LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

VIA University College Læreruddannelsen PRAKTIKHÅNDBOGEN 2014-2015 3. årgang (LU07) LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS 1

Indhold Indledning... 3 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 4 Praktikvejledning... 6 Praktikportfolio... 8 Praktikbedømmelse... 10 Praktik på 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver... 12 Bilag 1: Partnerskabsaftale for praktik 2013-2014... 14 Bilag 2: Fagbeskrivelsen for praktik... 20 Bilag 3: Børneattest... 23 Bilag 4: Timetalstabeller 2013-2014... 24 2

Indledning Det er hensigten med Praktikhåndbogen at give alle involverede en samlet oversigt over praktikken, sådan som den er aftalt efter 07-ordningen (LU07) ved Læreruddannelsen i Århus. Denne praktikhåndbog er tænkt som et enkelt og praktisk redskab til samarbejdet om praktik på 3. årgang. Til praktikken på 4. årgang er der udarbejdet et særskilt vejledningshæfte; Alt om skoleperioden. Mht. til praktikken på 1. og 2. årgang er der udarbejdet et vejledningshæfte med udgangspunkt i den nye læreruddannelseslov (LU13), der er trådt i kraft sommeren 2013. Alle hæfterne kan downloades på praktikkontorets hjemmeside: https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/laerer/aarhus/praktik/sider/default.aspx. For yderligere oplysninger om praktik i meritlæreruddannelsen henvises til Praktikvejledning 2014-2015, som kan downloades samme sted. I Praktikhåndbogens indledende afsnit kan du få et hurtigt overblik over praktikkens indhold, progression og organisation, og i de følgende afsnit kan du læse om praktikvejledning, bedømmelse og praktikken på 3. årgang. Baggrundsstof om f.eks. praktikfaget, praktikkens organisation og timetalstabeller til vederlagsudregning er placeret i en række bilag bagerst i bogen. Praktikhåndbogen er således primært informativ i sit indhold og sin form, hvilket betyder, at en lang række praktikrelevante temaer ikke bliver udtømmende beskrevet her. Informationerne i Praktikhåndbogen må suppleres med andet materiale; fx: Love og bekendtgørelse om læreruddannelsen. Studieordning ved Læreruddannelsen i Århus. Overenskomstmæssige aftaler mellem skolen og kommunen (eller anden ansættende myndighed). Aftaler på decentralt niveau inden for de enkelte partnerskaber på 3. årgang. Praktikleder Niels Tange Mail: nibt@viauc.dk Telefon: 87 55 30 52 Praktikkoordinator Dorthe Christensen Mail: dach@via.dk Telefon: Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@viauc.dk Telefon: 87 55 30 74 Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: fr@viauc.dk Telefon: 87 55 30 52 Praktiksekretær Tina Ellemose Vad Mail: te@viauc.dk Telefon: 87 55 30 34 Praktiksekretær Heidi Mikkelsen Mail: hemi@viauc.dk Telefon: 87 55 30 25 3

Praktikkens årsplan, indhold og progression Årsplanen for 2014-2015 Besøgsdage Som sidste år gennemføres to besøgsdage på skolen (B i rammeplanen), hvor de studerende: hilser på ledelse, mentorer og praktiklærere, får gennemgået praktik-skemaet, får rundvisning, bliver instrueret i brug af bibliotek, AV-udstyr og evt. arbejdsrum på skolen, besøger de klasser, de skal undervise, evt. aftaler, hvor andre læreropgaver skal placeres i løbet af året, og påbegynder fælles planlægning. De studerende ved, at de skal besøge skolen på besøgsdagene, men det nøjagtige tidspunkt på dagen skal aftales på samarbejdsgruppemøde, som afholdes før besøgsdagene. Besøgsdagene er placeret torsdag og fredag i de pågældende uger. Praktikkens indhold, ckf-områder og uddannelsesmæssige progression Praktikkens indhold er på alle 4 år i læreruddannelsen organiseret med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens 7 ckf-områder (2007-uddannelsen). Inden for hvert af områderne er der tillige formuleret en progression. Et samlet overblik over alle bekendtgørelsens ckf områder findes i modellen på næste side. På alle fire studieår danner de syv ckf-områder således rammen om praktikken og den samlede uddannelse. Dog sådan, at der på hvert enkelt studieår vil være et særskilt fokus på udvalgte ckf-områder. I matrixen over ckf er angivet, hvilke områder der for det enkelte studieår vies særlig opmærksomhed. I praktikfaget understøttes progressionen af flere andre forhold, der har betydning for samarbejdet om uddannelsen: Praktik på en skole har altid udgangspunkt i to arbejdsområder: 1) udførelse af læreropgaver og 2) observationsstudier af læreropgaver. Progressionen gennem de 4 studieår kommer til syne ved, at arbejdet med de to arbejdsområder udvikles fra at være praktisk adskilte størrelser til i stigende grad at fordre integration. Antallet af praktikuger er stigende fra studieår til studieår. Antallet af praktiklektioner og timetal til andre læreropgaver er stigende fra studieår til studieår. Praktikgruppens størrelse ændrer sig i den forstand, at den studerende ved starten af studiet indgår i en større praktikgruppe og sidenhen i en mindre praktikgruppe. Arbejdet med praktik knytter sig til den studerendes bachelorprojekt og dermed til den progression, der er beskrevet i bachelorprojektet. 4

CKF FOR PRAKTIK Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Lærerens opgave og ansvar Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering 1. studieår Indblik og kundskab den medvirkende iagttager Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 2. studieår Indsigt og etik den undersøgende deltager Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 3. studieår Erfaring og forståelse den reflekterende udøver Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske resursepersoner. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisnings-materialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 4. studieår Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. 5

Praktikvejledning Praktiklæreren, mentoren og de to praktikansvarlige undervisere fra læreruddannelsen (de studerendes undervisere i almen didaktik og 2. linjefag) har stor betydning for den studerendes læreproces i praktikken. I den forbindelse spiller vejledningen en særlig rolle. De studerende henter en masse erfaring i undervisning og lærerarbejde i klasserummet og blandt eleverne, og skal denne erfaring fæstne sig som læring, bliver vejledningen et centralt sted i praktikken. Det er her, de studerende på kvalificeret vis skal udfordres til at begrunde deres undervisning og deres konkrete handlinger og overveje, hvordan de løser undervisningsopgaven og den generelle læreropgave: Kan den studerende instruere i en konkret opgave? Kan den studerende lytte og samtale med eleverne? Har den studerende øje for elevernes forudsætninger? Har den studerende redskaber til at gå ind i konflikter og læringsmodstand? Gennem vejledningen kan den studerende i det hele taget udvikle et grundlag for selv at svare på nogle af undervisningens grundspørgsmål: hvad, hvorfor og hvordan. Planlægning af vejledning I første omgang er det vigtigt at få aftalt, hvornår og hvor vejledningen finder sted. Og det er vigtigt at få aftalt, hvad vejledningen konkret skal dreje sig om. Hyggesnak i et frikvarter kan f.eks. ikke betragtes som vejledning. Vejledningstimernes indhold skal aftales løbende mellem de involverede praktiklærere og de studerende, men det er vejlederens opgave: at udarbejde en dagsorden til vejledningstimerne at sætte rammer for vejledningen at styre vejledningsprocessen og at stille sin viden og erfaring til rådighed for den studerende. Da de studerende sædvanligvis får vejledning i grupper, har den enkelte studerende også et medansvar for sine medstuderendes læreprocesser. Det kan være vigtigt og nødvendigt, at vejlederen præciserer dette og bruger det aktivt, således at vejledningsforløbet også giver de studerende mulighed for at arbejde med egne vejledningskompetencer. Vejledningens udgangspunkt er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings- og læreropgave i praktikken. Temaet bør aftales inden mødet, og det kan også med fordel afgrænses og have en undersøgende karakter, f.eks.: Eleverne virkede ret ukoncentrerede i matematiktimen i fredags. Vi vil gerne drøfte baggrunden for denne uro nærmere. Praktiklæreren kan opfordre de studerende til at fastholde deres oplevelser og overvejelser i en logbog og i deres obligatoriske praktikportfolio (se s. 8 og 9 her i Praktikhåndbogen), som så kan danne udgangspunkt for vejledningen. Temaerne for vejledningen kan hentes inden for alle dele af undervisning og andre læreropgaver, f.eks.: elevernes forudsætninger, valg af undervisnings- og organisationsformer, differentieringsovervejelser, problemstillinger i skolefaget, valg af undervisningsmaterialer, konfliktløsning, læreransvar og motivation. Vejledning kan forstås som et samlebegreb for følgende tre kategorier: førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. Førvejledning er vejledning, før et undervisningsforløb finder sted. I førvejledningen kan praktiklæreren, mentoren og de praktikansvarlige lærere spørge til de studerendes begrundelser og overvejelser. Aktuelle spørgsmål kunne f.eks. være: Hvilke intentioner har de studerende med det planlagte forløb? 6

Hvad er målet for forløbet? Hvad skal der foregå? Hvad er elevernes forudsætninger? Hvordan skal forløbet evalueres? Hvilke langsigtede mål har de studerende for deres arbejde i skolen? Hvad er de studerendes egne læringsmål? Vejledning i løbet af praktikken kan tage udgangspunkt i praktiklærerens observationer af de studerendes undervisning. Relevante spørgsmål kunne f.eks. basere sig på: hvad de studerende og eleverne gør og siger. hvordan kontakten mellem de studerende og eleverne kommer til udtryk. hvordan undervisningen forløber. hvad eleverne eller enkeltelever konkret lærer. Eftervejledning er vejledning på grundlag af gennemført undervisning. Vejledningen kan f.eks. tage udgangspunkt i: de studerendes oplevelser og refleksioner af undervisningsforløbet. de studerende evaluering af forløb. praktiklærerens observationer. i hvilket omfang intentioner og mål for forløbet blev realiseret. Gode råd til praktiklæreren fra Praktiklærerforeningen Det er en stor faglig og pædagogisk udfordring at være praktiklærer. Praktiklærerforeningen giver følgende råd til lærere, der skal varetage opgaven: Vedkend dig din autoritet som leder af den studerendes praktikuddannelse, og vær bevidst om den. Sørg for afklarede forventninger mellem dig og den studerende, stil krav. Etabler et uddannelsesforhold til den studerende mere end et Jeg er din praktiklærerforhold. Sørg for en passende iscenesættelse af samarbejdets møder. Vær ikke blufærdig overfor din egen praksis. Sælg ikke din egen livsforståelse og pædagogik til den studerende. Bliv god til at lytte og til at spørge. Strukturer vejledningssamtalerne i før- og eftervejledning. Vær opmærksom på vejledningens særlige samtalemetode. Producer livsmod og positive forventninger hos den studerende. Undgå at forveksle personlige holdninger med endegyldige sandheder. Vær opmærksom på, at den rigtige undervisning nok ikke findes. Stil konkrete spørgsmål til den vejledte. Kom med ideer, men undgå at tilbyde den vejledte hele løsninger. Sarkasme er forbudt, ironi er heller ikke godt. Fasthold kravet om det skriftlige vejledningsgrundlag og lad den studerende opleve, at det bliver brugt konstruktivt og produktivt. Brug din vejledning med den studerende til udvikling af egen refleksion og didaktisk kompetence. 7

Praktikportfolio Ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med den elektroniske praktikportfolio obligatorisk. Praktikportfolioen skal opfattes som et læringsredskab for den studerende og som et redskab til indsamling og præsentation af relevante studiearbejder under praktikken. Aftalte dele af portfolioen danner udgangspunkt for vejledning med mentoren, praktiklæreren og lærerne i læreruddannelsen, og den indgår tillige i de praktikansvarlige underviseres bedømmelse af praktikken. Som lærings- og evalueringsredskab er portfolio-arbejde traditionelt blevet delt i to: i en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio (jf. f.eks. Olga Dysthe: Mapper som pædagogisk redskab, Klim 2005). Præsentationsportfolioen eller dokumentationsportfolioen udgør ved Læreruddannelsen i Århus den obligatoriske del af portfolioen, men praktikkontoret anbefaler, at den studerende tillige anvender en arbejdsportfolio. Praktikkens arbejdsportfolio En arbejdsportfolio indeholder den personlige læringsdel af den samlede praktikportfolio, idet den udgør den totale samling af færdige og ufærdige materialer fra praktikken undervisningsplaner, interview, elevopgaver osv. som den studerende er i besiddelse af. Praktikkontoret anbefaler, at den studerende gør det til en vane konsekvent at arkivere alle former for praktikdokumenter i den elektroniske arbejdsportfolio. Arbejdsportfolien udgør på denne måde det fyldige lager eller råmateriale, som den studerende kan bruge til vejledningssamtaler og i arbejdet med dokumentationsportfolioen. En arbejdsportfolio er også et særdeles velegnet værktøj til at målrette og skabe et klart fokus i praktikstudierne. Praktikfagets indhold er defineret ved føromtalte syv ckf-områder, og ud fra disse områder kan den studerende udarbejde egne læringsmål og handleplaner. At sætte mål er at formulere et ærinde for arbejdet med praktik. Det kan være ud fra et behov eller et ønske om at få viden om arbejdet i eller omkring en skole, om elever, lærere, ledelse eller andet. Det kan også være ud fra en intention om at dygtiggøre sig i specifikke dele af lærerarbejdet på skolen. Udvalgte dele af arbejdsportfolioen kan sammen med den studerendes læringsmål danne udgangspunkt for den studerendes vejledning med mentor, praktiklærere og lærere i læreruddannelsen. Arbejdsportfolioen kan altså være både personlig og samarbejdsorienteret. Eksempler på genrer og studiearbejder kan være: Noter, idéer og overvejelser: fra samarbejdet i praktikgruppen, fra deltagelse i vejledninger, fra praktikforberedelse og -efterbehandling, fra mødesteder, fra ophold på praktikskolen, i klasserummet, fra samtaler med elever, medstuderende og lærere etc. Ufærdige og færdige udkast til iagttagelsesarbejde, interviewopgaver, spørgeskemaer, drejebøger for lyd- og videooptagelser etc. Ufærdige og færdige udkast til undervisningsplaner, fornyede udkast til undervisningsplaner. Dagsordener og referater fra mødevirksomhed f.eks. fra møder i pædagogiske råd, teammøder, vejledningsmøder, møder med forældre og elever. Logbogsnotater, refleksionspapirer, studiearbejder og besvarelser af opgaver fra uddannelsens øvrige fag. Materialer fra skolen: skoleplaner, årsplaner, visionspapirer, undersøgelser mv., elevarbejder, lyd- og videooptagelser, forældrebreve. Dokumentationskortet (se næste hovedafsnit) skal altid vedlægges portfolioen i en underskrevet, indscannet version. Kortet udleveres i starten af året og kan endvidere downloades på: https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/laerer/aarhus/praktik/sider/default.aspx 8

Praktikkens dokumentationsportfolio En dokumentationsportfolio er den obligatoriske del af den samlede praktikportfolio. Dokumentationsportfolioen er grundlag for den indstilling til bedømmelse, der varetages af den praktikansvarlige underviser. Praktikskolen har ikke nogen forpligtelse knyttet til praktikportfolioens dokumentationsdel, men dokumentationsportfolioen kan eventuelt gøres tilgængelig for medstuderende, praktiklærere, mentorer og den studerendes øvrige lærere i læreruddannelsen. I dokumentationsportfolioen præsenterer den studerende et repræsentativt og reflekteret udvalg af egne praktikarbejder med udgangspunkt i sit arbejde med praktikfagets mål, indhold og ckf. Kriterier til udvælgelse af praktikrelevante studiearbejder findes i fagets overordnede mål og de syv ckf-områder, der er beskrevet ovenfor. De praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen angiver over for den studerende de nærmere retningslinjer for praktikportfolioens udformning og brug. Praktikkontoret anbefaler en praksis, hvor der udvælges et dokument fra portfolien, som danner grundlag for bedømmelsen se endvidere afsnittet om praktikbedømmelse. På 4. studieår udarbejdes de nærmere retningslinjer for praktikportoliens udformning af praktikledelsen ved Læreruddannelsen i Århus. 9

Praktikbedømmelse Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår bedømmes med bestået eller ikke-bestået. Der er to parter, der indstiller til bedømmelse praktikskolens ledelse (i praksis uddelegeret til praktiklærerne) og de praktikansvarlige undervisere ved læreruddannelsen. Kriterier for bedømmelse Den studerende skal med udgangspunkt i studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser demonstrere viden og evne til at mestre følgende kompetencer: 1. Handle i praksis. Den studerende skal kunne handle i praksis, dvs. gennemføre læringsaktiviteter på basis af en intention med undervisningen. Den studerende viser sin handlen i praksis for eksempel: - i sin ledelse af elevernes læring og samvær, - i sin relation til eleverne - i sin formidling af fag og læringsindhold - og i samarbejdet med praktiklæreren og medstuderende. 2. Reflektere over praksis. Den studerende skal på basis af beskrivelse og observation af undervisning og andre læreropgaver reflektere over sin praksis, i relation til ckf-bestemmelserne for praktikfaget. Endvidere skal den studerende være i stand til at analysere og begrunde forbindelsen mellem intentionen med undervisningsplanen og de konkrete lærings- og undervisningsaktiviteter for den enkelte klasse og elev. Endelig skal den studerende kunne anvende og diskutere didaktiske argumenter (fagdidaktiske og almendidaktiske) og vise færdigheder i at fortolke og vurdere egen undervisning og elevernes læreprocesser. Kommentarer til bedømmelseskriterierne Den studerendes forudsætninger Bedømmelseskriterierne ligger til grund for bedømmelse af alle studerende på 3. og 4. årgang. Men der er forskel på at bedømme studerende på henholdsvis 3. og 4. årgang. Derfor må enhver indstilling til bedømmelse også tage højde for den studerendes aktuelle forudsætninger og placering i studiet. Praktikfagets ckf-bestemmelser og uddannelsens progression udgør i den forbindelse det grundlag, som enhver indstilling må tage afsæt i. Begrebsanvendelse Fastlæggelse og beskrivelse af bedømmelseskriterier for praktik i læreruddannelsen er slet ikke nogen enkel sag. For det første er de pædagogiske og didaktiske begreber, der anvendes, ikke værdifrie, neutrale begreber, og for det andet er betydningen af dem ikke nødvendigvis entydig. Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at begreber som læring, ledelse, formidling, relation, samarbejde, handlen og refleksion, der optræder i beskrivelsen af bedømmelseskriterierne, ikke anvendes i én bestemt betydning eller er udtryk for helt bestemte opfattelser af læring og undervisning. 10

Brug af praktikdokumentations-kort Hver studerende udstyres med et praktikdokumentations-kort, en form for blanket, på hvilken den studerende skal sikre sig praktiklærerens og de praktikansvarlige underviseres godkendelse af deltagelsen i praktikken. Kortet skal indeholde dokumentation for det kvantitative omfang, dvs. de områder af praktikken, som den studerende under alle omstændigheder skal have deltaget i for at kunne bestå praktikken. Det er et kort, der sikrer, at det, der skal være der, også er der. Ideen med kortet er for det første, at ansvaret for dokumentationen entydigt placeres hos den studerende. Og for det andet, at praktikkens områder og omfang tydeliggøres for alle involverede parter. Procedure for bedømmelse Da praktiklærerens bedømmelsesarbejde altid vil have en lidt anden karakter end det bedømmelsesarbejde, den praktikansvarlige underviser foretager, er beskrivelsen delt i to: Praktiklærerens indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Praktiklærerens konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i undervisning, vejledning og andre læreropgaver kan: - handle i praksis - reflektere over praksis, jf. den foranstående beskrivelse af bedømmelseskriterierne. De praktikansvarlige underviseres indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. De praktikansvarlige underviseres konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i forberedelse og efterbehandling af praktikken og gennem arbejdet med den elektroniske portfolio kan: - handle i praksis(det skal betones, at den studerendes handlen i praksis kun vurderes af den praktikansvarlige underviser, hvis vedkommende har overværet dele af den studerendes arbejde på praktikskolen), - reflektere over praksis, jf. foranstående beskrivelse af bedømmelseskriterierne. De praktikansvarlige undervisere tager udgangspunkt i ét udvalgt dokument i dokumentationsportfolien, hvor den studerende i særlig grad demonstrerer sin refleksion over praksis. Den studerende kan udpege det dokument i portfolioen, der ønskes anvendt til den kvalitative bedømmelse. 11

Praktik på 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens første to studieår. På 3. studieår er der i alt 6 praktikuger og to besøgsdage der er placeret torsdag og fredag i uge 46: De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 med identiske 2. linjefag. Praktikken omfatter den studerendes 2. linjefag så vidt muligt suppleret med 1.linjefag. I praktikperioden er der sammen med undervisningsopgaverne vægt på arbejdet med lærerfaglige problemstillinger. På 3. studieår er det forventeligt at den studerende selvstændigt kan varetage undervisning og andre læreropgaver. Omfang og timetal Der er 12 praktiktimer pr. uge sammenlagt over de 6 uger bliver det 72 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer pr. studerende med mentor. Mentor forvalter den samlede resurse. Der er 3 vejledningstimer pr. studerende med praktiklæreren. Praktiklæreren forvalter den samlede resurse. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioderne i et omfang, der svarer til 12 timer. Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 3. studieår, er der ikke fokus på specifikke læreropgaver, men snarere på den studerendes reflekterede deltagelse i forskellige aktiviteter på skolen, der skønnes relevante både for skolen og for den studerendes uddannelse. Samarbejdsfora herunder tilrettelæggelse af praktik på 3. studieår Rammer og aftaler for tilrettelæggelsen af praktik på 3. studieår foregår inden for den enkelte skolegruppe. Forberedelsen af samarbejde og den konkrete fordeling mellem skoler og studerende er aftalt og kendt inden udgangen af 2. studieår. Samarbejdsgruppen Det første møde i samarbejdsgruppen placeres i begyndelsen af studieåret og senest i uge 41. Det er de praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen, der indkalder studerende og mentorer til mødet. På mødet skal samarbejdsgruppen planlægge samarbejdet mellem skole og læreruddannelse om praktik på 3. studieår, herunder: 12

Aftale tidspunkt og indhold for besøgsdagene Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form Koordinere evt. ændringer i praktikgrupperne Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder og mødesteder Sikre at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Efterfølgende mødes samarbejdsgruppen 2-3 gange eller efter nærmere aftale inden for det enkelte partnerskab for praktik. Mødested Som nævnt tidligere har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der på 3. studieår afholdes 2-3 mødesteder. Indhold, organisation og placering af mødesteder aftales i samarbejdsgruppen og knyttes til det øvrige arbejde med praktik. Det centrale er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. Mødet kan tilrettelægges i større grupper, holdundervisning, workshops og finde sted ved læreruddannelsen, på en praktikskole eller fx som en lejrtur eller et internat et tredje sted. CKF på 3. studieår På 3. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men med udgangspunkt i et særligt fokus på: Evaluering af elevernes læring: Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner: Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. På 3. studieår finder praktikforberedelsen og -efterbehandlingen sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag, i 2. linjefag og i almen didaktik. Endvidere er praktikperioden knyttet til bachelorprojektet. Der arbejdes systematisk med empiriske metoder til indsamling af viden. 13

BILAG 1: Partnerskabsaftale for praktik 2013-2014 kontraktlige forhold vedr. LU07 Det uddannelsesmæssige samarbejde mellem praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus aftales og beskrives gennem partnerskabsaftaler. I en partnerskabsaftale forpligter praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode dvs. praktik på 1., 2. og 3. studieår. En partnerskabsaftale er en aftale om et ligeværdigt samarbejde mellem Professionshøjskolen VIA University College, Læreruddannelsen i Århus og en række skoler om planlægning, gennemførelse og evaluering af praktik i læreruddannelsen. Partnerskabsaftalens indhold Når praktik er partnerskab, betyder det, at praktik er mange forskellige uddannelses- og studieaktiviteter at praktik finder sted over hele studie- og skoleåret at ligeværdighed, udveksling, samarbejde og dialog står centralt og med anerkendelse og opmærksomhed på det fælles og det forskellige. at alle involverede (institutioner og personer) anerkendes som ressourcer, der gensidigt byder sig til og har gavn af samarbejdet. Grundlæggende er den indholdsmæssige idé at sikre et ligeværdigt og kontinuerligt samarbejde henover et studieår mellem en gruppe studerende, lærere på skolen og ved Læreruddannelsen i Århus. Praktik skal medtænkes i hele studieåret og de studerende skal ligeledes kunne deltage i aktiviteter på skolen (efter aftale) gennem hele året. Lærere på uddannelsesinstitutionen og lærere på skolerne skal gensidigt kunne tage kontakt med henblik på udveksling og udvikling omkring undervisning, læring og skolevirksomhed. 14

Partnerskabsaftalen er en rammeaftale, hvis konkrete indhold og udfoldelse aftales mellem de konkrete samarbejdsparter indenfor det ressourcemæssige grundlag. Organisatorisk ramme Praktikskole Aktører o Skolens ledelse (rep.) o Mentor o Praktiklærer Opgaver o Praktikdage/ praktikuger - undervisning i en klasse - vejledning - andre læreropgaver - Besøgsdage o Andre læreropgaver i øvrigt o Praktikbedømmelse Følgegruppe - Skolens ledelse (rep.) - Samarbejdsgruppe (rep. studerende, praktikansvarlig, mentor) - Evt. praktikledelse Samarbejdsgruppe - Mentor - Studerende - Praktikansvarlig Mødested - Mentor - Studerende - Praktikansvarlig - Evt. praktiklærere og stamholdets lærere Læreruddannelsen i Århus Aktører o Praktikledelse o Praktikansvarlig underviser o Andre undervisere tilknyttet stamholdet Opgaver o Forberedelse og efterbehandling af praktikdage / praktik-uger o Praktikbedømmelse Studerende Praktikportfolio Partnerskabets aktører Læreruddannelsen i Århus Ved Læreruddannelsen i Århus er de studerende organiseret i stamhold. Partnerskabet er 3-årigt, mens stamholdene omorganiseres efter 2. studieår i overensstemmelse med de studerende valg af linjefag. Stamholdenes undervisere udgør et lærerteam. Hvert stamhold har tilknyttet to praktikansvarlige undervisere, der varetager uddannelsesledelsen for praktik i samarbejde med praktikkontoret. Praktikskolen På skolerne varetages de studerendes uddannelse af skolens ledelse, én (evt. flere) mentor(er) og af praktiklærere tilknyttet de klasser de studerende varetager læreropgaver i. Mentor er den person, der fra skolerne er deltager i det praktiske uddannelsesarbejde i samarbejde med Læreruddannelsen i Århus. Samarbejdsfora Det konkrete samarbejde mellem Læreruddannelsen i Århus og en gruppe af skoler er indenfor det enkelte uddannelseshold organiseret i en følgegruppe og en samarbejdsgruppe. Samarbejdet ledes af stamholdets praktikansvarlige undervisere i samarbejde med praktikkontoret. FØLGEGRUPPEN Følgegruppen, som er samarbejdets ledelsesniveau, følger samarbejdsgruppens arbejde som støtte og inspiratorer. Følgegruppen aftaler overordnede rammer og ideer til indholdsmæssige udvidelser. 15

Følgegruppens deltagere: Praktikkontoret - initiativtager til og mødeleder på møder i følgegruppen. Praktikansvarlige undervisere Repræsentant for hver enkelt partnerskabsskoles ledelse. Repræsentant for skolegruppens mentorer. Repræsentanter for skolegruppens studerende. Følgegruppens opgaver: Følger partnerskabsaftalens udmøntning i praksis. Rammesætter samarbejdsgruppens arbejde indenfor partnerskabsaftalens grundlag. Tager eventuelle ledelsesmæssige konsekvenser af evalueringer. SAMARBEJDSGRUPPEN Samarbejdsgruppen forestår den konkrete planlægning, gennemførelse og evaluering af praktik hen over et studieår herunder mødesteder og koordination mellem studier på praktikskolen og ved læreruddannelsen. Samarbejdsgruppens deltagere Praktikansvarlige undervisere - initiativtager til og mødeleder på møder i samarbejdsgruppen. Alle mentorer i partnerskabet. Repræsentanter for stamholdets studerende. Samarbejdsgruppens opgaver: Aftaler og planlægger mødesteders antal, indhold og arbejdsformer. Aftaler oplægsholder, koordinering og rammesætning af mødesteder. Aftaler hvem der skal deltage i mødestederne. Drøfter forhold i forbindelse med praktik og samarbejde. Aftaler samarbejde mellem skoler og uddannelseshold mellem praktikperioderne. Aftaler fordeling af linjefagsstuderende mellem skolerne. Aftaler eventuelle skift for studerende mellem skoler. De konkrete arbejdsopgaver aftales i samarbejdsgruppen og løses af arbejdsgrupper aftalt ad hoc. Deltagerne i en arbejdsgruppe repræsenterer altid både mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. MØDESTEDER Der afholdes i løbet af studieåret 3 mødesteder professionsfora hvor mentorer, undervisere i linjefag, pædagogiske fag og praktik har mulighed for at mødes med studerende omkring temaer i faget praktik. Det konkrete arbejde med disse aftales i samarbejdsgruppen og på mødesteder. Formålet med mødestederne er: Fremme samarbejdet mellem lærerne i skolen, i læreruddannelsen og de studerende om aktuelle professionsfaglige temaer. Fremme udvekslingen mellem studierne på skolen og i uddannelsesinstitutionen. Det centrale er mødet mellem de forskellige læreruddannere og de studerende. Konkret kan mødestederne tilrettelægges som foredrag for større grupper, holdvis undervisning, workshops osv. Den konkrete tilrettelæggelse aftales i samarbejdsgruppen og på baggrund af følgegruppens beslutninger og retningslinjer. Mødesteder kan gennemføres på Læreruddannelsen i Århus eller på en af praktikskolerne efter aftale i samarbejdsgruppen. 16

Opgaver og forventninger til partnerskabsaftalens parter Læreruddannelsen i Århus LEDELSEN VED LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS: Det er læreruddannelsesledelsens opgave, at Udarbejde det ressourcemæssige grundlag og de organisatoriske rammer for samarbejdet omkring faget praktik. Påtage sig det overordnede ansvar for bedømmelse af de studerende i praktik og ved uoverensstemmelser træffe den endelige afgørelse. PRAKTIKLEDELSEN VED LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS: Det er praktikledelsens opgave, at Udarbejde partnerskabsaftaler og informere kommuner og skoler om disse. Informere om årets gang og opgaver til alle involverede parter. Udarbejde procedurer for bedømmelse og varetager sagsbehandlingen i tilfælde af ikkebestået. Rådgive i tvivlsspørgsmål. DE PRAKTIKANSVARLIGE UNDERVISERE VED LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS Den er den praktikansvarlige undervisers opgave, at: Informere de studerende om praktikkens lovgrundlag, rammer og vilkår. Samarbejde med skolens mentorer om fordeling af de studerende mellem skolerne og eventuelt deltage i dannelsen af praktikgrupper. Varetage forberedelse og evaluering af de studerendes undervisning i praktikperioderne i samarbejde med øvrige lærere på stamholdet/uddannelsesholdet. Vejlede de studerende efter aftale og behov i forberedelse og efterbehandling af praktikperioderne. Foretage bedømmelse af de studerende på ledelsens foranledning og ansvar. Indkalde til og lede møder i samarbejdsgruppen. Tage initiativ til og koordinere planlægning, gennemførelse og evaluering af mødesteder. Eventuelt forestå oplæg på mødesteder efter aftale. STAMHOLDETS UNDERVISERE Det er en opgave for stamholdets undervisere, at: Inddrage og basere undervisning og studier i alle fag og discipliner på den uddannelsesmæssige progression, der er beskrevet i praktikfagets ckf for det enkelte studieår efter nærmere aftale med teamleder, praktikansvarlige undervisere og uddannelsesteam. Eventuelt og efter aftale at deltage på mødesteder. Praktikskolen PRAKTIKSKOLENS LEDELSE Det er praktikskolens ledelses opgave, at Påtage sig det overordnede ansvar for den studerendes praktik og tilstedeværelse på skolen, herunder konflikthåndtering, bortvisning, lokale klagesager og studerendes anmodninger om afvigelser fra aftale praktikforløb og erstatningspraktik. Påtage sig ansvar for at praktik på skolen er i overensstemmelse med praktikfaget, som det er beskrevet i bekendtgørelse og studieordning. Påtage sig ansvar for bedømmelsen af den studerendes praktik. 17

Påtage sig ansvar for udarbejdelsen af den studerendes praktikskema. Indgå i partnerskabsaftalens følgegruppe og have tilsyn med, at aftalens indhold implementeres på skolen. PRAKTIKSKOLENS MENTOR Det er mentors opgave, at: Vejlede gruppen af studerende i skolens lokale forhold for fx ledelse, forældresamarbejde, teamsamarbejde. Vejlede studerende ud fra den studerendes læringsmål og evaluering af egen lærerfaglige udvikling. Vejlede studerende om lærerarbejdets etik og relationer til kollegaer, ledelse og forældre og skolens samarbejdspartnere i øvrigt. Vejlede, rådgive og støtte studerende med besvær og funktionsvanskeligheder i praktikken. Vejlede om muligheder i og sammen med den studerende tilrettelægge andre læreropgaver. Vejlede studerende med samarbejdsvanskeligheder. Evaluere praktikforløb med studerende. Deltage i møder i samarbejdsgruppen. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af mødesteder. Eventuelt forestå oplæg på mødesteder efter aftale. PRAKTIKLÆRER I SKOLEN Det er praktiklærerens opgave, at: Varetage de studerendes praktikuddannelse på grundlag af fagets mål og CKF. Give de studerende indblik i en klasses faglige og sociale forudsætninger og læringsmiljø. Planlægge og evaluere undervisningsforløb med de studerende ud fra pædagogiske og skolefagets perspektiver. Drøfte og vejlede de studerende i problemstillinger i forbindelse med undervisning og klasseledelse i en skoleklasse. Drøfte og vejlede de studerende i varetagelse af læreradfærd og lærer-elevrelationer i klassen. Drøfte og vejlede de studerende i samarbejde og kontakt med klassens elever og forældre og med klassens team. Foretage bedømmelse af studerende på skoleledelsens foranledning og ansvar. De studerende De studerende skal (som tilfældet er for alle uddannelsens fag) deltage aktivt i studiet, som det er tilrettelagt og udfoldet indenfor rammerne af bekendtgørelsen og studieordningen. Der er mødepligt til faget praktik. Den studerende skal føre praktikportfolio, som det aftales indenfor partnerskabet for et uddannelseshold. Den studerende skal i løbet af året være aktiv i forhold til at holde kontakt med skolen og efter aftale med den konkrete skole indgå i andre læreropgaver på skolen. Partnerskabspraktikkens komponenter Hvad indgår i praktikken? Nedenstående liste er en præsentation af indholdsområder og arbejdsformer inden for praktikfaget: Undersøgelse og observation af undervisning og andre aktiviteter. 18

Individuel og teambaseret forberedelse. Undervisning i skoleklasser. Vejledning og rådgivning med praktiklærere. Vejledning og rådgivning med mentorer. Andre læreropgaver. Teambaseret og individuel efterbearbejdning, evaluering. Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af aleneperioden. Udarbejdelse af dokumentationsportfolio. Vejledning med praktiklærer Vi henviser her til afsnittet om vejledning s. 6-7. Vejledning med mentor Vejledning med mentor tager udgangspunkt i overvejelser over den studerendes uddannelse og lærerarbejde i bred forstand. Formålet er at hjælpe den studerende med at formulere og evaluere mål og handlinger i relation til egen lærerfaglige udvikling. Andre indholdsområder i vejledningen er lærerarbejdets etik og samarbejdsrelationer samt rådgivning og støtte i praktikken i øvrigt. Andre læreropgaver Andre læreropgaver er et studie i den del af lærerens arbejde, der ikke drejer sig om undervisning. Andre læreropgaver kan bl.a. være: individuel støtte til elever, forældremøde, skolehjemsamtaler, en klasses forberedelse til skolefest eller udflugt. Andre læreropgaver foregår under de enkelte praktikforløb, men placeres også hen over studieåret jf. timetal for det enkelte studieår. De studerende arbejder selvstændigt med andre læreropgaver efter aftale med praktiklæreren og mentoren. Arbejdet med praktik i læreruddannelsen Praktikken forberedes og efterbehandles i alle læreruddannelsens fag inden for skoleperiodes rammer og med udgangspunkt i studieårets progressionsbestemmelser og CKF for praktikfaget. Praktikforbedelse og efterbehandling foregår endvidere inden for den ramme, der aftales og koordineres i teamet ved Læreruddannelsen i Århus Praktikforberedelse og -efterbehandling indebærer altid undervisnings- og vejledningsstøtte til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning, andre læreropgaver, observationsopgaver og til håndtering og opsamling af dokumenter i den studerendes praktikportfolio. Fra partnerskab som grundaftale til udvidet partnerskab En partnerskabsaftale for praktik er i udgangspunktet en grundaftale. Men grundaftalen kan udvides inden for rammen af det enkelte partnerskab. Alle parter i partnerskabet studerende, ledelse, mentorer og lærere kan tage initiativ til at udvide aftalen til fx skoleovertagelse, lejrskoler, udvikling af skoleaktiviteter i elevernes hverdag. Partnerskabsaftalen åbner således plads for mange former for samarbejde mellem skoler og læreruddannelse. 19

Bilag 2: Fagbeskrivelsen for praktik Bekendtgørelsens bilag 1 + lokal ordning for praktik Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder at træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings- og arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og at 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. 20

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinier for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. 2. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 3. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. 21

Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. 4. STUDIEÅR Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og uddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. 22

BILAG 3 Børneattest Folketinget har vedtaget en lov, der fra juni 2005 omfatter alle, der arbejder med børn i offentlige institutioner/skoler, private skoler og fritidsorganisationer. Lovens krav er, at arbejdsgiveren er forpligtet på at indhente en såkaldt børneattest fra Det Centrale Kriminalregister, dvs. oplysninger om nyansatte er straffet for seksuelle krænkelser af børn. Lovteksten kan findes på: www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=11961 Loven omfatter også studerende i praktik. Forhold, der gør den studerende uegnet/ikke værdig til ansættelse, vil medføre, at den studerende nægtes adgang til praktikstedet. For alle kommuner og private skoler gælder således, at alle studerende skal medbringe en udfyldt blanket, når de møder den første dag på praktikstedet. Blanketten hentes på Politiets hjemmeside: www.politi.dk/da/borgerservice/blanketter Det er skolens ansvar og opgave at indhente attesten. 23

Timetalstabel 3. årgang årgang 12 Praktikelement Praktikaktør Praktiktimer (lektioner á 45 min.): En studerende deltager på 3. studieår i 12 praktiktimer pr. uge i 6 uger. Vejledning med praktiklærer (timer á 60 min): De studerende organiseres på 3. studieår i grupper på 2-3 studerende. Vejledningsressourcen følger den studerende og udgør i alt 3 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Vejledning med mentor (timer á 60 min): En mentor råder over en ressource svarende til 2 vejledningstimer pr. studerende pr. studieår (heraf er afsat 15 min/time til samarbejde med Læreruddannelsen i Århus). Mentor tilrettelægger i et samarbejde med de studerende, hvordan disse anvendes. Andre læreropgaver (timer á 60 min): Den studerende deltager i andre læreropgaver i relevant omfang inden for den enkelte praktikperiode dvs. knyttet til de undervisningsopgaver, den studerende deltager i. Henover studieåret i øvrigt deltager den studerende derudover i andre læreropgaver i et omfang svarende til 12 timer. Mødesteder: På 3. studieår er der afsat en ressource svarende til 9 vejledningstimer til mødesteder. Indhold, form og placering aftales i samarbejdsgrupperne. Mentor er fast deltager på mødesteder med en ressource på i alt 9 vejledningstimer. Undervisning på mødesteder Hver skolegruppe råder over en ressource svarende til 4 vejledningstimer som et særligt honorar til mentorer eller praktiklærere, der indenfor partnerskabet forestår undervisning på mødesteder. Mentor I alt 2 vejledningstimer pr. studerende Praktiklærer 12 praktiktimer pr. praktikuge (i alt 72 praktiktimer) I alt 3 vejledningstimer pr. studerende Skolens ledelse 12 ledelsestimer pr. praktikuge (i alt 72 ledelsestimer) + 12 timer Vejledning i relation til andre læreropgaver finder sted indenfor den samlede øvrige vejlednings ressource. I alt 9 vejledningstimer Honoreret i form af 4 vejledningsstimer pr. skolegruppe. Omfang for praktikophold på praktikskolen I alt 6 praktikuger: + andre relevante læreropgaver under opholdene + 12 timer til andre læreropgaver i øvrige skoleuger Bedømmelse: Der er afsat 15 min. pr. studerende til bedømmelsen, som gennemføres på skolelederens foranledning (jf. den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). Samarbejde med Læreruddannelsen i Århus Skolens ledelse, mentor og praktiklærer er forpligtet til deltagelse i de i partnerskabsaftalen beskrevne samarbejdsfora: Følgegruppe, samarbejdsgruppe, planlægning af og deltagelse i mødesteder. 15 min. pr. studerende Samarbejdet finder sted indenfor den samlede øvrige ressource (ledelsestid og vejledning - jf. også den centralt aftalte Praktikaftale (OK08)). 24

Indberetning og udbetaling af vederlag for praktik Ved Læreruddannelsen i Århus varierer proceduren for praktikskolens indberetning og udbetaling af vederlag for praktik en smule alt efter skolens geografiske placering og skoletype (kommunalskole eller privat skole). Deadline for indberetning er dog i begge tilfælde maj måned 2015. I læreruddannelsens praktikadministration opereres med to skolekategorier. Til hver skolekategori er udarbejdet specifikke skemaer for indberetning af vederlag se nedenfor. Praktikaftaler Grundlaget for vederlagsberegning i alle kategorier hentes i gældende overenskomstaftale mellem LC og KL. Dog inden for de retningslinjer og satser, der er udstukket af undervisningsministeriet. Vederlagsberegningen foretages derudover på grundlag af de kontraktlige aftaler mellem kommuner, skoler og Læreruddannelsen i Århus jf. også ovenstående timetalstabeller og beskrivelser for praktikfaget. Kommunale skoler kommunale grund- og specialskoler i Århus, Syddjurs, Randers, Favrskov og Odder kommune Den kommunale praktikskole indberetter praktik til kommunen. Praktikskolen indberetter praktik 1 gang årligt efter følgende model: Seneste indberetningstidspunkt Årgang Antal praktikuger Maj 3 årgang 6 praktikuger 3 årgang Honorar for undervisning på mødested 3 årgang Særskema for frafald Praktikskolen indberetter praktik på særlige vederlagsskemaer: NB! For kommunale praktikskoler i Århus Kommune anvendes kommunens egne vederlagsskemaer. For kommunale praktikskoler i Syddjurs, Randers, Favrskov og Odder Kommune anvendes vederlagsskemaer, som kan downloades på: Studienettet - https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/laerer/aarhus/praktik/sider/default.aspx Praktikkontorets hjemmeside: www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik Bemærk, at der er forskellige vederlagsskemaer: Alle vederlagsskemaer, der hentes fra praktikkontorets hjemmeside, er rettet specifikt til en bestemt skolekategori, en specifik årgang og et seneste indberetningstidspunkt. Vederlagsskemaet for den pågældende årgang og periode hentes, udfyldes, underskrives og sendes til kommunen indenfor ovennævnte deadline. Kommunen udbetaler vederlag til praktikskolen og afregner med Læreruddannelsen i Århus i juni efter gældende aftaler. Private grundskoler 25

Private praktikskoler indberetter direkte til praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus. Praktikskolen indberetter praktik 1 gange årligt efterfølgende model: Seneste indberetningstidspunkt Årgang Antal praktikuger Maj 3 årgang 6 praktikuger 3 årgang Honorar for undervisning på mødested 3 årgang Særskema for frafald Praktikskolen indberetter praktik på særlige vederlagsskemaer: For private praktikskoler anvendes vederlagsskemaer, som kan downloades på: Studienettet: https://studienet.via.dk/sites/uddannelse/laerer/aarhus/praktik/sider/default.aspx Praktikkontorets hjemmeside: www.viauc.dk/laerer/aarhus/laereripraktik. Bemærk, at der er forskellige vederlagsskemaer: Alle vederlagsskemaer, der hentes fra praktikkontorets hjemmeside, er rettet specifikt til en bestemt skolekategori, en specifik årgang og et seneste indberetningstidspunkt. Vederlagsskemaet for den pågældende årgang og periode hentes, udfyldes og sendes elektronisk til Læreruddannelsen i Århus indenfor ovennævnte deadline. Vederlagsskemaer indsendes både pr. mail og til EAN-udbetaling: Vederlagsskemaer sendes pr. mail til praktiksekretær Heidi Helleskov Mikkelsen hemi@via.dk. OG Vederlagsskemaer sendes til elektronisk udbetaling til EAN-NR. 5798000553347 SE-NR. 30773047 VIA University College Læreruddannelsen i Århus Praktikkontoret Læreruddannelsen i Århus udbetaler vederlag til praktikskolen i juni efter gældende aftaler. 26