Tillæg til miljøgodkendelse af 11. februar 2014 til Buderupholm Dambrug

Center Natur og Miljø Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.02.15-P19-7740-12 Ref.: Mette Emborg Telefon: 99887669 E-mail: cnm@rebild.dk Dato: 05-08-2015 Tillæg til miljøgodkendelse af 11. februar 2014 til Buderupholm Dambrug Inklusiv foreløbig habitatvurdering og vvm-screening 5. august 2015 Side 1 af 32

Indholdsfortegnelse 1 Ansøgning... 3 1.1 Ansøgning om ændret indretning... 3 1.2 Baggrund... 3 1.3 Projektbeskrivelse... 3 2 Afgørelse... 4 2.1 Tillæg til miljøgodkendelse... 4 2.2 Foreløbig habitatvurdering... 4 2.3 VVM... 4 3 Vilkår... 5 Generelt... 5 Drift og vandindtag... 5 Medicin og hjælpestoffer... 6 Andet... 6 Tillæggets udnyttelse... 7 4 Miljøteknisk beskrivelse... 7 4.1 Produktionsanlæg... 7 4.2 Renseforanstaltninger... 8 4.3 Beluftningsbrønde... 8 4.4 Leverdamme... 9 4.5 Slamdepot... 9 4.6 Energiforbrug og vand... 9 4.7 Støj og vibrationer... 9 4.8 Terræn... 9 4.9 Medicin og hjælpestoffer... 9 4.10 Bemærkninger til den miljøtekniske beskrivelse... 10 5 Kommunens bemærkninger... 11 5.1 Kommuneplanen... 11 5.2 Naturbeskyttelsesloven... 11 5.3 Habitatområder... 11 5.4 Bilag IV-arter... 12 5.5 Fredning... 12 5.6 Tillæg til miljøgodkendelse af Buderupholm Dambrug... 12 6. Offentliggørelse og klagevejledning... 13 7. Underretningsliste... 14 Bilag 1 Dambrugets indretning... 15 Bilag 2 Medicin og hjælpestoffer efter ændring... 17 Bilag 3 Foreløbig habitatvurdering... 22 Bilag 4 Afgørelse om ikke VVM-pligt... 26 Bilag 5 VVM-screening af tillæg... 28 Side 2 af 32

1 Ansøgning 1.1 Ansøgning om ændret indretning Rebild Kommune har den 28. januar 2015 modtaget en ansøgning fra Buderupholm Dambrug om en ændring i indretningen i forhold til godkendelsen. 1.2 Baggrund Ved undersøgelse af jordbundsforholdene har det vist sig, at området hvor det miljøgodkendte opdrætsanlæg er placeret, er uden fast bund. Etablering af damme med impermeabel bund er ikke mulig, da der ikke kan støbes med beton og en løsning med impermeabel membran kan ikke lade sig gøre på grund af trykvand. Samtidig er der ønske om at rationalisere driften og mindske anlæggets fysiske udstrækning, så det kan etableres på et areal med fast bund. Med den ansøgte placering ligger anlægget lige ud til kanten af området med blød bund. Der er således ikke mange muligheder for anden placering eller anlægsstørrelse. Med de ansøgte ændringer øges rensningen på dambruget, da der etableres slamkegler i anlægget og der bliver anvendt to interne mikrosigter mod oprindeligt en central mikrosigte. Anlæggets placering muliggør herudover en øgning af plantelagunens areal fra ca. 2.800 m 2 til ca. 4.700 m 2. Der sker ikke ændringer i udledningen af N, P, BI 5, medicin og hjælpestoffer. 1.3 Projektbeskrivelse De eksisterende jorddamme nedlægges og i stedet etableres 2 kanalanlæg bestående af i alt fire 5 meter brede og 48 meter lange kanaler med en vanddybde på ca. 1,4 meter. De to kanalanlæg modtager vand fra dambrugets væld. Vandet beluftes med 2 air-lift pumper i hver kanal. Før hver air-lift indrettes et slamfang i form af slamkegler efter en rist. Kanalerne forbindes indbyrdes to og to, så vandet kan cirkulere gennem kanalerne. I den ene ende af hvert anlæg passerer vandet et mikrosigteanlæg inden det genbruges. Friskvandsmængden udgør ca. 15-20 l/sek. pr. kanalanlæg og der påregnes et vandflow på ca. 350 l/sek. i hver af de 4 kanaler. Afløbsvandet fra kanalerne føres via mikrosigte til plantelagunen. Vandtransporten i kanalerne sikres sammen med udluftning og opiltning af vandet ved hjælp af i alt otte 1,5 meter lange, 5 meter brede og 1,9 meter dybe air-lift pumper. Derudover etableres et slambassin i beton med en volumen på 210 m 3 samt et anlæg til samling af de fisk, der leveres fra anlægget. Anlægget består af seks kummer med en bredde på 1,2 meter, en længde på 7,2 meter og og en vanddybde på 1,4 meter. I den miljøtekniske beskrivelse ses en mere detaljeret beskrivelse af projektet og på bilag 1 (tegning 1a og 1b) ses oversigter med den ændrede indretning. Bilag 2 angiver den ændrede procedure for anvendelsen af hjælpestoffer på baggrund af den ændrede indretning. Side 3 af 32

2 Afgørelse 2.1 Tillæg til miljøgodkendelse Rebild Kommune godkender hermed et tillæg til miljøgodkendelse af 11. februar 2014 på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Tillægget gives på grundlag af tilsendte oplysninger fra dambruget og oplysninger i sagen i øvrigt. Tillægget til dambrugets miljøgodkendelse gives efter miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 (LBK nr. 879 af 26. juni 2010 med senere ændringer) samt dambrugsbekendtgørelsen (BEK nr. 130 af 8. februar 2012). Dambrugsbekendtgørelsen stiller mindstekrav til dambruget. Ændringsansøgningen har været forelagt fredningsnævnet, som har besigtiget dambruget den 11. maj 2015 og meddelt dispensation til den ansøgte ændring den 27. maj 2015. Kommunen har den 10. juni 2015 modtaget et anmeldeskema i henhold til VVM-bekendtgørelsen (BEK nr. 1184 af 6. november 2014). Ændringerne i dette tillæg er retsbeskyttede i 8 år efter tillæggets godkendelse. Vilkår vedrørende egenkontrol er ikke omfattet af retsbeskyttelsesperioden. Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid revidere kontrolvilkårene for at forbedre egenkontrollen eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn jævnfør miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3. Tillægget skal revurderes senest efter 10 år sammen med dambrugets miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse. Buderupholm Dambrug er ansvarlige for selv at indhente andre eventuelt nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. Ejer Flemming Christensen og konsulent Kaare Michelsen fra Dansk Akvakultur har haft et udkast til tillægget i høring og de har ingen bemærkninger. Der er adgang til aktindsigt i de oplysninger som kommunen er i besiddelse af med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven, forvaltningsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Anmodning herom skal fremsendes til Rebild Kommune, Center Natur og Miljø. 2.2 Foreløbig habitatvurdering Der er foretaget en foreløbig habitatvurdering i henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6.3. Det vurderes, at projektet ikke er af et sådant omfang, at der skal foretages en egentlig habitatvurdering. Se bilag 3. 2.3 VVM Der er foretaget en screening af godkendelsen i henhold til VVM-bekendtgørelsen (Bek. nr. 1184 af 6. november 2014). Det vurderes, at projektet ikke er af et sådant omfang, at projektet er omfattet af VVM-pligt. Afgørelsen er begrundet i, at projektets på grund af dets art, dimension og placering ikke må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Se bilag 4 og 5. Side 4 af 32

3 Vilkår Når der skives miljøgodkendelsen henvises der til Miljøgodkendelse af Buderupholm Dambrug af 11. februar 2014. Alle vilkår i miljøgodkendelsen, som ikke ændres med dette tillæg, er stadig gældende. Generelt 1. (bemærkning til vilkår 5.1.2 i miljøgodkendelsen) Bilag 1 i dette tillæg erstatter bilag 1 i miljøgodkendelsen (oversigtstegninger over indretningen). Drift og vandindtag 2. (erstatter vilkår 5.2.8 i miljøgodkendelsen) Dambruget skal indrettes og drives i overensstemmelse med dambrugsbekendtgørelsen, godkendelsens vilkår samt den indsendte beskrivelse. Dambruget skal være indrettet med: - Produktion i 4 kanaler i beton med hver 2 air-lift pumper. Før hver air-lift pumpe indrettes et slamfang med slamkegler. Recirkuleringsgraden er på 95 %. - Rensning i mikrosigte (en i hvert anlæg) inden genbrug og inden afløb til bundfældning med slamkegler. I bundfældningsanlæggets afløbsende ledes overskudsvandet under et rektangulært filter inden afløb til dambrugets plantelagune. Mikrosigterne skal have en kapacitet på minimum 350 l/s ved en maskevidde på 60 µm i filterdugen. Slam fra slamfang og spulevand fra sigterne ledes til pumpebrønd, hvorfra det pumpes til slamdepot. - Efter passage af mikrosigten ledes vandet fra produktionen, der ikke genbruges, enten direkte eller via leverdammene til en plantelagune med et mæandrerende forløb. Plantelagunearealet er på ca. 4.700 m 2. - Efter plantelagunen ledes spildevandet via et eksisterende biofilter til udledning i Lindenborg Å. Biofiltret er med 15 kamre på 8 m 2 med fyldning af henholdsvis hårdtbrændte lerklinker og plastelementer. Det samlede specifikke overfladeareal i filtret er på 49.000 m 2. Skyllevand og slam fra biofiltret ledes til en pumpebrønd, hvorfra det pumpes til slambehandling. - Slam fra slamkegler i anlæg og mikrosigter samt spulevand fra mikrosigter og biofilter ledes til fældning i et 15 meter langt, 10 meter bredt og ca. 1,4 meter dybt slambassin i beton. Bassinets volumen er på 210 m 3 og der er en skillevæg i næsten hele bassinets længde. Slambassinet fungerer både som bundfældning og slamdepot. Overskudsvand fra slambassinet ledes til plantelagunen. 3. (erstatter vilkår 5.2.11 i miljøgodkendelsen) Under oprensning af den sidste halvdel af plantelagunen skal vandforsyningen til den afskæres og må tidligst genoptages 1 døgn efter oprensningen. Side 5 af 32

4. (erstatter vilkår 5.2.13 i miljøgodkendelsen) Slamkeglerne skal tømmes for slam mindst hver 2. dag. 5. (nyt vilkår) Overskudsvand fra slamdepotet skal være klaret før det tilføres plantelagunen og må tidligst afledes 1 døgn efter seneste tilførsel af oprenset (opgravet/oppumpet) slam fra plantelaguner. 6. (nyt vilkår) Slamdepotet skal tømmes inden oprensning (opgravning/oppumpning) og tilførsel af slam fra plantelaguner. Medicin og hjælpestoffer 7. (erstatter vilkår 5.5.4 i miljøgodkendelsen) På Buderupholm Dambrug må der anvendes hjælpestoffer i følgende omfang: Stof Dosering pr. kanal aktivt stof Max antal enheder Flow pr. behandlet kanalanlæg Timer før behandling på dambruget med samme stof Formaldehyd 30 mg/l 672 m 3 svarende til kanal 1-2 eller 50 % af anlæg 36 l/s til anlæg ligeligt fordelt 24 Blåsten 0,25 mg/l svarende til 0,055 mg kobber/l 672 m 3 svarende til kanal 1-2 eller 50 % af anlæg 36 l/s til anlæg ligeligt fordelt 48 Brintoverilte 5-30 mg/l aktivt stof i behandlede kanaler Alle i alt 1.344 m 3 36 l/s til anlæg ligeligt fordelt - Pereddikesyre 1,6-5 mg/l i behandlede kanaler Alle i alt 1.344 m 3 36 l/s til anlæg ligeligt fordelt - Andet 8. (nyt vilkår) Anlægget må ikke stikke mere end 0,25 meter over terræn, der hvor det ligger højest over terrænet. Kørevejen nord om anlægget skal ligge nede langs anlægget. 9. (nyt vilkår) Inden etablering af betonanlægget skal der være fundet en anden godkendt løsning til vandforsyning af husholdningen på Buderupholmvej 47, da den nuværende boring ligger i vejen for betonanlægget. Side 6 af 32

Tillæggets udnyttelse Tillægget træder i kraft når det meddeles. Tillægget bortfalder, hvis det ikke er udnyttet senest 2 år fra det er meddelt. Med udnyttet menes, at alle ændringer er foretaget og dambruget er synet og godkendt af kommunen og i produktion. Vilkår i miljøgodkendelsen, som er afhængige af tillægget, forlænges så de bortfalder samtidig med tillægget. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at en klage har opsættende virkning for udnyttelse af tillægget. Natur- og Miljøklagenævnet kan tillige ændre eller ophæve tillægget. 4 Miljøteknisk beskrivelse 4.1 Produktionsanlæg 4.1.1 Ændret indretning De ansøgte anlægsændringer koncentrerer de tekniske installationer på dambruget inden for det eksisterende dambrugsareal. Samtidig udbygges dambrugets rensningsforanstaltninger. De eksisterende jorddamme nedlægges. I stedet anlægges to kanalanlæg bestående af i alt fire stk. 5 meter brede og 48 meter lange kanaler med en vanddybde på ca. 1,4 m. Vandtransporten i kanalerne sikres sammen med udluftning og opiltning af vandet ved hjælp af i alt otte 1,5 meter lange, 5 meter brede og 1,9 meter dybe air-lift pumper Før hver air-lift indrettes et slamfang i form af slamkegler efter en rist. Kanalerne er indbyrdes forbundet to og to, så vandet kan bringes til at cirkulere gennem kanalerne. I den ene ende af hvert kanalanlæg passerer vandet et mikrosigteanlæg inden genbrug. De to kanalanlæg modtager vand fra dambrugets væld. Friskvandsmængden udgør ca. 15-20 l/s pr. kanalanlæg og der påregnes et vandflow på ca. 350 l/s i hver af de 4 kanaler.. Afløbsvandet fra kanalerne føres via mikrosigte til plantelagunen. 4.1.2 Kapacitet Anlægget har kapacitet til en daglig udfodring på op til ca. 250 kg. Begrænsningen ligger primært i den resulterende ammoniumkoncentration internt i opdrætsanlægget, der ved den anførte udfodring og den til rådighed værende vandmængde, vil nærme sig 2 mg/l. Ved en stående bestand på 40 ton bliver fisketætheden på 35 kg/m 3. Dette er et kompromis mellem kravet om pæne fisk og fiskenes evne til at renholde anlægget. Med de to anlæg er der otte adskilte afsnit. Disse kan underopdeles med riste. Der laves udskæringer i bunden til risterammerne. Dette er for at hindre slamansamlinger efter ristene. Side 7 af 32

4.2 Renseforanstaltninger 4.2.1 Slamfang Der etableres slamfang i kanalernes fulde bredde, idet der placeres 5 slamkegler på tværs af strømretningen med ca. 20 meters mellemrum. Før og efter slamfangene etableres en rist, der hindrer fiskenes adgang til området. Efter hvert hold slamkegler passerer vandet en belufterenhed. Aflejret slam fjernes gennem et Ø 160 mm rørsystem, der er forbundet med en central pumpebrønd, hvorfra slammet pumpes til slamdepot. Ved en vandføring på 350 l/s i kanalerne bliver vandets opholdstid i det enkelte kanalafsnit på ca. 8 minutter ved en vanddybde på 1,4 meter. Det betyder at fiskenes fækalier i meget høj grad vil være hele, når de når frem til slamfangene, og dermed har bevaret de gode sedimenteringsegenskaber, som muliggør en indfangning af fækalierne i slamfangene. 4.2.2 Mikrosigter Hvert kanalanlæg forsynes med en mikrosigte med en kapacitet på minimum 350 l/s ved en maskevidde i filterdugen på 60 µm f.eks. Grimstrup Maskinforretnings model 200-6. Denne type kan forsynes med en spulepumpe, der skifter mellem de to sigter. Herved opnås en besparelse på sigternes strømforbrug. Dette fordrer, at der spules med vand fra vældet, så der ikke overføres vand mellem de to anlæg. Spulevand fra hver af de to sigter ledes til bundfældning i et 3,8 meter langt og 1 meter bredt bassin med 3 slamkegler. I bundfældningsanlæggets afløbsende ledes vandet under et rektangulært filter med en sidelængde på 0,8 x 1 meter inden overskudsvandet ledes til dambrugets plantelagune. Herved tilbageholdes flydeslam, og der sker en tilbageholdelse af fine partikler i filteret. Slamkeglerne kobles på den Ø 160 mm rørledning som betjener slamkeglerne i produktionsanlæggene. Der overføres herved kun koncentreret slam til slamdepotet. 4.2.3 Plantelagune Med den ansøgte placering af anlægget kan lagunearealet øges fra ca. 2.800 m 2 til ca. 4.700 m 2. På baggrund af godt 10 års erfaring med drift af plantelaguner ved modeldambrug ses de væsentligste slamaflejringer i starten af lagunerne. Disse områder oprenses oftest ved bortpumpning af det aflejrede slam til slamdepot. Dette kan ske uden synlig påvirkning af vandets partikelindhold ved afløbet. På Buderupholm Dambrug er der yderligere en sikring i form af et biofilter ved afløbet fra lagunen. Dambruget forventer at følge denne procedure. 4.2.4 Biofilter Der er ingen ændringer i forhold til miljøgodkendelsen af 11. februar 2014. 4.3 Beluftningsbrønde Til drift af anlægget benyttes atomsfærisk luft, hvor det samlede luftbehov er op til 2.800 m 3 /h ved 1,5 m vandtryk. Effektforbruget vil være ca. 21 kw ved fuld drift. Luften leveres af 2 kapselblæsere hver forsynet med totrinsmotorer. Herved muliggøres en regulering af beluftningen i følgende 5 trin ved brug af 2 blæsere med en kapacitet på 1.400 m 3 /h: 900 m 3 /h (7 kw), 1.400 m 3 /h (10,5 kw), 1.800 m 3 /h (14 kw), 2.100 m 3 /h (16 kw), 2.800 m 3 /h (21 kw). Beluftningsbrøndene i de nye raceways indrettes ved, at kanalbunden føres fra kote -1,4 ned i kote -1,9 m under vandspejlet i anlægget i en længde på 1,25 meter, hvorefter bunden igen føres til kote -1,4 meter under vandspejl. 0,25 meter inde i den herved fremkomne fordybning sættes et skod, som føres Side 8 af 32

ned til kote -1,5 meter under vandspejlet i anlægget. Vandet føres herved ned under skoddet og passerer et diffusor arrangement bestående af 7 ca. 5 meter lange Ø 63 mm rør med gummimembran placeret i niveau med skoddets underkant. Efter fordybningen sættes et 0,5 meter skod, hvorover der placeres en rist. 4.4 Leverdamme Der indrettes et anlæg til samling af de fisk, der leveres fra anlægget. Anlægget består af seks kummer med en bredde på 1,2 meter, en længde på 7,2 meter o g en vanddybde på 1,4 meter. Anlægget kan forsynes med vand brugt i opdrætsanlæggene eller frisk vand fra vældet, der indtages via fordelerbrønden. 4.5 Slamdepot Der indrettes et slamdepot i beton. Depotet er 15 meter langt og 10 meter bredt. Med en slamdybde på op til 1,4 meter bliver anvendelige volumen på 210 m 3. Slamdepotet fungerer også som bundfældningsbassin for slamvand fra mikrosigter og slamkegler. Den årlige slamproduktion vil være på ca. 9 ton slamtørstof. Ved en lav tørstofprocent på 7 vil der være en produktion af vådt slam på ca. 130 m 3 /år. Den skønnede slamproduktion er på ca. 80 m 3 pr. år og kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet er dermed opfyldt samtidig med at der er plads til, at depotet kan fungere som bundfældning for slamvand. I praksis forventes depotet tømt, når der er akkumuleret slam til at fylde en slamsuger (20-30 m 3 ). Intentionen er en løbende levering af slam til biogasanlæg. 4.6 Energiforbrug og vand I miljøgodkendelsen var det forventede energiforbrug pr. kg produceret ørred på omkring 1,5 kwh. I det nye anlæg anvendes der kapselblæsere, så det forventede energiforbrug stiger til ca. 2 kwh pr. kg produceret ørred. Ved intensiv drift kan forbruget reduceres. Vand fra vældet ledes i en eksisterende rørledning til en fordelingsbrønd ved det nye anlæg. Herfra kan der ledes vand direkte til leveringsanlægget eller via et af produktionsanlæggene. Spulevandspumpen til mikrosigterne kan enten placeres i fordelingsbrønden eller i en åben kasse, der hvor vandet ledes ind i et af produktionsanlæggene. 4.7 Støj og vibrationer Anlægget forventes ikke at generere målbare vibrationer. Støj fra kapselblæsere reduceres ved at benytte blæsere i et støjdæmpende kabinet. Derudover placeres blæserne i en af de eksisterende bygninger, enten det hvor der tidligere var sættefisk eller bygningen hvor der var yngel. En blæser i støjdæmpet kabinet har et lydniveau på mindre end 70 dba målt i en meters afstand. 4.8 Terræn Der vil ske afgravning af terrænet i anlæggets nordlige ende som besigtiget den 11. maj 2015 ved mødet med Fredningsnævnet. Det afgravede materiale består delvist af fyld fra udgravningen af det tidligere slamdepot. Anlægget kommer til at ligge maksimalt 0,25 meter over terræn, der hvor det er højest. Det stykke kørevej som fjernes ved etableringen kommer til at ligge langs med anlægget og gå nord omkring det. 4.9 Medicin og hjælpestoffer Der er ikke ændret i medicinforbruget, men anvendelsen af hjælpestoffer er tilpasset dambrugets ombygning. Der er derfor indsat et nyt vilkår, hvor det fremgår hvor meget af anlægget der må behandles samtidigt. Se bilag 2. Side 9 af 32

4.10 Bemærkninger til den miljøtekniske beskrivelse Den ændrede indretning inkluderer renere teknologi i tilfredsstillende omfang for virksomhedstypen og i henhold til dambrugsbekendtgørelsen. Internt stabile opdrætsforhold (temperatur, ilt og stofkoncentration) bør medvirke til et lavt sygdomspres med et forventet lavere behandlingsbehov. Udledningen af medicin og hjælpestoffer sker med baggrund i overholdelse af miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 og i henhold til risikovurdering for Lindenborg Å udarbejdet af Aalborg Kommune (2010). Udledningen til vandløbet ændres ikke med tillægget, men antallet af damme/kanaler der må behandles samtidig ændres på grund af det ændrede antal damme/kanaler. I miljøgodkendelsen er der givet dispensation til, at plantelagunearealet var ca. 1.300 m 2 mindre end kravet i dambrugsbekendtgørelsen. Der blev samtidig givet dispensation til en recirkuleringsgrad på 50 % (kravet i dambrugsbekendtgørelsen er på 70 %). Dispensationerne blev givet på baggrund af, at der var etableret biofilter (ikke et krav) og et, i forhold til bekendtgørelsen, reduceret vandforbrug svarende til ca. 50 % af det maksimalt tilladte. Med ændringen i tillægget bliver plantelagunearealet ca. 600 m 2 større end kravet i dambrugsbekendtgørelsen og recirkuleringsgraden på 95 %. Der ændres ikke på vandforbruget. Vandindvindingen kan ske indenfor rammerne i vandindvindingstilladelsen af 14. februar 2014, dog med bortfald af tilladelsen til i nødstilfælde at indvinde fra boringen med DGU nr. 41.1358, da boringen sløjfes i forbindelse med etablering af det nye anlæg. Slambassinet skal udover at fungere som slamdepot også fungere som bundfældning for spulevand fra mikrofilter og biofilter. Slam fra slamkegler i produktionsanlæg og efter mikrosigter samt slam og spulevand fra biofilter pumpes til en pumpebrønd, hvorfra det pumpes ind i slambassinets sydvestlige hjørne. Det 210 m 3 slambassin er opdelt i to med en åbning mod øst. Overløbet til plantelagunen er i slambassinets nordvestlige hjørne. Inden tilførsel af slam fra oprensning (opgravning/oppumpning) af plantelaguner skal slambassinet tømmes helt og overløbet lukkes. Overløbet skal være lukket i mindst 24 timer efter tilførsel af slam fra oprensning af plantelaguner. Dambruget forventer at indgå en aftale om løbende levering til biogasanlæg, så slambassinet tømmes, når der er slam til at fylde en slamsuger (ca. 20-30 m3). Dambruget skal dokumentere den videre håndtering af slam gennem konkrete aftaler om forbrænding, udbringning eller lignende jævnfør miljøgodkendelsen og lovgivningen. Den væsentligste slamaflejring i plantelagunen vil ske i starten af lagunerne, hvor slammet oftest vil blive oprenset ved bortpumpning af det aflejrede slam til slamdepot. Ved oprensning i starten af plantelagunen vil partikler stadig kunne aflejres i resten af plantelagunen, ligesom der er en yderligere sikring i form af biofiltret inden udløb i vandløbet. Ved oprensning i den sidste halvdel af plantelagunen skal vandtilførslen til den afskæres og må tidligst genoptages 1 døgn efter oprensningen. Energiforbruget bliver lidt større med ændringen, hvilket er acceptabelt med den bedre teknologi. Med en placering af kapselblæsere i støjdæmpet kabinet i en bygning forventes det, at støjkravene i miljøgodkendelsen kan overholdes. Alternativt skal dambruget lave yderligere støjdæmpende foranstaltninger. Den ændrede indretning medfører ikke ændringer i lugt eller i udledningen af N, P og BI 5 til vandløbet. Miljøgodkendelsen af 14. februar 2014 angiver de maksimalt tilladte udledninger af N, P og BI 5. Side 10 af 32

5 Kommunens bemærkninger 5.1 Kommuneplanen Området, som dambruget ligger i, er i Kommuneplan 2013-2025 for Rebild Kommune blandt andet udpeget som særligt naturområde og Lindenborg Å er udpeget som vandløb i større ådal og økologisk forbindelse. De øvrige udpegninger er ikke aktuelle i forbindelse med projektet. I de særlige naturområder skal planlægning og administration af arealanvendelsen og tilstanden styrke udviklingen til gavn for de prioriterede beskyttelseshensyn. Særligt betyder retningslinjen, at der ikke må etableres råstofgrave, veje, golfbaner og lignende, hvis det medfører indgreb i de interesser, der ligger til grund for udpegningen. Arealanvendelsen og tilstanden ændres ikke med projektet. I de større ådale må der som udgangspunkt ikke foretages indgreb som; forringer mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, forringer naturværdierne i ådalene eller som modvirker målopfyldelse i ådalenes Natura 2000-områder og vandløb samt de kystvande, som vandløbene munder ud i. Projektet forringer ikke naturværdierne i ådalen eller mulighederne for at opretholde/genskabe den naturlige hydrologi, ligesom projektet ikke modvirker målopfyldelse i ådalens Natura 2000-område og vandløb eller de kystvande, som vandløbet munder ud i. Dambruget indtager ikke vand fra vandløbet og udgør heller ikke på anden vis en barriere for dyre- og planteliv. Selve dambrugsarealet er ikke udpeget som økologisk forbindelse, men Lindenborg Å og arealerne nord og syd for dambruget er udpeget som økologisk forbindelse. Den ændrede indretning har ikke indvirkning på de udpegede arealer, da ændringen ikke påvirker muligheden for at planter og dyr kan spredes i ådalen. 5.2 Naturbeskyttelsesloven Ingen naturtyper beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven (LBK nr. 951 af 3. juli 2013) berøres af projektet. Der ligger ikke 3 beskyttet natur på dambrugsarealet, men 3 beskyttede enge umiddelbart syd, øst og nord for dambruget. Herudover ligger enkelte beskyttede moser og et beskyttet vandløb (Lindenborg Å) i nærområdet. Det nye anlæg medfører ikke ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Dele af dambruget ligger indenfor åbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 16) omkring Lindenborg Å. Det nye anlæg kommer til at ligge yderst i beskyttelseslinjen. Det vurderes, at etablering af anlægget er omfattet af undtagelsen i 16, stk. 2, nr. 6 vedrørende driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene. Projektet kræver derfor ikke en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. 5.3 Habitatområder I habitatområder skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper området er udpeget for. Lindenborg Å er en del af habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, som er en del af Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Side 11 af 32

Projektet kan potentielt påvirke arterne havlampret, bæklampret og odder samt naturtypen vandløb med vandplanter, som habitatområde nr. 20 blandt andet er udpeget på grundlag af. Resten af udpegningsgrundlaget er terrestrisk eller tilknyttet kildevæld og søer og ikke påvirket af fortsat dambrugsdrift. Bæklampret og odder vurderes i Natura 2000 plan nr. 18, at have gunstig prognose, mens prognosen er ukendt for havlampret (manglende viden) samt ugunstig for naturtypen vandløb med vandplanter på grund af sandvandring og stedvis hårdhændet vedligeholdelse (se også bilag 2, Foreløbig habitatvurdering). Lindenborg Å har sit udløb i Langerak, som ikke er et selvstændigt Natura 2000-område. Afhængigt af strømforhold afleder Langerak til enten habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, eller til habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. I vand- og Natura 2000 planerne tages de nødvendige initiativer for at sikre gunstig bevaringsstatus i habitatområder. Tillægget ændrer ikke på udledningen fra dambruget. Vilkår vedrørende udledning af N, P, BI 5, medicin og hjælpestoffer er fastsat i miljøgodkendelsen og udformet så miljøkvalitetskrav og BAT overholdes. Dambrugets udledninger vurderes ikke at påvirke Natura 2000-områder væsentligt. 5.4 Bilag IV-arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring dambruget. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) er der i området mulighed for forekomst af vandflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, damflagermus, brunflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø, markfirben og odder. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af nogen af de nævnte arter på dambrugsarealet. Projektet vurderes, at have en neutral effekt for de nævnte arter af flagermus. Dambrugsarealet vurderes ikke at rumme levesteder for stor vandsalamander, markfirben, spidssnudet frø eller løgfrø. Dambrugsdriften vurderes ikke at være til skade for odderforekomst langs vandløbet. 5.5 Fredning Det meste af dambruget inklusiv den nordlige halvdel af det nye anlæg ligger indenfor arealfredningen af Gravlevdalen, Rebild Bakker og opstrøms dele af Lindenborg Å. Fredningsnævnet har behandlet sagen på et møde med besigtigelse den 11. maj 2015 og har besluttet at meddele dispensation til det ansøgte. Dispensationen er meddelt den 27. maj 2015. 5.6 Tillæg til miljøgodkendelse af Buderupholm Dambrug Rebild Kommune vurderer, at projektet ikke er til hinder for, at miljømål i vandområderne kan opfyldes. Alle vilkår i miljøgodkendelsen, som ikke ændres med tillægget, er stadig gældende. Side 12 af 32

6. Offentliggørelse og klagevejledning Afgørelsen offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside www.rebild.dk den 5. august 2015. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet senest 4 uger fra afgørelsen er meddelt jævnfør miljøbeskyttelsesloven. Klagefristen er den 2. september 2015. Klagen skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som der ligger et link til på hjemmesiden www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på www.borger.dk og www.virk.dk som normalt, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Rebild Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Betingelsen for at Natur- og Miljøklagenævnet behandler klagen er, at der indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke kommer via Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Rebild Kommune. Det skal fremgå hvilken afgørelse anmodningen vedrører. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om hvorvidt anmodningen kan imødekommes. En klage har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte det godkendte tillæg til miljøgodkendelsen medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Bestemmelsen indebærer ingen begrænsning i klagemyndighedens adgang til at ændre eller ophæve en påklaget afgørelse. Påbegyndelse af anlægsarbejder sker derfor på ansøgers egen risiko og ansvar. Afgørelsen kan indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Side 13 af 32

7. Underretningsliste Kopi af dette tillæg er sendt til: - Aktive Fritidsfiskere i Danmark, v/formand Leif Søndergård, via afid@aktivefritidsfiskere.dk og stormyleif@gmail.com - Danmarks Fiskeriforening, via mail@dkfisk.dk - Danmarks Naturfredningsforening, via dnrebild-sager@dn.dk - Danmarks Sportsfiskerforbund, via post@sportsfiskerforbundet.dk og lbt@sportsfiskerforbundet.dk samt miljøkoordinator Jakob Kjær Madsen, via jkm@sportsfiskerforbundet.dk - Dansk Fritidsfiskerforbund, v/formand Arne Rusbjerg, via teamstr@gmail.com - Dansk Ornitologisk Forening, via natur@dof.dk og rebild@dof.dk - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/formand Niels Barslund, via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk - Fiskeriinspektorat, via fiskeri@naturerhverv.dk og frederikshavn@naturerhverv.dk - Forbrugerrådet, via fbr@fbr.dk - Friluftsrådet, via fr@friluftsraadet.dk og kraghchr@post3.tele.dk - Greenpeace, via hoering.dk@greenpeace.org - Miljøstyrelsen Erhverv, Thomas Bjerre Larsen, via thobj@mst.dk - Naturstyrelsen, via nst@nst.dk - Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland, via nord@sst.dk - Dansk Akvakultur, Kaare Michelsen, via kaare@danskakvakultur.dk - JL Vandløbsrådgivning, Jakob Larsen, via jakoblarsen1@gmail.com Side 14 af 32

Bilag 1 Dambrugets indretning Tegning 1a: Tegningen viser den samlede rør og laguneplan Tegningen er ikke målfast og nord er til højre. De nedtonede grå streger i baggrunden viser den nuværende indretning. Side 15 af 32

Tegning 1b: Selve kummeanlægget Tegningen er ikke målfast og nord vender opad. På tegningen ses de to kanalanlæg med hver 2 kanaler, med slamkegler, biofilter og bundfældning til biofilter. Derudover ses leverdamme og slambassin. Side 16 af 32

Bilag 2 Medicin og hjælpestoffer efter ændring Ændret procedure for anvendelse af hjælpestoffer med baggrund i ansøgt ændring af Buderupholm Dambrug af 26. januar 2015 og med supplerende oplysninger af 9. juni 2015. Buderupholm Dambrug har ansøgt om tilladelse til ombygning af dambruget, så 8 jorddamme og en bagkanal erstattes af 2 kanalanlæg med i alt 4 kanaler. Der vil i samme forbindelse blive etableret en større slynget plantelagune, der forøges fra 2.800 m 2 til 4.700 m 2. Uændret udløbsbiofilter med en overflade på samlet 49.000 m 2 og en specifik biofilteroverflade på 583 m 2 /m 3. Areal Dybde Volumen 9 Damme (8 damme og en produktionskanal) 225 m2 0,8 m 180 m3 1 Plantelagune 2.800 m2 0,7 m 1.965 m3 1 Biofilter 49.000 m2 eller 583 m2/m3 - - Tidligere miljøgodkendt indretning af Buderupholm Dambrug. Samlet areal Dybde Samlet volumen 4 produktionskanaler i beton 960 m2 1,4 m 1.344 m3 1 Plantelagune 4.700 m2 0,7 m 3.290 m3 1 Biofilter 49.000 m2 eller 583 m2/m3 - - Tabel 1. Indretning som ansøgt. Medicin Dambrugets ændringer vil ikke influere på mulighederne for anvendelse af medicin (antibiotika), da disse er uafhængige af dambrugets indretning og flow og endvidere fastsat i dambrugsbekendtgørelsen. Ændringer i medicindosering kræver forudgående særskilt dokumentation af dambrugets renseeffekt. Hjælpestoffer For visse hjælpestoffer angiver dambrugsbekendtgørelsen (bilag 8) en rensegrad, der afhænger af dambrugets indretning med henholdsvis jorddamme, kanaler, biofiltre og plantelaguner. For disse stoffer (formaldehyd, brintoverilte og pereddikesyre) vil en ændret indretning medføre ændrede rensegrader på anlægget. I tabel 2 er de resulterende reduktionsrater beregnet, så de kan anvendes direkte i pool-sim (jf. Help-disk notat af Nielsen Consulting). Side 17 af 32

Der er mindre afvigelser til ansøgers oplysninger, hvilket kan skyldes, at ansøger inkluderer stofomsætning tilknyttet bassinoverflader i kanalanlæg, hvilket kommunen ikke gør, når der er tale om et betonanlæg og ikke jorddamme. Ligeledes er der mindre variationer i anvendte bassinvolumener. Rebild Kommune beregner et samlet volumen i kanalanlæg til 1.344 m 3, mens ansøger anvender et volumen på 1.440 m 3 svarende til en vanddybde på 1,5 m dvs. 10 cm større end i øvrigt oplyst. Rebild Kommune har endvidere anvendt et samlet flow på 36 l/s i beregninger ved behandling med hjælpestoffer. Dette flow svarer til den oprindelige miljøgodkendelse af 11. februar 2014 og ikke 35 l/s som ansøger angiver i supplerende oplysninger af juni 2015. Dette forhold vurderes i praksis ubetydeligt. Formaldehyd [mg/l/t] Brintoverilte [mg/l/t] Pereddikesyre [mg/l/t] Kanaler 0,050 2 0,250 Plantelagune 0,185 5,71 0,710 Biofilter 5,830 58 2,915 Tabel 2. Reviderede beregnede reduktionsrater (jf. dambrugsbekendtgørelsen og Notat vedr. beregning af resulterende hjælpestofudledning fra dambrug (Nielsen Consulting)). For øvrige hjælpestoffer (på Buderupholm Dambrug kun kobber) kan et ændret flowregime og større produktionsenheder også have betydning for anvendelsen af stofferne. Anvendelse sker under samtidig overholdelse af miljøkvalitetskrav i det tildelte fortyndingsflow på 575 l/s i recipienten jf. seneste risikovurdering fra 2010 (tabel 3). Vandløb Qmm nedstrøms dambrugene Tildelt fortyndingsflow [% af Qmm] Krastrup Dambrug Skibsted-Lyngby Å 340 l/s (*1) 100 Trindbakhus Dambrug Lindenborg Å 1230 l/s (*1) 52 Råkilde Dambrug Tilløb til Lindenborg Å 50 l/s (*1) 100 Buderupholm Dambrug Thingbæk Mølle Dambrug Lindenborg Å 1.105 l/s (*1 og *2) Tilløb til Lindenborg Å 27 l/s (*2) 100 Skillingbro Dambrug Tilløb til Lindenborg Å 22 l/s (*2) 100 Fruerlund Dambrug Tilløb til Lindenborg Å 16 l/s (*1) 100 Udløb i Fjord (ved Langerak *2) Tabel 3. Fortyndingsflow jf. risikovurdering Aalborg Kommune (2010). Lindenborg Å 2.485 l/s (*1) - 52 Side 18 af 32

Buderupholm Dambrug På Buderupholm Dambrug må anvendes flg. hjælpestoffer (aktivt stof). Formaldehyd, kobber, brintoverilte, pereddikesyre og kloramin-t. Kloramin-T kun i kummehus. Resulterende stofkoncentrationer i Lindenborg Å (Q 575 l/s) simuleres v.hj.a. Pool Sim og de oplyste anlægsvolumener. Der er taget udgangspunkt i et samlet flow gennem dambruget på i alt 36 l/s ved behandling. I det efterfølgende beregnes stofkoncentrationen i det tildelte fortyndingsflow på 52 % af Qmm i Lindenborg Å svarende til 575 l/s og procedure for behandling vurderes. Brintoverilte Hele kanalanlægget kan behandles samtidig ved fuldt vandvolumen i alt 1.344 m3. Der tilsættes 5-30 mg brintoverilte (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed. Normalt flow opretholdes på anlægget. Miljøkvalitetskrav overskrides ikke, stoffet nedbrydes på få timer og før udledning til vandløbet. Rebild Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå som ansøgt, hvor der er angivet brug af op til 30 mg/l svarende til ca. 40 kg i alt. Fig 1. Koncentration af brintoverilte i 575 l/s af Lindenborg Å s vandføring ved behandling af hele anlægget med 5 mg/l (y akse viser koncentrationen i mg/l). Formaldehyd 1 dobbeltkanal behandles samtidig i alt 672 m 3 dvs. 50 % af kanalanlægget. Der tilsættes 30 mg formaldehyd (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed i alt 20 kg. Miljøkvalitetskrav overskrides ikke i en delvandføring på 575 l/s. Gennemsnitskoncentrationen i fortyndingsflow (575 l/s) i Lindenborg Å over en 24 timers udledningsperiode er 0,026 µg/l. Der skal ventes 24 timer før igangsætning af nye behandlinger, da kortidsmiljøkvalitetskravet 46 µg/l risikerer at overskrides ved samtidig behandling af begge kanalafsnit (jf. fig 3). Rebild Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå, som her beskrevet og at det i praksis ikke vil give dambruget problemer, da der ikke er recirkulering af vand mellem de 2 kanalanlæg og et samtidigt behandlingsbehov derfor usandsynligt, såfremt dambruget i øvrigt drives, så smitterisiko minimeres. Side 19 af 32

Fig 2. Koncentration af formaldehyd i 575 l/s af Lindenborg Å s vandføring ved behandling med 30 mg/l formaldehyd i kanal 1-2 med et vandindtag på 36 l/s. (y akse viser koncentrationen i mg/l). Fig 3. Koncentration af formaldehyd i 575 l/s af Lindenborg Å s vandføring ved behandling med 30 mg/l formaldehyd i hele anlæg med et vandindtag på 36 l/s. (y akse viser koncentrationen i mg/l). Pereddikesyre Hele dambruget behandles samtidig ved fuldt vandvolumen i alt 1.344 m3. Der tilsættes 1,6 mg pereddikesyre (aktivt stof)/l til hver behandlet enhed. Normalt flow opretholdes på anlægget efter tilsætning. Pereddikesyre nedbrydes meget hurtigt og vil ikke kunne registreres i Lindenborg Å. Rebild Kommune vurderer, at behandlingen kan foregå som beskrevet og også med en 3 gange højere pereddikesyre-koncentration på 5 mg/l, som beskrevet i ansøgningen. Side 20 af 32

Fig 4. Koncentration af pereddikesyre i 575 l/s af Lindenborg Å s vandføring ved samtidig behandling af hele dambruget (y akse viser koncentrationen i mg/l). Blåsten 1 dobbeltkanal kan behandles samtidig med blåsten i alt 672 m 3 Der tilsættes 0,25 mg blåsten/l til hver behandlet enhed. 22 % af blåsten er aktivt kobber. Behandlingen medfører at koncentrationen af kobber i 575 l/s i Lindenborg Å ikke overskrider 0,4 µg/l som max. koncentration og 0,2 som gennemsnit over udledningsperioden Rebild Kommune vurderer, at behandlingen med kobber kan foregå som beskrevet. Yderlige kanaler kan behandles efter 48 timer. Fig 5. Koncentration af blåsten i 575 l/s af Lindenborg Å s vandføring ved samtidig behandling af 1 dobbeltkanal (y akse viser koncentrationen i mg/l). Det aktive stof kobber udgør 22 % af blåsten. Kloramin T Ombygningen ændrer ikke på det forhold, at kloramin-t ikke kan anvendes i relevant koncentration i kanalanlæg uden at korttidsmiljøkvalitetskrav overskrides. Side 21 af 32

Bilag 3 Foreløbig habitatvurdering Projektet Tillæg til Miljøgodkendelse af Buderupholm Dambrug efter miljøbeskyttelseslovens 33 og bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug. Beskrivelse af projektet På grund af jordbundsforholdene var det ikke muligt, at etablere impermeabel bund i de nuværende damme. Samtidig er der et ønske om at rationalisere driften og mindske anlæggets fysiske udstrækning, så der kan bygges i et område af dambruget, hvor der er fast bund. Med den ansøgte ændring placeres anlægget lige ud til kanten af området med blød bund. Med ændringen udbygges dambrugets renseforanstaltninger. De eksisterende jorddamme nedlægges og i stedet etableres 2 kanalanlæg bestående af i alt fire 5 meter brede og 48 meter lange kanaler med en vanddybde på ca. 1,4 meter. De to kanalanlæg modtager vand fra dambrugets væld. Vandet beluftes med 2 air-lift pumper i hver kanal. Før hver air-lift indrettes et slamfang i form af slamkegler efter en rist. Kanalerne forbindes indbyrdes to og to, så vandet kan cirkulere gennem kanalerne. I den ene ende af hvert anlæg passerer vandet et mikrosigteanlæg inden det genbruges. Friskvandsmængden udgør ca. 15-20 l/sek. pr. kanalanlæg og der påregnes et vandflow på ca. 350 l/sek. i hver af de 4 kanaler. Afløbsvandet fra kanalerne føres via mikrosigte til plantelagunen. Vandtransporten i kanalerne sikres sammen med udluftning og opiltning af vandet ved hjælp af i alt otte 1,5 meter lange, 5 meter brede og 1,9 meter dybe air-lift pumper. Derudover etableres et slambassin i beton med en volumen på 210 m 3 samt et anlæg til samling af de fisk, der leveres fra anlægget. Anlægget består af seks kummer med en bredde på 1,2 meter, en længde på 7,2 meter og og en vanddybde på 1,4 meter. Der sker ikke ændringer i udledningen af N, P, BI 5, medicin og hjælpestoffer. Dambruget indtager grundvand og der er fri faunapassage i Lindenborg Å. Afgitringen forbliver uændret jævnfør afgitringsbekendtgørelsen med maksimalt 10 mm gitterafstand ved udløb. Der sker heller ikke ændringer i vandindvindingen i forhold til den gældende vandindvindingstilladelse og den ansøgte ændring giver ikke anledning til forøget forurening fra dambruget. Vandløbsmålsætning Vandløbsmålsætningen er ikke opfyldt nedstrøms dambruget. Dette gælder dog også opstrøms dambruget. Udledninger af medicin og hjælpestoffer overholder miljøkvalitetskrav i vandløbet nedstrøms dambruget og kommunen vurderer, at projektet ikke er til hinder for målsætningsopfyldelse nedstrøms Buderupholm Dambrug, hvis målsætningen er opfyldt opstrøms. Dambruget skal leve op til BAT-krav for udledningen af BI 5, N og P, som angivet i miljøgodkendelsen. Side 22 af 32

Natura 2000-områder Dambruget ligger delvist indenfor og delvist umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Syd for Buderupholmvej består Natura 2000-området af habitatområde nr. H20 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F4. Nord for Buderupholmvej, hvor dambruget ligger, består det udelukkende af habitatområde H20. Lindenborg Å har sit udløb i Limfjorden i Langerak som ikke er et selvstændigt Natura 2000-område. Afhængigt af strømforhold afleder Langerak til enten habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord) og fuglebeskyttelsesområde nr. 2 (Ålborg Bugt, nordlige del) eller til habitatområde nr. 15 (Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal) samt fuglebeskyttelsesområde nr. 1 (Ulvedybet og Nibe Bredning) og ramsarområde nr. 7 (Ulvedybet og Nibe Bredning). Det vurderes, at projektet ikke påvirker habitatområder med mere i Limfjorden eller Ålborg Bugt da dambrugets udledninger er reduceret med miljøgodkendelsen fra 2014 og N og P i øvrigt håndteres i Vandplan 1.2 for Limfjorden. I vandplanen lægges der ikke op til yderligere rensning ved dambruget ud over de miljøforbedringer, der følger af dambrugsbekendtgørelsen. Med det ansøgte tillæg til miljøgodkendelsen udbygges dambrugets renseforanstaltninger uden at der ændres i udledningskravene i forhold til miljøgodkendelsen fra 2014. Habitatvurderingens dækning Buderupholm Dambrug ligger ved Lindenborg Å og udleder sit spildevand i habitatområde nr. 20 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Dambrugets udledning påvirker derfor potentielt udpegningsgrundlaget i habitatområdet. Der indvindes ikke vand fra habitatområdet, da dambrugets ikke indvinder vand fra vandløbet. Vandindvindingens påvirkning af habitatområdet er vurderet i dambrugets tilladelse til indvinding af grundvand. Udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlaget i habitatområdet, der potentielt kan påvirkes af dambruget, udgør følgende arter og naturtyper: 1. Havlampret 2. Bæklampret 3. Odder 4. Vandløb med vandplanter De resterende naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for habitatområdet vurderes til ikke at være relevante i forbindelse med dette projekt. Enten på baggrund af, at de ikke er registreret i nærheden af Buderupholm Dambrug eller at disse naturtyper og arter er mindre følsomme over for projektets miljøpåvirkninger. Det vurderes, at det uden rimelig tvivl kan fastslås, at tiltag der sikrer, at bevaringsstatus for ovennævnte arter og naturtyper ikke påvirkes, også sikrer, at bevaringsstatus for den resterende del af udpegningsgrundlaget ikke påvirkes. Bevaringsmålsætning Den generelle bevaringsmålsætning, som følger af direktiverne, betyder at gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at beskytte, skal sikres og genoprettes. Side 23 af 32

Specifikke mål er opstillet i Natura 2000 planen (dec. 2011). Det ligger fast, at målsætningerne skal tage udgangspunkt i de kriterier, der er opstillet i rapporten kriterier for gunstig bevaringsstatus (DMU faglig rapport nr. 457 1 ), hvilket sammen med nationale og internationale referencer er grundlaget for kommunens vurderinger i sagen. Havlampret og Bæklampret: Bevaringsstatus for havlampret er ukendt, mens den for bæklampret er gunstig eller vurderet gunstig. For begge lampretter er kriterierne for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: arten til stede enten som larve eller fuldt udviklede individer i en stabil eller stigende bestand. 2. Egnede gyde- og opvækstområder stabilt eller stigende. 3. Levested: En vandkvalitet der vurderet ud fra DVFI giver minimum faunaklasse 5. Antallet af vandløbsspærringer skal være stabilt eller faldende. Vandløbsstrækninger med karakteristisk stryg-pool struktur skal være stabilt eller stigende. Odder Bevaringsstatus for odderen er gunstig eller vurderet gunstig (bestanden har de seneste år været i stor fremgang i Jylland) Kriterier for gunstig bevaringsstatus af odder på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. Bestand: Arten til stede med et stabilt eller stigende antal individer. 2. Egnede levesteders størrelse stabilt eller stigende. 3. Levested: Skjul/fristeder stabilt eller stigende Uforstyrrethed: Moderat udnyttelse til fritidsaktiviteter såvel område- som døgnmæssigt. Sprednings- og levestedsbarrierer: Forekomst af faunapassager under veje og stabil eller stigende benyttelse af stopriste i ruseredskaber. Naturtypen Vandløb med vandplanter Bevaringsstatus for naturtypen er vurderet ugunstig på grund af sandvandring og hårdhændet vedligeholdelse Kriterier for gunstig bevaringsstatus på lokalt niveau (vandløbssystem): 1. At trusler såsom fragmentering, grødeslåning, opgravning, eutrofiering fjernes og at vandløbet har en naturlig succession og slyngningsmønster. Tilførsel af næringsstoffer skal være stabil eller faldende. Vurdering Det vurderes, at projektet ikke vil hindre gunstig bevaringsstatus for naturtypen vandløb med vandplanter eller habitatarterne i habitatområde nr. 20 og habitatområder i Limfjorden. Udledningen ændres ikke med tillægget og gennemførelse af den ansøgte ændring vurderes ikke at være til hinder for målopfyldelse i henhold til vandplanen. 1 Kriterier for gunstig bevaringsstatus faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave, 2005 Side 24 af 32

Sandsynlig påvirkning af lokalitetens integritet. En række fiskearter og anden fauna har forringede levevilkår i habitatområder i Limfjorden i den nuværende situation, hvor næringssaltbelastningen er for stor. Denne utilfredsstillende påvirkning ophører med indgreb overfor udledere i forbindelse med vandplanernes implementering. I forhold til Limfjorden vurderes tillægget til miljøgodkendelsen af Buderupholm Dambrug at være en forbedring, da dambrugets renseforanstaltninger udbygges yderligere i forhold til den meddelte miljøgodkendelse fra 2014, hvor dambrugets samlede udledning blev reduceret. Med miljøgodkendelsen af Buderupholm Dambrug blev BI 5 reduceret med 75 %, N med 58 %, P med 66 % og NH3-N med 65 % i forhold til dambrugets hidtidige drift med 132 tons foder og indretning som et standarddambrug. Med tillægget udbygges dambrugets renseforanstaltninger. Påvirkningernes varighed, hyppighed og reversibilitet Påvirkningen vil være til stede så længe udledningen opretholdes på det eksisterende niveau. Mulige kumulative effekter i forhold til andre projekter og planer Dambrugets udledning af næringssalte må antages at være gradvist reduceret i årene efter 1989. Dette skyldes en i foderbranchen løbende forbedret fodersammensætning og foderfordøjelighed. Denne miljøgevinst er jævnfør begrebet renere teknologi kommet vandmiljøet til gode. Dambrugets udledninger pr. ton anvendt foder er derfor siden foderudmeldingen reduceret. Nedlæggelse af dambrug i Lindenborg Å-systemet bidrager yderligere til en gradvis reduceret påvirkning af fjorden fra det samlede dambrugserhverv. Endvidere er der i forbindelse med kommunernes miljøgodkendelse af foderudvidelser ofte en miljøgevinst, der inkluderer en formindsket udledning af organisk stof og fosfor ved dambrugenes ombygning til modeldambrug. Der er ikke planlagt en indsats overfor Buderupholm Dambrug i Vandplan 1.2 for Limfjorden. Dambrugets udledning ændres ikke med tillægget og udledningen vil ikke hindre miljømålenes opfyldelse, herunder medføre forringede vilkår for udpegningsgrundlaget i habitatområdet. Udledningen fra dambruget udgør 0,025 % af kvælstoftilstrømningen og 0,054 % af fosfortilstrømningen til Limfjorden og er i sig selv uden væsentlig betydning for miljøtilstanden i Limfjordens habitatområder og for tilstanden i Ålborg Bugt. Udledningen fra alle dambrug i oplandet står for henholdsvis 1 % af kvælstofpåvirkningen og 4 % af fosfortilførslen i Limfjorden. Påvirkning af Bilag IV arter En række dyr omfattet af naturbeskyttelseslovens 29a og habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området omkring dambruget. Ifølge oplysninger i Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (DMU Faglig rapport nr. 635, 2007) kan der være forekomst af vandflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, damflagermus, brunflagermus, stor vandsalamander, spidssnudet frø, odder, markfirben og løgfrø. Rebild Kommune er ikke bekendt med konkrete yngleforekomster af nogen af de nævnte arter i området, men der vurderes at kunne være forekomster af både odder, padder og flagermus. Projektet vurderes imidlertid ikke at skade eventuelle forekomster af bilag IV arter eller beskadige eller ødelægge deres yngle- eller rasteområder. Konklusion Det er kommunens vurdering, at projektet hverken i selv eller i kumulation med andre projekter vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Projektet vurderes ligeledes ikke at modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000- områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. Tillægget til miljøgodkendelsen fra 2014 hindrer ikke en effektiv indsats på basis af målsætningen for Lindenborg Å og nedstrøms beliggende fjordområder, som den fremgår af Vandplan 1.2 for Limfjorden og Natura 2000-planen for habitatområde nr. 20, ligesom dambrugets udledning ikke er angivet som en trussel i Natura 2000-planen for habitatområde 20. Side 25 af 32