Spørgsmål 1.1: Hvilke skattemæssige konsekvenser opstår for virksomheden, de ansatte og ledsagere? Den relevante indkomstkategori

Transkript

1 2 Opgave 1 Hans Hansen havde siden 1990 været daglig direktør i sin personligt drevne virksomhed, Bohans v/hans Hansen, som havde køb og salg af fast ejendom som erhverv. Ud over Hans Hansen var tillige ansat 3 medarbejdere, hvoraf den ene var hans søn Per Hansen. Det var selskabets personalepolitik, at medarbejderne på arbejdet modtog mad, drikke samt havde adgang til avislæsning. Maden bestilte personalet dagen før hos den lokale slagter, og der forelå aftale om, at bestillingen kostede virksomheden 20 kr. pr. portion. Selskabets årlige udgifter til kaffe, te, øl og sodavand var kr. samt kr. til avisabonnement. I forbindelse med, at virksomheden havde 10 års fødselsdag, afholdtes en reception i virksomhedens lokaler, hvor der deltog kunder, medarbejdere, venner og familiemedlemmer. Ved receptionen blev der serveret snitter og fadøl. Receptionen var bekendtgjort i lokalaviserne, hvor alle gamle og fremtidige kunder var inviterede. Endvidere var virksomhedens medarbejdere med ledsagere inviteret ud for at spise på byens førende restaurant om aftenen. Receptionen kostede virksomheden kr. Middagen med efterfølgende festlighed for de 8 personer kostede virksomheden kr. Spørgsmål 1.1: Hvilke skattemæssige konsekvenser opstår for virksomheden, de ansatte og ledsagere? Den relevante indkomstkategori skal angives. Hans Hansen købte i oktober måned 1997 en dejlig ejendom med en grund på 2000 m 2, som gik direkte ned til Bagsværd Sø. Sælgeren var en ældre dame på 82 år, som han fik overtalt til at sælge ejendommen til sig for 4 mio. kr., selv om den formentlig egentlig skulle koste omkring 4,7 mio. kr. Købet blev finansieret ved, at han kontant betalte 2 mio. kr. og udstedte pantebreve for de resterende 2 mio. kr. Pantebrevene havde en kursværdi på 80.

2 3 Hans Hansen startede straks en omfattende renovering af ejendommen, idet han regnede med at få pengene rigeligt igen, hvis han videresolgte ejendommen. I 1997 brugte han kr. i materialer og lønudgifter på renoveringen og i 1998 anvendte han yderligere kr. I 1999 mente han, at han var blevet så habil en håndværker, at han selv kunne udføre arbejdet, hvorfor han alene havde materialeudgifter på kr., medens han sparede lønudgifter på kr. Efter at have boet i ejendommen nogle år, fandt Hans Hansen en bedre bolig og solgte derfor huset den 1. april 2000 til sin datter for 4 mio. kr. Ejendomsvurderingen for år 2000 udgjorde 5,8 mio. kr, medens den reelle værdi var på 6,5 mio. kr. Handlen blev berigtiget ved, at datteren overtog Hans Hansens pantebrev, som havde en restgæld på 1,8 mio. kr. Pantebrevet havde en kurs på 84. Derudover udstedte datteren et pantebrev på 2,2 mio. kr. til faderen. Dette pantebrev havde en kurs på 82. Spørgsmål 1.2: Hvilke skattemæssige konsekvenser indtræder for Hans Hansen og hans datter? Den evt. relevante indkomstkategori skal endvidere angives. Renoveringen havde Hans Hansen oprindeligt finansieret via sin virksomheds kassekredit, fordi den havde de laveste renter på alene 5% p.a. Da Hans Hansens revisor fortalte ham, at det ikke var så hensigtsmæssigt med privatlån på virksomhedens kassekredit, optog han i maj måned 1999 et lån i banken, som fik sikkerhed i huset. Lånet blev delvis optaget i tysk valuta. Låneaftalen lød på, at Hans Hansen skulle låne DM, som skulle tilbagebetales med DM i marts måned Den 1. maj 1999 fik Hans Hansen udbetalt kr., idet valutakursen på DM var på 3,50 og banken skulle have kr i provision. 1. marts 2000 var kursen steget til 3,80 og Hans Hansen betalte derfor kr. for at få indfriet lånet. Endvidere optog Hans Hansen den 1. maj 1999 et lån på kr., som skulle tilbagebetales med kr. den 1. marts Også denne aftale blev opfyldt i henhold til sit indhold.

3 4 Spørgsmål 1.3: Redegør for de skattemæssige konsekvenser af lånene. Den evt. relevante indkomstkategori skal endvidere angives. Sønnen Per Hansen havde i 1997 fået økonomiske problemer efter en mislykket investering i et udlejningsprojekt. Ved udgangen af 1997 havde han en gæld til banken på kr. samt skyldige renter på kr. I 1998 havde Per Hansen ikke mulighed for at betale noget til banken. Det medførte, at der påløb yderligere renter på kr. I januar måned 1999 overtog Hans Hansen bankens tilgodehavende på sin søn mod en betaling på 50% af det samlede tilgodehavende på 1,01 mio. kr. I 1999 betalte Per Hansen kr. i afdrag til sin far, men da han var blevet arbejdsløs kunne han ikke afdrage mere på gælden. Da der ved udgangen af 1999 var påløbet yderligere kr. i renter, aftalte Per og Hans Hansen den 20. december 1999, at Per Hansen skulle betale 36 afdrag af kr., hvorefter han var frigjort for sine gældsforpligtelser. Da Per Hansen i 1999 havde et fremført skattemæssigt underskud, der stammede fra 1997 på kr., havde han mulighed for at overholde aftalen. Da aftalen blev overholdt, kunne Per Hansen den 20. december 2000 kalde sig for en gældfri mand. Det skattemæssige underskud var i år 2000 nedbragt til kr. Spørgsmål 1.4: Hvilke skattemæssige konsekvenser får låneforløbet for Per og Hans Hansen? Den evt. relevante indkomstkategori skal endvidere angives. Opgave 2

4 5 Jens Jensen var beskæftiget på et autoværksted som mekaniker og interesserede sig i sin fritid for veteranbiler. Han fandt det interessant at se, hvorledes mekanikken i disse ældre modeller fungerede. I det omfang han havde tid og råd, havde han opkøbt enkelte af disse biler, som han efter istandsættelse havde videresolgt. I 1996 anskaffede han en veteranbil for kr, som han istandsatte. Han havde i 1996 anvendt istandsættelsesomkostninger på kr. Bilen blev videresolgt i 1997 for kr. I 1997 anskaffede han en anden veteranbil for kr. På denne anvendte han i 1997 istandsættelsesomkostninger på kr. I 1997 havde han endvidere anskaffet sig et svejseapparat til kr., samt diverse andre småværktøj for kr. I 1998 solgte han bilen for kr. I forbindelse med, at han blev fyret fra sit arbejde sidst i 1998, besluttede han sig for at satse mere på veteranbilmarkedet. Han lejede i november måned 1998 med virkning fra 1. december 1998 et værksted med udstillingslokale. Han skulle betale en månedlig husleje på kr. Samtidig indkøbte han forskelligt værktøj for kr. og indrettede lokaler for kr. Han indkøbte 4 veteranbiler for henholdsvis kr, kr., kr. og kr. Den 1. januar 1999 åbnede han sin forretning med et annonceret åbent hus. Spørgsmål 2.1: Gør rede for de skattemæssige konsekvenser af ovennævnte dispositioner for Jens Jensen. Angiv tillige eventuel indkomstkategori. Jens Jensen havde i 1994 vundet nogle penge, som han havde investeret i nogle aktier. Han havde erhvervet følgende aktier i det samme børsnoterede selskab: Køb af nominelt Anskaffelsessum Juni 1994: kr kr.

5 6 Marts 1995: kr kr. Februar 1997: kr kr. Januar 1998: kr kr. Endvidere fik han i januar måned 1996 tildelt fondsaktier på nominelt kr. Samtidig erhvervede han følgende aktier i et unoteret selskab: Køb af nominelt Anskaffelsessum April 1997: kr kr. Marts 1998: kr kr. Herved opnåede han ejerskab på 50% af aktiekapitalen i selskabet. I februar måned 1999 afstod Jens Jensen nominelt kr. børsnoterede aktier for kr. samt nominelt kr. unoterede aktier til kurs 150. Spørgsmål 2.2: Hvilke skattemæssige konsekvenser har afståelserne? Angiv endvidere relevant indkomstkategori. Det gik ikke så godt med veteranbilbranchen, så da Jens Jensen fik tilbudt et rimeligt vellønnet værkførerjob hos en større bilforhandler i Flensborg, takkede han i februar måned 2000 ja til jobbet. Han skulle tiltræde allerede 1. marts Da han lige skulle se jobbet lidt an, besluttede han i samråd med sin kone, at han de første 3 måneder skulle leje et værelse i Flensborg, og tilbringe week-enderne hjemme hos familien. Derefter kunne de sælge deres hus, og konen og deres to små børn kunne følge efter. Jens Jensen aftalte med sin fætter Svend Jensen, at han skulle passe veteranbilforretningen, indtil der var fundet en køber. De aftalte, at han skulle have en månedsløn på kr. I marts måned 2000 solgte Svend Jensen en veteranbil for kr,

6 7 hvilket gav en fortjeneste på kr. Købesummen blev berigtiget med kr. kontant og kr. på et gældsbrev. Gældsbrevet blev forrentet med 5 % p.a., som skulle betales ved indkomstårets udløb. Rentesatsen svarede til mindsterentesatsen. Lånet skulle afdrages med kr. månedligt fra den 1. maj Det samlede beløb, som skulle tilbagebetales, udgjorde kr. Banken ville købe gældsbrevet til kurs 65, men det mente Jens Jensen var for lidt, hvorfor han selv beholdt det. Spørgsmål 2.3: Hvilke skattemæssige konsekvenser medfører salget? Angive tillige de skattemæssige konsekvenser af en korrekt opfyldelse af afdragsordningen. Eventuel indkomstkategori skal angives. Da jobbet i Tyskland forløb tilfredsstillende, købte Jens Jensen den 1. maj 2000 en villa i Tyskland til et beløb svarende til 1,5 mio. kr. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. juni Samtidig rettede han henvendelse til en dansk ejendomsmægler for at få solgt familiens hus i Danmark. Huset blev udbudt til salg den 3. maj Da han fortalte hustruen, at han havde købt nyt hus, samt sat deres gamle til salg, meddelte hun, at hun ikke ønskede at flytte til Tyskland med børnene, og i øvrigt gerne ville have en separation. Efter nogen drøftelse blev der indgivet separationsansøgning den 15. maj, og bodelingen begyndte. Jens Jensen fik et flyttefirma til at transportere sine indbogenstande til det nye hus den 1. juni I boopgørelsen var anført bl.a., at værdien af de børsnoterede aktier var ansat til kurs 500. De unoterede aktier var ansat til kurs 300. Værdien af fordringen hidrørende fra Svend Jensens salg på oprindelig kr. var sat til kurs 60. Der var endnu ikke betalt afdrag på fordringen. Værdien af bilforretningen var sat til 3 mio. kr. Ved bodelingen fik hustruen bl.a. udlagt en veteranbil, som Jens Jensen havde købt for kr. og istandsat for kr. Den var i boopgørelsen værdiansat til kr. Umiddelbart efter

7 8 udlægget videresolgte hustruen bilen til kr. I forbindelse med bodelingen blev der aftalt en skævdeling, således at Jens Jensen kunne udtage sin bilforretning. Jens Jensen fik i alt værdier for omkring kr. mere end svarende til hans boslodskrav. Til gengæld for denne skævdeling blev det aftalt, at Jens Jensen skulle betale et månedligt hustrubidrag på kr. fra den 1. juni 2000 og 15 år frem. Statsamtet godkendte denne aftale den 1. august Vedrørende børnene blev der aftalt fælles forældremyndighed. Det blev aftalt, at børnene sammen i 14 dage ad gangen skulle opholde sig på skift hos hver af forældrene. Samtidig blev det ældste af børnene tilmeldt folkeregisteret hos moderen, og det mindste barn blev tilmeldt hos Jens Jensen. Der blev indgået en børnebidragsaftale, således at hvert af forældrene skulle betale et månedligt børnebidrag på kr til det barn, som ikke var tilmeldt hos den betalende forældre. Selv om det aftalte beløb oversteg, hvad Jens Jensens fraseparerede hustru ville kunne betale, mente forældrene alligevel, at det var mest retfærdigt, hvis beløbet blev fastsat nogenlunde til, hvad Jens Jensen ville være blevet pålagt af statsamtet. Parrets tidligere fællesbolig blev solgt den 15. juni 2000 med overtagelse den 1. juli Dette gav et nettoprovenue på kr., som parret delte. Spørgsmål 2.4: Hvad er de skattemæssige konsekvenser for Jens Jensen, dennes fraseparerede hustru og børnene? Eventuel indkomstkategori skal angives.

8 9 RETTEVEJLEDNING Opgave 1 Spørgsmål 1.1: Dette spørgsmål indebærer en drøftelse af fradragsmulighederne efter statsskattelovens 6, litra a om driftsomkostninger samt spørgsmålet om beskatning efter statsskattelovens 4. Vedrørende fradragsretten: Det er virksomheden, som afholder alle udgifterne, men da der er tale om en personligt drevet virksomhed, vil det være spørgsmålet, om Hans Hansen skal have fradragsret for udgifterne. Udgifterne til mad og drikke er fradragsberettigede f.s.v. angår de udgifter, som skyldes de to medarbejdere. Udgifterne til mad og drikke for Hans Hansen er ikke fradragsberettigede, idet disse må betegnes som privatudgifter. Vedrørende udgifterne til mad og drikke for sønnen Per Hansen kan det diskuteres, om der er tale om erhvervsmæssige eller private udgifter, men det må formentlig betegnes som en fradragsberettiget personaleudgift, idet Per Hansen må kunne sidestilles med de øvrige ansatte. Udgiften til avisabonnement vil være fradragsberettiget, når avisen stilles til rådighed for medarbejderne. Der må være fuld fradragsret, selv om Hans Hansen tillige læser avisen. Vedrørende udgiften til receptionen skal der sondres mellem udgifter til forretningsforbindelser, medarbejdere, venner og familie samt Hans Hansen. Udgifterne til medarbejderne er fuldt fradragsberettigede, jf. statsskattelovens 6, litra a, medens udgifterne til venner og familie ikke er fradragsberettigede. Vedrørende forretningsforbindelserne skal der sondres imellem, om der er tale om fuldt fradragsberettigede reklameudgifter, jf. statsskattelovens 6, litra a og ligningslovens 8, stk. 1, eller repræsentation, ligningslovens 8, stk. 4 (det kan ikke forventes, at de studerende har et indgående kendskab til ligningslovens 8). Da der sker henvendelse til en ubestemt kreds, og da indtagelsen er af forholdsvis beskeden størrelse,

9 kan der formentlig opnås fradragsret som reklameudgift. I princippet er der ikke fradragsret for hans egne udgifter, idet bespisning er en privatudgift. 10 For så vidt angår fradragsretten for middagen om aftenen, er der formentlig fradragsret for samtlige udgifter til medarbejderne og deres ægtefæller, medens der ikke er fradragsret for Hans Hansen og hustru, jf. statsskattelovens 6, litra a. De fradragsberettigede udgifter kan fratrækkes i den personlige indkomst, jf. personskatteloven 3. Skatteretten 1, side Vedrørende beskatningen: Medarbejderne vil i praksis ikke blive beskattet af fri avis og drikke, idet det må betragtes som personalepleje. Hvorimod den frie mad er skattepligtig som en personaleydelse og skal beskattes efter ligningslovens 16 med den objektive værdi. Bagatelgrænsen i ligningslovens 16, stk. 3, vil formentlig ikke kunne finde anvendelse på maden, idet det må betragtes som en ren privatudgift. Mad og drikke ved receptionen vil ikke blive beskattet hos medarbejderen, idet det et et led i ansættelsesforholdet, og at det forventes, at de deltager. Tilsvarende vil man formentlig ikke i praksis beskatte medarbejderne af aftenmiddagen, idet de ikke har mulighed for at afstå ydelsen. Det samme gør sig gældende for medarbejdernes ledsagere. Såfremt man måtte nå til, at ledsagernes middag skulle være skattepligtig, vil den i givet fald formentlig skulle beskattes hos medarbejderen som personlig indkomst. Det afgørende vedrørende dette spørgsmål er ikke resultatet, men at man har set problemstillingen. Udgifterne til Hans Hansen og hans hustru vil ikke skulle beskattes, idet det er Hans Hansen selv, som betaler udgifterne, da der er tale om en personlig drevet virksomhed.

10 11 Spørgsmål 1.2: Det skal drøftes, om ejendommen udgør en næringsejendom eller en ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Det vil være en fejl at lade ejendommen være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens 8, idet grundarealet overstiger 1400 m 2. Der er tale om en beboelsesejendom, som anvendes af Hans Hansen privat, men han er direktør i det personligt ejede selskab, Bohans, der har køb og salg af fast ejendom som erhverv. Derved bliver Hans Hansen erhvervsdrivende med fast ejendom. Det er så spørgsmålet, om han kan afkræfte næringsformodningen for denne ejendom. Retspraksis har været temmelig restriktiv, således at det formentlig er en betingelse, at ejendommen har tjent som bolig i en årrække på mindst 5-6 år, og salget sker af personlige årsager. Beskatningen vil derfor skulle følge reglerne for næringsbeskatning, hvilket vil sige statsskattelovens regler, jf. ejendomsavancebeskatningslovens 1, stk. 3. Da der er tale om en næringsejendom, skal fortjenesten/tabet opgøres ud fra det nominalistiske princip. Anskaffelsessummen udgør i dette tilfælde det aftalte beløb, selv om dette afviger fra ejendommens handelsværdi. Anskaffelsessummen er finansieret ved kontant betaling på 2 mio. kr. og pantebreve på 2 mio. kr. Selv om pantebrevene alene har en kurs på 80, skal de medtages til kurs 100, idet debitor ikke er berettiget til at indfri til en lavere kurs. Dette giver en anskaffelsessum på 4 mio. kr. Udgifter til forbedring tillægges anskaffelsessummen. Hans Hansen har haft faktiske udgifter på kr., som kan tillægges anskaffelsessummen. Hans sparede udgifter kan ikke medtages. Som udgangspunkt skal afståelsessummen tillige opgøres til det aftalte beløb. Hans Hansen har imidlertid valgt at give en gave i forbindelse med afståelsen. Da der er tale om en overdragelse mellem far og datter, vil værdiansættelsescirkulæret finde anvendelse. Det indebærer, at en overdragelse til ejendomsvurderingen 15% ikke vil blive betragtet som en gave, hvilket vil sige 4,93 mio. kr. Nu overdrages ejendommen imidlertid til 4 mio. kr. Det er spørgsmålet, om afståelsessummen skal tage udgangs-

11 punkt i 4 mio. kr., 4,93 mio. kr. eller 6,5 mio. kr. Skatteretten 1, side 482, antager, at det formentlig er afståelsessummen på 4 mio. kr., som skal anvendes, idet der ikke er realiseret en fortjeneste. Med udgangspunkt i afståelsessummen på 4 mio. kr. skal denne kontantværdiansættes. Afståelsessummen er sammensat af et pantebrev på 1,8 mio. kr. til kurs 84 = kr. og pantebrev på 2,2 mio. kr. til kurs 82 = kr. Dette giver en samlet afståelsessum på kr kr. Derved opnår Hans Hansen et tab på kr., som skulle være fradragsberettiget i den personlige indkomst. 12 Anvendes i stedet afståelsessummen, som anvendes ved gaveafgiftberigtigelsen, 4,93, vil den samlede afståelsessum ud over de kr. tillige indeholde et gavemoment på kr., hvorved den samlede afståelsessum udgør kr. Dette vil så give et samlet tab på kr., som ligeledes er fradragsberettiget i den personlige indkomst. Det afgørende er ikke resultatet, men derimod diskussionen. I begge tilfælde kan det drøftes, om der skal gives et tabsfradrag, idet Hans Hansen selv bestemmer, at overdragelsen skal udløse et tab frem for en gevinst. Tabsfradraget kan dog formentlig ikke nægtes. Tabsfradraget vil kunne udøves i den personlige indkomst, jf. personskatteloven 3. Datteren har ved overdragelsen modtaget en gave, som er gaveafgiftspligtig, jf. Boal 22. Gaven udgør kr., hvilket efter fradrag af den afgiftsfrie grænse på kr., giver en gave på kr, som skal afgiftsberigtiges med 15 % = kr. Datterens anskaffelsessum på den faste ejendom vil da udgøre kr mio. kr. Skatteretten 1, side , side og side Spørgsmål 1.3: Renteudgifterne til lånene på kassekreditten er fuldt fradragsberettigede, jf. statsskattelovens 6, litra e. Det er uden

12 betydning, om lånene er trukket på virksomhedens kassekredit. De kan fratrækkes i kapitalindkomsten, jf. personskatteloven 4, stk. 1, nr Provisionen er fradragsberettiget, jf. ligningslovens 8, stk. 3. Fradragsretten kan udøves i kapitalindkomsten, jf. personskatteloven 4, stk. 1, nr. 7. I forbindelse med afviklingen af udlandslånet får Hans Hansen et tab på kr kr. Tabet er sammensat af et valutakurstab på kr. og et tab på gælden på kr kr., men kursgevinstlovens 23 sondrer ikke imellem de forskellige tab, hvorfor der er fuldt tabsfradrag for det samlede tab. Tabet kan fratrækkes i kapitalindkomsten, jf. personskatteloven 4, stk. 1, nr. 2. Hans Hansen får tillige et tab på kr. på lånet i danske kroner. Dette tab er ikke fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens 20 forudsætningsvist. Spørgsmål 1.4: Per Hansen I medfør af kursgevinstlovens 24 er gevinst på gæld skattefri for debitor, hvis den er opnået ved en frivillig akkord, og fordringen ikke nedsættes til under dens værdi for kreditor på eftergivelsestidspunktet. Per Hansen har kun gæld til Hans Hansen, hvorfor der foreligger en samlet ordning. Det kan endvidere ikke antages, at gælden er nedskrevet til under dens værdi. Det er oplyst, at Per Hansen har betalt, hvad han kunne, samt at han var blevet arbejdsløs. Den frivillige akkord medfører, at der skal ske underskudsbegrænsning efter personskattelovens 13 a. Underskudsbegrænsningen skal foretages i 1999, idet betingelserne knyttet til afdragsordningen ikke medfører en udsættelse af underskudsbegrænsningen. Der skal ske underskudsbegrænsning med det fulde beløb.

13 I 1997 har Per Hansen fradragsret for de skyldige renteudgifter på kr., jf. statsskattelovens 6, litra e og ligningslovens 5 i kapitalindkomsten, jf. personskatteloven 4, stk. 1, nr. 1. I 1998, hvor intet betales, har han ikke fradragsret for nogen renteudgifter, idet der er skyldige renteudgifter i samme gældsforhold, jf. ligningslovens 5, stk. 8. I 1999 betaler han kr., som må antages at være en rentebetaling. Da der imidlertid fortsat er skyldige renteudgifter i samme gældsforhold, vil der fortsat ikke være fradragsret. Kreditorskiftet medfører formentlig ikke, at der er tale om et nyt gældsforhold. 14 Da Per Hansen i 1999 får gældseftergivelsen, finder rentefradragsbestemmelsen i ligningslovens 5, stk. 9 anvendelse. I medfør af denne bestemmelse vil der efter gældseftergivelsen alene være fradragsret af en forholdsmæssig andel af renteudgifterne. Efter gældseftergivelsen vil der alene være fradragsret for / kr.= 1/10 x ( )= 1/10 x kr. = kr. Nu er der imidlertid allerede foretaget et fradrag på kr. Der skal imidlertid ikke ske beskatning af det for meget fratrukne beløb, idet de kr. kan rummes i gælden efter nedsættelsen, jf. ligningslovens 5, stk. 9, 2. pkt. Skatteretten 1, side , side og side 584. Hans Hansen Hans Hansen har et tab på sin fordring på (1.01 mio.kr. x 50%) (36 x kr.) = kr. Dette tab er ikke fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens 14, stk. 1. Der er intet i opgaven, som tyder på, at der foreligger nogen gaveydelse i forbindelse med gældseftergivelsen. NB! Det bemærkes, at opgaven er meget omfattende, og det kan ikke forventes, at den studerende har samtlige problemstillinger med i besvarelsen.

14 RETTEVEJLEDNING 15 Opgave 2 Spørgsmål 2.1: Det må antages, at Jens Jensen indtil 1. januar 1999 alene har veteranbilerne som hobby/fritidsvirksomhed. Da der er tale om ejendele, vil fortjenesten være skattefri. Den foreliggende praksis med beskatningen af nettoresulatet kan ikke anvendes, da dette ifølge Skatteretten 1 alene finder anvendelse ved indtægter, som ikke hidrører fra salg af ejendele. Derved er der heller ikke fradragsret for hverken istandsættelsesomkostninger eller værktøj. Overføres værktøjet senere til virksomheden, vil der være mulighed for at afskrive på disse. (Det kan ikke forventes, at de studerende har et stort kendskab til afskrivningsreglerne). I forbindelse med etableringen af værkstedet afholder Jens Jensen udgifter, før virksomheden er etableret. Det skal diskuteres, om der er fradragsret/afskrivningsret for disse udgifter. Det må formentlig antages, at huslejeudgiften kan fratrækkes, idet det ikke er en forudsætning for fradragsretten, at udgifterne giver konkret anledning til indtægter. De skal blot have været anvendt til at erhverve en indkomst, hvilket må siges at være opfyldt. Afskrivningsloven forudsætter imidlertid en igangværende virksomhed, hvorfor der først kan afskrives fra indkomståret Skatteretten 1, side og side Spørgsmål 2.2: Efter FIFO-princippet er de først erhvervede aktier også de først afståede, jf. aktieavancebeskatningslovens 5, stk. 2.

15 De afståede børsnoterede aktier er derfor erhvervet dels i 1994 og dels i 1995, hvorved der er tale om afståelse af aktier ejet mere end 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens 4. Da kursværdibeholdningen klart overstiger kr. (1999), vil der være tale om en skattepligtig afståelse. Anskaffelsessummen skal da opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens 6. Ved opgørelsen ses der bort fra børsnoterede aktier, som er erhvervet mindre end 3 år forud for afståelsen. Dette gælder de i 1997 og 1998 erhvervede aktier. 16 Den samlede anskaffelsessum for de aktier, som skal indgå i gennemsnitsmetoden er derfor kr. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kr. x / kr. = kr. (Hvorved anskaffelsessummen for de resterende nominelle kr. da vil være kr kr. = kr., hvilket vil sige en kurs på 108,33). Dette giver en fortjeneste på kr kr. = kr., som beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 4. De unoterede aktier anses for anskaffet i 1997, hvilket indebærer, at disse har været ejet i mindre end 3 år, hvorved aktieavancebeskatningslovens 2 skal anvendes. Tillige i dette tilfælde skal gennemsnitsmetoden anvendes til opgørelse af anskaffelsessummen, jf. aktieavancebeskatningslovens 6. Anskaffelsessummen for de afståede aktier udgør kr. x / kr. = kr., hvorved der opstår et tab på kr kr. = kr. (Anskaffelsessummen på de resterende nominelle kr. vil da være kr., hvilket vil sige en kurs på 233,33). Dette tab er undergivet kildetabsbegrænsningsreglen i aktieavancebeskatningslovens 2, stk. 2. Der er ingen modregningsadgang til fortjenesten vedrørende de børsnoterede aktier. Skatteretten 1, side Spørgsmål 2.3: Fortjenesten ved afståelse af veteranbilen skal beskattes i den

16 personlige indkomst. Ved opgørelsen af fortjenesten skal der foretages en kursansættelse af afståelsessummen. Afståelsessummen udgør kr kr à kurs 65 = kr, hvilket giver en afståelsessum på kr kr., hvorved der er en skattepligtig fortjeneste på kr kr. 17 Lønnen er fradragsberettiget i den personlige indkomst, jf. personskattelovens 3, stk. 2, nr. 1. Renterne er skattepligtige, jf. statsskattelovens 4, litra e. De skal beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr. 1. Kursgevinsten, som vil opstå ved korrekt opfyldelse, er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens 14, stk. 2. Dette gælder, selv om forrentningen af gældsforpligtelsen svarer til mindsterentesatsen, idet den pålydende rente skal opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. Skatteretten 1, side Spørgsmål 2.4: Jens Jensens fulde skattepligt til Danmark må anses for ophørt den 1. juni 2000, hvor boet deles. Samtidig bliver han dog begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens 2, stk. 1, litra d vedrørende veteranbilforretningen. Når den fulde skattepligt ophører, indebærer det, at der anses at foreligge en realisation f.s.v. angår aktierne og fordringerne, jf. aktieavancebeskatningslovens 13 a og kursgevinstlovens 37. Da aktierne ikke er en del af det faste driftssted, finder aktieavancebeskatningslovens 13 a anvendelse, hvorved de aktier, som har været ejet i mere end tre år eller for de aktier, som har været ejet mindre end tre år, hvor Jens Jensen har været hovedaktionær, betragtes som afstået til aktiernes værdi på fraflytningstidspunktet.

17 Jens Jensen har børsnoterede aktier ejet i både over og under 3 år. 18 F.s.v. angår de børsnoterede aktier ejet i mindst tre år, skal der ikke ved opgørelsen af gennemsnitsmetoden medregnes kursværdien af aktier ejet i mindre end tre år. Det indebærer, at der medgår aktier erhvervet i 1995, 1996 og Anskaffelsessummen skal beregnes efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens 6. Der foreligger nominelt kr. aktier, og den samlede anskaffelsessum udgør ( kr kr. = kr.), jf. ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1.2. De børsnoterede aktier anses for afstået til 500 x kr. = 2 mio. kr. Dette giver en skattepligtig fortjeneste på kr kr. Fortjenesten er skattepligtig som aktieindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 4 F.s.v. angår de børsnoterede aktier, som har været ejet i mindre end tre år, vil fraflytningen ikke indebære en realisation, idet Jens Jensen hverken er hovedaktionær eller har anvendt lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. aktieavancebeskatningslovens 13 a. F.s.v angår de unoterede aktier, har aktierne fra 1998 været ejet i mindre end 3 år, men da Jens Jensen er hovedaktionær, finder aktieavancebeskatningslovens 13 a anvendelse. Dette giver en anskaffelsessum på 233,33 x kr. = kr, jf. ovenfor under besvarelse af spørgsmål 1.2. Afståelsessummen udgør 300 x kr. = kr., hvorved der er en skattepligtig fortjeneste på kr kr. Da der foreligger et fremførselsberettiget tab på kr, jf. ovenfor i spørgsmål 1.2., vil fortjenesten efter modregning på kr. være skattepligtig som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4, stk. 1 nr. 5. Der er efter aktieavancebeskatningslovens 13 a mulighed for at få henstand med skattens betaling mod passende sikkerhed. F.s.v. angår fordringerne, angiver kursgevinstlovens 37 en nogenlunde tilsvarende regel. Fordringen indgår ikke i indkomstopgørelsen for det faste driftsted i kildeskattelovens

18 2, stk. 1, litra d. Det medfører, at gevinst og tab skal indgå i indkomstopgørelsen. Fordringen er erhvervet til kurs 65, men har alene en kurs på 60 ved ophøret af den fulde skattepligt. Dette medfører, at der er et tab på 5 x kr. = kr., som er fradragsberettiget i medfør af kursgevinstlovens 17, jf. statsskattelovens 6, litra a. Fradraget sker i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens 4, stk. 1, nr Skatteretten 1, side , side og side Da den fulde skattepligt ophører, skal renterne på fordringen endvidere fordeles efter påløbsprincippet, jf. ligningslovens 5 B. Skatteretten 1, side 335. Selve bodelingen udløser ingen beskatning, idet man betragter det som en skattefri formuebevægelse, jf. statsskattelovens 5, litra a. Vedrørende veteranbilen medfører skiftet som udgangspunkt, at hustruen succederer i Jens Jensens skattemæssige stilling vedrørende aktivet, men da der ikke antages, at der succederes i anskaffelseshensigten, vil hendes videresalg ikke medføre beskatning. For Jens Jensen medfører udlægget af veteranbilen formentlig, at der skal ske næringsbeskatning i forhold til værdien på udlægstidspunktet. Derved opstår der et fradragsberettiget næringstab på kr., som kan fragå i den personlige indkomst, jf. personskattelovens 3, stk. 1, nr. 1. Skævdelingen af boet har ingen skattemæssig betydning. Skatteretten 1, side Underholdsydelsen er fradragsberettiget i medfør af ligningslovens 10. Det er i den forbindelse uden betydning, at der er tale om en kompensation for skævdelingen af boet. Ydelsens størrelse vil formentlig tillige blive anerkendt. Bidraget er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, medens det er skattepligtigt for hustruen i den personlige indkomst, jf. personskattelovens 3. Skatteretten 1, side

19 Tilsvarende er der fradragsret i ligningslovens 10 for bidragsydelse til børn under forudsætning af, at børnene ikke opholder sig hos bidragsyderen. Dette har praksis fortolket således, at det afgørende er, på hvilken adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret, jf. U HD (TfS 1993, 477 HD). Det forhold, at børnene på skift opholder sig lige meget hos hver af forældrene, er formentlig ikke til hinder for fradragsretten. Derimod vil det formentlig ikke blive anerkendt, at hustruen skal have fradragsret for kr. månedligt, idet dette klart overstiger, hvad hun ville være blevet pålagt. Fradraget vil formentlig blive nedsat til normalbidraget, jf. U ØLD. TfS LSR har dog godkendt fradragsret, selv om bidraget oversteg, hvad statsamtet ville pålægge. Afgørelsen er ikke omtalt i lærebogen. 20 Skatteretten 1, side Jens Jensen kan imidlertid ikke udøve sin fradragsret for underholdsydelserne til hverken den fraseparerede hustru eller børnene, idet han ikke længere har fuld skattepligt til Danmark, og fradragsretten ikke kan gøres gældende i den begrænsede skattepligt. Skatteretten 1, side 681. NB! Det bemærkes, at opgaven er meget omfattende, og det kan ikke forventes, at den studerende har samtlige problemstillinger med i besvarelsen.