Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Relaterede dokumenter
9. oktober 2006 EM 2006/9 FM 2006/14 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg. vedrørende

EM 2017/95. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Inatsisartutlov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri. Afgiftspligt

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. september 2010 EM 2010/29. Forslag til: Inatsisartut lov nr. xx af xx. xxxx 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

25. januar 2008 FM 2008/ EM 2007/62. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand

Bekendtgørelse af lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmiumakkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier)

Landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Lagtingslov nr. 193 af 10. december 1993 om afgift af lønsum.

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Bekendtgørelse af lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

Bekendtgørelse af lov om afgift af konsum-is

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1

05. november 2015 EM 2015/21. Ændringsforslag. til

"Kapitel 1. Anvendelsesområde, inddrivelse med videre".

Skatteministeriet J.nr Den

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Landstingslov nr. 13 af 2. november 2006 om børneopsparing. Berettigede

Bekendtgørelse af lov om afgift af ledningsført vand

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

24. august 2012 EM 2012/79. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Skatteministeriet J. nr

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 28 af 1. december 2006 om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsafgift Historisk

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

8. marts 2008 EM2008/XX

Bekendtgørelse af lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding

Forslag. Lov om skattenedslag for seniorer

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1.

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 20. september 2011 om opkrævning af indkomstskat og arbejdsmarkedsafgift

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bekendtgørelse af konkursskatteloven

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2. oktober 2018 EM 2018/196. Rettelsesblad

6. november 2017 FM 2018/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

til Forslag til Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter

26. april 2006 FM 2006/29. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

2007/2 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

4. august 2008 EM 2008/73

5. februar 2018 EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Lov om afgift af skadesforsikringer 1)

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk

Bekendtgørelse af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.

Landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1992 om ind og udførsel af varer

x. x 2016 FM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

DIREKTORATET FOR ARBEJDSMARKED OG ERHVERVSUDDANNELSER

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Forslag. Lov om ophævelse af lov om hjemmeservice og ændring af ligningsloven. Lovforslag nr. L 63 Folketinget

2. marts 2016 FM 2016/21

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

30. april 2012 FM 2012/43. Bemærkninger til Lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Rettelsesblad. (erstatter s. 1 5 i forslag dateret den 11. marts 2004) Almindelige bemærkninger.

Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder. Kapitel 1. Anvendelsesområde

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 30. december 2004 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv.

20. august 2015 EM 2015/164. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Kapitel 1 Formål og definitioner

8. november 2017 EM 2017/38. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

FM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

14. februar 2006 VM 2006/8. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007

Forslag. Til lovforslag nr. L 226 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. maj til

21. april 2017 FM 2017/21 RETTELSESBLAD 2. Erstatter rettelsesblad af 19. april 2017

9. september 2011 EM 2011/110. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Vejledning for udfyldelse af A 11

Landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde. Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde

Bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler 1)

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.

Lovtidende A 2008 Udgivet den 27. juni 2008

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. juni 2015 EM 2015/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bekendtgørelse af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

Bekendtgørelse om ferie

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

Notat om opkrævning af underholdsbidrag

Transkript:

11. august 2006 6. marts 2006 EM 2006/9 FM2006/14 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslagets baggrund Forslag til landstingslov om arbejdsmarkedsafgift skal afløse den nuværende landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 med senere ændringer om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag. Som led i den generelle opprioritering af uddannelses- og efteruddannelsesområdet samt kompetenceudvikling ønsker Landsstyret blandt andet med dette forslag at sikre en bedre koordination mellem efteruddannelse og kompetenceudvikling og arbejdsmarkedet, jf. de på FM 2006 fremsatte forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse, landstingsforordning om offentlig hjælp og de på VM 2006 foretagne ændringer af revalideringsordningen. Ud fra arbejdsløshedsstatistikker med videre kan det konstateres, at de personer som rammes af kortere eller længerevarende arbejdsløshed, primært er personer uden faglig eller anden kompetencegivende uddannelse. For at sikre denne personkreds en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet er det vigtigt, at opprioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling, ligesom et generelt løft i uddannelsesniveauet vil medføre et mindre behov for at tilkalde arbejdskraft udefra. Det vil kræve langt flere midler at opprioritere efteruddannelse, kompetenceudviklingen og uddannelsesniveauet, end der i dag afsættes via landstingslov om arbejdsgivers erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-ordningen). Landsstyret er bevidst om, at de midler der afsættes hertil skal benyttes mere effektivt, end det sker i dag. Den nuværende efter- og videreuddannelsesordning er afhængig af både de indkomne midler via AEB-bidragene, udgifterne til tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter for lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser samt stipendier til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Dette medfører blandt andet, at hvis antallet af unge, der starter på en erhvervsuddannelse stiger, så vil beløbet til efterog videreuddannelse falde. I dag er det summen af de indkomne bidrag, der afgør hvilke efteruddannelsestiltag, der er råd til, og ikke hvilke ønsker og behov samfundet stiller til uddannelsesniveauet. Landsstyret finder, at en sådan øremærkning er uhensigtsmæssig, da ønsket er, at uddannelse på alle niveauer skal opprioriteres.

Det foreslås, at arbejdsmarkedsafgiften skal indgå i landskassen på lige fod med andre afgifter, men i Finansloven for 2006 og de efterfølgende budgetoverslagsår er der afsat midler til både efteruddannelse og kompetenceudvikling, der langt overstiger det forventede provenu fra arbejdsmarkedsafgiften. Det er Landsstyrets hensigt, at udmøntningen af de kommende kursusmidler skal være behovs- og aktivitetsstyret, blandt andet på baggrund af indstillinger om indsatsområder fra det centrale kompetenceudviklingsråd og fra de lokale kompetenceudviklingsråd samt fra brancheskolerne og disses brancheudvalg. Men også fra de kommende vejlednings- og introduktionscentre, der vil bestå af medlemmer fra lokale arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer samt fra kommunen. Tilskuddene til de godkendte kurser vil også omfatte tilskud til rejser og ophold for såvel kursister som for instruktører Lovforslagets indhold Det fremlagte forslag fjerner den sammenhæng, der er i landstingslov om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag mellem indkomne bidrag, og hvilke uddannelser der skal udbydes, idet provenuet fra arbejdsmarkedsafgiften indgår i landskassen på lige fod med andre afgifter. Endvidere gør forslaget op med hidtidigt system og beregningsgrundlag. Systemet forenkles og tilknyttes A-skattesystemet, fremfor som hidtil et selvstændigt og usikkert system, ligesom beregningsgrundlaget gøres nutidigt og aktuelt, fremfor at skulle baseres på 2 år gamle lønsummer. Det foreslås, at alle indeholdelsespligtige arbejdsgivere, private som offentlige, grønlandske som udenlandske, skal betale en arbejdsmarkedsafgift på 0,9 pct. af deres lønsummer, såfremt de udbetaler A-indkomst, som de er pligtige til at indeholde grønlandsk A-skat i. Arbejdsgivere, som udbetaler lønindkomst, der hidrører fra fiskeri, jagt, fangst, landbrug og hyrevognskørsel, der var fritaget AEBbidraget, vil således fremover være omfattet af arbejdsmarkeds- afgiften. Staten foreslås dog fritaget for at betale afgiften, idet det må forventes, at staten i givet fald vil kræve det årlige bloktilskud nedsat tilsvarende. Endvidere vil afgiften kunne bortfalde for arbejdsgivere, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland i det omfang, det følger af rettighedshaverens tilladelse. Det foreslås endvidere, at arbejdsmarkedsbidraget opkræves på samme måde og på samme tid som arbejdsgivernes afregning af indeholdte A-skatter således, at angivelsen og indbetalingen af afgiften for en given måned skal ske den sidste hverdag i den efterfølgende måned til arbejdsgiverkommunen. For private arbejdsgivere vil arbejdsmarkedsafgiften skulle beregnes af den samlede lønsum i den pågældende måned, medens offentlige arbejdsgivere vil skulle

korrigere for udbetalte pensioner, takstmæssig hjælp og offentlig hjælp, idet disse ydelser ikke indgår i den afgiftspligtige lønsum. Såfremt den afgiftspligtige ikke rettidig angiver størrelsen af afgiftskravet, foreslås det, at arbejdsgiverkommunen skal kunne foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, ligesom den afgiftspligtige skal betale morarenter, såfremt afgiften betales for sent. Af kontrolmæssige grunde foreslås det, at arbejdsgiverkommunen skal være berettiget til at foretage eftersyn hos den afgiftspligtige samt være berettiget til at efterse forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance. Det foreslås, at arbejdsgiverkommunens afgørelser skal kunne påklages til Skatterådet, hvis afgørelser skal kunne indbringes for Grønlands Landsret som 1. instans. Endvidere foreslås det, at Landsstyret skal kunne tilkendegive overfor den der overtræder bestemmelser i denne lov eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Endelig fremsætter Landsstyret forslag til nødvendig konsekvensændringer i landstingsforordning om uddannelsesstøtte. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige: Som følge af den større samtidighed mellem tidspunktet for udbetaling af løn og afregning af afgiften samt udvidelsen af antallet af afgiftspligtige virksomheder forventes forslaget at indbringe landskassen et årligt provenu på ca. 57 mio. kr., hvilket er ca.12 mio. kr. mere end det nuværende AEB-bidrag indbringer. Det forventes, at omkostningerne til opkrævning af arbejdsmarkedsafgiften i 2007 samt mindre system ændringer udgør ca. 200.000 kr. Udgifterne afholdes af landskassen. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet: Da den foreslåede afgiftsprocent på 0,9 er uændret, vil det kun være de virksomheder, som på nuværende tidspunkt ikke betaler AEB-bidrag, dvs. virksomheder indenfor fiskeri, jagt, fangst, landbrug og hyrevognskørsel, der vil opleve afgiften som en stigning. Det vurderes, at den større samtidighed mellem tidspunktet for udbetaling af løn og afregning af afgiften vil medføre administrative lettelser for store dele af erhvervslivet, ligesom den enkelte arbejdsgiver umiddelbart kan vurdere om afregningen er korrekt. Miljø- og naturmæssige konsekvenser:

Lovforslaget har ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser. Administrative konsekvenser for borgerne: Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre: Lovforslaget har ikke rigsfællesskabs- eller selvstyreaspekter. Høring af myndigheder og organisationer: Forslaget har både i forbindelse med EM 2005 og FM 2006 været sendt til høring i Økonomidirektoratet, Administrationsdirektoratet, Råstofdirektoratet, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked, Direktoratet for Fiskeri og Fangst, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Familiedirektoratet, KANUKOKA, Grønlands Arbejdsgiverforening, APK, KNAPK, ILIK og SIK. De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i lovforslaget, idet kritikken i de indkomne høringssvar går på, at der savnes en tydeligere kobling mellem den foreslåede arbejdsmarkedsafgift og de tilknyttede formål, så afgiften ikke på sigt overgår til at blive en landsskat, som ikke medfører nogen aktiviteter. Grønlands Arbejdsgiverforening foreslår at udsætte lovforslaget, med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe, der gennemgår lovforslaget for efterfølgende at forelægge det, for det Kompetenceudviklingsråd, som Landsstyret har nedsat som sit rådgivende organ i forhold til kompetenceudviklingen her i landet. Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke længere er en klar begrebslig/sproglig kobling mellem arbejdsmarkedsafgiften til uddannelse eller kompetenceopbygning, idet det er vigtigt for SIK, at holde fast i arbejdsgivernes medansvar for højnelse af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og kontinuerlige kompetenceopbygning. De indkomne høringssvar er tilstillet Skatte- og Afgiftsudvalget. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1

Afgiftspligten omfatter enhver privat eller offentlig arbejdsgiver, der udbetaler A- indkomst, som er omfattet af 38, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat. Tilføjelsen "med mere" medfører, at også et selskab, der alene udbetaler honorarer til bestyrelsesmedlemmer er omfattet af afgiftspligten, uanset at selskabet ikke er arbejdsgiver for bestyrelsesmedlemmerne. Omfattet af 38, stk. 1, er "den, for hvis regning" udbetaling af A-indkomst foretages, hvorfor enhver person, selskab, forening, institution, dødsbo, likvidationsbo eller lignende, der udbetaler A-indkomst, er omfattet af afgiftspligten. Danske virksomheder vil være afgiftspligtige, i det omfang de udbetaler A-indkomst til personer, der er fuldt eller begrænset skattepligtige til Grønland, jf. 39, i landstingslov om indkomstskat. Udenlandske virksomheder er omfattet af bestemmelsen, såfremt de har oprettet et datterselskab i Grønland, driver erhverv i Grønland gennem et fast driftssted eller en filial, eller udbetaler A-indkomsten gennem en befuldmægtiget, jf. 38, stk. 4, i landstingslov om indkomstskat, der har hjemting i Grønland. Det foreslås, at staten og dens institutioner fritages for afgiftspligten, idet det ellers må forventes, at staten vil modregne en sådan afgift i det årlige bloktilskud. Færøske eller fremmede staters virksomheder eller institutioner er derimod ikke fritaget for afgiftspligten. Endelig foreslås det, at afgiften kan bortfalde for arbejdsgivere, der er meddelt tilladelse til udnyttelse i henhold til lov om mineralske råstoffer m.v. i Grønland, i det omfang det følger af rettighedshaverens tilladelse. En tilsvarende bestemmelse om bortfald af beskatning findes i 3, stk. 3, i landstingslov om indkomstskat. Til 2 Det foreslås, at afgiftsprocenten fastsættes til 0,9. Afgiftsprocenten for arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag, der er fastsat i de årlige finanslove, har siden finansåret 2000 været fastsat til 0,9 pct. Den A-indkomst, der skal indgå i den afgiftspligtige lønsum, svarer til den i 37, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat opregnede A-indkomst. Denne omfatter enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge, samt godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner og råd eller lignende, eksempelvis nævn. Det følger af 17 d, stk. 2, i landstingslov om indkomstskat, at hverken arbejdsgiverens eller indkomstmodtagerens bidrag til pensioner med løbende udbetalinger eller rateforsikringer skal indgå i A-indkomsten. For at gøre opgørelsen af den afgiftspligtige lønsum så enkel som muligt foreslås det derfor, at disse bidrag

til de omhandlede pensionsordninger ikke skal medregnes i den afgiftspligtige lønsum. Indkomst, som i medfør af hjemmestyrets bekendtgørelse om A-indkomst, er gjort til A-indkomst, skal heller ikke indgå i den afgiftspligtige lønsum. Dette betyder, at blandt andet pensioner, takstmæssig hjælp og offentlig hjælp ikke indgår i den afgiftspligtige lønsum. Det foreslås, at godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, der er hjemmehørende i Grønland skal indgå i den afgiftspligtige lønsum, uanset at de omhandlede personer ikke er ansat i den afgiftspligtige virksomhed. Opregningen er ikke udtømmende. Ved lignende forstås eksempelvis nævn. Om en person er skattepligtig til Grønland afgøres efter reglerne i 1, stk. 1, nr. 1 og 2, samt 2, stk. 1, nr. 1-5 og nr. 9 12, i landstingslov om indkomstskat. Det er således uden betydning, om personen er fuldt eller begrænset skattepligtig til Grønland. Løn med mere, som en grønlandsk virksomhed udbetaler til ansatte i udlandet, indgår således ikke i afgiftsgrundlaget, medmindre de pågældende er skattepligtige til Grønland. Til 3 Det foreslås, at afgiftspligtige virksomheder månedsvis skal opgøre den afgiftspligtige lønsum. Til 4 Angivelse af afgiftsgrundlaget og afgiften til arbejdsgiverkommunen skal senest ske den sidste hverdag i den efterfølgende måned på de af Skattedirektoratet udarbejdede blanketter. Den afgiftspligtige vil få tilsendt de omhandlede blanketter direkte fra arbejdsgiverkommunen. Til 5 Indbetaling af afgiften til arbejdsgiverkommunen skal senest ske den sidste hverdag i den måned, der følger afgiftsperioden.

Såfremt betaling ikke sker rettidigt, foreslås det, at der pålægges den afgiftspligtige virksomhed morarenter på 1 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i forfaldsmåneden. Betaler en afgiftspligtig virksomhed eksempelvis først afgiften for januar måned den 15. marts, skal virksomheden opkræves morarenter for februar og marts måned. Skyldige morarenter opkræves særskilt månedsvis bagud. De omhandlede morarenter tilfalder landskassen. Til 6 En tilladelse kan forventes givet til afgiftspligtige virksomheder, som er gået sammen i fælles lønsystemer, idet det ikke findes hensigtsmæssigt, at eksempelvis Personaledirektoratets lønservicekontor, der betjener 32 afgiftspligtige virksomheder, skal angive og afregne til flere forskellige arbejdsgiverkommuner. Til 7 Såfremt en virksomhed gentagne gange ikke har angivet eller ikke har betalt afgiften rettidigt, foreslås det, at der kan pålægges virksomheden en kortere angivelses- eller betalingsfrist, på samme måde som ved ikke rettidig betaling af indeholdte A-skatter. Det forudsættes, at virksomheden, såfremt den gennem en vis periode har overholdt den kortere angivelses- eller betalingsfrist, efter skriftlig ansøgning kan vende tilbage til den normale angivelses- eller betalingsfrist. Til 8 Konstateres det efterfølgende, at virksomheden har betalt for lidt i afgift, foreslås det, at den for lidt erlagte afgift, inklusiv eventuelle morarenter, skal indbetales inden 14 dage efter påkrav herom. Betales afgiften ikke rettidigt, beregnes yderligere morarenter, jf. stk. 4. Konstateres det efterfølgende, at virksomheden har betalt for meget i afgift, vil den for meget erlagte afgift blive tilbagebetalt, umiddelbart efter dette er konstateret uden tillæg af renter. Endelig foreslås det, at arbejdsgiverkommunen kan ansætte en virksomheds afgiftspligtige lønsum skønsmæssigt, såfremt virksomheden ikke indsender angivelse, eller såfremt den afgiftspligtige lønsum ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskab. Skønnet skal tage udgangspunkt i tidligere måneders

angivne lønsummer eventuelt korrigeret for kendte sæsonsvingninger og anden konkret viden. Er der f. eks. tale om en skønsmæssig ansættelse af den afgiftspligtige lønsum for januar måned 2007, skal skønnet tage udgangspunkt i de tidligere måneders angivne A-indkomster korrigeret for kendte sæsonsvingninger og anden konkret viden. Viser en efterfølgende kontrol, at afgiftskravet ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskab skal den afgiftspligtige lønsum ansættes skønsmæssigt med baggrund i den konkrete viden om den afgiftspligtiges virksomhed. Viser det sig, at afgiften er betalt med et for lavt beløb eller, at afgiften skal ansættes skønsmæssigt foreslås det, at den afgiftspligtige tillige skal betale morarenter med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsmåneden. Uagtet at arbejdsgiverkommunen står for inddrivelsen af morarenter, skal morarenterne tilfalde landskassen. Til 9 Det foreslås, at Skatterådet skal være administrativ klageinstans for arbejdsgiverkommunens afgørelse, idet rådet besidder den faglige indsigt til denne opgave. Endvidere foreslås det, at Skatterådets afgørelse kan indbringes for Grønlands Landsret som 1. instans inden 4 uger efter, at der er givet vedkommende underretning om den pågældende afgørelse, idet behandlingen af sådanne afgørelser formodes at kræve betydelig juridisk indsigt. Sagen skal anlægges mod Grønlands Landsstyre. Til 10 Det foreslås, at det overlades til Landsstyret at fastsætte de nærmere regnskabstekniske regler for, hvordan virksomhederne skal føre afgiftsregnskabet på en administrativ enkel og betryggende måde, herunder at den afgiftspligtige skal oprette en særlig kreditkonto: Konto for arbejdsmarkedsafgift. Til 11 For at sikre en effektiv kontrol med, at den rigtige afgift bliver betalt, foreslås det, at arbejdsgiverkommunen skal kunne foretage et afgiftseftersyn på stedet og gennemse

forretningsbøger, regnskabsmateriale samt korrespondance. I givet fald har virksomhedens indehaver, og personer ansat i virksomheden pligt til at yde vejledning og hjælp ved foretagelsen af et sådant eftersyn. I stedet for et sådant eftersyn på stedet kan arbejdsgiverkommunen vælge at begære materialet udleveret eller indsendt til arbejdsgiverkommunen. Adgangen til gennemsyn, udlevering eller indsendelse gælder også, selvom materialet skulle befinde sig hos tredjemand, der måtte have tilbageholdelsesret over det. Til 12 Det foreslås, at offentlige myndigheder på begæring skal meddele arbejdsgiverkommunen enhver oplysning, til brug ved registreringen af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven. Bestemmelsen vil hjemle adgang for arbejdsgiverkommunen til at indfordre oplysninger hos andre offentlige myndigheder eksempelvis om, hvem der har udført arbejde for disse, og omfanget af dette arbejde. Til 13 Det foreslås, at Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, der er nødvendige til lovens gennemførelse. I lighed med hvad der gælder for kommunernes afregning af A-skatter vil Landsstyret i bekendtgørelsesform fastsætte regler for kommunernes afregning af arbejdsmarkedsafgiften til landskassen. Til 14 Det foreslås, at der kan idømmes foranstaltninger i form af bøde for overtrædelse af loven, såfremt den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Subjektivt kræves, at overtrædelsen kan tilregnes den afgiftspligtige som forsætlig eller groft uagtsomt. For at sikre effektiviteten i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, foreslås det, at der i disse skal kunne fastsættes bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Såfremt overtrædelsen begås af ledelsen af et aktieselskab m.v. foreslås det af hensyn til bødeansvarets effektivitet, at der tilvejebringes hjemmel således, at der kan pålægges aktieselskabet m.v. som sådant bødeansvar. Det foreslås, at bøden skal tilfalde landskassen. Til 15 Det foreslås endvidere, at en overtrædelsessag efter 14 kan afgøres administrativt, såfremt den pågældende erkender overtrædelsen og bødens størrelse. Uagtet at retsplejeloven på nuværende tidspunkt ikke indeholder specifikke krav til udformning eller indhold af anklageskrift, skal tilkendegivelsen følge de til enhver tid gældende uskrevne regler om et anklageskrifts udformning og indhold. Bestemmelsen i stk. 3 medfører, at kravet i civilretlig henseende ophører, når bøden er betalt eller inddrevet Til 16 Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2007. Det foreslås endvidere, at reglerne i landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgivernes erhvervsuddannelsesbidrag ophæves samtidig, dog således at reglerne i landstingsloven fortsat kan anvendes på afgiftsmæssige forhold, der vedrører perioden 1. januar 2004 til og med 31. december 2006. Dette medfører, at afgiftsmyndigheden kan efteropkræve AEB-bidrag, såfremt man i perioden konstaterer, at bidraget er beregnet og betalt på et forkert grundlag, ligesom den afgiftspligtige eventuelt vil kunne foranstaltes, såfremt han forsætligt eller af grov uagtsomhed har afgivet urigtige oplysninger. Endelig foreslås det, at 2. og 3. pkt. i 5, stk. 1, i landstingsforordning om uddannelsesstøtte ophæves. Forslaget er en konsekvens af forslaget i forslag til landstingslov om arbejdsmarkedsbidrag om ophævelse af landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag.