Rettevejledning sommereksamen 2008 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Opgivelse af fuld skattepligt: Anders Astrups skattepligt til Danmark ophører den 1. januar 2007, hvor den private bolig samt aktierne i Bourgogne A/S sælges. På dette tidspunkt må bopæl i Danmark således anses for opgivet, jf. kildeskattelovens 1, stk. 1, nr. 1. Det gør ikke nogen forskel herpå, at Anders Astrup fortsætter med at udføre arbejde for Bourgogne A/S, ligesom det i skattemæssig henseende er uden betydning, at han fortsat ejer en kontorejendom i Danmark. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 687ff. Kontorejendommen: Efter fraflytningen er Anders Astrup skattepligtig af sine begrænset skattepligtige aktiviteter, jf. kildeskattelovens 2. Det fremgår såiedes af kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 5, at Anders Astrup er skattepligtig af indtægter hidrørende fra fast ejendom beliggende i Danmark. Som modstykke hertil kan Anders Astrup i medfør af kildeskattelovens 2, stk. 3 fratrække de udgifter, der har relation til de begrænset skattepligtige indtægter. Anders Astrup skal herefter som udgangspunkt beskattes af de i 2007 oppebårne lejeindtægter på i alt 144.000. Den skattepligtige indtægt kan dog reduceres med udgiften til betaling af ejendomsskatter på kr. 24.000. Den studerende bør diskutere, om udgiften på kr. 30.000 til maling af kontorejendommen tillige kan fratrækkes, hvilket afhænger af, om der skatteretligt kan siges at være tale om en vedligeholdelsesudgift. Afgørende herfor er ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet, jf. U 1958.1173 H. Det kan hævdes, at denne ikke udtrykkeligt fremgår af opgaven, hvorfor det afgørende for besvarelsens kvalitet er, at den skattemæssige forskel på hhv. vedligeholdelsesog forbedringsudgifter bliver beskrevet af den studerende. Det bør endelig fastslås, at der ikke er fradrag for de afholdte forbedringsudgifter på kr. 20.000. Denne udgift vil i stedet påvirke avanceopgørelsen i forbindelse med et eventuelt senere salg. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 249f samt p. 716f. Båden: Anders Astrup må i forbindelse med salget af sin private sejlbåd konstatere et tab, der kan opgøres til kr. 135.000 (400.000 265.000). Tabet er ikke fradragsberettiget, da der er tale om et formuetab, jf. statsskattelovens 5. 1
Ved fraflytningen skal Anders Astrup som følge af bestemmelsen i kursgevinstlovens 37, stk. 1 skattemæssigt stilles, som om gældsbrevet er indfriet til kursværdien på fraflytningstidspunktet. Eftersom kursværdien ifølge opgavens oplysninger på dette tidspunkt kan fastsættes til 75, skal Anders Astrup som udgangspunkt beskattes af en urealiseret kursgevinst på kr. 10.000. Beskatningen efter KGL 37 forudsætter imidlertid, at kursgevinsten overhovedet er skattepligtig efter KGL s regelsæt. Om dette er tilfældet afhænger af, om mindsterentekravet er opfyldt, jf. KGL 14, stk. 2. Eftersom der i låneforholdet er aftalt en forrentning på 12 % p.a. bør det fastslås, at fordringen er blåstemplet. Den urealiserede kursgevinst er herefter skattefri. Det bør endelig nævnes at Anders Astrup ikke er skattepligtig af den kursgevinst, som realiseres ved indfrielsen af gælden den 31. december 2007, da der ikke i kildeskattelovens 2 er hjemmel til en sådan beskatning. Det kan i den forbindelse anføres, at Anders Astrup principielt har adgang til en omberegning i medfør af kursgevinstlovens 37, stk. 5, således at den faktiske indfrielsessum i stedet lægges til grund ved avanceopgørelsen. Det har dog formodningen imod sig, at Anders Astrup skulle gøre brug af denne mulighed, eftersom dette giver ham et skattemæssigt dårligere resultat. Renteindtægten på kr. 12.000, som Anders Astrup oppebærer den 1. november 2007, skal som følge af bestemmelsen i ligningslovens 5 B periodiseres over den periode, som den vedrører. Der er herefter hjemmel til at beskatte kr. 2.000 svarende til 2/12 af renteindtægten jf. ligningslovens 5, stk. 1, da denne del kan henføres til perioden november og december 2006, hvor Anders Astrup fortsat er undergivet fuld skattepligt til Danmark. Derimod er der ikke hjemmel til at beskatte de resterende kr. 10.000 svarende til 10/12 af renteindtægten jf. kildeskattelovens 2 e.c, da Anders Astrup i 2007 alene er begrænset skattepligtig til Danmark. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 174ff. samt p. 705ff. Konsulentarbejdet: Der lægges i opgaven op til en diskussion af, i hvilket omfang der er hjemmel til beskatning af det vederlag på kr. 25.000 om måneden, som Anders Astrup oppebærer fra Bourgogne A/S. Den studerende bør i den forbindelse afvise bestemmelsen i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 1 med henvisning til, at beskatning efter denne bestemmelse forudsætter, at arbejdet er udført i Danmark. Den såkaldte konsulentregel i kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 7 sammenholdt med kildeskattelovens 2, stk. 7 bør på den baggrund diskuteres. Eftersom Anders Astrup tidligere har haft del i ledelsen af Bourgogne A/S, ligesom han forud for fraflytningen har været fuldt skattepligtig til Danmark, kan det fastslås, at Anders Astrup er begrænset skattepligtig af det oppebårne vederlag i 2007 på i alt kr. 300.000 i medfør af kildeskattelovens 2, stk. 1, nr. 7. Det bemærkes i den forbindelse, at det på trods af bestemmelsens ordlyd er uden betydning, at Anders Astrup i forhold til Bourgogne A/S anses for lønmodtager, jf. TfS 1998.354 H. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 707 og p. 711f. 2
Spørgsmål 1.2. Låneaftalen: Det bør indledningsvis fastslås, at Frank Frederiksen kan fratrække renteudgifterne på lånet til Anders Astrup i medfør af statsskattelovens 6, litra e. Frank Frederiksen er desuden skattepligtig af de renteindtægter, der oppebæres som afkast på de erhvervede obligationer, jf. statsskattelovens 4, litra e. Såvel renteudgifter som renteindtægter indgår ved opgørelsen af kapitalindkomsten, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 1. Ved salget af obligationerne den 11. juni 2008 realiserer Frank Frederiksen en kursgevinst, og det bør derfor i opgavebesvarelsen diskuteres, hvorvidt kursgevinsten er skattepligtig for Frank Frederiksen. Det kan indledningsvis konstateres, at mindsterentekravet er opfyldt. Imidlertid er der tale om erhvervelse af en fordring for lånte midler, jf. kursgevinstlovens 15, stk. 2, og udgangspunktet er derfor, at kursgevinsten er skattepligtig trods den omstændighed, at fordringen er blåstemplet. Eftersom de skattepligtige renteindtægter overstiger de fradragsberettigede renteudgifter, bør den studerende imidlertid nå frem til, at kursgevinsten i forbindelse med videresalget af obligationerne er skattefri, jf. bagatelreglen i kursgevinstlovens 15, stk. 3. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 354ff. samt p. 574 ff. 3
Opgave 2 Spørgsmål 2.1 Næring: Der lægges indledningsvis op til en diskussion af, hvorvidt Andreas Agger kan anses for næringsdrivende med køb og salg af aktier. Trods opgavens sparsomme oplysninger bør det fastslås, at dette er tilfældet. Der kan således henvises til det betydelige antal handler, til annonceringen, til etableringen af en kassekredit, til hans professionelle baggrund samt endelig til den både absolut og relativt set betydelige avance på knap kr. 2 mio. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 26ff. Kursus på Ibiza: Det fremgår af opgaveformuleringen, at kursusdeltagelsen er sket på arbejdsgiverens foranledning og dermed i arbejdsgiverens interesse. Ifølge LL 31 er der som udgangspunkt skattefrihed for alle typer arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Der er dog ikke skattefrihed for uddannelser og kurser som udelukkende har privat karakter for modtageren, jf. LL 31, stk. 2. Afgørende for beskatningen er således, om kurset kan siges at være erhvervsrelateret og dermed har et erhvervsmæssigt sigte for Andreas Agger, hvilket utvivlsomt er tilfældet i den foreliggende situation. Den studerende bør på den baggrund nå frem til, at der ikke udløses nogen beskatning hos Andreas Agger, jf. LL 31. Dette understøttes endvidere, af at det i forhold til LL 31 ikke er en betingelse, at kurset har relevans for Andreas Aggers arbejde hos DanBank, idet det blot er en betingelse, at kurset har erhvervsrelevans for Andreas Agger. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 296. Avisabonnement på Dagbladet Børsen: Opgaven lægger op til, at den studerende foretager en afgrænsning mellem de fradragsberettigede driftsomkostninger og de ikke fradragsberettigede private udgifter, jf. statsskattelovens 6. Det kan i den forbindelse fastslås, at der ikke af statsskattelovens 6, litra a kan udledes et krav om kausalitet. Omvendt vil den omstændighed, at kausalitet foreligger, normalt indikere, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning. Det bør på den baggrund konkluderes, at udgiften til avisabonnementet er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens 6, litra a. Udgiften kan fratrækkes i den personlige indkomst, jf. personskattelovens 3, stk. 2, da udgiften er afholdt som led i Andreas Aggers næringsvirksomhed med omsætning af aktier. Således bliver Andreas Agger ikke ramt af fradragsbegrænsningen i ligningslovens 9, stk. 1, der alene vedrører lønmodtagere. Litteratur: Skatteretten 1, 4. udgave, p. 72f, p. 208ff., samt p. 323. 4
Aktiesalget i januar 2008: Køb: December 2006 nominelt 150.000 kurs 50 = 75.000 Køb: Marts 2007 nominelt 300.000 kurs 100 = 300.000 Fondsaktier: Juli 2007 nominelt 50.000 kurs 200 = 0 Beholdning i alt: Pålydende 500.000 = 375.000 Salg: Januar 2008 nominelt 250.000 kurs 300 = 750.000 Anskaffelsessum: 250/500 x 375.000 = 187.500 Fortjeneste: 750.000 187.500 = 562.500 Fortjenesten beskattes som personlig indkomst, da Andreas Agger er næringsdrivende, jf. personskattelovens 4, stk. 5. Det bør i besvarelsen angives, at beskatningen som udgangspunkt sker efter et realisationsprincip, jf. aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 1. Andreas Agger har dog mulighed for i medfør af aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 2 i stedet at lade sig beskatte efter et lagerprincip. Litteratur: Udleveret kompendium om aktieavancebeskatning, p. 20f. og p. 26ff. Ægtefælleskiftet: Der lægges indledningsvis op til en drøftelse af de beskatningsmæssige konsekvenser af et ægtefælleskifte. Det bør således angives, at udlodning som led i et ægtefælleskifte anses for en formuebevægelse, som ikke påvirker indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens 5. I stedet succederer Berit Agger i anskaffelsestidspunkt samt anskaffelsessum i forbindelse med senere afhændelser. Derimod sker der ikke umiddelbart succession i ægtefællens anskaffelseshensigt. En sådan succession forudsætter ifølge TfS 1999.213 H, at dette kan udledes ved en fortolkning af de berørte regler i dette tilfælde aktieavancebeskatningsloven hvilket formentlig ikke kan anses for tilfældet. Det kan ikke forventes, at den studerende har kendskab hertil, hvorfor det afgørende for besvarelsen er, at den studerende identificerer og forholder sig til problemstillingen. Det synes som anført mest rigtigt at beskatte Berit Agger ud fra en konkret vurdering af hendes egne forhold. Som det fremgår af opgaveteksten, har Berit Agger ikke nogen professionel tilknytning til aktiemarkedet, hvorfor konklusionen bør være, at hun ved videresalget skal beskattes efter de almindelige regler, jf. aktieavancebeskatningslovens 12. 5
Som anført er Berit Agger indtrådt i Andreas Aggers oprindelige anskaffelsessum på kr. 375.000. Beløbet skal dog reduceres med den tidligere opgjorte gennemsnitlige anskaffelsessum på de i januar 2008 solgte aktier udgørende kr. 187.500, jf. aktieavancebeskatningslovens 26, stk. 6, sidste pkt. Anskaffelsessummen på Berit Aggers aktier udgørende nominelt kr. 250.000 kan herefter fastsættes til: kr. 375.000 kr. 187.500 = kr. 187.500. Eftersom Berit Agger opnåede kr. 1.000.000 i afståelsessum, kan fortjenesten herefter fastsættes til: kr. 1.000.000 187.500 = 812.500. Den realiserede fortjeneste beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens 4a, stk. 1, nr. 4 smh. Personskattelovens 8 a. Beskatningen sker herefter med 28 % for den del af fortjenesten, der ikke overstiger kr. 46.700, med 43 % for den del, der på den ene side overstiger kr. 46.700, men som på den anden side ikke overstiger kr. 102.600 og endelig med 45 % for den del af fortjenesten, der overstiger kr. 102.600. Det kan ikke forventes, at de studerende har kendskab til den særlige overgangssaldo i aktieavancebeskatningslovens 45 A. Litteratur: Udleveret kompendium om aktieavancebeskatning, p. 21 og p. 30ff. Desuden Skatteretten 1, 4. udgave, p. 757f. Salget af AGF aktierne: Der lægges op til en diskussion af, hvorvidt AGF aktierne er omfattet af Andreas Aggers næringsbeholdning. Det bør således anføres, at Andreas Aggers status som næringsdrivende med aktier fører til, at der gælder en næringsformodningsregel, hvorefter alle aktier som udgangspunkt anses for omfattet af næringsvirksomheden. Afgørende for beskatningen bliver herefter, om Andreas Agger kan afkræfte denne næringsformodning. Der synes ikke at være noget entydigt svar herpå. Afgørende for opgavebesvarelsen er derfor, at den studerende identificerer og forholder sig til problemstillingen. For en afkræftelse af næringsformodningen kan anføres, at det af opgaveteksten fremgår, at Andreas Agger var glødende AGF fan, at han ikke forventede noget afkast på aktierne, og at investeringen i første række var ment som en håndsrækning til klubben. Heroverfor kan imidlertid anføres, at køb og salg af aktier har en central placering hos Andreas Agger, hvilket vanskeliggør afkræftelsen af næringsformodningen. Andreas Agger konstaterer ved salget en gevinst på kr. 30.000. Såfremt der er tale om en gevinst oppebåret som led i næringsvirksomheden, skal gevinsten beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 5. Er der i stedet tale om en gevinst på anlægsbeholdningen, skal gevinsten beskattes med 28 %, i det beskatningen må henføres til aktieindkomsten, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 4 smh. Personskattelovens 8a, stk. 1. Litteratur: Udleveret kompendium om aktieavancebeskatning, p. 27ff. samt p. 30f. Maj 2008/Malene Kerzel 6
7