og de faktisk anvendte mælkemængder (jfr. pkt. 4. og 4,4). Der kan herske tvivl om det er hensigtsmæssigt at fortsætte foranstaltningen i dens nuværende form, i betragtning af, at Fællesskabet takket være forord ningen nu er selvforsynende. Da fremstillingen kræver betydelige investeringer, som afskrives over længere perioder, medfører støtteordningen en betydelig usmidighed, som van skeligt kan fjernes i tilfælde af ændringer i markeds forholdene. Da foranstaltningen er et led i skummet- (<) EFT nr. C 50 af 24. 2. 979, s.~5. (2) EFT nr. C 40 af 5. 6. 979, s. 74.
5. 2. 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/ mælkspolitikken, kan forskellen mellem de faktisk anvendte mælkemængder og koefficienterne i øvrigt betyde, at hovedformålet tilsidesættes til fordel for en rent kommerciel målsætning. sætninger herfor var til stede. Retten indser ikke grundene til dette stop i udviklingen (jfr. pkt. 4.4). Når der er sket en positiv afklaring af disse to spørgsmål, som er afgørende for foranstaltningens nyttevirkning, står det tilbage at påvise, at forord ningen og gennemførelsen heraf virkelig er helt fyl destgørende. 5.3. Forordningens grundtanke og dens iværksæt telse Forordningen har været i kraft i 2 år uden nævne værdige ændringer. Den er hovedsagelig tænkt som en ramme for de nationale interventionsorganet virksomhed. Heraf følger, at de konkrete problemer ved anven delsen af denne forordning ligger på tre områder, nemlig: '.'-.. selve grundtanken, 2. samordningen mellem medlemsstaterne, 5.2. Foranstaltningernes overensstemmelse med mål sætningen Som følge af støttens integrering i mælke- og mejeripolitikken og af beregningsmetoden for støtten er det påkrævet, at informationsordningen er særdeles godt opbygget og fuldt ud effektiv. Indbyrdes på virkninger mellem mælke- og mejeripolitikkens for skellige områder, samt beregningsgrundlaget for støtten bør kunne underkastes løbende kontrol, hvorved man til enhver tid kan fastslå virkningen af en given beslutning. Gennemføres denne kontrol ikke, kan der opstå situationsbetingede indtægter som følge af en forsinket tilpasning af støttevilkå rene til markedsforholdene (jfr. pkt. 4. og 4.2). Retten har kunnet konstatere, at Kommissionen ikke har et sådant kontrolredskab, og ansvaret for dette forhold påhviler både Kommissionen og med lemsstaterne, som er forpligtet til at fremsende op lysninger Ofr. pkt. 4.2). Forordningen har en strukturel virkning, nemlig en voksende koncentration af produktionsenheder, som er en direkte følge af beregningsmetoden for støtten. Uden at ville anfægte, om dette er hensigts mæssigt, må Retten konstatere, at virkningen har været langt fra ubetydelig. Det kunne have været nyttigt med en vurdering af dens bidrag til opfyldel sen af formålene Ofr pkt. 4.3). Endelig har Retten konstateret, at den forbedring af kvaliteterne, som begyndte at aftegne sig i 968, ikke fortsatte efter 975, skønt alle teknologiske forud- 3. kontrollens gennemførelse. Selve arten af den garanti for stabile forhold, der ydes producenterne, har lige fra starten voldt van skeligheder; en sådan garanti èr absolut uundværlig, da transaktionerne på dette marked er forholdsvis langfristede. Det er imidlertid klart, at garantibestemmelsen, ikke kan være til hinder for en ændring af støttevilkåre ne, hvis langvarige ændringer i markedsforholdene skulle give anledning hertil (jfr. pkt. 3.2.2). For så vidt angår gennemførelsen af forordningens grundprincipper konstateres der afvigende opfattel ser af enkelte af disse principper, hvilket kan skabe forvridninger mellem medlemsstaterne. Det drejer sig om følgende principper: a) følgevirkning: som følge af strukturerne og regnskabssystemerne viser det sig umuligt at kontrollere kravet om overdragelse af støttebelø bet til producenten, skønt det udtrykkeligt er fo reskrevet i forordningen (jfr. pkt. 3..); b) afsætning: eller krav om at kaseinet skal være solgt, før støtten modtages, hvilket af medlems staterne opfattes som en iagttagelse af salgstransaktionens juridiske form. Afvigende retsregler gør i øvrigt kontrollen heraf vanskelig. Det ses gerne, at der gives nøjere regler for omfanget af denne kontrol, i det mindste ved fortolkende cir kulærer (jfr. pkt. 3..3).
Nr. C 4/2 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5. 2. 84 Selve gennemførelsen af kontrollen viser, at der er problemer med fortolkningen eller anvendelsen af forordningen, hvilket bl. a. skyldes manglende un derretning om tillægsforanstaltninger i medlemssta terne. Denne bestemmelse, som kunne have været et ideelt middel til en effektiv harmonisering af marke det, er nemlig ikke blevet udnyttet Ofr pkt. 3.2.2). Det i forordningen nævnte permanente tilsyn er ikke økonomisk forsvarligt at gennemføre Ofr pkt. 3.2.3). Det skal i øvrigt bemærkes, at kontrollen gennemfø res på meget forskellig vis, og at den teknisk, økono misk og finansielt set har forskellige følger for pro ducenterne i de enkelte medlemsstater Ofr. pkt. 3.2.4). Endelig bør reglerne for den fysisk-kemiske analyse præciseres og suppleres Ofr- pkt. 3.2.4). Vedtaget af Revisionsretten på mødet den 9. juni 983. Luxembourg, den. november 983. På Revisionsrettens vegne Pierre LELONG Formand
5. 2. 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/3 BILAG I Kasein i mælke- og mejerisektoren (i mio ECU) 976 977 978 979 980 98 982 EUGFL, garantisektionen, i alt Mælke- og mejerisektoren, støtte Skummetmælk i alt (') (flydende og pulver) kasein 5 587, 2 277,7 755,5 89,8 6 830,4. 2 924, 853, 2,3 8 672,7 4 04,6. 3,7 42,8 0440,7 4 537,5 30,2 ' 207,7 34,9 4 752,0 28,6 230,2 0980,2 3 349,7 I 240,8 70,3 2 405,6 3 327,9 30,5 243,4 kasein i % af støtten til skummetmælk % af mælke- og mejerisektoren % af EUGFL, garantisektionen,9 3,9,6 3,2 3,8,6.2,6 3,6,6 5,9 4,6 2,0 8,0 4,8 2,0 3,7 5,,6 8,6 7,3 2,0. (') Herunder ikke oplagringsudgifter. BILAG II Budgetomkostningernes fordeling pr. medlemsstat 976 977 978 979 980 98 982 Mio ECU % Mio ECU % ' Mio ECU % Mio ECU % Mio ECU % Mio ECU % Mio ECU % Danmark,456,6,274,3 2,482!'7 6,678 3,2 9,950 4,3 8,660 5, 5,32.6,2 Forbundsrepublikken Tyskland 24,595 27,4 25,588 22,9 3,856 22,3 45,3 2,8 46,77 20,3 3,376 8,4 38,72 5,9 Frankrig 25,066 27,8 37,82 33,2 44,64 3,3 67,65 32,3 8,402 35,4 62,882 36,9 84,723 34,8 Irland,87 3,2 4,83 3,4 24,774 7,4 34,678 6,7 35,94 5,3 28,677 6,9 46,380 9, Nederlandene 24,437 27,2 30,395 27,2 36,072 25,3 49,232 23,7 48,289 20,9 33,425 9,6 50,768 20,8 Det forenede Kongerige 2,53. 2,8 3,046 2,8 2,95 2,0 4,760 2,3 8,642 3,8 5,250 3, 7,687 3,2 lait 89,902 00,0 2,36 00,0 42,776 00,0 207,644 00,0 230,.94 00,0 70,270 00,0 243,420 00,0
Nr. C 4/4 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5.2.84 BILAG III Tilbageblik over kasein- og kaseinatproduktionen (i 000 tons) 960 970 97 972 973 974 975 976 977 978 979 980 98 Danmark Forbundsrepublikken Tyskland Frankrig Irland Nederlandene, Det forenede Kongerige I alt 5 22 2 3 5 0 4 I 6 37 5 2 9 8 46.4' 3 22 9 50 4 23 6. 0 55 I 4 27 7 2 62 4 3 2 2 43' 3 2 4 3 44 3 9 7 4 55 5 22 6 I 66 3 6 32 4 7 83 4 9 39 7 9 2 00 5 6 29 5-0) -0) Note: Overslag for så vidt angår Nederlandene.' Kilder: indtil 977: EEC Dairy Facts and Figures efter: 977: Eurostat, (l) Foreligger ikke: statistisk hemmelighed. Europa over for verdensproduktionen (i 000 tons) 978 979 980 Europa 9 Australien New Zealand U.S.S.R. Argentina 66 7 63 3.3 83 M 62 27 2 00 5 68 27 3. Note: Der findes andre, mindre producenter, som ikke er repræsentative i verdenshandelen. Kilder: EØF, Landbrugets stilling i Fællesskabet i 98.
5.2.84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/5 BILAG IV Liste over forordninger om kasein Rådets forordning (EØF) nr. 987/68 af 5. juli 968 om fastsættelse af almindelige regler for ydelse af støtte til skummetmælk, der er forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT n. L 69 af 8.7. 968, s. 6). ".','. Kommissionens forordning (EØF) nr. 02/68 af 27. juli 968 om fremgangsmåden ved ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 84 af 29. 7. 968, s. 9). Kommissionens forordning (EØF) nr. 46/69 af 24. januar 969 om fastsættelse af støtte til skum metmælk som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 2 af 28.. 969, s. 3). Kommissionens forordning (EØF) nr. 658/69 af 22. august 969 om ændring af forordning (EØF) nr. 46/69 om fastsættelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 2 af 23. 8. 969, s. 5). Kommissionens forordning (EØF) nr. 756/70 af 24. april 970 om ydelse af støtte til skummet mælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater. Kommissionen (ÈFT nr. L9 af 25. 4. 970, s. 28). -. Kommissionens forordning (EØF) nr. 284/7 af 23. december 97 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 284 af 28. 2. 97, s. 20). Kommissionens forordning (EØF) nr..455/73 af 3. januar 973 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og ' kaseinater (EFT nr. L 53 af 26. 2. 973, s. 8). Kommissionens forordning nr. 399/73 af 24. maj 973 om ændring af forordning (EØF) nr."756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 39 af 20. 5. 973, s. 7). Kommissionens forordning (EØF) nr. 2940/73 af 29. oktober 973 om ændring af forordning (EØF) lir. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 30 af 30. 0. 973, s. 23). Kommissionens forordning (EØF) nr. 306/73 af 2. november 973 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L32 af 3.. 973, s. ). Kommissionens forordning (EØF) nr. 660/74 af 25. marts 974 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr.l 80 af 26. 3. 974, s. 7). Kommissionens forordning (EØF) rir. 533/75 af 28. februar 975 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 56 af 3. 3. 975, s. 24). Kommissionens forordning (EØF) nr. 2853/75 af 3. oktober 975 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse og støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 283 af.. 975, s. 56). Kommissionens forordning (EØF) nr. 745/76 af 3. marts 976 om ændring af forordning (EØF) jir. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 86 af. 4. 976, s. 44). Kommissionens forordning (EØF) nr. 984/77 af 0. maj 977 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFTnr. LI 8 af.5. 977, s. 8).
Nr. C 4/6 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5. 2. 84 Kommissionens forordning (EØF) nr. 223/79 af 0. oktober 979 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 256 af.0. 979, s. 23). Kommissionens forordning (EØF) nr. 873/80 af 0. april 980 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L94 af. 4. 980, s. 0). Kommissionens forordning (EØF) nr. 62/80 af 26. juni 980 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 62 af 27. 6. 980 s. 28). Kommissionens forordning (EØF) nr. 2938/80 af 3. november 980 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 305 af 4.. 980, s. 4). Kommissionens forordning (EØF) nr. 585/8 af 0. juni 98 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse til støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 54 af 3. 6. 98, s. 47). Kommissionens forordning (EØF) nr. 286/8 af 2. oktober 98 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 28 af 3. 0. 98, s. ). Kommissionens forordning (EØF) nr. 33/82 af 28. maj 982 om ændring af forordning (EØF) nr. 756/70 om ydelse af støtte til skummetmælk, som er blevet forarbejdet til kasein og kaseinater (EFT nr. L 50 af 29. 5. 982, s. 75).
5. 2. 84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/7 BILAGV Antal produktionsenheder i drift (Frankrig) Gruppe (i tons) 975 976 977. 978 979 980 00 0 20 20 50 5000 00 200 200 500 500 000 000 2 000 over 2 000 8 4 6 3 8 6 4 4 2 5 4 4 5 6 6. 9 6 2 3 2 6 4 0 5. 5. 6 5 4 4 2 9 2 3 9 5 4 3 8 9 9 8 3 3. 3 5 4 8 0 6 2 3 I alt 65 57 52 49 50 54
Nr. C 4/8 De Europæiske Fællesskabers Tidende 5.2.84 BILAG VI KOMMISSIONENS SVAR på Revisionsrettens særberetning om støtte til skummetmælk forarbejdet til kasein og kaseinater I. De generelle økonomiske forhold omkring foranstaltningen. Den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter bidrager i et vist omfang til at gøre skummetmælkproduktionen mere rentabel; det sker ikke blot via den offentlige oplagring af skummetmælkspulver, men også via støtten til flydende skummetmælk og skummetmælks pulver, som anvendes til foder, og til flydende skummetmælk, der anvendes til fremstilling af kasein og kaseinater osv. Størrelsen af den støtte, der ydes for mælk forarbejdet til kasein og kaseinater, gradueres således, at man opnår samme rentabilitet ved den nævnte anvendelse som ved salg med henblik på offentlig oplagring. Det er i princippet altid muligt at levere skummetmælkpulver til interventionsorganet, men mejeriet træffer afgorelse om, hvorledes den flydende skummetmælk skal anvendes, idet det forsøger at udnytte mælken på>den måde, der til enhver tid er mest rentabel. Støttebeløbet til skummetmælk forarbejdet til kasein og kaseinater må fastsættes således, at de nævnte produkter kan afsættes via udbudsog efterspørgselsmekanismen på ét marked, der karakteriseres ved følgende: de lave toldsatser bundet i GATT, der gælder for kasein og kaseinater fra tredjelande; følgelig har ethvert udsving ï udbudsprisen på verdensmarkedet samt dennes niveau direkte afsmittende virkning inden for EF; tilstedeværelsen af substituetende varer af vegetabilsk oprindelse eller inden for den kemiske industri, for hvilke tilbudspriserne ligger et godt stykke under kostprisen for. kasein og kaseinater.,. Under disse omstændigheder træffes der afgorelse om ydelse af denne støtte, og støttebeløbet fastsættes, under hensyn til markedssituationen og prognoserne for markedsudviklingen for at sikre en så stor afsætning, at leverancerne til de offentlige lagre af skummetmælkspulver går ned. 2. Kommissionen understreger, at hovedformålet med støtteordningen for skummetmælk for arbejdet til kasein og kaseinater er at afsætte råvaren mælk. For at nå dette mål må man appellere til den industri, dér fremstiller disse produkter, og til de organer, der tager sig af ' markedsforingen af sådanne produkter. Da det blev klart, at der er en direkte sammenhæng mellem afsætningen af den støtteberetti gede mælk og de afsatte mængder kasein og kaseinater, har man siden stotteordningens iværksættelse i 969 lagt vægt på:. kvalitetsforbedring via afskaffelse af støtten til kasein og kaseinater af dårlig kvalitet; et godt rennomé Fællesskabets kasein takket være en homogen og fint standardiseret produktion, som er opnået ved overholdelse af strenge krav. På denne måde er det lykke des at løse talrige problemer med hensyn til konkurrencen fra kasein og kaseinater frem stillet i visse tredjelande. Endvidere er denne støtteordning blevet udfotmet med henblik på at: fremme moderniseringen af anlæggene, ved hjælp af en lang række forskellige støtteberegningskoefficienter, således at der kan produceres bedre kvaliteter; forbedre produktionsstrukturerne for kasein for at opnå samme kostpriser i medlemssta terne og dermed en bedre forrentning af investeringerne. 3. Havde der ikke eksisteret nogen EF-støtteordning for kaseinproduktion ville mejerierne dels have været nødsaget til at skille sig af med den overskydende mængde skummetmælk gen nem en forarbejdning til pulver, dels ville EF-forbruget være blevet dækket af kasein indført til toldsatser bundet i GATT. Det bør i den forbindelse understreges, at det forhold, at der i 982 kunne afsættes skummet mælk ved produktion af kasein og kaseinater, betød, at man undgik fremstilling af 370 000 tons skummetmælkspulver, hvoraf størstedelen ville være blevet solgt til offentlig oplagring,, såfremt den omtalte støtteordning ikke havde eksisteret. Desuden skulle EUGFL for at skaffe sig af med det offentligt oplagrede pulver have udbetalt næsten det dobbelte (f. eks. svine- og fjerkræfoder) af det beløb, der rent faktisk udbetales ved den pågældende støttefor anstaltning.
, enkelte 5.2.84 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. C 4/9 II. Svar på Revisionsrettens bemærkninger 4. Støttens følgevirkning (ad. 3.. og 5.3) For at støtten reelt skulle komme skummetmælksleverandøren og dermed mælkeproducen ten til gode, fremstod denne følgevirkning ved støtteordningens indførelse som et formelt krav i Rådets forordning (EØF) nr. 987/68, der indeholder de generelle regler for denne støtte... Ser man på den samlede ordning for skummetmælk, et det logisk, og det bekræftes af erfa ringen, at den har den nævnte følgevirkning, også selv om det ikke fremtræder som et for melt krav, der som Revisionsretten konstaterer vanskeligt kan kontrolleres. Kommis sionen vil derfor ved en kommende ændring af reglerne undersøge, om ikke dette følgevirkningsprincip kan nævnes i retsaktens betragtninger. 5. Støttens stabilitet (ad. 3..2 og 5.3) Revisionsretten erkender, at støtten til en vis grad må være stabil, men mener, at dette ikke må hindre en ændring af støtten, hvis markedsudviklingen over en længere periode kræver det. ' Kommissionen deler denne, opfattelse og har flere gange handlet i overensstemmelse hermed ved at nedsætte støttesatserne. 6. En bedre definition af begrebet»afsætning«(ad. 3..3 og 5.3) Revisionsretten erkender det velbegrundede i en ordning med støttebetaling efter afsætnin gen, men mener dog, at begrebet afsætning bør defineres nærmere. Kommissionen, der deler denne opfattelse, har gjort de første forsøg i den retning; på bag grund af de resultater, der hidtil er opnået, ser det ud til, at enhver påtænkt løsning vil være forbundet med visse ulemper, der ikke må undervurderes. Når det en gang er fastslået, at afsætningsprincippet samt visse elementer forbundet med dette princip bør bibeholdes, mener Kommissionen, at forsøgene på at finde en mere rimelig løsning bør fortsætte, selv òm det synes vanskeligt at nå frem til et fuldstændigt tilfredsstillende resultat. Tilsynela dende er medlemsstaternes produktionsvirksomheder m. m. struktureret forskelligt. 7. Kontrol med ydelse af støtten (ad. 3.2.2, 3.2.4, 5.3) Med hensyn til kontrollen af den pågældende støtte foreskriver EF-bestemmelserne på det nævnte område, at visse procedurer og regler skal følges. Desuden kan medlemsstaterne ved-. tage supplerende kontrolforanstaltninger, som de skal meddele Kommissionen. Som hovedregel bør det erindres, af det påhviler medlemsstaterne at føre kontrol med gen nemførelsen af EF-bestemmelserne. Som følge af de særlige forhold i hver medlemsstat (f. eks. den administrative struktur samt strukturen i den sektor eller de virksomheder, der skal kontrolleres) er det klart, at detaljerne i kontrolforanstaltningerne ikke er identiske i de medlemsstater. På dette område har det især betydning at vide, om - a) kontrollen er tilstrækkelig, og om den forhindrer svig og uregelmæssigheder b) kontrollens art og omfang medføter konkurrenceforvridning mellem medlemsstaternes producenter. Hvad det. første spørgsmål angår, har Revisionsretten ' ikke sat spørgsmålstegn ved den anvendte ordning. Med hensyn til det andet konstaterer Retten, at kontrollen belaster med lemsstaternes producenter i meget forskellig grad. For at undgå svig og uregelmæssigheder samt konkurrenceforvridning mellem producen terne fortsætter Kommissionen sine bestræbelser på at harmonisere kontrolmetoderne. End videre vil den forsøge at fastlægge visse generelle principper for en løbende kontrol. 8. Harmonisering af analysemetoderne (ad 3.2.5 og 5.3) Kommissionen har flere gange forsøgt at harmonisere og præcisere de analysemetoder, der er anført under»definitioner«i bilag 4 til forordning (EØF) nr. 756/70, men uden held, da medlemsstaterne ikke har vist sig særlig samarbejdsvillige. Som Revisionsretten har under streget, skulle de i 979 indledte drøftelser om et forslag til direktiv med henblik på en har monisering af visse krav til sammensætningen af spiselig kasein og kaseinater dog sandsyn ligvis inden for en forholdsvis nær fremtid fore til, at Rådet vedtager nævnte direktiv. Gen-. nemførelsesforanstaltningerne omfatter analysemetoder, som skal indgå i Kommissionens direktiv. På denne måde vil»definitionerne«i bilag 4 til forordning (EØF) nr. 756/70 blive mere fuldstændige.. 9. Informationselementer og redskab til løbende korrektion (ad 4.2.2 og 5.2) Hvad støttebeløbets fastsættelse angår, disponerer Kommissionen over de forskellige