TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse xxxx 08/12-2012 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361
Termografisk inspektion af bygning xxxxx Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 110 m² Kælder: 62 m 2 Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences inde - ude Δt: 26 C Type af bygning: Fritliggende enfamilieshus Bygge år: 1957 Ombygget år:? Type af opvarmning: Centralvarme fra eget anlæg, Naturgas Ydervægge: Mursten Sokkel: Massiv-uisoleret Tagdækning: Tegl Bemærkninger ved undersøgelsen: Let vind Termografisk undersøgelse udført af: xxxxx Bemærk: Det er kundens ansvar, at drage endelige konklusioner, af de af termografientreprenøren påpegede fejl og mangler.
Sådan tydes billedmaterialet Selve det infrarøde billede, er en grafisk visning af det fotograferede emnes overflade. Et billede består af ca. 68000 målepunkter, der hver især bliver individuelt farvet, efter temperatur. Hvilke farver de forskellige målepunkter får, er bestemt af skalaen til højre for billedet. Farvepaletten på skalaen og på billedet, kan variere alt efter hvilke temperaturer man vælger at fokusere på (i dette tilfælde -8,1 til 1,5 grader). Det vil sige, at man altid skal fokusere på temperaturskalaen, før man forholder sig til farverne på billedet. Temperaturskalaen for dette billede, viser at overflader der er -6 til -8 grader vil vises blåt, og overflader der er -1 til + 1,5 grader, vil vises rødt, på billedet.. Sådan bruger du grafen Termo-service.dk bruger ofte grafer til at analysere de termiske billeder, for at tydeliggøre temperatursvingningerne over en strækning. Grafen skal tydeliggøre det udsving der er over stregens løb på billedet, som eksemplet her.
Gavl mod vest IR002217.IS2 Overlægger: Udvendigt murværk/vægge Vinduer Sokkel: Der ses varmetab fra overligger. Det skyldes at den formodentlig er massiv og danner dermed en kuldebro. Gavlen ses med en mindre varierende isoleringsværdi. Dog ses et øget varmetab under højre vindue i stueplan, som stammer fra radiatorniche under vindue. Rudernes overfladetemperatur kan være unøjagtig, da de viser reflexioner (spejlinger) fra omgivelserne. Ses med varmetab.
Gavl mod vest IR002218.IS2 Sokkel Vinduer Soklen ses generelt med et varmetab. Dette skyldes at soklerne er massive og uisolerede. Ruden ses uden varmetab.
Gavl mod øst IR002219.IS2 Overlægger: Udvendigt murværk/vægge Sokkel Vinduer Der ses varmetab fra overligger. Det skyldes at den formodentlig er massiv og danner dermed en kuldebro. Gavlen ses med en mindre varierende isoleringsværdi. Dog ses der et øget varmetab i murværket mod kip, over dørparti i 1. salsplan. Soklen ses generelt med et varmetab. Dette skyldes at soklerne er massive og uisolerede. Rudernes overfladetemperatur kan være unøjagtig, da de viser reflexioner (spejlinger) fra omgivelserne.
Gavl mod øst IR002221.IS2 Udvendigt murværk/vægge Sokkel Vinduer Væggene ses med uensartet isoleringsværdi. Soklen ses generelt med et varmetab. Dette skyldes at soklerne er massive og uisolerede. Rudernes overfladetemperatur kan være unøjagtig, da de viser reflexioner (spejlinger) fra omgivelserne.
Kælder skakt IR002222.IS2 Udvendigt murværk/vægge Sokkel Kælder Ses med en mindre varierende isoleringsværdi. Soklen ses generelt med et varmetab. Dette skyldes at soklerne er massive og uisolerede. Der ses et varmetab fra dørpartiet.
Facade mod nord IR002224.IS2 Overlægger: Udvendigt murværk/vægge Vinduer Døre Der ses varmetab fra overligger. Det skyldes at den formodentlig er massiv og danner dermed en kuldebro. Væggene ses med en ensartet isoleringsværdi. Dog ses der varmetab fra overliggere. Rudernes overfladetemperatur kan være unøjagtig, da de viser reflexioner (spejlinger) fra omgivelserne. Døren ses uden væsentligt varmetab.
Udestue IR002226.IS2 Dør Dørpartiet ses med lav isoleringsværdi. Der ses et vindindtræk i mellem karm og dørramme, grundet utætte tætningslister.
Udestue IR002227.IS2 Vinduer Loft Ruderne nr. 2 og nr. 4 fra venstre, ses med øget kuldindtræk. Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge.
Udestue IR002228.IS2 Væg Der ses et kuldeindtræk mellem udestue og eksisterende murværk
Stue IR002229.IS2 Loft Vægge Vinduer Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge. Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Der ses kuldeindtræk fra radiatorniche under vinduer. Vinduet ses med varme tab.
Stue IR002230.IS2 Vægge Vinduer Dør Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Vinduet ses med varme tab. Dørpartiet ses med lav isoleringsværdi. Der ses et vindindtræk i mellem karm og dørramme.
Stue IR002231.IS2 Loft Vægge Dør Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge. Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Dørpartiet ses med lav isoleringsværdi.
Køkken IR002234.IS2 Loft Vægge Gulv Vinduer Dør Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge. Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Der ses et vindindtræk ind over gulvkonstruktionen imellem væg og gulv. Vinduet ses med kuldeindtræk. Dørpartiet ses med lav isoleringsværdi.
Børneværelse IR002235.IS2 Vægge Vinduer Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Vinduet ses med kuldeindtræk.
Entre IR002238.IS2 Loft Vægge Dør Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge. Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Døren ses uden væsentligt varmetab. Kulde indtrækket omkring døren skyldes formodentlig den har været åben.
Trappeopgang IR002240.IS2 Loft Vægge Vinduer Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge. Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Vinduet ses med kuldeindtræk..
Loftlem IR002241.IS2 Loftlem Grafen/ Målefeltet angiver temperatur svingninger. Ses med kuldeindtræk pga. manglende isolering.
Trappeopgang IR002242.IS2 Vinduer Tagvinduer Vægge Vinduet ses med varme tab. Tagvinduet ses med en kuldeindtræk, Ydervæggen ses med et kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi mellem skråvæg og vindue.
Trappeopgang IR002243.IS2 Tagvinduer Vægge Tagvinduet ses med en kuldeindtræk, Ydervæggen ses med et kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi mellem skråvæg og vindue.
Børneværelse IR002244.IS2 Skunklem Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen. Dette kuldeindtræk skyldes manglende isolering samt tætning.
Børneværelse IR002246.IS2 Skrå/skunk vægge Ses med kuldeindtræk på skråvæggen og endevæg.
Børneværelse IR002247.IS2 Gulv Der ses et kuldeindtræk fra etageadskillelsen gennem gulvplanker.
Børneværelse IR002249.IS2 Gulv Vinduer Der ses et kuldeindtræk fra etageadskillelsen under gulvplanker. Dette er et vindindtræk igennem etageadskillelsen. Vinduet ses med varme tab.
Toilet IR002250.IS2 Vægge Gulv Væggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Der ses et vindindtræk ind over gulvkonstruktionen imellem væg og gulv.
Soveværelse IR002251.IS2 Vægge Skrå/skunk vægge Skunklem Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Ses med mindre kuldeindtræk fra skråvæggen og skunkvæg. Der ses kuldeindtræk fra skunklemmen. Dette kuldeindtræk skyldes formodentlig manglende isolering samt tætning. Her bør isoleres og tætnes, for at nedsætte varmespildet her.
Soveværelse IR002252.IS2 Vægge Dør Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Ligeledes ses der muret massivt omkring vinduespartiet. Dørpartiet ses med lav isoleringsværdi.
Soveværelse IR002253.IS2 Vægge Vinduerne Ydervæggen ses med kuldeindtræk pga. lav isoleringsværdi. Rudernes overfladetemperatur kan være unøjagtig, da de viser reflexioner (spejlinger) fra omgivelserne, samt påvirket af varmen fra radiatoren.
Soveværelse IR002254.IS2 Skrå/skunk vægge Ses med kuldeindtræk på skråvæggen og skunkvæg, formodentlig grundet lav isoleringsværdi.
Soveværelse IR002256.IS2 Loft Skrå/skunk vægge Der ses fejl i isoleringen, eventuelt manglende isolering. Der ses et kuldeindtræk mellem loft og vægge. Ses med kuldeindtræk på skråvæggen og skunkvæg.
Trappe til kælder IR002257.IS2 Kælder Kældervæggene ses med en lav isoleringsværdi. Det skyldes at sokkelen er massiv og danner en direkte kuldebro.
Kælder IR002258.IS2 Kælder Kældervæggene ses med en lav isoleringsværdi. Det skyldes at sokkelen er massiv og danner en direkte kuldebro.
Kælder IR002259.IS2 Vinduer Kælder Vinduet ses med varme tab. Kældervæggene ses med en lav isoleringsværdi. Det skyldes at sokkelen er massiv og danner en direkte kuldebro. Soklen ses ca. 10 grader koldere end rumtemperaturen og ca. 6 grader koldere end soklen over terrænet.
Kælder IR002261.IS2 Diverse Rør installationerne ses mangelfuld isoleret. Disse bør efterisoleres. Kælder IR002264.IS2 Kælder Kældervæggene ses med en lav isoleringsværdi. Det skyldes at sokkelen er massiv og danner en direkte kuldebro.
Kælder IR002263.IS2 Kælder Kældervæggene ses med en lav isoleringsværdi. Det skyldes at sokkelen er massiv og danner en direkte kuldebro.
Sammenfatning Efter gennemgang af boligen med termografisk kamera, kan vi konkludere uregelmæssigheder i boligens varmeisolering. Da denne bolig er opført i 1957, hvor der blev stillet lavere krav ang. varmetab og isoleringsværdier, end der gøres d.d., vil det ikke kunne forventes at boligen lever op til dagens standard inden for isoleringsværdier. Der ses derfor i konklusionen igennem fingre, med mindre varmetab der ligger inden for bagatelgrænsen, og som umiddelbart ikke er rentabelt at udbedre, i forhold til varmetabet deraf. Følgende vil de forskellige bygningsdele blive gennemgået, med henblik på vurdering af problemstilling, og udbedring i forhold til energioptimering. Overliggere: I murværket ses der generelt et varmetab fra dør- og vinduesoverliggere, da disse formodentlig er massive, og der derved opstår en kuldebro. Umiddelbart er det ikke rentabelt at udskifte disse. Isoleret overligger Massiv overligger Vinduer/ruder: De resterende ældre vinduer, såsom det blyindfattede og ovenlysvinduer, ses med et væsentligt varmetab fra ruderne, og ruderne bør udskiftes til en nyere type, for at nedsætte varmetabet fra disse. Bemærk at nye ruder bør være med varm kant, for at minimere kuldebroen i rudens kant. Typisk vil isoleringsværdien være således at varmetabet fra disse vil være på under 84 KWh/m 2, pr år hvor ældre termoruder har, er energitab på 118 KWh/m 2 pr. år. Hvis der er væsentlig trænedbrydning i vinduerne, anbefales det at skifte hele vinduet, og ikke kun ruden. Nedenfor ses en 18 år gammel termorude til venstre, og en ny lavenergirude til højre (ovenlysvinduer). Billede er taget på samme dag. På lavenergiruden til højre, er der stadig frost på ruden, hvorimod ruden til venstre er tørret, på grund af varmetabet.
Murede ydervægge: Murværket ses generelt med en dårlig isoleringsværdi, selvom disse er efterisolerede med granulat i hulmurene. Når der allerede er isoleret i hulmurene og der stadig ses et forholdsvist stort kuldeindtræk, kan det skyldes at hulmurens diameter er lav, som det var byggestandard ved huset opførelse. Her er det oplyst at hulmurens diameter kun er 35 mm, og dette gør at der her ikke er plads til meget hulmursisolering. Derfor bør disse vægge på sigt yderligere efterisoleres, for at nedbringe varmetabet fra boligen. Dette gælder også de murede gavle i 1.sals plan. Derfor kan det anbefales at få opført indvendige isolerede letvægge, på alle boligens ydervægge, da dette nedbringer boligens samlede varmetab betydeligt. Dette kan f.eks. gøres ved at montere gipsplader med fabriksmonteret isolering. Den samlede tykkelse på en sådan plade, vil være 43mm (ved 30 mm isolering). Her ses et eksempel på en varmvægs gipsplade Alternativt kan der vælges at få foretaget en udvendig efterisolering af boligen, hvor hele den udvendige klimaskærm beklædes med isolering. Dette betragtes som den optimale efterisolering af murværket på en ældre murermesterbolig som denne. Dog vil denne løsning ofte være dyrere end ovenstående. Fordelen her kan ofte også være, at efterisoleringen ikke forstyrrer den indvendige daglige brug af boligen, samt alle tidligere kuldebroer, såsom varmetab fra sokkel og overliggere, vil være ellemineret. Denne løsning vil ændre boligens oprindelige arkitektur.
Sokkel: Soklerne ses med normalt varmetab for denne type bolig, da dette er massive sokler. Da soklen her er massiv og uisoleret, går en del af varmen igennem soklen, ud i det fri. For denne bolig kan det anbefales at få foretaget en udvendig sokkelisolering for at nedsætte kuldeindtrækket i boligens kælder, hvor der i samme omgang bliver etableret et omfangsdræn, hvis dette ikke allerede er eksisterende. Radiator-nicher: På billede 2229, ses der i stuen kuldeindtræk fra radiatornichen, og udvendigt ses der varmetab. Her bør der efterisoleres. I selve nichen kan der opbygges et lægteskelet, hvori det isoleres med bats, og beklædes med f.eks. gipsplader. Døre: Terrassedøren ses med utætte tætningslister. Disse bør kontrolleres, og udskiftes efter behov. På dage med vindpåvirkning, kan du tjekke om dine tætningslister skal skiftes, ved at holde et tændt stearinlys op langs listen. Blafrer flammen, trænger listen til at blive skiftet. Husk at lukke døre og vinduer, inden du laver testen. Du kan også åbne vinduet og lægge et stykke papir mellem vindueskant og vindue. Luk så vinduet. Hvis du kan trække papiret ud uden modstand, slutter tætningslisterne ikke tæt nok, og bør udskiftes. Loftlem & Skumlemme: Loftlemmen og skunklemme bør have monteret tætningslister for at nedsætte det sirekte luftskifte i boligen. Ligeledes bør disse efterisoleres på bagsiden, evt. med min. 50mm. polystyren. Ligeledes bør disse efterisoleres på bagsiden, evt. med min. 50mm. polystyren.alternativt kan det vælges at få monteret en ny isoleret loftlem med indbygget trappe. Disse kan fås i flere størrelser, der ofte matcher den eksisterende loftlem.
Loft/ Etageadskillelse: Der ses et kuldeindtræk igennem etageadskillelsen (se f.eks. 2247 og2249). Årsagen til disse lækager skal tilsyneladende findes ude i boligens skunke. Her bør vindpladerne (vindspær) i den udvendige tagkonstruktion kontrolleres. Her er mindstekravet, at vindspæret dækker ende fladerne på isoleringsmåtten. Vindspærrets funktion, er at denne forhindrer den udefrakommende vind, i at blæse ind i isoleringslagene og igennem etageadskillelsen, men i stedet ledes henover isoleringslagene. Isolering af rørføring: Flere af rørinstallationerne ses uisolerede, og bør efterisoleres. Varmetabene fra uisolerede rør kan i mange tilfælde være meget store. F.eks. kan varmetabene fra uisolerede fordelingsledninger med cirkulation til varmt brugsvand i mange tilfælde overstige forbruget af varmt vand. Installationerne isoleres for at hindre unødigt energiforbrug og for at sikre at rumtemperaturen kan reguleres. Installationerne bør isoleres i en grad så varmeafgivelsen herfra ikke på noget tidspunkt medfører temperaturstigninger i rummet på mere end 2 C.
Om vindens påvirkning af dit indeklima: En bygning vil altid være vindpåvirket, uanset om det virker vindstille, eller om det er kraftig vind. Denne vind vil skabe et overtryk på den side af bygningen vinden kommer fra (blå pile, i nedenstående illustration), og skabe en slipvind (undertryk/vakuum) i læsiden, når vinden passerer bygningen. Dette vil sige, at ved bygningens vinduer, døre og andre potentielle utætheder, vil denne ukontrollerede vind søge ind i boligen, og på modsatte side vil den opvarmede luft i bygningen blive suget ud igennem utætheder (f.eks. utætte tætningslister). Dette vil i mange tilfælde føles som træk igennem boligen, og skabe et ubehageligt indeklima. Dette over- og undertryk vil stige, jo kraftigere vindpåvirkningen er. Derfor kan det i mange tilfælde, føles som om en bolig er vanskelig at varme op, når det blæser. Det er derfor en god idé at kontrollere dine tætningslister, aftrækskanaler, evt. gennembrydninger i dampspærre, o. lign.
Termo-Service.dk anbefale, i prioriteret rentabel rækkefølge: 1. Få efterisoleret rørføringer til både brugsvand og opvarmning. 2. Få kontrolleret og evt. udskiftet tætningslisterne til yderdørene, loftlemmen og skunklemmene. 3. Få stoppet trækket i boligens etageadskillelse. 4. Få udskiftning de resterende ældre ruder, til nye lavenergiruder med en højere isoleringsværdi. 5. Få efterisoleret radiatornichen under vinduet i stueplan. 6. Få efterisoleret boligens murede ydervægge. 7. Få isoleret soklen udvendigt, og efterfølgende indvendigt hvis fugtniveauet i soklen er tilpas lavt.