Kjæmpehøien [1853] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Ellen Nessheim Wiger, Mette Witting 1
4¼ Ark. Gandalf, Søkonge fra Norge, i "Kjæmpehøien". Dramatisk Digtning i een Act af Henrik Ibsen. 2
2. Hr. H. Nielsen 28/12.53. 25/1.56. Henr. Ibsen P Nielsen 3
Roderik. mens den barnligt sover. (gaaer med Roderik.) Gandalf og Vikingerne komme fra Høire Her er vi snart ved Stedet. 1ste Scene. 2den Scene. Hvor? Lad see! Hrolloug. Ja, sig hvad skal vi. Tie, skal I, tie{,}#!# Og lystre blindt hvad Eders Konning byder. (til ) Det synes mig forresten som I har Gjort altfor ryddigt Huus da sidst I var her. I kunde sagtens have levnet lidt For mig og for min Hævn. 3. Flere Vikinger. Ja det er Loven, Gandalf, Agt for den! Jeg kjender Loven vel saa godt som I; Men var det ei fra gamle Tider Skik Og Vedtægt mellem os, at naar en Frænde For Fiendehaand blev fældet og hans Lig Laa ubegravet som et Rov for Ravnen, Saa maatte Blodhævn til? Nogle. J{a}#o#, saadan er det! {J}#S#a{,}#a# værer rede da med Sværd og Skjold, I har en Drot at hævne, jeg en Fader! Hrolloug. En Fader? 4. Vent, jeg vil berette 4
Hvad der er hændt. I veed min Fader var En vældig Viking. Tolv Aar er det siden Han sidste Gang en Vaar drog ud i Leding Med Asgaut der og sine gamle Kjæmper. To Aar han flakkede fra Strand til Strand Og gjæsted Bretland, Valland ja selv Blaaland; Til Slutning hærjed han paa Sikiløi, Og hørte der berette om en Høvding, Som boed her paa Holmen i et Slot Med stærke Mure bygget op paa Fjeldet#,# Og der var kostelige Skatte gjemt. Ved Nattetid han landed under Stranden, Og Borgen hærjed han med Ild og Sværd#;# Selv var han foran som en ægget Bjørn Og i Berserkergangen saa han ei Hvordan hans Kjæmper segned rundt omkring ham. Og da det første Daggry randt i Øst Laa hele Borgen rygende i Gruus; Kun Asgaut stod igjen med nogle Faa#;# Min Fader og vel hundrede med ham Var redet gjennem Flammerne til Valhal#!# 5. Hrolloug. Hæder med! Det er Jer Troskab mod den faldne Drot? Det kan jeg lide. Og nu afsted at speide rundtom Øen; Thi end i Nat skal Hævnen vorde fuldbragt Hvis ei, saa maa jeg falde selv. Det svoer han. 6. Det svoer jeg dyrt ved alle Valhals Guder! Og end engang jeg sværger Hemming Sværg ei, Gandalf! Hvad gaaer der af Dig? Hemming. 5
Ved Nat og Dag det vil ei meer forsvinde Jeg tog Dig med fordi Du alt som Gut Forraadte Tegn paa rige Skjaldekræfter; Du skulde see min djærve Ledingsfærd#,# Og naar Kong Gandalf sad som graanet Gubbe Ved Egebordet mellem sine Kjæmper, Da skulde Drottens unge Skjald forkorte Den lange Vinterqvæld med Heltekvad Og saa til Slutning sjunge mig mit Drapa#,# Thi Mindet#,# reist af Skjaldetungens Lyn#,# Er bedste Bauta over Heltens Gravhøi. Gaa nu, slæng Harpen væk og put Dig selv I Munkekutten, hvis det lyster Dig. Ha! ha! Kong Gandalf faaer en dygtig Sanger! (Vikingerne og Hemming gaae.) 7. Asgaut Om Folkets Guder og dets Kraft at værne. (gaaer.) (alene; efter en Pause) Han har ei nogen freidig Lid til mig Vel at han gik! Der ligger som en Tyngsel Paa mine Skuldre, naar han er mig nær#!# Den gamle Steenmand med de barske Træk, Han ligner Asathor, som stod med Mjølnir Og Styrkebæltet hugget ud i Graasteen I Offerlunden ved min Faders Gaard#. # 8. Min Faders Gaard! Hvo veed hvordan det nu Seer ud derhjemme paa de gamle Tomter#!# Ja Fjeld og Skov er sagtens end de Samme#,# Men Folkets Bryst? Har det de gamle Strænge? Nei, der er falden Meeldug over Tiden#,# Og det er den som suger Nordens Saft#,# Og tærer giftigt paa dets bedste Blomster#!# Vel, jeg vil hjemad! Redde hvad der end Staaer til at redde før det styrter sammen. (Efter en Pause, idet han seer sig om.) Hvor der er lifligt her i Sydens Lunde#;# Min Graneskov har ei saa stærk en Duft. (Han bemærker Høien.) Hvad nu? En Kjæmpegrav? Den gjemmer nok En Landsmand fra de gamle, friske Dage#.# En Kjæmpegrav i Syden! Det er billigt#, # Thi Syden gav os jo vort Ulivssaar. 6
Hvor her er vakkert! Jeg maa tænke paa En Vinterqvæld#,# da jeg som liden Gut Sad paa min Faders Knæ ved Arneflammen Mens han fortalte mig om vore Guder, Om Odin, Balder og den stærke Thor#,# Og da jeg nævnte for ham Freias Lund#,# Saa skildred han mig den som Lunden her#,# Men da jeg vilde vide lidt om Freia#,# Hvordan hun selv saa ud, da smaalo Gubben Og satte mig paa Gulvet ned og svared: "Det vil en Kvinde nok fortælle Dig!" (lyttende) Tys! Fodtrin gjennem Skoven! Rolig Gandalf#!# De bringe Førstegrøden af Din Hævn! (Træder tilside, saaledes at han er halvskjult mellem Buskene til Høire) 9. Blanka (fra Venstre) 3die Scene. 10. min Længsel var det Første. (kaster Krandsen, hun har bundet.) (træder frem og griber den.) Ved Stranden her? Saa kan vi tales ved. Stig ned af Høien først, Tag Hjelmen af! Hvorfor? Saa gjør det dog! (tager Hjelmen af.) Aldeles som jeg saa ham i min Drøm. 11. 7
Hvo er Du Kvinde? Jeg? Et fattigt Barn! Dog vist den Fagreste som Øen eier#.# Thi her er ingen Anden. Ingen Anden? O nei, saa troer jeg dog jeg vinder Prisen. Du har et lystigt Sind. Ei altid, Du! 12. Men sig mig dog hvordan det hænger sammen#.# Du lever ene med Din Fader her#,# Og jeg har dog saa sikkert hørt berette At Øen skulde være rigt bebygget{.}#?# Dog, Du skal høre den ifald Du vil Javist, jeg vil! Kom, sæt Dig ned! (træder et Skridt tilbage.) Nei, sid kun Du, jeg staaer. Paa Klippepynten ikke langt fra Havet Din Faders, siger Du? Jeg var den Eneste de havde skaanet 13 8
Men Du fortalte jo Din Fader lever. Forbandt hans Saar og pleied ham Og han? Men kom, Du maa dog see ham. Nei nei, vent! Vi træffe tidsnok sammen, tænker jeg. Ei blot i Norden hjemme. Du veed da Norden? Saa 14. At jeg ved første Øiekast Du blev ei bange? Og dog Bange! Hvorfor bange? Nu har han ikke sagt, ja har han ei #?# Hvi skulde jeg vel da Nei vist, nei vist#.# Men hine Fremmede#,# som brændte Borgen #?# Hvad de? Din Fader sagt, hvorfra de kom? Nu ja, jeg meente blot, har ei 15. 9
Men hvis Du vil, saa skal jeg spørge ham (hurtigt.) Nei, lad kun være. Og tage Blodhævn, som I kalde det Ha, Blodhævn! Tak! Du minde{t}#r# mig om Ordet#, # Fast havde jeg forglemt Det er en hæslig Skik. (gaaende mod Baggrunden) Farvel! Du gaaer? 16. Vi træffes tidsnok. (standser) Sig mig endnu Eet, Hvo hviler under Kjæmpehøien der? Det veed jeg ei. Du veed det ei#,# og dog Du slynger Blomster rundt om Heltens Bauta. Som havde hærjet os med Sværd og Flamme. Og Du? Til Krands om Mindestenen. Sælsomt! sælsomt! Hvor kan Du bede for Din Avindsmand? 17. Det byder mig min Tro 10
(hæftigt.) Den Tro er feig! Det er en Tro#,# som suger Heltens Kraft#;# See derfor døde Kjæmpelivet Straadød Hos Eder her i Syden! Den nøgne Fjeldvæg Lad Du Fjeldet staa Med nøgne Vægge til de#t# falde#r# sammen. Hør! tag mig med derop! 18. Jeg styrer hjemad Hvad mener Du? har Du nogen Skjald? Jeg havde En#,# men her i Syden har Den lumre Luftning slapped Harpens Strænge#,# Den vil ei klinge. Din Skjald. Og Du? Du kunde følge med os # # Forlade Hjem og Fader? Jeg troer Du tager det for Alvor. Var det Da kun #d#{e}#i#t Skjemt? Du seer saa stivt paa mig. Gjør jeg? 19. Javist, hvad tænker Du paa? 11
Paa Intet? Jeg? Paa Intet! Ja, jeg veed ei selv paa hvad#!# Dog jo jeg veed og Du skal høre det#:# Jeg tænker paa hvordan Du plante vil I Norden Dine Blomster#,# og imens Saa falder mig min egen Tro isinde#, # Der er et Ord deri#,# som aldrig før Jeg fatte{d}#t# har; nu har Du lært mig det. 20. Hvad mener Du? Der siges at Valfader Faaer kun en Halvdeel af de slagne Kjæmper#,# Den anden Halvdeel hører Freia til#, # Det har jeg aldrig kunnet ret begribe#,# Men nu, nu fatter jeg jeg er jo selv En slagen Kjæmpe{,}#og# min bedste Halvdeel Blev Freias Eiendom. Hvad skal det sige? Nu kort og godt, saa vid Min Fader venter, jeg maa gaa, Farvel! Du gaaer? (slynger Krandsen, som Gandalf har ladet falde om hans Hjelm) Det skjænker jeg Dig vaagent nu. 21. Gandalf Farvel! (Han gaaer hurtig ud til Høire.) Blanka (ene) 4de Scene. 12
Ha! hvad var det? Et Horn, det kom fra Skoven. Gandalf (fra Høire) 5te Scene. (afsides.) Det er for sildigt! Hvad vil Du? 22. Skynd Dig, skynd Dig bort herfra. Hvad mener Du? Afsted! Her truer Faren. Blanka Hvad Fare? Døden! Jeg forstaaer Dig ei. Jeg vilde dulgt... det for Dig, derfor gik jeg At kalde Folket ned igjen til Snekken Og seile bort; Du skulde aldrig vidst Dog Hornet varsler{,}#at# det er forsilde#, # De komme hid. Hvem kommer, hvem? 23. Saa vid da, De Fremmede#,# som fordum hærjed Øen#,# Var Vikinger som jeg. Fra Norden? Ja. Min Fader faldt og han var deres Drot#;# 13
Thi maa han hævnes. Hævnes. Det er Skik Og Vedtægt mellem os. 24. Ha! jeg begriber. De komme! Stil Dig bag ved mig! De Forrige. Asgaut, Hemming og Vikingerne, der føre Roderik mellem sig. 6te Scene Og slap derfra med Livet har han sagt Ti! Jeg vil Intet høre! Gud! hvad vil de Gandalf (dæmpet.) Jeg kan ei, Asgaut! Asgaut Har Kvindens glatte Tunge daaret ham? Nu ligemeget, jeg har sagt 25. Asgaut Da har den faaet Banesaaret. Ha! Det var en ulyksalig Ed jeg svoer! Jostein. Ja, som Skjoldmø! Tilbage! Roderik 14
Ifald I skaane hende. Gandalf (hurtigt) Bring os ham Saa er hun fri, ei sandt? 26. Nogle Vikinger Ha, Gubben der! O vee! Roderik Nu hviler han i Kjæmpehøien der. Min Faders Gravhøi! Roderik Thi jorde{t}#d# jeg ham paa hans Fædres Viis Da han er høilagt, saa Der offrer Alt for den som Jeg forstaaer ei? Du troer ei, jeg forstaaer. (til Vikingerne) Han skal ei fældes! 27. Du svigter Eden Nei, jeg holder den! Hrolloug. Sig frem! Jeg har jo svoeret At hævne Drotten eller falde selv#.# Nu vel, han der er fri, jeg gaaer til Valhal#!# Det er Din Agt, Du vil 15
I holde en af mine Snekker rede Med spændte Seil og Baalet tændt i Stavnen#,# Paa Fortids Viis, jeg vil bestige den. See Aftenvinden blæser ud fra Stranden, 28. Paa røde Vinger farer jeg til Valhal! Nei, Du maa leve! Gandalf Leve? Jeg er tro Mod mine Guder, kan ei svige dem. Din Ed er blodig, Balder hader den O, Balder lever ikke meer iblandt os#.# For Dig han lever; thi Dit Sind er mildt Ja til min Undergang! Det blev mit Kald Som Drot at værne om vort Kjæmpeliv. Men Kraften svigter mig! Kom Asgaut, Du Skal tage Kongespiret af min Haand#!# Du er en Kjæmper af det ægte Malm{!}#, # Paa mig har Sydens Gift alt længe tæret#, # Men kan jeg ikke leve for mit Folk, Saa kan jeg dø for det! 29. Da har Du ogsaa mig til Døden viet Hvordan? Til Døden Dig? Saa blegned Straalen Blomsten maatte dø. O, har jeg fatted Dig! Du kunde ha! Saa er mid Løfte tifold ulyksaligt#!# Vi mødes atter! Aldrig, aldrig meer! Dig venter Himlen og den hvide Christ; 16
Jeg gaaer til Valhal; taus jeg sætter mig 30. Ved Bordets Ende nederst imod Døren; Thi Hallens Lystighed er ei for mig Vil nok misunde Dig. (til Blanka) O Gud! Farvel! Hvad mener han? Roderik Din Faders Skygge kræver ingen Blodhævn. Ha! saa forklar! Himmel! (tvivlende) Du, min Fader? 31 Ved Thor, det er Kong Rørek! (kaster sig i Roderiks Arme) Fader! Fader! Nu har Du andengang mig Livet skjænket, O, tag min Tak! Men saa forklar dog at Du endnu lever. Hun rædded ham! Roderik Jeg voved ei Men Kjæmpehøien der? 32. 17
Farvel! Hvor gaaer Du? Nu raade Balder gjennem Dig Farvel! (gaaer) Ja, Balder raader gjennem Dig, min Blanka#!# Nu føler jeg mit Vikinglivs Betydning#!# Det var ei ene Lyst til Ry og Rigdom#,# Som drev mig bort fra mine Fædres Hjem#; # Nei, hvad mig leded var en lønlig Længsel En stille Higen efter Balder. See Nu er min Længsel stillet; hjem vi fare; Der vil jeg leve fredsel blandt mit Folk (til Vikingerne) Og I vil følge mig? Alle. Og Du min Blanka? Roderik. Og saa afsted! Vi følge Dig! 33. Men Du? Roderik. Min Kongestol er Graven und mig den! Gandalf (og Blanka styrte sig tause i Roderiks Arme) Roderik (stiger op paa Høien) (med Fatning.) Og nu til Norge! 34. Hrolloug. Hjemad! Alle. 18
Hjem! til Norge! 19