PRAKTIKHÅNDBOGEN LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

Transkript

1 PRAKTIKHÅNDBOGEN LÆRERUDDANNELSEN I ÅRHUS

2 Indhold Indledning... 2 Praktikkens årsplan, indhold og progression... 3 Uddannelsesorganisation og partnerskabsaftale... 5 Praktik på 1. studieår: Indblik og kundskab... 6 Praktik på 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager Praktik på 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver Praktikportfolio Praktikbedømmelse Bilag 1: Partnerskabsaftale for praktik Bilag 2: Uddannelsens formål og mål Bilag 3: Uddannelsens progressionsbestemmelser Bilag 4: Almene bestemmelser om praktik Bilag 5: Fagbeskrivelsen for praktik Bilag 6: Børneattest Bilag 7: Praktikuddannelse og kurser Bilag 8: Timetalstabeller

3 Indledning Det er hensigten med Praktikhåndbogen at give alle involverede en samlet oversigt over praktikken, sådan som den er aftalt efter 07-ordningen (LU07) ved Læreruddannelsen i Århus. Praktikhåndbogen er tænkt som et enkelt og praktisk grundlag for de konkrete samarbejder om praktik på årgang. Til praktikken på 4. årgang er der udarbejdet et særskilt vejledningshæfte Alt om skoleperioden hvor praktikkens indhold og organisering er indgående beskrevet. Hæftet kan downloades på praktikkontorets hjemmeside: For yderligere oplysninger om praktik i meritlæreruddannelsen henvises til Praktikvejledning , som kan downloades samme sted. I Praktikhåndbogens indledende afsnit kan du få et hurtigt overblik over praktikkens indhold, progression og organisation, og i de følgende afsnit kan du læse om praktikken på årgang. Baggrundsstof om f.eks. praktikfaget, praktikkens organisation og timetalstabeller til vederlagsudregning er placeret i en række bilag bagerst i bogen. Praktikhåndbogen er således primært informativ i sit indhold og sin form, hvilket betyder, at en lang række praktikrelevante temaer ikke bliver udtømmende beskrevet her. Informationerne i Praktikhåndbogen må suppleres med andet materiale; fx: Love og bekendtgørelse om læreruddannelsen. Studieordning ved Læreruddannelsen i Århus. Overenskomstmæssige aftaler mellem skolen og kommunen (eller anden ansættende myndighed). Aftaler på decentralt niveau inden for de enkelte partnerskaber på 1., 2. og 3. årgang. Praktikkontoret ved Læreruddannelsen i Århus supplerer Praktikhåndbogen med en række vejledende materialer og temahæfter: Mentorskab Andre læreropgaver Praktikportfolio Praktikbedømmelse Alle materialer findes på: Praktik-intra: studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik Praktikkontorets hjemmeside: Praktikleder Niels Tange Mail: nibt@viauc.dk Telefon: Praktikkoordinator Kirsten Bangsgaard Thomsen Mail: kith@viauc.dk Telefon: Praktikkoordinator Peter Fregerslev Mail: fr@viauc.dk Telefon: Praktiksekretær Tina Ellemose Vad Mail: te@viauc.dk Telefon: Praktiksekretær Mia Cidlik Christiansen Mail: micc@viauc.dk Telefon:

4 Praktikkens årsplan, indhold og progression Årsplanen for Placeringen af praktikken for fremgår af denne oversigt: Praktikkens indhold, ckf-områder og uddannelsesmæssige progression Praktikkens indhold er på alle 4 år i læreruddannelsen organiseret med udgangspunkt i uddannelsesbekendtgørelsens 7 ckf-områder. Inden for hvert af områderne er der tillige formuleret en progression. Et samlet overblik over alle bekendtgørelsens ckf områder findes i modellen på næste side. På alle fire studieår danner de syv ckf-områder således rammen om praktikken og den samlede uddannelse. Dog sådan, at der på hvert enkelt studieår vil være et særskilt fokus på udvalgte ckf-områder. I matrixen over ckf er angivet, hvilke områder der for det enkelte studieår vies særlig opmærksomhed. I praktikfaget understøttes progressionen af flere andre forhold, der har betydning for samarbejdet om uddannelsen: Praktik på en skole har altid udgangspunkt i to arbejdsområder: 1) udførelse af læreropgaver og 2) observationsstudier af læreropgaver. Progressionen gennem de 4 studieår kommer til syne ved, at arbejdet med de to arbejdsområder udvikles fra at være praktisk adskilte størrelser til i stigende grad at fordre integration. Antallet af praktikuger er stigende fra studieår til studieår. Antallet af praktiklektioner og timetal til andre læreropgaver er stigende fra studieår til studieår. Praktikgruppens størrelse ændrer sig i den forstand, at den studerende ved starten af studiet indgår i en større praktikgruppe, sidenhen i en mindre praktikgruppe og endelig på 4. årgang i en individuelt organiseret praktik. Arbejdet med praktik knytter sig til den studerendes bachelorprojekt og dermed til den progression, der er beskrevet i bachelorprojektet. 3

5 CKF FOR PRAKTIK Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 1. studieår Indblik og kundskab den medvirkende iagttager 2. studieår Indsigt og etik den undersøgende deltager 3. studieår Erfaring og forståelse den reflekterende udøver 4. studieår Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske resursepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisnings-materialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. PRAKTIKHÅNDBOG

6 Uddannelsesorganisation og partnerskabsaftale Det uddannelsesmæssige samarbejde mellem praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus kommer i stand gennem partnerskabsaftaler. I en partnerskabsaftale forpligter praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode og vedr. praktikken på 1., 2. og 3. studieår. En partnerskabsaftale er en aftale om et ligeværdigt samarbejde mellem Læreruddannelsen i Århus og en række skoler om planlægning, gennemførelse og evaluering af de studerendes praktik i læreruddannelsen. I bilag 1 kan man læse udførligt om de kontraktlige forhold i partnerskabsaftalen. Nyt i studieåret Ledelsen på LIÅ har fra og med opstart af indeværende studieår valgt at gennemføre en række ændringer i organiseringen af læreruddannelsen, som medfører justeringer for praktiksamarbejdet. De væsentligste ændringer er: Samlet praktikperiode og besøgsdage Der arbejdes ud fra en rammeplan, hvor praktikperioderne er samlet - dog fortsætter vi med en delt praktik på første studieår. Den tidligere opdeling af praktikperioderne har haft til hensigt at understøtte de studerendes kontakt til skolen gennem et helt studieår. For at bevare denne kontakt indfører vi på årgang to praktikbesøgsdage. Her har de studerende rum i skemaet til at komme på besøg på skolen, hilse på ledelse, mentorer og praktiklærere, gennemgå praktik-skema, få rundvisning og påbegynde fælles planlægning. De studerende ved, at de skal besøge skolen på besøgsdagene, men præcis hvilket tidspunkt på dagen skal aftales på samarbejdsgruppemøde som afholdes før besøgsdagene. Besøgsdagene er placeret torsdag og fredag i de pågældende uger(se afsnittet for den enkelte årgang). Farvel til uddannelseshold Hidtil har samarbejdet på 1., 2. og 3. årgang forgået indenfor rammen af uddannelseshold bestående af 4 stamhold og en skoler. Vi har imidlertid erfaret at dette samarbejde ikke lykkedes pga. uddannelsesholdets størrelse. Vi har derfor valgt at nedlægge uddannelsesholdet som struktur og derfor foregår samarbejdet nu alene indenfor rammen af en skolegruppe. En skolegruppe består af et stamhold, en 3-4 skoler og en praktikansvarlig underviser. Det er målet at denne ændring vil give et tættere, mere overskueligt og bedre samarbejde. Hidtil er et uddannelseshold blevet tildelt 18 vejledningstimer pr. studieår til brug til oplægsholdere eller andet på mødesteder. Denne ressource deles nu ud på skolegrupperne, således at hver skolegruppe tildeles 4 vejledningstimer til opgaven. Det er naturligvis stadig muligt for skolegrupper at gå sammen om et mødested og dermed samle flere timer. 3. årgang Praktikken på 3. årgang bliver organiseret med udgangspunkt i de studerendes 2. linjefag. Det betyder for det første, at de studerende skal tilbydes praktik i deres 2. linjefag, og for det andet, at samarbejdet om praktikken i læreruddannelsen kommer til at foregå mellem Almen didaktik og den studerendes 2. linjefag. 3. årgang er også den årgang, hvor de studerende kan benytte sig af muligheden for international praktik og/eller udvekslingsophold, hvilket betyder en reduktion i antallet af studerende, der skal i praktik på partnerskabsskolerne. Bedømmelseskriterier Hertil kommer at et udvalgsarbejde i studieåret har medført beslutning om ændring af kriterier for bedømmelse. Ligeledes vil den studerende være udstyret med et såkaldt Praksisdokumentationskort. Se mere under Praktikbedømmelse. 5

7 Praktik på 1. studieår: Indblik og kundskab den medvirkende iagttager Praktikken på 1. årgang har i alle henseender en introducerende karakter. Målet er, at den studerende kan iagttage lærerens arbejde og medvirke i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af kortere undervisningssekvenser, og at den studerende i det hele taget får indblik i lærerfaget i skolen. Det er derfor ikke et mål på for praktikken på 1. årgang, at den studerende udarbejder og gennemfører længere undervisningsforløb i praktikken. Det, den 1. års-studerende har brug for, er at tilegne sig basale kundskaber om lærerens arbejde, om læreruddannelsen og om det grundlag, folkeskolen og læreruddannelsen i det hele taget bygger på, Praktikperioder På 1. studieår er der i alt 5 praktikuger fordelt på 2 praktikperioder og derudover et informationsmøde d. 5. september: På 1. semester er der placeret 2 uger til observation På 2. semester placeres i alt 3 praktikuger. I disse uger påtager den studerende sig konkrete, afgrænsede undervisningsopgaver under praktiklærerens vejledning. Praktikken organiseres i praktikgrupper på 3-4 studerende, og den omfatter det obligatoriske linjefag. Øvrige skolefag kan i begrænset omfang indgå efter aftale. Omfang og timetal Der er 10 praktiktimer pr. uge pr. studerende sammenlagt over de 5 uger: 50 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer med mentor pr. studerende. Den samlede resurse forvaltes af mentor. Der er 1,5 vejledningstimer med praktiklæreren pr. studerende. Den samlede resurse forvaltes af praktiklærer. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang indeholde andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres også hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioderne i et omfang, der svarer til 10 timer. 6

8 Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 1. studieår skal den studerende have mulighed for at være iagttagende og medvirkende. Der er ikke fokus på specifikke læreropgaver, men snarere på introduktion til, at der i lærerens arbejde på skolen også indgår andre læreropgaver end undervisning. Den studerende er medhjælper og kan varetage afgrænsede og definerede opgaver, som afspejler ckf-områderne for 1. studieår. Der bør ikke indgå vanskelige og komplekse læreropgaver, der fordrer professionelt ansvar, erfaring og håndtering. Samarbejdsfora herunder tilrettelæggelse af praktik på 1. studieår Samarbejdet om praktik bygger på kontraktlige aftaler mellem Læreruddannelsen i Århus, skoler og kommuner i Aarhus, Randers, Syddjurs, Favrskov og Odder Kommune. Tilrettelæggelsen finder sted på den måde, at kommunale og private grundskoler informerer om skolens muligheder for at indgå i et partnerskab for praktik og modtage studerende på 1. studieår. På grundlag af skolernes tilkendegivelser og de studerendes valg af obligatoriske linjefag sammensættes skolegrupper i et partnerskab med størst mulig spredning af skoletyper og geografisk placering. Den forberedende tilrettelæggelse finder sted i perioden fra januar til juni hvert år. Fra studiestarten i august etableres de konkrete samarbejdsfora følgegruppe, samarbejdsgruppe og mødested der efterfølgende står for den videre tilrettelæggelse af praktik på 1. studieår (se bilag 1 for en fyldigere beskrivelse af gruppernes sammensætning og opgaver). Samarbejdsgruppen Første møde i samarbejdsgruppen placeres i uge 37. Det er den praktikansvarlige underviser på LIÅ der indkalder. Vigtige punkter på dagsordenen er: - Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form - Koordinere evt. ændringer i praktikgrupperne - Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder, mødesteder og følgegruppemøde - Sikre, at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Mødested Som nævnt ovenfor har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der afholdes 3 mødesteder af 3 lektioner. Indholdsrammen for de 3 møder: 1. mødested: Lære(r) i praktik introduktion og udveksling af forventninger 2. mødested: Om praktikportfolio, målsætning for studierne i praktik, mindre observationsopgaver 3. mødested: Om vejledning og bedømmelse Det centrale på mødestedet er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige undervisere og de studerende. Konkret kan mødestederne tilrettelægges inden for rammen af større grupper, holdundervisning, workshops osv. Følgegruppen Følgegruppemødet placeres efter sidste praktikperiode er afsluttet og skal have et evaluerende sigte. 7

9 CKF på 1. studieår Arbejdet med praktikken tager udgangspunkt i de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder. På 1. studieår er der et særligt fokus på følgende tre ckf-områder: Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø: Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning: Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Beskrivelse, analyse og vurdering: Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Praktikforberedelse og -efterbehandling i lærerdannelsen I læreruddannelsen finder praktikforberedelse og -efterbehandling sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag (dansk, matematik, naturfag), KLM (Kristendom, Livsoplysning, Medborgerskab), pædagogik og psykologi. I 1. semester er praktikperioderne knyttet til intro-forløbet og med vægt på ckf-området: Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. I 2. semester knyttes praktikken for det første til temaerne i det pædagogiske element i det obligatoriske linjefag: o o Børns læring og læringskultur og Elementære didaktiske kategorier til planlægning og evaluering af undervisning med fokus på arbejdsformer. For det andet til ckf-områderne: o Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. o Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Som studerende ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med praktikportfolio obligatorisk. Se kapitlet praktikportfolio for en mere udførlig beskrivelse eller læs mere i temahæftet Praktikportofolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside Praktikbedømmelse og arbejdet med egne læringsmål, dokumentation og evaluering I afsnittet om praktikbedømmelse finder du en beskrivelse af bedømmelsen og bedømmelsesgrundlaget. En endnu mere udførlig redegørelse finder du i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside Som du kan læse her, indgår de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder i bedømmelsesgrundlaget. Praktikkontoret anbefaler dog også, at den studerendes selvevaluering inden for hvert ckf-område og arbejdet med egne læringsmål indgår i den konkrete bedømmelse. Til brug for ar- 8

10 bejdet med læringsmål, dokumentation og evaluering af egen læring, kan den studerende anvende følgende selvevalueringsskema: CKF-områder Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring 1. studieår Indholdet er arbejdet med relationen lærer-elev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Den studerendes selvevaluering - omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. Jeg har undersøgt og udvist forståelse for lærerrollen, har analyseret udvalgte træk ved den og opnået bevidsthed om behovet for at forholde sig til lærerfunktionens rammer, opgaver, etik og ansvar. Jeg har vist forståelse og interesse for at undersøge elevernes forudsætninger, vilkår og behov og har indgået i overvejelser over udvalgte elevforudsætninger. Jeg har været opmærksom på at støtte den enkelte elev og fremme klassens sociale liv og arbejdsmiljø med en demokratisk forståelse af lederskab f.eks. ved at have taget initiativ til kontakt og relevant kommunikation med skolens elever. Jeg har varetaget korte undervisningssekvenser med variation i arbejdsformer og med begrundelser fra fagene på 1. studieår og skolefagets bestemmelser og inden for en ramme sat af andre. Jeg har opnået kendskab til evaluering af elevers læring på udvalgte områder med udgangspunkt i anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Jeg har været i kontakt og dialog med elever, forældre, medstuderende og praktiklærere og opnået kendskab til og forståelse for rammer og indhold for skole-hjem-samarbejde. Jeg har udarbejdet praktikportfolio og i form af interviews og fokuserede observationer beskrevet og analyseret udvalgte træk ved egen og andres undervisningspraksis. 9

11 Praktik på 2. studieår: Indsigt og etik den undersøgende deltager På 2. studieår er det et mål, at den studerende udbygger studierne fra 1. studieår og tilegner sig kompetence til at arbejde selvstændigt og med mere komplekse opgaver. Praktikperioder På 2. studieår er der i alt 5 praktikuger og to besøgsdage som ligger torsdag og fredag i uge 38: De studerende arbejder i praktikgrupper på 2-3 studerende, der så vidt muligt har identiske 2. linjefag. I praktikken indgår: det obligatoriske linjefag i overensstemmelse med alderspecialiseringen på det respektive stamhold. skolefag, der modsvarer den studerendes 2. linjefag. Øvrige skolefag kan i begrænset omfang indgå efter aftale mellem skolen og den enkelte praktikgruppe. Som nævnt tidligere rummer praktikken i hovedsagen 2 arbejdsområder: 1) udførelse af undervisning og andre læreropgaver og 2) observationsstudier af undervisning og andre læreropgaver. I løbet af praktikperioden skal den studerende i stigende grad påtage sig selvstændigt ansvar for undervisningen, således at de studerende i slutningen af perioden står for hovedparten af undervisningen i klassen. I perioden har observationsstudiet vægt på ckf-området Elevforudsætninger. Det ligger også inden for observationsstudiet at identificere lærerfaglige problemstillinger i relation til bachelorprojektet. At identificere en lærerfaglig problemstilling foregår dels gennem interview med praktiklærere, mentorer, elever og forældre, dels gennem iagttagelser og endelig gennem refleksioner over egen praksis. Omfang og timetal Der er 12 praktiktimer pr. uge sammenlagt over de 5 uger: 60 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer med mentor pr. studerende. Mentor forvalter den samlede resurse, Der er 3 vejledningstimer pr. studerende med praktiklæreren. Den samlede resurse forvaltes af praktiklæreren. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres også hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioden i et omfang, der svarer til 12 timer. Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 2. studieår skal den studerende have mulighed for at være nysgerrigt undersøgende. Der er ikke fokus på specifikke læreropgaver, men snarere på den studerendes aktive deltagelse i de læreropgaver, der skønnes relevante for skolen og for den studerendes uddannelse. Den studerende er en resurseperson, der støttet af praktiklærere og sammen med medstuderende kan varetage definerede opgaver, der afspejler ckf-områderne på 2. studieår. Der bør ikke indgå vanskelige og komplekse læreropgaver, der fordrer professionelt ansvar, erfaring og håndtering. 10

12 Samarbejdsfora På 2. årgang fortsættes partnerskabsaftalen som blev indgået på 1. årgang. Samarbejdsgruppen Første møde i samarbejdsgruppen placeres i uge 36. Det er den praktikansvarlige underviser på LIÅ der indkalder. Vigtige punkter på dagsordenen er: - Aftale tidspunkt og indhold for besøgsdagene torsdag- fredag i uge 38 - Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form - Koordinere evt. justere praktikgrupperne. Den praktikansvarlige underviser på Læreruddannelsen har sammen med stamholdet udarbejdet forslag til praktikgrupper til mødet - Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder, mødesteder og følgegruppemødet - Sikre, at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Mødested Som nævnt ovenfor har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der afholdes 3 mødesteder af 3 lektioner. Indhold, organisation og placering af mødesteder aftales i samarbejdsgruppen og knyttes til det øvrige arbejde med praktik. Det centrale er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. Mødet kan tilrettelægges i større grupper, holdundervisning, workshops og finde sted ved læreruddannelsen, på en praktikskole eller fx som en lejrtur eller et internat et tredje sted. Følgegruppen Følgegruppemødet placeres efter sidste praktikperiode er afsluttet og skal have et evaluerende sigte. CKF på 2. studieår På 2. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men med fokus på følgende to ckf-områder: Lærerens opgave og ansvar: Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger: Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Praktikforberedelse og -efterbehandling i læreruddannelsen På 2. studieår finder praktikforberedelsen og -efterbehandlingen sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag (dansk, matematik, naturfag), 2. linjefag, pædagogik og psykologi: Praktikperioden har udgangspunkt i flg. arbejdsfelter: o identificering af relevante lærerfaglige problemstillinger i relation til bachelorprojektet, 11

13 o o o o arbejde med temaet i det 1. linjefags pædagogiske element: Børns udvikling, ckf-området: Elevforudsætninger : Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. elever med anden etnisk baggrund end dansk og specialpædagogiske problemstillinger, ckf-området: Lærerens opgave og ansvar: Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Som studerende ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med praktikportfolio obligatorisk. Se s for en mere udførlig beskrivelse af dette arbejde eller læs mere i temahæftet Praktikportofolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside Praktikbedømmelse og arbejdet med egne læringsmål, dokumentation og evaluering På s. 20 finder du en beskrivelse af praktikbedømmelse og bedømmelsesgrundlaget. En endnu mere udførlig redegørelse finder du i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside Som du kan læse her, indgår de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder i bedømmelsesgrundlaget. Praktikkontoret anbefaler dog også, at den studerendes selvevaluering inden for hvert ckf-område og arbejdet med egne læringsmål indgår i den konkrete bedømmelse. Til brug for arbejdet med læringsmål, dokumentation og evaluering af egen læring kan den studerende anvende følgende selvevalueringsskema: 12

14 CKF-områder Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering 2. studieår Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test.. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Den studerendes selvevaluering - omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. Jeg har undersøgt og forholdt mig til feedback til elever, har undersøgt og gjort mig erfaringer med rammesætning af undervisning og elevers læring i en klasse og forholdt mig reflekteret til den enkelte elevs trivsel og udvikling. Jeg har undersøgt og oparbejdet viden om en gruppe elevers forskellige forudsætninger og arbejdet på at tage højde for og inddrage min viden om disse elever i planlægningen af undervisningen af dem. Jeg har undersøgt og forholdt mig til mine forskellige handlemuligheder for og udfordringer i forbindelse med ledelse og udvikling af en klasse på et demokratisk grundlag. Jeg har gjort mig erfaringer med og reflekteret over, hvordan jeg selv kan lede og udvikle en klasses sociale liv og læringsmiljø. Jeg har på den måde identificeret nogle forhold, der for mig er væsentlige udfordringer. Jeg har varetaget undervisningsforløb i begge mine linjefag. Undervisningsforløbene er planlagt, gennemført og evalueret i et reflekteret samarbejde med mine medstuderende i praktikgruppen og i tæt sparring med min praktiklærer. I mit planlægningsarbejde har jeg i særlig grad forsøgt at tage højde for elevernes forskellige forudsætninger og mine ledelsesopgaver i klasserummet. Jeg har undersøgt og forholdt mig til forskellige evalueringsredskaber, herunder tests, der anvendes på praktikskolen. Efter vejledning med min praktiklærer har jeg taget udvalgte evalueringsredskaber i brug til evaluering af undervisningen. Jeg har undersøgt og orienteret mig i, hvordan en klasses lærere samarbejder - blandt andet ved min deltagelse i planlægningen af forældresamarbejdet omkring en klasse. Jeg har udarbejdet skriftlig information til klassens forældregruppe om mine undervisningsopgaver og planer. Jeg har planlagt, indsamlet og analyseret observationer fra min undervisning med særligt fokus på elevernes læring. Jeg har oparbejdet konstruktive arbejdsvaner for min praktikportfolio og hyppigt inddraget udvalgte dele af portfolioen i vejledningen med min praktiklærer og mentor på praktikskolen. 13

15 Praktik på 3. studieår: Erfaring og forståelse den reflekterende udøver På uddannelsens 3. studieår er det målet, at den studerende bygger videre på og udvider studierne fra uddannelsens første to studieår. På 3. studieår er der i alt 6 praktikuger og to besøgsdage der er placeret torsdag og fredag i uge 37: De studerende er organiseret i praktikgrupper på 2-3 med identiske 2. liniefag. Praktikken omfatter den studerendes 2. linjefag så vidt muligt suppleret med 1.linjefag. I praktikperioden er der sammen med undervisningsopgaverne vægt på arbejdet med lærerfaglige problemstillinger efter samme retningslinjer som på 2. studieår. På 3. studieår er det forventeligt at den studerende selvstændigt kan varetage undervisning og andre læreropgaver. Omfang og timetal Der er 14 praktiktimer pr. uge sammenlagt over de 6 uger bliver det 84 praktiktimer pr. studerende. Der er 2 vejledningstimer pr. studerende med mentor. Mentor forvalter den samlede resurse. Der er 3 vejledningstimer pr. studerende med praktiklæreren. Praktiklæreren forvalter den samlede resurse. Mentor har sammenlagt 9 lektioner til rådighed til mødesteder. Alle praktikperioder skal i relevant omfang omfatte andre læreropgaver efter aftale med skolen. Arbejdet med andre læreropgaver placeres også hen over studieåret (fra august til april) og uden for praktikperioderne i et omfang, der svarer til 12 timer. 14

16 Andre læreropgaver I arbejdet med andre læreropgaver på 2. studieår skal den studerende have mulighed for øve sig og for systematisk refleksion. Der er ikke fokus på nogle meget specifikke læreropgaver, men snarere på den studerendes reflekterede deltagelse i andre læreropgaver, der skønnes relevante for skolen og for den studerendes uddannelse. Den studerende er en resurseperson, der støttet af praktiklærer og sammen med medstuderende er i stand til at udføre definerede opgaver, der afspejler ckf-områderne for 3. studieår. Vanskeligere og mere komplekse læreropgaver, der fordrer professionel erfaring og håndtering, kan indgå med praktiklærerens ansvar og støtte. Samarbejdsfora herunder tilrettelæggelse af praktik på 3. studieår Rammer og aftaler for tilrettelæggelsen af praktik på 3. studieår foregår inden for det enkelte partnerskab. Forberedelsen af samarbejde og den konkrete fordeling mellem skoler og studerende er aftalt og kendt inden udgangen af 2. studieår. Samarbejdsgruppen Det første møde i samarbejdsgruppen placeres i uge 35 i god tid før besøgsdagene. Det er den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, der indkalder studerende og mentorer til mødet. På mødet skal samarbejdsgruppen planlægge samarbejdet mellem skole og læreruddannelse om praktik på 3. studieår, herunder: - Aftale tidspunkt og indhold for besøgsdagene tors-fre uge 37 - Planlægge første mødested; indhold, tidspunkt og form - Koordinere evt. ændringer i praktikgrupperne - Fastsætte datoer for de to næste samarbejdsgruppemøder, mødesteder og følgegruppemødet - Sikre, at alle aftaler og datoer meldes ud i god tid til alle! Efterfølgende mødes samarbejdsgruppen 2-3 gange eller efter nærmere aftale inden for det enkelte partnerskab for praktik. Mødested Som nævnt tidligere har mentor 9 timer til arbejdet på mødesteder. Praktikkontoret anbefaler, at der på 3. studieår afholdes 2-3 mødesteder. Indhold, organisation og placering af mødesteder aftales i samarbejdsgruppen og knyttes til det øvrige arbejde med praktik. Det centrale er mødet mellem mentorer, praktikansvarlige lærere og studerende. Mødet kan tilrettelægges i større grupper, holdundervisning, workshops og finde sted ved læreruddannelsen, på en praktikskole eller fx som en lejrtur eller et internat et tredje sted. Følgegruppen Følgegruppemødet placeres efter sidste praktikperiode er afsluttet og skal have et evaluerende sigte. CKF på 3. studieår På 3. studieår arbejdes der med alle ckf-områder, men med udgangspunkt i et særligt fokus på: Evaluering af elevernes læring: Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner: Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. 15

17 Praktikforberedelse og -efterbehandling i læreruddannelsen På 3. studieår finder praktikforberedelsen og -efterbehandlingen sted i alle fag, dvs. i det obligatoriske linjefag, i 2. linjefag og i almen didaktik. Der arbejdes særligt med ckf-områderne: Evaluering af elevernes læring: Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner: Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. På 3. studieår er der således vægt på skole-hjemsamarbejde og på professions- og studiebaseret erfaring. Endvidere er praktikperioden knyttet til bachelorprojektet. Der arbejdes systematisk med empiriske metoder til indsamling af viden vedr. temaet i det pædagogiske element: Undervisningsdifferentiering og børns særlige behov. Som studerende ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med praktikportfolio obligatorisk. Se selvstændigt afsnit om portfolio for en mere udførlig beskrivelse af dette eller læs mere i temahæftet Praktikportofolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside Praktikbedømmelse og arbejdet med egne læringsmål, dokumentation og evaluering I afsnittet ompraktikbedømmelse finder du en beskrivelse af bedømmelsen og bedømmelsesgrundlaget. En endnu mere udførlig redegørelse finder du i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside Som du kan læse her, indgår de tidligere nævnte centrale kundskabs- og færdighedsområder i bedømmelsesgrundlaget. Praktikkontoret anbefaler dog også, at den studerendes selvevaluering inden for hvert ckf-område og arbejdet med egne læringsmål indgår i den konkrete bedømmelse. Til brug for arbejdet med læringsmål, dokumentation og evaluering af egen læring, kan den studerende anvende følgende selvevalueringsskema: 16

18 CKF-områder Lærerens opgave og ansvar Elevforudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Beskrivelse, analyse, vurdering 3. studieår Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skriveog læsevanskeligheder. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Den studerendes selvevaluering - omfang og kvalitet af eget arbejde med det enkelte CKF- og kompetenceområde. Jeg har deltaget i forskellige relevante møder, fx teammøder og pædagogiske rådsmøder. Jeg har undersøgt, hvilke samarbejdsmøder, der gennemføres med støtte og bistand fra de psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner, der knyttet til skolen. Jeg har undersøgt, hvilke intentioner og handleplaner skolen har for støtte til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Jeg har overvejet mine handlemuligheder for støtte til de elever, jeg selv har undervist, med mine lærere og medstuderende og taget overvejelserne med i min planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Jeg har undersøgt og forholdt mig til hvilke faktorer, der har betydning for etablering af et konstruktivt læringsmiljø, samt forskellige måder at håndtere konflikter på. Jeg har i samarbejde med mine lærere og medstuderende øvet mine kompetencer til at håndtere konflikter i forbindelse med den undervisning, jeg har forestået. Jeg har planlagt, gennemført og evalueret differentierede undervisningsforløb med udgangspunkt i undervisningsmaterialer, jeg i samarbejde med mine medstuderende og praktiklærere selv har valgt. Jeg har inddraget klassens elever i dette arbejde afstemt efter deres forudsætninger og undervisningens mål og indhold. Jeg har undersøgt og forholdt mig til arbejdet med individuelle elevplaner. Jeg har inddraget elevplanerne i min forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Jeg har deltaget i elevsamtaler og forældremøder, forud for og under mine praktikperioder på praktikskolen har jeg samarbejdet med eleverne i de klasser, jeg har undervist og med de øvrige lærere, der er knyttet til klassen. Jeg har også taget del i et samarbejde med mindst én af skolens ressourcepersoner (skolens ledelse, teknisk-administrativt personale, specialpædagogiske ressourcepersoner, sundhedspersonale m.fl.). Jeg har planlagt, indsamlet analyseret og vurderet situationer fra min egen praksis ved brug af observationer, interviews eller praksisfortællinger. Jeg har haft særligt fokus på elevernes læring og på mit samarbejde med en eller flere af skolens øvrige lærere og ressourcepersoner. 17

19 Praktikportfolio Ved Læreruddannelsen i Århus er arbejdet med den elektroniske praktikportfolio obligatorisk. Praktikportfolioen skal opfattes som et læringsredskab for den studerende og som et redskab til indsamling og præsentation af relevante studiearbejder under praktikken. Aftalte dele af portfolioen danner udgangspunkt for vejledning med mentoren, praktiklæreren og læreren i læreruddannelsen, og den indgår tillige i den praktikansvarlige undervisers bedømmelse af praktikken. Som lærings- og evalueringsredskab er portfolio-arbejde traditionelt blevet delt i to: i en arbejdsportfolio og en præsentationsportfolio (jf. f.eks. Olga Dysthe: Mapper som pædagogisk redskab, Klim 2005). Præsentationsportfolioen eller dokumentationsportfolioen udgør ved Læreruddannelsen i Århus den obligatoriske del af portfolioen, men praktikkontoret anbefaler, at den studerende tillige anvender en arbejdsportfolio. Praktikkens arbejdsportfolio En arbejdsportfolio indeholder den personlige læringsdel af den samlede praktikportfolio, idet den udgør den totale samling af færdige og ufærdige materialer fra praktikken undervisningsplaner, interview, elevopgaver osv. som den studerende er i besiddelse af. Praktikkontoret anbefaler, at den studerende gør det til en vane konsekvent at arkivere alle former for praktikdokumenter i den elektroniske arbejdsportfolio. Arbejdsportfolien udgør på denne måde det fyldige lager eller råmateriale, som den studerende kan bruge til vejledningssamtaler og i arbejdet med dokumentationsportfolioen. En arbejdsportfolio er også et særdeles velegnet værktøj til at målrette og skabe et klart fokus i praktikstudierne. Praktikfagets indhold er defineret ved føromtalte syv ckf-områder, og ud fra disse områder kan den studerende udarbejde egne læringsmål og handleplaner. At sætte mål er at formulere et ærinde for arbejdet med praktik. Det kan være ud fra et behov eller et ønske om at få viden om arbejdet i 18

20 eller omkring en skole, om elever, lærere, ledelse eller andet. Det kan også være ud fra en intention om at dygtiggøre sig i specifikke dele af lærerarbejdet på skolen. Udvalgte dele af arbejdsportfolioen kan sammen med den studerendes læringsmål danne udgangspunkt for den studerendes vejledning med mentor, praktiklærere og lærere i læreruddannelsen. Arbejdsportfolioen kan altså være både personlig og samarbejdsorienteret. Eksempler på genrer og studiearbejder kan være: Noter, idéer og overvejelser: fra samarbejdet i praktikgruppen, fra deltagelse i vejledninger, fra praktikforberedelse og -efterbehandling, fra mødesteder, fra ophold på praktikskolen, i klasserummet, fra samtaler med elever, medstuderende og lærere etc. Ufærdige og færdige udkast til iagttagelsesarbejde, interviewopgaver, spørgeskemaer, drejebøger for lyd- og videooptagelser etc.. Ufærdige og færdige udkast til undervisningsplaner, fornyede udkast til undervisningsplaner. Dagsordener og referater fra mødevirksomhed f.eks. fra møder i pædagogiske råd, teammøder, vejledningsmøder, møder med forældre og elever. Logbogsnotater, refleksionspapirer, studiearbejder og besvarelser af opgaver fra uddannelsens øvrige fag. Materialer fra skolen: skoleplaner, årsplaner, visionspapirer, undersøgelser mv., elevarbejder, lydog videooptagelser, forældrebreve. Praktikkens dokumentationsportfolio En dokumentationsportfolio er den obligatoriske del af den samlede praktikportfolio. Dokumentationsportfolioen er grundlag for den indstilling til bedømmelse, der varetages af den praktikansvarlige underviser. Praktikskolen har ikke nogen forpligtelse knyttet til praktikportfolioens dokumentationsdel, men dokumentationsportfolioen kan eventuelt gøres tilgængelig for medstuderende, praktiklærere, mentorer og den studerendes øvrige lærere i læreruddannelsen. I dokumentationsportfolioen præsenterer den studerende et repræsentativt og reflekteret udvalg af egne praktikarbejder med udgangspunkt i sit arbejde med praktikfagets mål, indhold og ckf. En dokumentationsportfolio skal indeholde en systematisk udvalgt mængde af studiematerialer fra praktikken og indeholde en refleksion over materialerne. Desuden skal den indeholde dokumentation for den studerendes arbejde med egne læringsmål. Kriterier til udvælgelse af praktikrelevante studiearbejder findes i fagets overordnede mål og de syv ckfområder, der er beskrevet ovenfor. Stamholdets praktikansvarlige angiver over for den studerende de nærmere retningslinjer for praktikportfolioens udformning og brug. Praktikkontoret anbefaler en praksis, hvor der udvælges et dokument fra portfolien, som danner grundlag for bedømmelsen se endvidere afsnittet om praktikbedømmelse. På 4. studieår udarbejdes de nærmere retningslinjer for praktikportoliens udformning af praktikledelsen ved Læreruddannelsen i Århus. Læs mere om arbejdet med praktikportfolio i temahæftet Praktikportfolio, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside 19

21 Praktikbedømmelse Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår bedømmes med Bestået eller ikke-bestået. Der er to parter, der indstiller til bedømmelse praktikskolens ledelse(i praksis uddelegeret til praktiklærerne) og den praktikansvarlige underviser ved læreruddannelsen. Kriterier for bedømmelse Den studerende skal med udgangspunkt i studieordningens beskrivelser af uddannelsens progression og praktikfagets ckf-bestemmelser demonstrere viden og evne til at mestre følgende kompetencer: 1. Handle i praksis. Den studerende skal kunne handle i praksis, dvs. gennemføre læringsaktiviteter på basis af en intention med undervisningen. Den studerende viser sin handlen i praksis for eksempel: - i sin ledelse af elevernes læring og samvær, - i sin relation til eleverne - i sin formidling af fag og læringsindhold - og i samarbejdet med praktiklæreren og medstuderende. 2. Reflektere over praksis. Den studerende skal på basis af beskrivelse og observation af undervisning og andre læreropgaver reflektere over sin praksis, i relation til ckf-bestemmelserne for praktikfaget. Endvidere skal den studerende være i stand til at analysere og begrunde forbindelsen mellem intentionen med undervisningsplanen og de konkrete lærings- og undervisningsaktiviteter for den enkelte klasse og elev. Endelig skal den studerende kunne anvende og diskutere didaktiske argumenter (fagdidaktiske og almendidaktiske) og vise færdigheder i at fortolke og vurdere egen undervisning og elevernes læreprocesser. Kommentarer til bedømmelseskriterierne Den studerendes forudsætninger Bedømmelseskriterierne ligger til grund for bedømmelse af alle studerende på både 1., 2., 3. og 4. årgang i den ordinære uddannelse og 1. og 2. studieår på meritlæreruddannelsen. Men der er selvsagt stor forskel på at bedømme studerende på henholdsvis 1. og 4. årgang. Derfor må enhver indstilling til bedømmelse også tage højde for den studerendes aktuelle forudsætninger og placering i studiet. Praktikfagets ckf-bestemmelser og uddannelsens progression udgør i den forbindelse det grundlag, som enhver indstilling må tage afsæt i. Begrebsanvendelse Fastlæggelse og beskrivelse af bedømmelseskriterier for praktik i læreruddannelsen er slet ikke nogen enkel sag. For det første er de pædagogiske og didaktiske begreber, der anvendes, ikke værdifrie, neutrale begreber, og for det andet er betydningen af dem ikke nødvendigvis entydig. Der kan være grund til at gøre opmærksom på, at begreber som læring, ledelse, formidling, relation, samarbejde, handlen og refleksion, der optræder i beskrivelsen af bedømmelseskriterierne, ikke anvendes i én bestemt betydning eller er udtryk for helt bestemte opfattelser af læring og undervisning. Brug af praktikdokumentations-kort Hver studerende udstyres med et praktikdokumentations-kort, en form for blanket, på hvilken den studerende skal sikre sig praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers godkendelse af deltagelsen i praktikken. 20

22 Kortet skal indeholde dokumentation for den række af områder, som den studerende under alle omstændigheder skal have deltaget i for at kunne bestå praktikken. Det er et kort, der sikrer, at det, der skal være der, også er der. Ideen med kortet er for det første, at ansvaret for dokumentationen entydigt placeres hos den studerende. Og for det andet, at praktikkens områder og omfang tydeliggøres for alle involverede parter. Det kan dog være vigtigt at slå fast, at meningen ikke er at forøge bureaukratiseringen omkring praktikken og øge arbejdsmængden for praktiklæreren og den praktikansvarlige underviser. Meningen er som sagt at ansvarliggøre den studerende på en sådan måde, at det altid er den studerende, der skal sørge for at få underskrift og godkendelse af deltagelsen. Procedure for bedømmelse Da praktiklærerens bedømmelsesarbejde altid vil have en lidt anden karakter end det bedømmelsesarbejde, den praktikansvarlige underviser foretager, er beskrivelsen delt i to: Praktiklærerens indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. progression og praktikfagets ckf-bestemmelser. Praktiklærerens konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i undervisning, vejledning og andre læreropgaver kan: - handle i praksis - reflektere over praksis, jf. den foranstående beskrivelse af bedømmelseskriterierne. Den praktikansvarlige undervisers indstilling til bedømmelse beror på en vurdering af, om den studerende besidder den kompetence i arbejdet med praktikken, som forventes af studerende på den enkelte årgang, jf. studieordningens beskrivelse af uddannelsens progression og praktikfagets ckfbestemmelser. Den praktikansvarlige undervisers konkrete vurdering tager udgangspunkt i, om den studerende i forberedelse og efterbehandling af praktikken og gennem arbejdet med den elektroniske portfolio kan: - handle i praksis(det skal betones, at den studerendes handlen i praksis kun vurderes af den praktikansvarlige underviser, hvis vedkommende har overværet dele af den studerendes arbejde på praktikskolen), - reflektere over praksis, jf. foranstående beskrivelse af bedømmelseskriterierne. Den praktikansvarlige underviser tager udgangspunkt i ét udvalgt dokument i dokumentationsportfolien, hvor den studerende i særlig grad demonstrerer sin refleksion over praksis. Det kan f.eks. være et dokument, som belyser et af de emner, der har været i fokus i forberedelse og efterbehandling af praktikken. Læs om bedømmelse af praktik i temahæftet Praktikbedømmelse, som kan downloades på: Praktik-intra - studienet.viauc.dk/laerer/liaa/lokintra/praktik. Praktikkontorets hjemmeside 21

23 BILAG 1: Partnerskabsaftale for praktik kontraktlige forhold Det uddannelsesmæssige samarbejde mellem praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus aftales og beskrives gennem partnerskabsaftaler. I en partnerskabsaftale forpligter praktikskoler og Læreruddannelsen i Århus sig på samarbejde og ansvar for uddannelsen af de studerende over en treårig periode dvs. praktik på 1., 2. og 3. studieår. En partnerskabsaftale er en aftale om et ligeværdigt samarbejde mellem Professionshøjskolen VIA University College, Læreruddannelsen i Århus og en række skoler om planlægning, gennemførelse og evaluering af praktik i læreruddannelsen. Partnerskabsaftalens indhold Når praktik er partnerskab, betyder det, at praktik er mange forskellige uddannelses- og studieaktiviteter at praktik finder sted ov er hele studie- og skoleåret at ligeværdighed, udveksling, samarbejde og dialog står centralt og med anerkendelse og opmærksomhed på det fælles og det forskellige. at alle involverede (institutioner og personer) anerkendes som ressourcer, der gensidigt byder sig til og har gavn af samarbejdet. Grundlæggende er den indholdsmæssige idé at sikre et ligeværdigt og kontinuerligt samarbejde henover et studieår mellem en gruppe studerende, lærere på skolen og ved Læreruddannelsen i Århus. Praktik skal medtænkes i hele studieåret og de studerende skal ligeledes kunne deltage i aktiviteter på skolen (efter aftale) gennem hele året. Lærere på uddannelsesinstitutionen og lærere på skolerne skal gensidigt kunne tage kontakt med henblik på udveksling og udvikling omkring undervisning, læring og skolevirksomhed. Partnerskabsaftalen er en rammeaftale, hvis konkrete indhold og udfoldelse aftales mellem de konkrete samarbejdsparter indenfor det ressourcemæssige grundlag. 22