Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

9 B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen

Forord Kopimappe B er en integreret del af Ny Prisma 9. Kopimappe B indeholder øvelser, der kan bruges sammen med kapitel 5-9 i elevbogen. Mappen indeholder et bredt udvalg af øvelser, som giver mulighed for at differentiere og variere undervisningen. Sammen med elevbogen tager øvelserne udgangspunkt i elevernes dagligdag og spænder bredt over øvelsestyper som afprøvning, observation og registrering, undersøgelse, eksperimenter samt fremstilling af produkter. Elevøvelserne indeholder både bundne og åbne elementer. Ny Prisma 9, Kopimappe B Samhørende titler: Ny Prisma 9, Elevbog Ny Prisma 9, Kopimappe A Ny Prisma 9, Lærerens bog Forfattere: Bo Damgaard, Hans Lütken, Anette Sønderup, Peter Anker Thorsen Forlagsredaktør: Susanne Schulian Grafisk tilrettelæggelse: Flemming Olsen Omslag: Trine Rossle, Janne Rose Illustationer: Peter Sugar Fotos: FOCI Tryk: IEurographic A/S Malling Beck A/S og forfatterne 2000, 1. udgave, 9. oplag 2007 Dette materiale indeholder kopiark på tryk og i elektronisk form. Kopiarkene er solgt på den betingelse, at de hverken erhvervsmæssigt eller på anden måde bruges til mangfoldiggørelse ud over den enkelte købers eget forbrug. Herved forstås, at den skole, institution eller den privatperson, der køber kopiarkene, kun må mangfoldiggøre dem eller dele deraf til brug i undervisningsvirksomhed, som drives umiddelbart af den købendes institution. Mangfoldiggørelse, der tilsigter at dække flere skoler eller undervisningsinstitutioners behov, kan kun ske med skriftlig tilladelse fra forlaget. ISBN 978 87 7417 638 1 Printed in Denmark 2006

Indholdsfortegnelse Ark Øvelse Side 5.1 Magnetens tiltrækning..................... 1 5.2 Magnetiske kræfter....................... 2 5.3 En stangmagnets magnetfelt................ 3 5.4 Kompassets misvisning.................... 4 5.5 Magnetisér en savklinge................... 5 5.6 Fremstil en elektromagnet.................. 6 5.7 Magnetfeltet omkring en elektromagnet....... 7 5.8 Elektromagnetens poler.................... 8 5.9 Elektromagnetens styrke 1................. 9 5.10 Elektromagnetens styrke 2 A.............. 10 5.11 Elektromagnetens styrke 2 B.............. 11 5.12 Magnetisk og umagnetisk................. 12 5.13 En spændingskilde...................... 13 5.14 Induktionsspændingen 1.................. 14 5.15 Induktionsspændingen 2.................. 15 5.16 Induktionsspændingen 3.................. 16 5.17 Byg en generator........................ 17 5.18 Vekselspændingskurven.................. 18 5.19 Oscilloskopet i Science Workshop.......... 19 5.20 Effektiv spænding....................... 20 5.21 Trefaset vekselspænding A................ 21 5.22 Trefaset vekselspænding B................ 22 5.23 Ensrettet vekselstrøm.................... 23 5.24 Dobbelt ensretning...................... 24 5.25 Transformeren ændrer spændingen.......... 25 5.26 Primær- og sekundærspændingen........... 26 5.27 Flere transformere i serie................. 27 5.28 To transformere i serie................... 28 5.29 Magnetfelters styrke..................... 29 5.30 Magnetfeltet omkring neodymmagnet....... 30 5.31 Magnetfeltet fra elektriske apparater........ 31 5.32 Transformerligningen.................... 32 5.33 Strøm over store afstande................. 33 6.1 Atmosfærisk luft indeholder kuldioxid....... 34 6.2 Luftens indhold af oxygen................. 35 6.3 Undersøgelse af den atmosfæriske luft....... 36 6.4 Forbrænding giver NO x................... 37 6.5 Bilers udstødningsgas.................... 38 6.6 Udstødningsgassen danner syre............ 39 6.7 Røg og sur nedbør....................... 40 6.8 Afbrænding af svovl..................... 41 6.9 Røgrensning........................... 42 6.10 Sur nedbør............................. 43 6.11 Sur nedbør og grannåle................... 44 6.12 Sur nedbør og planter.................... 45 6.13 Sur nedbør og marmorstatuer.............. 46 6.14 Sur nedbør og metaller korrosion.......... 47 6.15 Drivhuseffekten......................... 48 6.16 Luftkvaliteten i danske byer............... 49 Ark Øvelse Side 7.1 Molekyler af alkohol..................... 50 7.2 Sammenlign alkoholer A.................. 51 7.3 Sammenlign alkoholer B.................. 52 7.4 Undersøg en alkohol..................... 53 7.5 Glykol og glycerol....................... 54 7.6 Frost-væsker........................... 55 7.7 Brændbar blanding...................... 56 7.8 Volumen-procent og vægt-procent.......... 57 7.9 Bestem vol.%.......................... 58 7.10 Alkohol som opløsningsmiddel............. 59 7.11 Fra sukker til alkohol..................... 60 7.12 Fremstilling af alkohol A.................. 61 7.13 Fremstilling af alkohol B.................. 62 7.14 Alkohol-procenten i øl................... 63 7.15 Sprit og sprit........................... 64 7.16 Fremstil døtre af alkohol.................. 65 7.17 Alkotest A............................. 66 7.18 Alkotest B............................. 67 7.19 Alkoholpromiller........................ 68 8.1 Blæs et univers op....................... 69 8.2 Youngs forsøg.......................... 70 8.3 Tegn bølgelængder...................... 71 8.4 Lysdæmper............................ 72 8.5 Flammefarver.......................... 73 8.6 Spektrallinier........................... 74 8.7 Har du børstet tænder?................... 75 8.8 Lysende mineraler....................... 76 8.9 Lys i slik.............................. 77 8.10 Lys i tape.............................. 78 9.1 Ringe i vandet bølgefronter.............. 79 9.2 Beat.................................. 80 9.3 Bølger på flaske......................... 81 9.4 Lys med støj........................... 82 9.5 Lys med tone........................... 83 9.6 Lys med tale........................... 84 9.7 Lys med musik......................... 85 9.8 Støj i radioen........................... 86 9.9 Indpakkede mobiltelefoner................ 87 9.10 Modtagelse indendørs.................... 88 9.11 Tv-fjernbetjening....................... 89 9.12 Din stemmes båndbredde................. 90 9.13 Forskelle i radiobølger.................... 91 9.14 Digitalisering........................... 92 9.15 Elektromagnetisk støj.................... 93 9.16 Forsinket tale........................... 94 9.17 Varm samtale........................... 95 9.18 Spolen som højtaler...................... 96 9.19 Spole og tragt.......................... 97 Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 906263

Når felter forandres Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende clips og undersøg, hvilke materialer der ændrer den magnetiske kraft på clipsen, så den falder ned. Notér i skemaet, hvilke materialer der ændrer magnetkraften. Hvilken sammenhæng er der mellem materialer, en magnet tiltrækker, og materialer, der kan ændre magnetkraften. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 1

Når felter forandres Magnetiske kræfter Undersøg magnetisk tiltrækning og frastødning. 3.1 5.2-2 stangmagneter - Drejestativ Udfør nogle forsøg, der viser magnetisk tiltrækning og frastødning. Tegn og beskriv, hvad du gjorde. Hvad fandt du ud af? Undersøg, i hvilken retning en frit ophængt magnet indstiller sig. Tegn din forsøgsopstilling. Hvad viste dit forsøg? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 2

Når felter forandres En stangmagnets magnetfelt Undersøg magnetfeltet omkring en stangmagnet. 3.1 5.3 - Stangmagnet - Jernspåner - Papplade A4-format Anbring magneten under pappladen. Drys i en afstand af 10-15 cm jernspåner ned på pladen. Bank let på pladen med en finger. Beskriv og tegn jernspånernes mønster omkring stangmagneten. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 3

Når felter forandres Kompassets misvisning Brug computeren til at skaffe oplysninger om Jordens magnetfelt og kompassets misvisning. 3.1 5.4 Gå ind på Dansk Rumforsknings hjemmeside med adressen: www.rummet.dk/ og klik på undervisning. Vælg Om Ørstedprojektet efterfulgt af Jordens magnetfelt. Find misvisningen i: København. Midtjylland. Moskva. London. Hvorfor opstår kompassets misvisning? Hvad betyder en positiv misvisning? Hvor betyder en negativ misvisning? Find Spørgsmål på nemmeste niveau til kompassets misvisning. Besvar spørgsmålene og tjek selv dine svar. Find Magnetfeltet i rummet omkring Jorden det som Ørstedsatellitten skal måle og besvar spørgsmålene til dette afsnit. Tjek igen selv dine svar. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 4

Når felter forandres Magnetisér en savklinge Gør en savklinge magnetisk. 3.1 5.5 - Savklinge - Stangmagnet - Magnetnål - Stativ - Clips Gør savklingen magnetisk. Tegn og beskriv fremgangsmåden. Bestem savklingens poler. Beskriv din fremgangsmåde. Hvordan kan du vende polerne på savklingen? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 5

Når felter forandres Fremstil en elektromagnet Fremstil en elektromagnet, og find dens poler. 3.1 5.6 - Strømforsyning - Femtommersøm - Isoleret kobbertråd, 0,5 mm - 2 krokodillenæb - Magnetnål - Afbryder - Clips Fremstil en elektromagnet, der er så stærk som muligt. Hvor mange clips kan din elektromagnet løfte op? Brug gribereglen til at bestemme elektromagnetens poler. Skriv N og S på sømmet. Beskriv ud fra tegningen, hvordan du har bestemt polerne. Undersøg med magnetnålen, om du har placeret N og S korrekt på din elektromagnet. Hvad viste din undersøgelse? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 6

Når felter forandres Magnetfeltet omkring en elektromagnet Undersøg magnetfeltet omkring en elektromagnet. - Strømforsyning - Sikring - Spole, 400 vindinger - Jernkerne - Glasplade, A4-format - Jernspåner - Lampefatning - Pære, 6 V, 1 A 3.1 5.7 Byg kredsen. Drys i en afstand af 10-15 cm jernspåner ned over pladen. Indtegn magnetfeltet omkring elektromagneten på tegningen nedenfor. Prøv med og uden jernkerne i spolen. Beskriv magnetfeltet omkring en elektromagnet, og sammenlign det med magnetfeltet omkring en stangmagnet. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 7

Når felter forandres Elektromagnetens poler Brug gribereglen til at løse opgaverne. 3.1 5.8 Find ud af, hvor elektromagneterne har nord- og sydpol. Skriv N og S på elektromagneterne. Find elektromagneternes nord- og sydpol. Skriv N og S på elektromagneterne. Tegn de rigtige ledninger fra spolen til strømforsyningen, så elektromagneternes poler bliver som på tegningen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 8

Når felter forandres Elektromagnetens styrke 1 Undersøg, hvad der gør en elektromagnet stærk. 3.1 5.9 - Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, 1.600 vindinger - Strømforsyning - Amperemeter - Ledninger - Sikring - Jernkerne - Clips Byg opstillingen som vist på tegningen. Indsæt forskellige spoler i kredsen, tilpas strømmen, og notér i skemaet, hvor mange clips de forskellige elektromagneter kan løfte. Strøm 200 vindinger 400 vindinger 1.600 vindinger 0,2 A 0,4 A 0,6 A Hvad afhænger elektromagnetens styrke af? Hvordan kan du fremstille en stærk elektromagnet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 9

Når felter forandres Elektromagnetens styrke 2 A Brug computeren til at undersøge, hvad der gør en elektromagnet stærk. 5.10 3.1 - Pasco 500 interface - Computer - Magnetføler - Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, 1.600 vindinger - Strømforsyning - Amperemeter - Ledninger - Sikring - Jernkerne - Pascofil, p9f5.sws Magnetproben har to følere. Den ene føler, axial, sidder på spidsen af proben, mens den anden føler radial sidder på siden af proben. Magnetfelter måles i enheden tesla, T. Se også side 103 i elevbogen. 1 T = 1.000.000 µt. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Slut magnetføleren til indgang A gennem et DIN-stik. Vælg Magnetføler. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Hent forsøget p9f5.sws. Forsøget skal udføres i god afstand fra computeren. Vælg Axial øverst på magnetføleren og 1X på Range select. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden, når føleren nulstilles. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 10

Når felter forandres Elektromagnetens styrke 2 B 5.11 3.1 Byg opstillingen som vist på tegningen. Indsæt forskellige spoler i kredsen, tilpas strømmen, og notér magnetfeltets styrke i skemaet. Strøm 200 vindinger 400 vindinger 1.600 vindinger 0,2 A 0,4 A 0,6 A Hvad afhænger elektromagnetens styrke af? Hvordan kan du fremstille en stærk elektromagnet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 11

Når felter forandres Magnetisk og umagnetisk 5.12 3.1 Undersøg, hvordan du kan gøre en savklinge magnetisk og umagnetisk med en spole. - Savklinge - Strømforsyning - Spole, 400 vindinger - Clips - Magnetnål med fod - Lampefatning - Pære, 6 V, 1 A Brug spolen til at magnetisere savklingen med. Sæt også en pære i kredsløbet for at beskytte spolen. Beskriv dit forsøg. Find savklingens nordpol og sydpol. Brug spolen til at afmagnetisere savklingen med. Beskriv dit forsøg. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 12

Når felter forandres En spændingskilde Fremstil en spændingsforskel med en spole og en magnet. 5.13 3.1 - Spole, 400 vindinger - Ledninger - Stangmagnet - Digitalt voltmeter Undersøg, om du kan fremstille en spændingsforskel ved hjælp af spolen og magneten. Tegn og beskriv, hvad du gjorde. Notér din højeste spændingsforskel. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 13

Når felter forandres Induktionsspændingen 1 Undersøg, hvad induktionsspændingen afhænger af. 5.14 3.1 - Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, 1.600 vindinger - 2 stangmagneter - Digitalt voltmeter - Ledninger - Tape Bevæg magneten med samme hastighed i de forskellige spoler, og udfyld skemaet. Spolens vindingstal 200 400 1.600 Spændingen Bevæg magneten med forskellige hastigheder i spolen med 400 vindinger. Udfyld skemaet. Magnetens hastighed Langsom Middel Hurtig Spændingen Variér magnetfeltets størrelse i spolen med 400 vindinger, og udfyld skemaet. Magnetfeltets styrke 1 magnet 2 magneter Spændingen Hvordan skaber du en stor induktionsspænding? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 14

Når felter forandres Induktionsspændingen 2 Undersøg, hvad induktionsspændingen afhænger af. 5.15 3.1 - Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - 2 spoler, 1.600 vindinger - 2 stangmagneter - Galvanometerindsats - Ledninger Galvanometeret måler strømmen i kredsen. Når spolerne er forbundet i serie, er modstanden i kredsen fast. Derfor er strømmen også et mål for spændingen. Bevæg magneten med samme hastighed hver gang, og udfyld skemaet. Spolens vindingstal 200 400 1.600 Galvanometerets udslag Bevæg magneten med forskellige hastigheder i spolen med 400 vindinger. Udfyld skemaet. Magnetens hastighed Langsom Middel Hurtig Galvanometerets udslag Variér magnetfeltets størrelse i spolen med 400 vindinger, og udfyld skemaet. Magnetfeltets styrke 1 magnet 2 magneter Galvanometerets udslag Hvordan skaber du en stor induktionsspænding? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 15

Når felter forandres Induktionsspændingen 3 Undersøg, hvad induktionsspændingen afhænger af. 5.16 3.1 - Spole, 200 vindinger - Spole, 400 vindinger - Spole, 1.600 vindinger - Rund magnet - Ledninger - Strømforsyning - Motor, 12 V = - Stativ - Drivrem - Voltmeter Planlæg og udfør forsøg, der viser, hvad induktionsspændingen afhænger af. Notér resultaterne af dine undersøgelser. Hvor høj en induktionsspænding kan du opnå? Tegn og beskriv, hvordan du opnåede den højeste induktionsspænding. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 16

Når felter forandres Byg en generator Byg en generator, der kan få en pære til at lyse. 5.17 3.1 - En rund magnet - Motor, 12 V = - Strømforsyning - Drivrem - Ledninger - Spoler - Jernkerner - Splitter eller tændstikker - Voltmeter - Lampefatning - Pære 6V, 1A Brug materialerne til at bygge en generator, som kan få pæren til at lyse. Tegn opstillingen, og forklar, hvilke forhold der har betydning for generatorens ydeevne. Tag pæren ud af kredsen og undersøg, hvor høj en spænding du kan få generatoren til at give. Notér resultatet her: Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 17

Når felter forandres Vekselspændingskurven Undersøg, hvordan vekselspændingskurven afhænger af magnetens omdrejninger. - Oscilloskop, evt. fra Science Workshop - En rund magnet - Motor, 12 V = - Strømforsyning - Drivrem - Ledninger - Spole, 400 vindinger - Jernkerne - Split eller tændstik 5.18 3.1 Indstil oscilloskopet. Brug evt. øvelse 5.19. Hvordan kan du gøre frekvensen for vekselspændingen henholdsvis stor og lille? Hvordan afhænger frekvensen af magnetens omdrejninger? Undersøg, hvordan du kan gøre spændingen henholdsvis stor og lille. Hvad fandt du frem til? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 18

Når felter forandres Oscilloskopet i Science Workshop Klargør oscilloskopet i Science Workshop. 5.19 3.1 - Interface - Computer - Spændingsføler Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Tilslut spændingsføleren til indgang A på interfacet. Træk først analog-ikonet op over indgang A på interfacet. Vælg spændingsføler fra menuen. Træk herefter ikonet Skop til indgang A. Oscilloskopet kommer frem på skærmen. Tryk på vis-ikonet og maksimér vinduet. Nu er oscilloskopet klar. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 19

Når felter forandres Effektiv spænding Undersøg med oscilloskopet forholdet mellem effektiv og maksimal spænding. - Oscilloskop - Strømforsyning - Ledninger - 2 lampefatninger - 2 pærer 6 V, 1 A - Voltmeter Byg de to kredse, og indstil strømforsyningen på henholdsvis 6 volt vekselspænding og 6 volt jævnspænding. Efterprøv med et voltmeter, om spændingerne passer. Hvordan lyser de to pærer? 5.20 3.1 Forbind oscilloskopet som vist ovenfor. Tegn de to kurver på tegningen. Skriv veksel- og jævnspænding ved kurverne. Jævnspændingskurven svarer til den effektive vekselspænding. Afprøv, om U max = U eff 2 gælder for kurverne. Hvad fandt du frem til? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 20

Når felter forandres Trefaset vekselspænding A Undersøg den trefasede vekselspænding med oscilloskopet i Science Workshop. 5.21 3.1 - Pasco 500 Interface - Computer - 3 spændingsfølere - 3 spoler, 200 vindinger - Motor, 12 V = - Rund magnet - Holder for spoler - 3 jernkerner - Drivrem - Strømforsyning Oscilloskopet i Pasco kan vise 3 forskellige spændinger på samme tid. Det fungerer som et trestrålet oscilloskop. Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Forbind de tre spændingsfølere til hver sin analoge indgang på interfacet. Træk ikonet med den analoge indgang op over A på interfacet. Vælg spændingsføler fra menuen. Gentag ved indgang B og C. Træk herefter ikonet Skop over indgang A. Maksimér vinduet med oscilloskopet. Forbind de tre spoler som vist og tilslut motoren, der trækker magneten. Forbind de tre spændingsfølere med spolerne som vist på tegningen. Åbn for indgang B og C på computerens oscilloskop. Tryk på vis-ikonet. Hvor mange grader er der mellem de tre spoler? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 21

Når felter forandres Trefaset vekselspænding B 5.22 3.1 Iagttag på oscilloskopet de tre kurver for den trefasede vekselspænding, og tegn dem i diagrammet. Hvorfor er de tre kurver forskudt for hinanden? Afmærk på din graf en periode for hver fase. Hvor stor en del af en periode er faserne forskudt for hinanden? Aflæs den maksimale spænding for en fase U max, fase = Beregn den effektive spænding for fasen. U max, fase U eff, fase = = 2 Beregn den maksimale spændingsforskel mellem to faser. U max, fase-fase = 3 U max, fase = Aflæs den maksimale spændingsforskel mellem to faser. U max, fase-fase = og sammenlign med beregningen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 22

Når felter forandres Ensrettet vekselstrøm Undersøg, hvordan en vekselstrøm kan ensrettes. 5.23 3.1 - Oscilloskop - Ledninger - Strømforsyning, 6 V - Diode - 2 lampefatninger - 2 pærer, 6V, 1A - Amperemeter Kreds 1 Kreds 2 Byg kredsene og sammenlign de to pærers lysstyrke. Mål strømmen i hver kreds. Hvorfor lyser pærerne forskelligt? Vis med et oscilloskop spændingsfaldet over pæren i kreds 2 Tegn spændingskurven i diagrammet. Forklar kurvens udseende. Vend dioden i kreds 2, og forklar, hvad der sker med kurven. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 23

Når felter forandres Dobbelt ensretning Ensret vekselspændingen, så der ikke er døde perioder. 5.24 3.1-4 dioder - Strømforsyning, 6 V - Ledninger - Lampefatning - Pære, 6V, 1A - Oscilloskop - 4 polstænger Placér de fire dioder mellem polstængerne, så pæren lyser. Indtegn ovenfor, hvordan dioderne vender, når pæren lyser mest muligt. Iagttag spændingsfaldet over pæren på et oscilloskop. Tegn kurven i diagrammet. Hvorfor kommer kurven til se sådan ud? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 24

Når felter forandres Transformeren ændrer spændingen Undersøg, hvordan transformeren kan ændre spændingen på sekundærsiden 5.25 3.1 - Jernkerne - Strømforsyning - 2 spoler, 200 vindinger - 2 spoler, 400 vindinger - 2 spoler, 1.600 vindinger - Voltmeter - Sikring Byg opstillingen. Indstil spændingen på primærspolen til 4 volt. Afprøv forskellige kombinationer af vindingstal på primær- og sekundærsiden, og udfyld skemaet. Vindinger på Spænding på Vindinger på Spænding på primærspolen primærsiden sekundærspolen sekundærsiden 200 4 V 200 4 V 200 4 V 400 4 V 400 4 V 400 4 V 1.600 4 V 1.600 4 V 1.600 4 V Find ud fra skemaet en regel om forholdet mellem primær- og sekundærspolens vindingstal og primær- og sekundærspændingen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 25

Når felter forandres Primær- og sekundærspændingen Brug reglen om forholdet mellem vindingstallene og spændingerne til at løse opgaverne. 5.26 3.1 Hvor stor er sekundærspændingen? U s = Hvor stor er sekundærspændingen? U s = Hvor stor er primærspændingen? U p = Hvor mange vindinger er der på sekundærspolen? N s = Hvor stor er primærspændingen? U p = Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 26

Når felter forandres Flere transformere i serie Undersøg, hvor høj en spænding du kan opnå ved at sætte transformere i serie. 5.27 3.1 - Strømforsyning, 6 V - Spoler, 200 vindinger - Spoler, 400 vindinger - U-kerner med åg - Voltmeter - Sikring - Ledninger - Pære, 6 V, 50 ma i fatning Skaf så mange U-kerner og spoler som muligt. Byg transformere ved at benytte spoler med 200 og 400 vindinger. Undersøg, hvor høj en spænding du kan opnå ved at sætte transformerne i serie. Prøv også at sætte pæren til sekundærsiden. Tegn og beskriv resultatet af din undersøgelse. Prøv at beregne slutspændingen og sammenlign resultatet med den målte slutspænding. Hvorfor er tallene forskellige? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 27

Når felter forandres To transformere i serie Sæt to transformere i serie, og frembring en bestemt spænding. 5.28 3.1 - Strømforsyning - 2 spoler, 200 vindinger - 2 spoler, 400 vindinger - 2 U-kerner med åg - Voltmeter - Sikring - Ledninger A B Sæt to transformere i serie, så du kan transformere fra 6 V på transformer A s primærside til 1,5 volt på transformer B s sekundærside. Tegn din opstilling, og skriv spolernes vindingstal på transformerne. Sæt to transformere i serie, så du kan transformere fra 7 V på transformer A s primærside til 28 volt på transformer B s sekundærside. Tegn din opstilling, og skriv spolernes vindingstal på transformerne. Sæt to transformere i serie, så du kan transformere fra 6 V på transformer A s primærside til 6 volt på transformer B s sekundærside. Tegn din opstilling, og skriv spolernes vindingstal på transformerne. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 28

Når felter forandres Magnetfelters styrke Mål magnetfeltets styrke omkring forskellige magneter. 5.29 3.1 - Pasco 500 Interface - Computer - Magnetføler - Stangmagnet - Hesteskomagnet - Neodymmagneter - Elektromagnet - Magnetjernsten - Pascofil, p9f5.sws Tænd for interfacet og computeren. Start programmet Science Workshop. Slut magnetføleren til indgang A gennem et DIN-stik. Vælg Magnetføler. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Hent filen p9f5.sws. Forsøget skal udføres i god afstand fra computeren. Vælg Axial øverst på magnetføleren og 1X på Range select. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden, når føleren nulstilles. Find for hver magnet ud af, hvor magnetfeltet er henholdsvis svagest og stærkest. Mål hele tiden i en afstand af ca. 2 mm fra magneten. Stangmagnet Hesteskomagnet Neodymmagnet Magnetjernsten Højeste styrke af magnetfeltet Mindste styrke af magnetfeltet Hvad viser forsøget? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 29

Når felter forandres Magnetfeltet omkring neodymmagnet Undersøg, hvordan magnetfeltets styrke ændrer sig med afstanden. 5.30 3.1 - Pasco 500 Interface - Computer - Magnetføler - Neodymmagnet - Lineal, 50 cm - Pascofil, p9f5.sws Gør magnetføleren klar som beskrevet i øvelse 5.29. Forsøget skal udføres i god afstand fra computeren. Tryk på Axial øverst på føleren og 1X på Range select. Anbring magnetføleren for enden af linealen. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden af føleren, når den nulstilles. Placér neodymmagneten i forskellige afstande fra føleren, og udfyld skemaet. Afstand mellem Magnetfeltets føler og magnet styrke 5,0 cm 4,5 cm 4,0 cm 3,5 cm 3,0 cm 2,5 cm 2,0 cm 1,5 cm 1,0 cm 0,5 cm Stop målingerne, når magnetfeltets styrke er på 1,0 T. Hvad viser forsøget? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 30

Når felter forandres Magnetfeltet fra elektriske apparater Mål styrken af magnetfeltet fra forskellige elektriske apparater. 5.31 3.1 - Pasco 500 Interface - Computer - Magnetføler - Hårtørrer - Barbermaskine - Krøllejern - Strygejern - Andre elektriske apparater - Pascofil, p9f5.sws Gør magnetføleren klar som beskrevet i øvelse 5.29. Vælg Axial og 100X i Range Select. Nulstil magnetføleren ved at trykke på Tare-knappen. Sørg for, at der ikke er nogen magneter i nærheden af føleren, når den nulstilles. Mål magnetfeltets styrke fra forskellige elektriske apparater, og udfyld skemaet. Find den retning af føleren, der giver den største visning. Magnetfeltets styrke Elektrisk apparat 2 cm fra apparatet 10 cm fra apparatet Hårtørrer Barbermaskine Strygejern Varmluftskrøllejern Hvilken sammenhæng er der mellem apparatets effekt og magnetfeltets styrke? Hvad betyder afstanden for magnetfeltets styrke? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 31

Når felter forandres Transformerligningen Brug transformerligningen til at beregne ukendte spændinger og strømme. 5.32 3.1 Hvad bliver primærstrømmen i det første lærerforsøg? Beregn sekundærspændingen. Brug transformerligningen til at beregne sekundærstrømmen. U p I p = U s I s I s = Hvad bliver primærstrømmen i det andet lærerforsøg? Beregn sekundærspændingen. Brug transformerligningen til at beregne effekten og sekundærstrømmen. P s = U s I s = I s = Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 32

Når felter forandres Strøm over store afstande Undersøg, hvordan elværkerne kan sende strømmen ud til forbrugerne. 5.33 3.1 - To U-kerner med åg - 2 spoler, 200 vindinger - 2 spoler, 1.600 vindinger - Ledninger - Pære, 4 V, 0,3 A - Lampefatning - 2 modstande, 15 Ω, eller 2 lange, tynde ledninger - Strømforsyning - Sikring Forestil dig, at strømforsyningen er et elværk. Fra elværket skal strømmen sendes ud til forbrugeren, hvor pæren skal lyse. En forbruger bor så langt fra elværket, at modstanden i ledningerne fra elværket til forbrugeren er 30 Ω. Byg kredsene og undersøg, hvordan pæren lyser. Forklar resultatet af forsøget. Byg et nyt kredsløb med transformere, så du kan få pæren til at lyse ude ved forbrugeren. Tegn den opstilling, der fungerer, og beskriv hvorfor. Brug bagsiden af papiret. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 33

Der er noget i luften Atmosfærisk luft indeholder kuldioxid Påvis, at den atmosfæriske luft indeholder kuldioxid. 3.1 6.1 - Akvariepumpe - Reagensglas - Kalkvand, Ca(OH) 2 Hæld kalkvand ca. 3 cm op i reagensglasset. Lad akvariepumpen pumpe atmosfærisk luft gennem kalkvandet i ca. 15 minutter. Beskriv, hvad du ser. Skriv den kemiske reaktion. Ca(OH) 2 + CO 2 + Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 34

Der er noget i luften Luftens indhold af oxygen Mål indholdet af oxygen, O 2, i den atmosfæriske luft. 3.1 6.2 - Bægerglas, 400 ml - 2 reagensglas - Ståluld - Salt - Podepind Når jern ruster, binder det luftens oxygen. Fugt en tot ståluld i saltvand, og anbring den i bunden af det ene reagensglas. Brug en podepind til at få stålulden på plads. Hæld ca. 5 cm vand i bægerglasset. Anbring begge reagensglas med bunden i vejret i bægerglasset. Lad glassene stå til næste fysik/kemitime. Beskriv, hvad der er sket. Sammenlign resultatet med den sammensætning af luften, som er vist i elevbogen side 108. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 35

Der er noget i luften Undersøgelse af den atmosfæriske luft Påvis de atmosfæriske gasser nitrogen, oxygen, og kuldioxid. 3.1 6.3 - Urinposer med gasserne N 2, O 2 og CO 2 - Diverse materialer efter behov Beskriv og tegn, hvordan du vil gøre. Tegn et skema, som viser, hvordan man bedst påviser gasserne nitrogen, N 2, oxygen, O 2, og kuldioxid, CO 2. Brug evt. bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 36

Der er noget i luften 3.1 6.4 Forbrænding giver NO x Undersøg dannelsen af NO x ved forbrænding af flaskegas og stearin. - Metaldåse til maling med låg og hul i bunden, 3/4 liter - Plastsprøjte, 100 ml, med 5 cm slange - Drägerrør til NO x, 0-10 ppm - Gasbrænder - Stearinlys - Trefod - Keramisk net - Arbejdshandsker Gasserne NO og NO 2 kaldes også nitrøse gasser. Sug atmosfærisk luft gennem et Drägerrør ved hjælp af en engangssprøjte. Er der gasserne NO x i den atmosfæriske luft? Placér dåsen over gasflammen med bunden opad. Fjern gasflammen efter ca. 1 minut, og sæt dåsens låg på. Sug forbrændingsgassen fra dåsen gennem et Drägerrør ved hjælp af en plastsprøjte. Notér indholdet af nitrøse gasser, NO x, fra gasforbrændingen Udfør ovenstående med et sterinlys. Notér indholdet af nitrøse gasser, NO x, fra stearinforbrændingen ppm. ppm. Forbrænding af flaskegas, propan, foregår efter følgende skema: C 3 H 8 + 5 O 2 + Forbrænding af stearinlys foregår efter følgende skema: C 17 H 35 COOH + O 2 18 + 18 Der indgår altså ikke nitrogen i disse forbrændingsprocesser, men luftens nitrogen og oxygen reagerer ved høje temperaturer med hinanden og danner nitrogenoxid, NO. Begrund, hvorfor forbrænding af flaskegas giver mere NO x, end forbrænding af stearin gør. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 37

Der er noget i luften Bilers udstødningsgas Undersøg bilers udstødningsgas for partikler og gasserne NO x, CO og C 6 H 6. 3.1 6.5 - Bil - 3 urinposer - Tragt - Plastsprøjte, 100 ml, med 5 cm slange - Drägerrør til NO x, 2-50 ppm - Drägerrør til CO, 0-7 % - Drägerrør til C 6 H 6, 2-23 mg/l - Arbejdshandsker - Hvidt lærred, 40 cm x 40 cm Start bilen, gerne en dieselbil. Hold et rent hvidt stykke lærred omkring udstødningsrøret i ca. 30 sekunder. Brug arbejdshandsker. Beskriv, hvordan dit lærredsstykke ser ud. Hold tragten hen mod udstødningsrøret på en benzinbil og fyld tre urinposer med udstødningsgas. Undersøg udstødningsgassen for NO x, CO og C 6 H 6. Sug forbrændingsgassen fra en urinpose gennem et Drägerrør ved hjælp af en plastsprøjte. Skriv resultaterne i skemaet. Sammenlign udstødningsgas fra biler med og uden katalysator. Undersøgelsesgas Med katalysator Uden katalysator Resultat Resultat Gassen NO x ppm ppm Gassen CO % % Gassen H 6 C 6 mg/l mg/l Kommentér dine resultater. Brug evt. bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 38

Der er noget i luften Udstødningsgassen danner syre Undersøg, hvordan bilers udstødningsgas reagerer med vand. 3.1 6.6-3 meter vandslange med tragt - Lille akvarium - Bromthymolblåt - Arbejdshandsker Bromthymolblåt er blåt i neutrale væsker, men skifter til grønt eller gult i sure væsker. Fyld et lille akvarium ved vand og tilsæt 10 ml bromthymolblåt. Start bilen og sæt tragten foran udstødningsrøret. Brug arbejdshandsker. Lad udstødningsgassen boble gennem vandet i akvariet. Beskriv, hvad der sker og hvorfor. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 39

Der er noget i luften Røg og sur nedbør Påvis, at røggasserne fra afbrænding af forskellige materialer kan danne syre. 3.1 6.7 - Porcelænsskål - ph-papir -Kul -Træ - Olie -Svovl - Sukker - Knækbrød - Forskellige typer plast - Gasbrænder - Stinkskab / punktudsugning - Sikkerhedsbriller Afbrænd små mængder af forskellige materialer. Hold et stykke fugtet ph-papir ind i røgen. Beskriv, hvad du finder ud af. Tegn et skema på bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 40

Der er noget i luften Afbrænding af svovl Påvis gassen svovldioxid, SO 2. 3.1 6.8-10% brintoverilte, H 2 O 2 - Saltsyre, 4 M HCl - Bariumchlorid, 0,5 M BaCl 2 - ph-papir -Svovl - Forbrændingsske - Jumboreagensglas - Prop og glasrør - Tragt - Slanger - Gasbrænder - Vandluftpumpe - Stinkskab / punktudsugning - Sikkerhedsbriller Råolie, fyringsolie og stenkul indeholder alle svovl i små mængder. SO 2 -indikator Fremstil en SO 2 -indikator af lige dele H 2 O 2 og HCl samt 15 dråber BaCl 2. Indikatoren giver et hvidt bundfald sammen med gassen SO 2. Påvisning af SO 2 Anbring 1/4 teskefuld svovl på en forbrændingsske, og antænd det med en gasbrænder. Til vandluftpumpe. Fugt et stykke ph-papir. Hold det ind i røgen. Hvad viser ph-indikatoren? Sæt forbrændingsskeen op til tragten, og sug forbrændingsgassen gennem din SO 2 -indikator. Beskriv gassen SO 2, og notér, hvor lang tid der går, inden indikatoren bliver mælkehvid. Resultatet skal bruges i øvelse 6.9. Gentag evt. øvelsen med svovlholdigt kul. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 41

Der er noget i luften Røgrensning SO 2 -gassen renses i et rensetårn med calciumhydroxid, Ca(OH) 2. 3.1 6.9 - Brintoverilte, H 2 O 2, 10 % - Saltsyre, HCl, 4 M - Bariumchlorid, BaCl 2, 0,5 M - Calciumhydroxid, Ca(OH) 2 -Svovl - Forbrændingsske - 2 jumboreagensglas - 2 propper med 2 huller - Glasrør - Tragt - Slanger - Gasbrænder - Vandluftpumpe - Stinkskab / punktudsugning Ca(OH) 2 BaCl 2 Til vandluftpumpe. Anvend samme opstilling som til øvelse 6.8. Du skal nu indsætte et rensetårn, som SO 2 -gassen suges gennem. Rensetårnet indeholder en teskefuld calciumhydroxid, Ca(OH) 2, og vand. Notér, hvor lang tid der går, inden indikatoren bliver mælkehvid, og foretag en sammenligning med øvelse 6.8. I et røgrensningsanlæg fjernes svovldioxid ved nedenstående kemiske reaktion. Gør reaktionsskemaet færdigt. 2 Ca(OH) 2 + 2 SO 2 + O 2 + Calciumsulfat, CaSO 4, er det samme som gips. Det ender med at indgå i produktionen af byggematerialer. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 42

Der er noget i luften Sur nedbør Undersøg ph-værdien i regnvand. 6.10 3.1-2 rene bægerglas, 250 ml - ph-sticks, 3,6-6,1 Stil et bægerglas på en åben plads, så det opsamlede regnvand ikke er påvirket af omgivelserne. Stil det andet bægerglas under et træ, så der opsamles regnvand, der er dryppet fra træets blade og ned i glasset. Udfyld skemaet. Dato Prøvested ph-værdi åben plads ph-værdi under træ Hvad viser forsøgene? Brug bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 43

Der er noget i luften Sur nedbør og grannåle Undersøg grannåles opsamling af sur nedbør. 6.11 3.1 - Grankviste - Demineraliseret vand - Plastpose - ph-sticks, 3,6-6,1 Mål ph-værdien i demineraliseret vand. ph-værdien er Klip en friskplukket grankvist i småstykker, og læg dem i en plastpose. Overbrus granstykkerne med 2 ml demineraliseret vand. Ryst posen med gran og vand godt. Mål ph i væsken i posen. ph-værdien er Kommentér dine resultater. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 44

Der er noget i luften Sur nedbør og planter Undersøg, hvilken indvirkning syre har på planter. 6.12 3.1 - Klar plastpose, tynd plast -Svovl - Jumboreagensglas - Prop med hul - Glasrør - Gasbrænder - Lille potteplante - Stativ - Kraftigt gummibånd - 4 saftfyldte blomster, f.eks. tulipaner - 4 reagensglas - ph-papir - Eddikesyre, CH 3 COOH - Soda, Na 2 CO 3 -Vat - Stinkskab / punktudsugning - Sikkerhedsbriller A Hæld 1/4 teskefuld svovl i et jumboreagensglas, og luk med prop og glasrør. Varm reagensglasset op med gasbrænder, og led SO 2 -gassen over i plastposen. Sæt posen over potteplanten, og luk tæt til med et kraftigt gummibånd. Observér blomsten de følgende dage, og beskriv, hvad der sker med den. B Fyld 4 reagensglas 3/4 med vand, og fremstil væsker med ph: 2, 4, 7 og 10. Benyt f.eks. eddikesyre og soda, Na 2 CO 3. Sæt en afskåret blomst i hvert reagensglas. Observér blomsterne de følgende dage, og forklar, hvad der sker med dem. Brug bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 45

Der er noget i luften Sur nedbør og marmorstatuer Undersøg, hvilken indvirkning syre har på marmor. 6.13 3.1 - Saltsyre, HCl, 1 M - Svovlsyre, H 2 SO 4, 1 M - Marmor, CaCO 3-4 reagensglas - 2 propper med hul - 2 propper uden hul - 2 urinposer -CO 2 -indikator Hæld saltsyre og svovlsyre op i hver sit reagensglas. Mål syrernes ph-værdi. HCl har ph-værdien H 2 SO 4 har ph-værdien Kom et stykke marmor i reagensglassene. Klem luften ud af urinposerne og slut dem til reagensglassene. Lad reagensglassene med urinposerne stå til næste fysik/kemi time. Mål igen syrernes ph-værdi. HCl har nu ph-værdien H 2 SO 4 har nu ph-værdien Påvis, at urinposerne indeholder kuldioxid. Beskriv, hvad du har gjort og iagttaget. Færdiggør nedenstående kemiske reaktionsskemaer: CaCO 3 + H 2 SO 4 + + H 2 O CaCO 3 + HCl + + H 2 O Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 46

Der er noget i luften Sur nedbør og metaller korrosion Undersøg, hvilken indvirkning syre har på metaller. 6.14 3.1 Beskriv og tegn, hvordan du vil gøre. Fremstil en materialeliste, og udfør øvelsen. Skriv nogle eksempler på reaktionen mellem et metal og en syre. F.eks. Zn + 2 HCl ZnCl 2 + H 2 Zn + H 2 SO 4 + H 2 + + + + + + + + Giv eksempler fra hverdagen, hvor metaller korroderer (brug evt. bagsiden). Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 47

Der er noget i luften Drivhuseffekten Undersøg, om atmosfærisk luft og CO 2 opsuger varmestråling. 6.15 3.1 - Papirkurvsposer, tynd, klar plast -CO 2 - Fotolampe, 100 watt - eller infrarød lampe - 2 koniske kolber - 2 termometre - 2 propper med hul A Fyld to affaldsposer med gasser, den ene med CO 2 og den anden med atmosfærisk luft. Bind en knude på poserne. Sæt på skift posen med atmosfærisk luft og posen med CO 2 ind mellem pæren og din hånd. Mærk efter, hvordan det føles. Kan du mærke forskel? Beskriv forskellen mellem de to gassers evne til at opsuge varmestråling fra pæren. B Fyld den ene koniske kolbe med CO 2, og den anden med atmosfærisk luft. Sæt prop og termometer på de to kolber, og placér dem på hver sin side af en pære. Pæren er varmekilde, og den skal være nøjagtig midt mellem de to kolber. Aflæs temperaturen i de to kolber efter en halv time. Forklar, hvad forskellen på de to gassers evne til at opsuge varmestråling har med drivhuseffekten at gøre? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 48

Der er noget i luften Luftkvaliteten i danske byer Følg ændringerne i luftkvaliteten i danske byer på DMU s hjemmeside. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har en hjemmeside, hvor luftkvaliteten i en række danske byer kan følges. Adressen er www.dmu.dk. 6.16 3.1 Sammenlign gassernes koncentration på forskellige tidspunkter af døgnet i den samme by. Notér, hvad du finder ud af. Giv en forklaring på, hvorfor koncentrationen af forbrændingsgasserne er forskellig på forskellige tidspunkter af dagen. Skriv din forklaring ned. Sammenlign koncentrationen af en enkelt gas for flere forskellige byer. Gennemgå evt. flere gasser. Notér, hvad du finder ud af. Har gassernes koncentration for den enkelte by ændret sig over en årrække? Tegn et koordinatsystem. Koncentrationen af gassen afsættes op ad y-aksen, og tidspunkter ud ad x-aksen. Opstil selv spørgsmål, som du vil søge svar på. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 49

Slægten alkohol Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her, og skriv navnet ved. Byg alkohol-molekyler med 4 C-atomer og 1 OH-gruppe. Hvor mange forskellige kan du lave? Tegn deres stregformler her: Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 50

Slægten alkohol Sammenlign alkoholer A Undersøg nogle alkoholer og find egenskaber. 3.1 7.2 - Methanol - 2-propanol - 1-butanol - 1-pentanol - Rensebenzin - Diverse materialer - Sikkerhedsbriller Beskriv og udfør forsøg, hvor du undersøger alkoholernes lugt, fordampningsevne, opløselighed, massefylde og kogepunkt. Brug kun 2-5 ml i undersøgelserne. Lav en liste over de materialer, du skal bruge. Skriv stikord ned om dine forsøg. Vis din lærer beskrivelsen, inden du går i gang med et forsøg. Hvordan gik undersøgelserne? Tegn og beskriv fremgangsmåden og resultaterne ved hvert forsøg. Lugt. Fordampningsevne. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 51

Slægten alkohol Sammenlign alkoholer B Resultater af undersøgelsen fortsat. 3.1 7.3 Massefylde. Opløselighed i vand og benzin. Kogepunkt. Varm 200 ml vand i et bægerglas, til det koger. Skru så ned for brænderen, så det koger stille. Hold et reagensglas med ca. 2 ml alkohol ned i det kogende vand. Kan du få alkoholen til at koge? Hvor varmt bliver det? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 52

Slægten alkohol Glykol og glycerol Find egenskaber ved disse to alkoholer. 3.1 7.5 - Glykol, ethandiol - Glycerol, propantriol - Karburatorsprit, farvet 2-propanol - Reagensglas - Vægt Husk, at glykol er giftigt. Glycerol er helt ugiftigt og bruges bl.a. i fødevarer. Lav nogle forsøg med glykol og glycerol. Find så mange egenskaber ved de to alkoholer som muligt. I kan sammenligne dem med hinanden og med vand og karburatorsprit. Beskriv jeres forsøg. Hvordan ser det ud, når man lader en dråbe vand falde ned i glycerol og karburatorsprit? Stil glykol, glycerol, vand og karburatorsprit i rækkefølge efter massefylde. Find massefylderne. Prøv at finde genstande, der flyder i nogle, men ikke alle væskerne. Kan I lave en lagkage af de fire væsker i et glas? Skriv en lille rapport om disse forsøg. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 54

Slægten alkohol Frostvæsker Undersøg sammenhængen mellem frysepunkt og blandingsforhold. 3.1 7.6 - Husholdningssprit -Glykol - 2-methyl-2-propanol - Måleglas, 10 ml og 100 ml - Plastflasker, ca. 50 ml - Termometre, 15 C - Fryser Man kan finde fryse/smeltepunktet for en opløsning ved først at fryse en portion af væsken i en plastflaske med et termometer i. Derefter stilles den frosne flaske i varmt vand. Når isen begynder at smelte, viser termometeret smeltepunktet, som er det samme som frysepunktet. Vand fryser ved 0 C, og 2-methyl-2-propanol ved ca. 25 C. Forudsig frysepunktet af en blanding af 20 ml vand og 5 ml 2-methyl-2-propanol. Jeg forudsiger, at blandingen fryser/smelter ved Udfør dernæst forsøget. Frysepunktet blev Lav en opløsning af vand og en af de tre alkoholer. Brug 1, 2 eller 3 ml alkohol i 20 ml væske. Frys blandingen i en fryser, og bestem smeltepunktet for den. Blanding Frysepunkt Sæt måleresultaterne ind i et skema, der er fælles for hele klassen. Hvilken alkohol giver det laveste frysepunkt? Hvilken alkohol bruges som frostvæske i biler, og hvorfor? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 55

Slægten alkohol Brændbar blanding Undersøg, hvor meget alkohol der skal være i vand, før det kan brænde. 3.1 7.7 - Husholdningssprit - Måleglas, 10 ml - Bægerglas, 100 ml - Porcelænsskål - Tændstikker -Vat Dampe af sprit er meget brandfarlige, så vær forsigtig. Lav blandinger af vand og sprit. Begynd f.eks. med 30, 50 og 70%. Væd en lille tot vat med blandingen, læg den i porcelænsskålen, og forsøg at antænde den. Beskriv dine forsøg, og angiv resultaterne. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 56

Slægten alkohol Volumen-procent og vægt-procent Forstå forskellen på de to koncentrationsmål for alkohol. 3.1 7.8 Hvis alkoholkoncentrationen er x vol.%, er der x ml ren ethanol i 100 ml blanding. Hvis alkoholkoncentrationen er x vægt%, er der x g ren ethanol i 100 g blanding. Når vand og ethanol blandes, ændres rumfanget lidt. 1) Beskriv, hvordan man ud fra ren ethanol og vand kan lave blandinger med koncentrationer på a) 40 vægt%: b) 40 vol.% 2) En blanding med koncentrationen 40 vol.% har massefylden 0,95 g/ml. Vi ser på 100 ml af blandingen. a) Find vægten af den. b) Find rumfanget af ren ethanol. c) Find vægten af ren ethanol. Massefylden af ethanol er 0,79 g/ml. d) Find til slut vægtprocenten af blandingen. 3) En blanding med koncentrationen 40 vægt% har massefylden 0,94 g/ml. Vi ser på 100 ml af blandingen. a) Find vægten af den. b) Find vægten af ren ethanol. c) Find rumfanget af ren ethanol. Massefylden af ethanol er 0,79 g/ml. d) Find til sidst volumenprocenten af blandingen. 4) Hvorfor har fabrikanterne mon valgt at mærke alkoholiske drikke med vol.% og ikke vægt-procent? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 57

Slægten alkohol Bestem vol.% Brug en flydevægt til bestemmelse af vol.%. 3.1 7.9 - Hjemmelavet flydevægt - Bægerglas, 200 ml - Cylinderglas til flydevægt - Husholdningssprit - Måleglas, 100 ml - 2 ukendte blandinger Kontroller først, at flydevægten kan flyde i rent vand med beholderen lidt under vandoverfladen. Sæt mærke på sugerøret, hvor vandoverfladen er. Lav dernæst fire blandinger af vand og ethanol med koncentrationerne 5 vol.%, 10 vol.%, 15 vol.% og 20 vol.%. Beskriv, hvordan du gjorde det. Prøv så flydevægten i de fire blandinger, og sæt hver gang mærke ved væskeoverfladen. Mål synkedybden i mm, og notér resultatet i skemaet. Blanding 5 vol.% 10 vol.% 15 vol.% 20 vol.% A B Synkedybde Anbring så din flydevægt i de ukendte blandinger. Markér, hvor dybt den synker, og notér synkedybden i skemaet. Forklar, hvordan du kan bruge mærkerne på sugerøret til at finde volumen-procenten. Blanding A vol.% Blanding B vol.% Prøv evt. at anbringe flydevægten i øl. Hvorfor viser den forkert? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 58

Slægten alkohol Alkohol som opløsningsmiddel Undersøg, hvad der kan opløse harpiks. 7.10 3.1-2-propanol - Husholdningssprit - Rensebenzin - Reagensglas - Klude - Harpiks, evt. fra grangren el. -kogle Gnid lidt harpiks på en tør glasflade. Undersøg, hvilke væsker der bedst fjerner den. Prøv også med væskeblandinger. Beskriv dine forsøg og resultater. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 59

Slægten alkohol Fra sukker til alkohol Gennemfør en teoretisk gæring. 7.11 3.1 - Molekylbyggesæt Tegningen viser to modeller af glukose-molekylet. Byg et molekyle af glukose, som tegningen viser. Omdan molekylet til to molekyler ethanol og to molekyler kuldioxid. I hvert trin må I bryde to bindinger og danne to nye, så der ikke er tomme huller i atomerne. Stive bindinger må frit udskiftes med bløde, når der er brug for det. Hvor få trin kan I gøre det på? Tegn og beskriv jeres omdannelser. Brug bagsiden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 60

Slægten alkohol Fremstilling af alkohol A Omdan sukker til alkohol og kuldioxid ved hjælp af gær. 7.12 3.1 - Konisk kolbe, 500 ml - Prop m. 1 hul - 2 glasrør - Slange - Bægerglas, 100 ml - Rørsukker, stødt melis - Gær - Evt. forskellige slags søde frugter - Kalkvand el. CO 2 -indikator - Vægt Fyld 200 ml vand i kolben. Opløs 25 g almindeligt sukker i vandet, og tilsæt 10-25 g frisk bagegær. Byg opstillingen som vist på tegningen. Sæt den et lunt sted, 30-35 C. Hvad sker der? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 61

Slægten alkohol Fremstilling af alkohol B Undersøg, hvor meget alkohol gæringen gav. 7.13 3.1 - Færdiggæret blanding fra øvelse 7.12 - Rundbundet kolbe, 500 ml - Pimpsten - Antiskumemulsion - Prop m. 2 huller - Bøjet glasrør - Jumboreagensglas - Cylinderglas - Termometer - Isterninger - Stativ - Gasbrænder - Måleglas, 10 ml - Sikkerhedsbriller En god destillation skal gå langsomt. Hæld en færdiggæret blanding fra øvelse 7.12 i den rundbundede kolbe. Tilsæt lidt pimpsten og evt. 1 dråbe antiskumemulsion. Byg så opstillingen, som tegningen viser. Start opvarmning, men vent med opsamling af destillat, til temperaturen når 78 C. Varm derefter forsigtigt. Væsken skal koge, men temperaturen må ikke overstige 85 C, og destillationen må ikke gå for hurtigt. Opsamlingen skal afbrydes, når temperaturen kommer over 85 C. Løft glasrøret op af jumboreagensglasset, og sluk for brænderen. Beskriv destillatet (udseende, lugt, mængde): Kan det brænde? Er der andet end ethanol og vand i destillatet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 62

Slægten alkohol Alkohol-procenten i øl Mål alkoholprocenten ved først at destillere alkoholen. 7.14 3.1 -Øl - Destillationsapparat som i øvelse 7.13 - Antiskumemulsion - Pimpsten - Måleglas, 100 ml - Flydevægt - Sikkerhedsbriller Man kan ikke bestemme volumenprocenten med flydevægten i øl, fordi øl indeholder andet end ethanol og vand. Byg destillationsapparatet. Sæt streger på jumboreagensglasset for 50 ml og 75 ml. Fyld 100 ml øl i den rundbundede kolbe. Tilsæt 1 dråbe antiskumemulsion og lidt pimpsten. Tænd brænderen, og destillér 50-75 ml over i reagensglasset. Pas på, når du afbryder. Løft først røret op. Sluk derefter. Hæld destillatet over i måleglasset. Tilsæt vand, til det samlede rumfang er 100 ml. Omryst, så vand og destillat blandes godt. Brug flydevægten til at måle koncentrationen af ethanol i måleglasset i vol. %. Det skulle også være vol.% for øllet. Hvorfor? Målt vol. %: Etikettens angivelse af vol. %: Prøv også at bestemme alkoholkoncentrationen i vin eller andre slags øl. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 63

Slægten alkohol Sprit og sprit Sammenlign forskellige slags sprit. 7.15 3.1 - Forskellige slags sprit, f.eks. Husholdningssprit Karburatorsprit Hospitalssprit Ren ethanol - Vandfrit kobbersulfat, CuSO 4 - Reagensglas - Andet apparatur efter behov Sprit kan indeholde andet end ethanol. Der kan være vand og/eller lugtende stoffer i, og det kan være farvet. Gennemfør nogle forsøg for at sammenligne de forskellige slags sprit. Se på egenskaber som lugt, massefylde osv. Beskriv dine forsøg og resultater. Undersøg, om der er vand i spritten. Ryst et par krystaller af vandfrit kobbersulfat med et par ml sprit i et reagensglas. Hvis krystallerne bliver blå, er der vand i spritten. Sprit med vand: Sprit uden vand: Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 64

Slægten alkohol Fremstil døtre af alkohol Omdan ethanol til ethanal. 7.16 3.1 - Ren ethanol - Evt. også andre alkoholer - Reagensglas - Kobbertråd, ca. 1mm tyk - Grillhandske - Gasbrænder En varm kobbertråd oxideres af luftens oxygen. Der dannes kobberoxid på overfladen af tråden, så den bliver mat. Alkoholdampe kan oxideres af den varme kobberoxid. Ethanol oxideres til ethanal, samtidig med at kobberet reduceres. Tråden bliver blank igen. Sno den ene halvdel af kobbertråden om en blyant, så der dannes en spiral. Dryp 5-10 dråber (højst 1/2 ml) ethanol i reagensglasset. Ryst glasset, så der kommer ethanoldampe i det. Lugt til glasset, så du ved, hvordan ethanol lugter. Øv dig i at stikke spiralen hurtigt ned i reagensglasset til ca. 1 cm over væsken. Den må hverken røre sider eller væske. Før den ind og helt ud nogle gange i træk. Påvirker det lugten i glasset? Tænd brænderen, og varm spiralen, til den gløder lidt. Før den varme spiral ind og ud af glasset som før. Læg mærke til trådens udseende. Er der nu en ændring af lugten? Hvis ikke, så varm tråden, og prøv igen. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 65

Slægten alkohol Alkotest A Fremstil et apparatur til alkotest. 7.17 3.1 - Kaliumdikromat i stærk svovlsyre - Gipspulver, CaSO 4 2 H 2 O - Glaspipetter - Træpind - Glasuld - Spatel af glas - Morter m. pistil/støder - Vægt - Plastslange Kaliumchromat er på Arbejdstilsynets liste over de stoffer, man ikke bør anvende i grundskolen. Derfor bør læreren tilsætte de 5 dråber kaliumchromat til opløsningen, så eleverne ikke får direkte kontakt med stoffet. Dikromat-ioner, Cr 2 O 7, kan omdanne ethanol til ethanal. Samtidig omdannes de orange dikromat-ioner til de blå krom-ioner, Cr +++. Anbring 10 g gipspulver i morteren. Tilsæt under omrøring med spatelen 2 ml af K 2 Cr 2 O 7 -opløsningen. Bearbejd med pistillen blandingen, til den bliver en ensartet ret tør masse. Fyld en pipette som vist på tegningen. Stop først en lille tot glasuld ned med træpinden. Fyld derefter 2 cm af røret med gipsmassen, og afslut med en tot glasuld. Kontroller, at du kan puste luft gennem røret. Bræk evt. den tynde spids af. Så er testrøret klar til brug. Forbered 2-3 testrør til øvelse 7.18. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 66

Slægten alkohol Alkotest B Færdiggør og afprøv alkotest-apparatet. 7.18 3.1 - Alkotestrør fra øvelse 7.17 - Plastpose, 1-2 liter - Plastpose, ca. 5 liter - 2 plastslanger - Elastikker - Husholdningssprit - Termometer - Elkogeplade - Gryde Når en person med en alkoholpromille på 0,5 puster 1/2 liter luft gennem alkotestrøret, vil det meste af den orange masse i røret skifte farve. Sæt den lille plastpose på en plastslange, så der kan være mindst 1/2 liter luft i den. Klem posen helt flad, og sæt slangen på den spidse ende af testrøret. Opløs 1 ml sprit i 1 liter vand. Det giver en alkoholkoncentration på ca. 0,8 promille. Fyld ca. 1 deciliter af promillevandet i den store plastpose. Fyld posen op med luft, luk for den, og ryst vandet rundt i posen, så der kommer ethanoldampe i luften. Klem 1/2-1 l luft fra posen gennem alkotestrøret. Hvad viser testrøret? Vandet og luften i posen er kun ca. 20 C, mens blodet og luften i vores lunger er ca. 37 C. Ved den højere temperatur fordamper der nok mere ethanol. Varm vand i en gryde til ca. 50 C. Opvarm vandet i posen ved at anbringe den i vandet i gryden. Ryst derefter vandet i posen, så luften også bliver varm, og klem igen 1/2-1 l luft gennem alkotestrøret. Hvad viser testrøret nu? Husk, at gipsmassen er farligt affald. Den indeholder bl.a. chrom, et tungmetal. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 67

Slægten alkohol Alkoholpromiller 7.19 3.1 Beregn en persons promille ud fra det, han drikker. Du skal først beregne mængden af ethanol, en person har indtaget. Som eksempel tages en mængde på 200 ml af en drink med et alkoholindhold på 7,0 vol.%. Først beregnes rumfanget, V, af ethanol i glasset ud fra volumenprocenten og størrelsen, V d, af drinken: V = p% V d = 7,0% af 200 ml = 7,0/100 200 ml = 14 ml Dernæst beregnes vægten, m, af ethanol ved at gange rumfanget med massefylden, d, som er 0,79 g/ml: m = V d = 14 ml 0,79 g/ml = 11,06 g = 11 g Antallet af genstande bliver m/10 g = 11 g/ 10 g = 1,1 1. Beregn indholdet af ethanol i hver af følgende drikke: Drik Vol.% Størrelse, V d Rumfang ethanol, V Masse, m Antal genstande ml ml g 1 hel pilsner 4,6 330 1 whisky 45 30 1 flaske vin 11,5 750 Eksemplet 7,0 200 14 11 1,1 For at beregne promillen skal du også kende personens vandindhold, M v. Det findes ud fra personens vægt, M. Formlen er lidt forskellig for mænd og kvinder. For mænd: M v = 0,7 M. For kvinder: M v = 0,6 M. Koncentrationen i blodet er så m/m v. 2. Find promillen for en mand på 75 kg, når han har drukket 3 øl og 1 whisky. 3. Find promillen for en kvinde på 60 kg, når hun har drukket 1/2 flaske rødvin. Alkoholpromillen kan også findes af følgende formler: P = 16,5 kg/m promille pr. genstand for kvinder og P = 14,3 kg/m promille pr. genstand for mænd. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 68

Lysets kilde Blæs et univers op Fremstil en model af vort Univers. 3.1 8.1 - Ballon, rund og af god kvalitet - Tus, vandfast OHP-pen Det er overfladen af ballonen, der er en model af Universet. Modellen i øvelsen er derfor en 2-dimensional model af det 3-dimensionale Univers. Pust ballonen op, og hold den uden at binde knude, mens din makker tegner små prikker på dens overflade. Det skal forestille galakser. Luk luften ud, og blæs så ballonen langsomt op igen. Forestil dig, at du sidder på en prik under oppustningen. Læg mærke til, at ligegyldigt hvilken prik, du vælger, fjerner alle de andre prikker sig fra dig. Jo længere de er væk, jo mere vokser afstanden. I det rigtige Univers kan vi også se, at fjerne galakser bevæger sig væk fra os. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 69

Lysets kilde Youngs forsøg Observér, hvordan lysbølger kan både udslukke og forstærke hinanden. 3.1 8.2 - Enkeltspalte - Dobbeltspalte - Pinolpære med holder - Farvefiltre, rødt og blåt - Strømforsyning - Evt. laser Se på pinolpæren gennem dobbeltspalten med og uden farvefilter. Tegn det røde interferensmønster her til højre. Skærm Skift til det blå filter. Tegn det blå mønster under det røde, så man ser ændringerne. Her vises de to spalter og lysbølgerne, der passerer igennem dem. Cirklerne er bølgetoppe. Markér, hvor på skærmen der er lys, og hvor der er mørke. Husk: Når bølgetop møder bølgetop, forstærker de to bølger hinanden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 70

Lysets kilde Tegn bølgelængder 3.1 8.3 Beregn bølgelængde eller frekvens for elektromagnetisk stråling. - Lineal - Lommeregner Brug bølgeformlen for elektromagnetiske bølger: bølgelængde frekvens = lysfart λ f = c = 300.000 km/s = 3 10 8 m/s Beregn bølgelængden eller frekvensen for de forskellige bølger, og notér resultatet i skemaet. Elektromagnetisk Bølgelængde Frekvens stråling, type λ f Baggrundsstrålingen fra Universet Røntgenstråling Varmestråling ved 37,5 C, kropstemperatur 3 10 11 Hz 3,0 10 18 Hz 3,3 10 15 Hz Laserlys fra He-Ne laser, rødt lys 632,8 nm (= 0,6328 µm) DR Radio P3 Mikrobølgeovn Mobiltelefon, GSM 900 Mobiltelefon, GSM 1800 Stråling fra ledningsnettet ca. 93 MHz 3.000 MHz 900 MHz 1.800 MHz 50 Hz Tegn bølger med den rigtige bølgelængde for tre af ovenstående bølger. Brug linealen. Brug evt. også tavlen! Hvilken fart har de tre bølger? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 71

Lysets kilde Lysdæmper Observér strålingen fra en glødetråd. 3.1 8.4 - Strømforsyning - Pære 6 V, 50 ma i fatning - Ledninger - Optisk gitter, 600 linier/mm - Evt. paprør Ved hjælp af lysdæmpere kan man variere strømmen gennem en pære. Det er strømmen, der får glødetråden til at gløde og udsende lys. Justér lysstyrken ved at skrue op og ned for strømforsyningen. Se på glødetråden med og uden gitter for øjet. Prøv at få pæren til at lyse med den mindst mulige strøm. Hvilken farve har glødetråden, og hvordan ser spektret ud? Skru helt op for strømmen. Hvilken farve har glødetråden, og hvad er der sket med spektret? Sluk for pæren. Hvilken slags lys udsender glødetråden? Tip: Pæren har stuetemperatur, når den er slukket. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 72

Lysets kilde Flammefarver Undersøg lyset fra varme atomer. 3.1 8.5 - Metalspatel eller teske - Salte, f.eks. NaCl, KCl, LiCl, CaCl 2 og CuCl 2 - Evt. optisk gitter - Gasbrænder - Tændstikker Tænd gasbrænderen. Kom en lille smule af et salt på spatelen. Du kan få NaCl, bordsalt, fra kemikaliehylden eller tage en svedprøve. Hold spatelen med saltet ind i flammen. Se også på flammen gennem det optiske gitter. Hvis du kan se linier i spektret, så skriv deres farve i skemaet. Prøv med andre salte på samme måde: Stof Flammefarve Farve på spektrallinier Slå spatelen let mod siden af gasbrænderen, mens den er tændt? Hvilken farve lyser op? Hvorfor? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 73

Lysets kilde Spektrallinier Observér forskellige lyskilder gennem et optisk gitter. 3.1 8.6 - Optisk gitter - Paprør fra køkkenrulle eller rulle med alufolie - Alu-folie - Spektralrør - Andre lyskilder, f.eks. lysdiode, natriumlampe, lysstofrør Et optisk gitter virker bedre end et prisme. Jo større bølgelængden for lyset er, jo mere afbøjes det. Man ser lyskildens spektrum. Vælg en lyskilde, tænd den og se på den gennem gitteret og paprøret. Spalten skal være lodret. Drej gitteret, indtil du ser et spektrum på hver side af spalten. Notér dine iagttagelser i skemaet. Hvis du vil bruge Solen som lyskilde, må du ikke se direkte på Solen. Se på en spejling i en metalstang eller en buet bilrude. Lyskilde Observerede farver Bølgelængder, ca. Se elevbogen side 134 Lysstofrør Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 74

Lysets kilde Har du børstet tænder? Se på dine tænder i UV-lys. 3.1 8.7 - UV-lampe - Karameller - Tandbørste Spis en karamel Belys så dine tænder med UV-lys. Beskriv, hvad du ser. Børst derefter dine tænder godt. Belys igen med UV-lys. Hvad ser du nu? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 75

Lysets kilde Lysende mineraler Belys forskellige mineraler og andre materialer med en UV-lampe. 3.1 8.8 - UV-lampe - Sten fra stensamling - Tonic-vand - Vaskepulver - Hvidt papir, forskellige typer Mørklæg lokalet og tænd UV-lampen. Læg mærke til, hvilke materialer der fluorescerer, og notér resultaterne i skemaet. Prøv at finde andre materialer, der fluorescerer. Stof Fluorescens? (Ja/Nej) Beskriv den farve, de fluorescerende genstande lyser op med. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 76

Lysets kilde Lys i slik Få sukker til at lyse. 3.1 8.9 - Sukkerterninger - Bolcher, halvgennemsigtige - Evt. slikkepind - Spejl Sukker, sakkarose, består af molekyler, der lyser op, når sukkeret knuses. Denne øvelse skal udføres i mørke. Læs hele øvelsen igennem, inden du går i mørkerum! Find et rum, der kan mørklægges, f.eks. et badeværelse eller et skab. Medbring sukker og bolcher. Gå ind i rummet og bliv der 5-10 minutter, til dine øjne har vænnet sig til mørket. Stryg sukkerterningerne mod hinanden, ligesom man stryger en tændstik på en tændstikæske. Kommer der lys? Hvilken farve har lyset? Nu til bolcherne. Placér et tørt bolche mellem dine tænder og bid sammen. Din makker skal holde øje med, hvad der sker. Du kan bruge spejlet. Hvornår holder bolchet op med at lyse? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 77

Lysets kilde Lys i tape Få tape til at lyse. 8.10 3.1 - En rulle tape - Konvolutter, selvklæbende Klisteret i tape består af molekyler, der kan fluorescere, når tapen rives af. Denne øvelse skal udføres i mørke. Læs hele øvelsen igennem, inden du går i mørkerum. Find et rum, der kan mørklægges, f.eks. et badeværelse eller et skab. Medbring en rulle tape og nogle konvolutter, som du lukker. Gå ind i rummet og bliv der 5-10 minutter, til dine øjne har vænnet sig til mørket. Træk et stykke tape af. Hvilken farve har lyset? Prøv at åbne konvolutterne. Hvilken farve har lyset? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 78

Mellem mennesker Ringe i vandet bølgefronter Se på bølger i et vandkar. 3.1 9.1 - Fladt kar, fremkalderkar - Træliste med hak - Træliste med 8 knopper - Lyskilde Bølger fra en mobiltelefons antenne, udbreder sig i alle retninger. Hæld vand i karret og dyp din finger i midten. Du har nu fremstillet en ringformet bølge. Placér trælisten i vandet, så vandoverfladen er i hakket. Fremstil igen en bølge. Hvad sker der med den, når den rammer åbningen? Dyp listen med de 8 knopper i vandet. Der dannes 8 ringbølger. Hvad sker der med ringbølgerne et stykke fra listen? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 79

Mellem mennesker Beat Frembring en beat-lyd af to rene toner. 3.1 9.2 -Pc - To ens stemmegafler - Gummibånd - Pasco 500 Interface - Mikrofon til pc, Pasco lydføler - Pascofil P9f6.sws Beat-lyde fås, når to næsten ens toner lyder samtidig. Det er karakteristisk for f.eks. el-guitarer, at de kan lave beatlyde. Sæt et gummibånd fast på den ene stemmegaffels ene gaffel. Slå stemmegaflerne an hver for sig. Er der forskel i tonen? Slå derefter begge stemmegafler an samtidig og hold dem op til øret. Hvad kan du høre? Tænd for interfacet og pc en. Start Science Workshop. Tilslut mikrofonen til indgang A, B eller C på interfacet. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget P9f6.sws. Optag lyden fra hver stemmegaffel for sig. Ved hver optagelse skal du gemme lydfilen, der viser svingningen. Anslå begge stemmegafler samtidig. Hold dem tæt på hinanden og optag lyden. Dette er beatlyden. Gem også denne optagelse og dens bølgebillede. Sammenlign alle tre svingningsbilleder. Hvad er karakteristisk for en beat-lyds svingningsbillede? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 80

Mellem mennesker Bølger på flaske Iagttag bølgebevægelser i slow-motion. 3.1 9.3 - Flaske af klar plast, 1,5 l - Optændingsvæske til grill, 0,75 l, evt. petroleum - Methylenblåt - Vand Hæld ca. 0,75 l optændingsvæske i flasken. Fyld flasken helt op med vand tilsat lidt methylenblåt. Skru hætten på. Hold flasken vandret og prøv at lave bølgebevægelser i flasken. Frembring f.eks.: En lille bølge, der reflekteres af bunden af flasken. En bølge og dernæst en efterfølgende bølge, der udslukker eller forstærker den første. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 81

Mellem mennesker Lys med støj Modulér et laserlyssignal. 3.1 9.4 - Laser - Højtaler - Fotodetektor - Lavfrekvensforstærker - Diverse materialer, f.eks. kam, børste, fluenet, plastpose, tyndt papir mm. Laserstrålen i denne øvelse fungerer som bærebølge. Ved tv-, radio-, og mobiltelefon-kommunikation bruges radiobølger i stedet for lysbølger. I denne øvelse ændrer du en normal laserstråles intensitet. Det kaldes modulation. Opstil laser og fotodetektor med 2-4 meters mellemrum. Hør suset. Hvad sker der med lyden, hvis du sætter en hånd foran detektoren? Prøv at ændre støjen på forskellige måder. Husk, at det er laserlysets lysstyrke, der skal ændres. Hvad giver mest støj? Er det amplitudemodulation eller frekvensmodulation af lyset, du har lavet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 82

Mellem mennesker Lys med tone Modulér et laserlyssignal med en stemmegaffel i svingninger. 3.1 9.5 - Laser - Stemmegaffel - Højtaler - Gummihammer - Stativ med klemme - Fotodetektor - Lavfrekvensforstærker - Impulstæller Opstil laser og fotodetektor med 2-4 meters mellemrum. Stemmegaflen spændes op i et stativ og placeres, så laserlyset strejfer den. Sæt gaflen i svingninger ved at slå med gummihammeren. Sæt øret til højtaleren. Hvad hører du? Hvad bærer lyden til højtaleren? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 83

Mellem mennesker Lys med tale Modulér et laserlyssignal med din stemme. 3.1 9.6 - Laser - Højtaler - Paprør fra køkkenrulle - Elastik - Pergamentpapir, bagepapir - Lim - Papir - Fotodetektor - Lavfrekvensforstærker Byg en modulator som vist på tegningerne. Spænd pergamentpapiret stramt på paprøret med en elastik. Lim et stykke papir på membranen af pergamentpapir. Anbring modulatoren, så papiret strejfer laserstrålen. Tal i paprøret, mens din makker lytter til højtaleren. Prøv at forklare, hvordan modulatoren virker? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 84

Mellem mennesker Lys med musik Modulér laserlyset med musik. 3.1 9.7 - Laser med indgang for amplitudemodulation - Højtaler - Fotodetektor - Lavfrekvensforstærker - Båndoptager, radio eller tv med højtalerudgang - Prismer, spejle - Linser Tilslut båndoptageren, eller lignende, til laseren. Afspil lyde og hør dem komme ud af lavfrekvensforstærkeren. Prøv at ændre lysvejen vha. prismer og spejle. Prøv også at øge afstanden mellem laser og detektor. Hvis lyden bliver dårlig, kan du bruge en samlelinse. Hvad er den længste afstand, du kan kommunikere med din opstilling på? Tegn din opstilling. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 85

Mellem mennesker Støj i radioen Frembring elektrisk støj, og hør den i et ældre radioapparat. 3.1 9.8 - Gammel transistorradio - Ringeapparat - Batteri - Ledninger Elektrisk støj kommer f.eks. ved tænd og sluk af elektriske apparater. I et ringeapparat afbrydes strømmen mellem hvert slag. Tænd radioen og find en kanal i AM-området. Fremstil elektrisk støj med ringeapparatet ved at lade det stå og ringe. Gentag, men bare med en FM-kanal i stedet for. Hvor høres støjen mest? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 86

Mellem mennesker Indpakkede mobiltelefoner Pak en mobiltelefon ind i forskellige materialer. 3.1 9.9-2 mobiltelefoner - Hønsenet, alufolie, plastposer, malerbøtte i metal Placér mobiltelefonen i forskellige indpakninger og prøv at ringe den op. Hvad viser dine forsøg? Eksperimentér med de indpakninger, der lukker signalet ude. Prøv at lave huller i dem af forskellig størrelse. Hjælper det? Du ved, at du får en mobiltelefon i julegave, og du kender nummeret til den. Den ligger indpakket under juletræet. Kan du ringe til den? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 87

Mellem mennesker Modtagelse indendørs Afprøv modtageforholdene rundt omkring i lokalet. 9.10 3.1 - Mobiltelefon Radiobølger reflekteres af væggene i et rum. De forstærker og udslukker hinanden forskellige steder i et lokale. Ring et nummer op, og hold øje med det modtagne signal. Hold mobiltelefonen alle mulige steder i lokalet. Både oppe under loftet og nede ved gulvet. Kan du finde forskelle i det modtagne signal? Tegn to modtagesignaler, der udslukker hinanden. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 88

Mellem mennesker Tv-fjernbetjening Undersøg refleksion og gennemtrængningsevne for infrarødt lys. 9.11 3.1 - Fjernbetjening til tv eller stereoanlæg - Hel køkkenrulle - Papir, pap, bøger, alufolie - Plastposer, farvede og farveløse -Tv De fleste fjernbetjeninger til tv udsender infrarødt lys. Signalet opfanges af en lille modtager, et øje, på tv-apparatet. Undersøg gennemtrængningsevne. Hold en bog tæt foran fjernbetjeningen eller tæt foran øjet på dit tv. Prøv, om du så kan skifte kanal. Prøv det samme med andre materialer. Hvad finder du ud af? Undersøg refleksion. Prøv at spærre med en bog et stykke fra fjernbetjeningen. Kan du skifte kanal, hvis du sigter ved siden af eller væk fra dit tv? Prøv at holde en køkkenrulle tæt foran fjernbetjeningen, så du sender gennem hullet i rullen. Kan du nu skifte kanal, når du sigter ved siden af eller væk fra dit tv? Kan du få en genstand til at reflektere signalet, så det når frem til øjet? Beskriv dine forsøg, og hvad du finder ud af. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 89

Mellem mennesker Din stemmes båndbredde Mål frekvenserne i din stemme. 9.12 3.1 -Pc - Pasco 500 Interface - Mikrofon. Pasco lydføler - Pascofil, P9f7.sws Båndbredden er et interval af frekvenser. Det er højeste frekvens laveste frekvens. Tænd for interfacet og pc en. Start Science Workshop. Tilslut mikrofonen til indgang A, B eller C på interfacet. Vælg Filer fra menuen. Vælg Åbn. Find forsøget P9f7.sws. Optag din stemme, både ved sang og almindelig tale. Foretag en frekvensanalyse af det optagne. Hvor stor er din båndbredde? Prøv at optage en lyd med stor båndbredde. Sig f.eks. ordet pist. Hvor høje toner kan du frembringe? Kan du ramme kammertonen, 440 Hz? Har kammertonen en høj eller lav frekvens i lydintervallet? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 90

Mellem mennesker Forskelle i radiobølger Hør AM-radio og FM-radio. Sammenlign de to typer signaler. 9.13 3.1 - Gammel transistorradio Prøv at tune gennem hele AM-området. Gentag derefter for FM-området. Overvej: Hvor ligger stationerne tættest? Hvor er lydkvaliteten bedst, i AM- eller FM-området? Hvad er mest følsomt for antenneforholdene, AM- eller FM-området? Konklusioner: Hvis du har mulighed for at lytte til langbølgeradio om natten, så prøv at sammenligne med udsendelsen om dagen. Er den bedre eller dårligere om natten? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 91

Mellem mennesker Digitalisering Digitalisér et foto. 9.14 3.1 - Foto efter eget valg - Scanner - Pc med et billedbehandlingsprogram Indscan fotoet med scanneren. Vælg 16-bit, 64 k farver. Vælg en opløsning nær 800 x 600. Et billedbehandlingsprogram kan ændre digitaliseringen af et billede. Du kan se, hvor stor billedfilen er i programmets skærmbillede. Jo større filen er, jo mere detaljeret er billedet. F.eks. flere farver. Eksperimentér med at lave forskellige størrelser af billedet, at give flere og færre farver til billedet at manipulere billedet, f.eks. ændre farveskala. Iagttag, hvordan størrelsen på billedfilen ændrer sig ved de forskellige ændringer. Nævn nogle fordele ved at have et billede på digital form. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 92

Mellem mennesker Elektromagnetisk støj Skab støj i forskellige elektriske apparater med en mobiltelefon. 9.15 3.1 - Mobiltelefon - Forskellige elektriske apparater, f.eks. pc-skærm, tv, transistorradio. Tænd for mobiltelefonen, mens du holder den i nærheden af et elektriske apparat. Prøv også at føre en samtale i telefonen i nærheden af det elektriske apparat. Er der forskelle i støjen, afhængig af om du taler, tier, slukker eller tænder mobiltelefonen? Hvordan afhænger støjen af mobiltelefonens afstand til det elektriske apparat? Hvorfor? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 93

Mellem mennesker Forsinket tale Hør tidsforsinkelsen ved tale i mobiltelefon. 9.16 3.1-2 Mobiltelefoner - Stopur Ring din makker op. Tal sammen. Prøv at måle tidsforsinkelsen. Hvad blev jeres resultat? Skitsér, hvilken vej radiosignalerne løber, når I snakker i mobiltelefon. Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 94

Mellem mennesker Varm samtale Mål temperaturstigningen ved en mobiltelefonsamtale. 9.17 3.1 - Mobiltelefon - Digitaltermometer Placér digitaltermometerets føler på mobiltelefonen. Start en telefonsamtale, der varer nogle minutter, og iagttag temperaturstigningen. Hvor meget steg temperaturen? Hvorfor stiger temperaturen under samtale? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 95

Mellem mennesker Spolen som højtaler Få en spole til at afgive lyd. 9.18 3.1 - Spole, 200 vindinger - Stangmagnet - Strømforsyning, vekselspænding - Transistorradio med højtalerudgang - Ledninger - Krokodillenæb En elektrisk strøm og en magnet påvirker hinanden. Kraften afhænger af magnetens placering og strømmens størrelse og retning. Forbind spolen til vekselstrømsforsyningen som vist på tegningen. Spolen skal kunne svinge frem og tilbage. Skru op til 2-3 V. Stik stangmagneten ind i spolen. Mærk de magnetiske kræfter. Kan du holde magneten helt stille? Find den stilling, der giver mest lyd. Sæt forsigtigt en finger mod spolen. Hvad mærker og hører du, og hvor kommer lyden fra? Forbind spolen til transistorradioen. Stik stangmagneten ind i spolen. Hvad kan du høre? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 96

Mellem mennesker Spole og tragt Byg en simpel højtaler. 9.19 3.1 - Spole, 200 vindinger - Stangmagnet til spole - Transistorradio med højtalerudgang, evt. tonegenerator - Ledninger - Krokodillenæb - Karton, A3 - Saks, tape Slut tonegeneratoren eller radioen til spolen som vist på tegningen. Byg en tragt til spolen, så den fungerer bedre som højtaler. Hvorfor skal tragten sidde på spolen og ikke på stangmagneten? Forklar, hvordan din højtaler virker? Ny Prisma 9 Kopimappe B Varenr. 9062731 97