Referat af Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2004

Relaterede dokumenter
Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-mødet den 7. september 2005

Referat af VFR-mødet den 20. maj 2005

Referat af møde den 20. august 2004

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆRT MØDE I VILDTFORVALT-

Referat af møde den 5. december 2003

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag den 5. september 2013 i Lille Vildmose

Referat af Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2005

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

UDKAST. Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Torsdag den 30. og fredag den 31. august 2007

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Mandag den 10. december 2007 kl

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Fredag den 16. september 2011 kl. 9.30

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

UDKAST. Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet Fredag den 22. marts 2013 kl

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Tirsdag den 14. december 2010 fra

UDKAST. Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet Torsdag den 11. december 2012 kl. 9.00

Udkast til: Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet onsdag den 11. december 2013 på Raadvad Kro kl

Forretningsorden for Vildtforvaltningsrådet

Referat af møde den 23. august 2002

Referat af møde den 30. april og 1. maj 2004

Referat af møde den 7. december 2001

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl

REFERAT FOR MØDE I SCHWEISSUDVALGET

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0532 Bilag 1 Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl

SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur og Skov J.nr. SNS Ref. elbra Den 25. januar 2010

Mødet startede kl Dagsorden: REFERAT AF MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Onsdag den 16. april 2008 kl

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

TIL MEDLEMMER AF GRØNT RÅD I VEJEN KOMMUNE. Referat fra andet møde i Grønt Råd den 22. august 2007

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Tirsdag den 16. marts 2011 fra

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet den 11. og 12. august 2006

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Torsdag den 18. september 2008 kl

Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle.

Referat af mødet d. 28. november 2007

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Mødereferat. Emne: Det Grønne Råd - Odense Dato: 21. november 2013 Deltagere:

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST Ref. hls Den 23. marts 2015

Brugerrådsmøde ved Naturstyrelsen Vadehavet tirsdag den 20. oktober 2015

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets ekstraordinære møde om tobis den 19. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 28 maj 2008 kl Mødelokale 1

Der var afbud fra Jesper Blom Hansen, Kurt Rasmussen samt Anne Grethe Kramme, Stine Pagel, Mette Hardam

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)

Referat fra møde i Schweissudvalget Tid: Mandag den 24. februar 2014 kl Sted: Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde

VEJLEDNING i fældefangst

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre

Referat af møde i Opgaveudvalg om boligsocial indsats

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Tirsdag den 13. marts 2007, kl

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Referat af møde den 13. marts 2002

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Referat af bestyrelsesmøde i Danske Ældreråd

Torsten Jensen og Jens Peter Simonsen deltog kun i den første del af mødet (Punkt 1-3).

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

REFERAT FRA SCHWEISSKOORDINATORMØDE 02-15

Natura 2000-handleplan

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Dagsorden/Beslutningsreferat

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Sted: Fasaneriet, Ledreborg Palace Golf, Skottehusvej 12, 4320 Lejre

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 24 november 2008 kl Mødelokale 2

Referat 30. oktober. Niels Højberg, Per Røner, Per Flemming Laursen, Henrik Kolind

Referat af møde den 30. maj 2000

Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget

Referat fra møde i Det midlertidige udvalg om evaluering af den politiske struktur den 20. august 2009

Danmarks Jægerforbund Lovgrundlaget

Referat fra Schweisskoordinatormøde 2-12 med deltagelse af Schweissudvalg og Sekretariat

Skov- og Naturstyrelsen Natur og Skov Haraldsgade København Ø. 3. december 2009

DanmarksJægerforbund. Arbejdet med skadevoldende vildt og problemrelaterede arter

De Danske Skovdyrkerforeninger

Natur- Miljøteamet er sekretariat for Grønt Råd og varetager formandskabet for Grønt Råd.

Referat fra møde i Jagthundeudvalget Onsdag den 18. november 2015 kl

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Mødereferat. Mødedato og tid: Journal nr.: Mødeleder: Nils la Cour Dragheim. Referent: Vivian Sørensen, SLV

Referat fra offentligt årsmøde i Hjortevildtgruppen Fyn, den 10. marts 2017, afholdt på Centrovice, Vissenbjerg.

Udkast til referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet den 22.september 2016 på Sparsholt College, Winchester, England

JKF-NYBORG (Jagtforeningerne i Nyborg Kommune)

Det Grønne Råd, Skive Kommune. Referat

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Varedeklaration for Vildtudbyttet

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet Tirsdag den 13. marts 2012 kl. 9.00

Referat fra. Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 25. november 2014

REFERAT. SBFF Mandag den 23. februar 2015, kl Mødelokale 3, 4. sal (DM3) Dagsorden. DM 5. marts 2015

DOF Storstrøm. Referat fra bestyrelsesmøde afholdt den 1. marts 2017 klokken hos Bo Kayser i Stensby

Studentersamfundet - For alle studerende

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Transkript:

Referat af Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2004 Referat af Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2004 (Godkendt på rådets møde den 20. maj 2005) DELTAGERE: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske Landboforeninger Tommy Dybbro, WWF Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening Henrik Bertelsen, Dansk Familielandbrug Bjarne Clausen, Dyrenes Beskyttelse i Danmark Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening Christian Hjorth, Dansk Ornitologisk Forening Jane Lund Henriksen, Friluftsrådet Carsten Krogh, Danmarks Fiskeriforening Fra Skov- og Naturstyrelsen: Anne-Marie Rasmussen Lars Gudmand Pedersen Ulrik Lorenzen Hans Erik Svart Sandor Hestbæk Markus Jarl Krausing Karsten Due Jensen (referent) Fra Danmarks Miljøundersøgelser Henning Noer Afbud: Kristian Raunkjær DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af referat af møde den 20. august 2004, Bilag 2004-03-01 3. Meddelelser: a. Formanden - Forskningspakken Vildt & Landskab - Arbejdsgruppen om indfangning, udsætning og jagt på fasaner, agerhøns og gråænder b. Sekretariatet

- Skarvforvaltningsplanen-Midtvejsevaluering, Bilag 2004-03-02 - Status for SNS udestående ift. VFR - Nye bekendtgørelser - Udkast til opdateret udpegningsgrundlag for EF-fuglebeskyttelsesområder - Status for DMU-forskningsforsøg på Tipperne - Status for arbejdsgruppen om Vildtudbyttestatistik - Status for arbejdsgruppen om Rød Glente og om Rovfugle- kampagnen - Anvendelse af Naturforvaltningsmidlerne c. Andre 4. Forvaltningsplan for kronvildt; Til beslutning; Bilag 2004-03-03 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af standarder for human fældefangst for visse dyrearter; Til beslutning.; Bilag 2004-03-04/05 6. Bismut Forslag fra Danmarks Jægerforbund om forskning af giftigheden af Bismut som alternativ til bly; Til drøftelse; Bilag 2004-03-06 7. Det Dyreetiske Råd s udtalelse om katte; Til beslutning; Bilag 2004-03-07 8. Forvaltningsplan for mink; Til beslutning; Bilag 2004-03-08 9. Regulering af de invasive arter på statens arealer og privat ejendom; Til orientering; Bilag 2004-03-09 10. Februar-regulering af ræv; Til beslutning; Bilag 2004-03-10 11. Dåvildt på Bornholm (udsætning og særfredning/frivilligt jagtstop), Til beslutning; Bilag 2004-03-11 12. Afrapportering fra Arbejdsgruppen om konsekvenserne ved indførsel af jagt/regulering med rovfugle i Danmark; Til beslutning; Bilag 2004-03-12 13. Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsstøtteloven); Til beslutning; Bilag 2004-03-13 14. Efter 25 år: Medlemmernes forventning til det rådets fremtidige arbejde; Til drøftelse 15. Udeståender 16. Eventuelt Ad 1. Godkendelse af dagsorden Per Ole Olesen bød velkommen til alle og særligt til Henrik Bertelsen som suppleant og forventet afløser for Peter Petersen. Endelig stillingtagen hertil afventer indstilling fra Dansk Familielandbrug og ministerens udpegning. Per Ole Olesen gik herefter over til dagsordenen. Dagsordenen blev godkendt. Ad 2. Godkendelse af referat af møde 30. april 2004

Referatet blev godkendt med små justeringer. Ad 3. Meddelelser Per Ole Olesen orienterede om Forskningspakken Vildt og Landskab og workshoppen på Kalø den 17. og 18. november 2004. De 4 delprojekter kører tilfredsstillende. Friluftsrådets projekt om et flerårigt studie "Feltundersøgelse over effekter af friluftsaktiviteter på naturen i Danmark" er vundet af DMU og Skov og Landskab. Dette betyder, at delprojekt 2 om "Forstyrrelse af vildt i relation til adgangsforhold i skoven, det åbne landskab og de bynære naturarealer" nødvendigvis må justeres, så det sikres, at Forskningspakken får mest muligt for pengene. Henning Noer redegjorde for projekterne og fandt at delprojekt 2 nu bør overvejes at fokusere mere på forstyrrelser som følge af jagt. Ræv, grævling og rovfugle overvejes at indgå i undersøgelserne. I Rådet var der enighed om, at der samlet set ville komme en mere komplet undersøgelse når Forskningspakken suppleres med Friluftsrådets projekt og der var tilfredshed med, at forstyrrelseseffekterne på rovfuglene nu blev undersøgt og dokumenteret. Per Ole Olesen redegjorde for, at arbejdsgruppen om indfangning, udsætning og jagt på fasaner, agerhøns og gråænder var indkaldt og at det første møde afholdes 8. december 2004, hvor "køreplanen" for arbejdsgruppens arbejde vil blive aftalt. Arbejdsgruppen ville på mødet også skulle tage stilling til, hvilken eksterne myndigheder, organisationer etc. der eventuelt skulle inviteres til deltagelse. Per Ole Olesen lovede at afrapportere løbende på Vildtforvaltningsrådets kommende møder. Lars Gudmand Pedersen redegjorde for den udsendte rapport om Skarvhandlingsplanen Midtvejsevaluering. Flere medlemmer fandt det trist, at ministeren ikke havde valgt at igangsætte evalueringsarbejdet i regi af Vildtforvaltningsrådet og opfordrede SNS til at sikre at Vildtforvaltningsrådet blev inddraget fremover. Poul Henrik Harritz efterlyste endvidere en afrapportering og dokumentation over udførte forsøg med regulering af skarv. Lars Gudmand Pedersen henviste til redegørelsen om sagen på sidste møde og gentog, at i og med at miljøministeren fastholder handlingsplanen for skarv er det ikke fundet nødvendigt at inddrage Vildtforvaltningsrådet. SNS har orienteret formanden herom. Lars Gudmand Pedersen gennemgik en på mødet udleveret liste med status over SNS udeståender i forhold til Vildtforvaltningsrådets tidligere beslutninger. Rådet tog gennemgangen til efterretning. Karsten Due Jensen regjorde kort for de nye bekendtgørelser på jagtområdet, herunder de nye regler for jagt fra "skydetårne" og skydestiger". Jarl Krausing orienterede om det udsendte udkast til opdateret udpegningsgrundlag for EFfuglebeskyttelsesområder. Christian Hjorth udtrykte tilfredshed med SNS s initiativ. Det er vigtigt, at udpegningsgrundlaget bliver tidssvarende. DOF vil selvfølgelig supplere udkastet med foreningens nyeste viden på området.

Henning Noer orienterede om DMU-forskningsforsøg på Tipperne ved Ringkjøbing Fjord. Projektet var i behandlingsfasen og DMU havde aftalt møde med DOF i den kommende uge om projektets karakter. Jarl Krausing redegjorde for arbejdet i arbejdsgruppen om Vildtudbyttestatistik. I Rådet var der enighed om, at vildtudbyttestatistikken var meget vigtig for vildtforvaltningen. Manglende indberetning fra jægerne bør udløse en eller anden form for sanktion. Flere medlemmer talte for, at sanktionen skulle være mærkbar, herunder eventuel inddragelse af jagttegnet. Jarl Krausing noterede sig medlemmernes bemærkninger og oplyste, at arbejdsgruppen ville fremlægge sine forslag til forbedring af statistikken på næste møde. Jarl Krausing oplyste endvidere, at arbejdet i SNS med en handlingsplan for Rød Glente og Rovfuglekampagnen: "Man dræber ikke en rovfugl" fortsat pågår og forventes at kunne afsluttes i foråret 2005. Med henvisning til tilkendegivelsen på sidste VFR-møde orienterede Lars Gudmand Pedersen om anvendelse af Naturforvaltningsmidlerne på i gennemsnit 100 mio. kr./år. Naturforvaltningsmidlerne bruges til - at genoprette naturområder for at forbedre levemulighederne for det vilde dyre- og planteliv. - at øge arealet af statsskove som et bidrag til en fordobling af Danmarks skovareal. (skovrejsning) - at forbedre mulighederne for befolkningens friluftsliv. - at bevare og pleje de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Naturforliget fra 2003 betyder, at der - udover de ca. 69 mio. kr. der i forvejen er afsat til den statslige naturforvaltning - afsættes yderligere 50 mio. kr. til følgende indsatsområder: - Nationale naturområder også kaldet "nationalparker" her er afsat 20 mio. kr. - Skovrejsning i samarbejde med vandværker og kommuner 20 mio. kr. - Habitatområder og ådale 10 mio. kr. Oplysningerne fremgår også at SNS hjemmeside. Bjarne Clausen orienterede om etableringen af et dansk pattedyr-forum, da der er efterlyst et stort behov for øgede tiltag overfor danske pattedyr. Forummet skal nu have tid til at vise hvad det kan. Ad 4. Forvaltningsplan for kronvildt Per Ole Olesen indledte med at orientere om sin fornyede henvendelse til miljøministeren og ministerens svar af 30. november 2004. Ministeren havde i svaret afvist Vildtforvaltningsrådets anmodning om, at der tilvejebringes en statslig "erstatningsordning" for kronvildtskader svarende til den der eksisterer for vildtskader fra svaner og gæs. Anders Lassen og Lars Møller Nielsen fandt ikke, at ministerens svarede på det der var ansøgt om. Der er i det ansøgte ikke tale om en erstatningsordning men om dyrkningsaftaler indgået med særligt hårdt ramte landmænd. De fandt,

at svaret var selvmodsigende og ikke hang sammen. Både Anders Lassen og Lars Møller Nielsen gav udtryk for, at der var behov for at tage sagen op én gang til med ministeren. Anders Lassen henviste til, at der på finansloven var to ordninger om erstatning til landmænd med kronvildtskader og fandt at der i realiteten er penge nok hvis der er er vilje hertil. Anne-Marie Rasmussen orienterede om, at finanslovsbestemmelserne for kronvildtskaderne vedrørte to historisk bestemte lokaliteter, og at hjemlerne ikke kunne anvendes til en generel erstatningsordning. Lars Gudmand Pedersen supplerede med, at de to ordninger var af naboretlig karakter og at SNS igennem årene har haft et klart ønske om at afvikle ordningerne såfremt der var mulighed herfor. Lars Gudmand Pedersen understregede, at SNS selvfølgelig ikke kan eller vil føre ministerens hånd som udtrykt af Anders Lassen. Poul Henrik Harritz foreslog, at emnet afventede mødet mellem formanden og miljøministeren. Jane Lund Henriksen tilsluttede sig dette og henviste til anvendelsen af MVJ-midlerne. Bjarne Clausen foreslog, at Vildtforvaltningsrådet kom med en naturpolitisk udmelding og henviste til, at en bred biodiversitet i dansk natur kræver medfinansiering af alle. Tommy Dybbro udtrykte enighed heri og henviste til, at det er vigtigt, at befolkningen får mulighed for at opleve kronvildt i det åbne land. Natur koster noget og skadelidte skal have erstatning. Henrik Bertelsen bakkede op om, at alle organisationer bør presse på overfor miljøministeren. Henrik Bertelsen udtrykte, at hvis Dansk Landbrug skal bakke op om handlingsplanen for kronvildt, så bør ministeren genoverveje brevet. Det er få landmænd der bliver alvorligt ramt, men Dansk Landbrug er imod at de få skal betale for at de manges ønsker om mere natur. Henrik Bertelsen fandt ikke at landdistriktsmidlerne var anvendelige til ydelse af kompensation til landmænd med store skader fra kronvildt. Carsten Krogh bakkede op om Bjarne Clausens forslag og henviste til, at fiskeriet også er ramt af vildtskader fra sæl, skarv og marsvin. Når fiskeriet bliver ødelagt skal der være tilsvarende mulighed for erstatning for berørte fiskere som for landmændene. Efter en længere diskussion konkluderede Per Ole Olesen, at der var enighed blandt rådets medlemmer om, at der er omkostninger forbundet med natur. Der var ligeledes også enighed om, at det offentlige skulle betale. Specifikt med hensyn til forvaltningsplanen for kronvildt var der enighed om, at enkelte jordbrugere, ville blive særligt hårdt ramt. Formanden foreslog, at emnet skulle drøftes med miljøministeren på det møde, han skulle have med ministeren den 10. februar 2005 (Aflyst pga. Folketingsvalget). Foruden formanden og næstformanden blev det besluttet, at der, for at signalere, at det er et enigt Vildtforvaltningsråd, der står bag ønsket om en økonomisk løsning for de berørte lodsejere, også skal deltage en repræsentant for de grønne organisationer i rådet. Det blev besluttet at Tommy Dybbro deltager og således repræsenterer samtlige grønne organisationer. Ad 5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af standarder for human fældefangst for visse dyrearter Karsten Due Jensen orienterede om forslaget og den gennemførte høringsprocedure og henviste til udkast til rammenotat til EU-Miljøspecialudvalget. Forslaget berører ikke direkte Danmark idet de

omfattede pelsdyr ikke er vildtlevende i Danmark. Det kan dog ikke udelukkes, at bekendtgørelser efter jagt- og vildtforvaltningsloven skal ændres for at Danmark formelt lever op til direktivets krav om en autorisationsordning for humane fælder. Christian Hjorth fandt at SNS ved ændring af fældebestemmelserne i bekendtgørelserne også bør se på de danske regler for brug af fælder, der stik mod hensigten fanger fugle. Anders Lassen fandt at DOF er inde på en glidebane om fælder og at SNS kun bør forholde sig til selve direktivets krav. Lars Gudmand Pedersen udtrykte, at SNS kun forholder sig til direktivforslagets krav. Ændrede regler for fældefangst af fugle kræver en ny diskussion. Et enigt Vildtforvaltningsråd tilsluttede sig indstillingen i det udsendte udkast til rammenotat til EU-Miljøspecialudvalget. Ad 6 Bismut - Forslag fra Danmarks Jægerforbund om forskning af giftigheden af Bismut som alternativ til bly Jarl Krausing gennemgik baggrunden for dagsordenspunktet, herunder henvendelsen fra Danmarks Jægerforbund. Bjarne Clausen opfordrede DMU til at undersøge om der i USA er gennemført studier om bismut. Anders Lassen udtrykte, at landbruget er interesseret i en undersøgelse og opfordrede til at bismut s eventuelle skadevirkning undersøges. Henning Noer mente ikke umiddelbart at en litteratursøgning ville give resultat. DMU vil undersøge spørgsmålet til næste møde. Jane Lund Henriksen fandt, at emnet var en sag for Familie- og Forbrugerministeriet fordi en vurdering af eventuelle sundhedsskadelige effekter ved fortæring af vildtkød hører hjemme i dette ministerium. Per Ole Olesen konkluderede, at der er et ønske om at emnet kommer på dagsordenen på næste VFR-møde. Ad 7. Det Dyreetiske Råds udtalelse om katte Sandor Hestbæk Markus orienterede om Det Dyreetiske Råds udtalelse og om SNS holdning. Sandor Hestbæk Markus fandt udtalelsen fra Det Dyreetiske Råd især problematisk på et væsentligt punkt: Spørgsmålet om katte som en del af den danske vildtfauna. Det af SNS udarbejde forslag til svar blev herefter drøftet. Christian Hjorth udtalte sin fulde støtte til SNS forslag til svar. Anders Lassen roste og støttede SNS forslag til svar og fandt det problematisk med feriegæsters udsætning af halvtamme rovdyr i naturen. Der er behov for en øget ansvarliggørelse for katte. Bjarne Clausen kunne acceptere SNS forslag til svar og tilkendegav, at Danmark ikke har en bestand af vildtlevende katte i naturen, men at det kunne der godt være. Kattene er en integreret del af den danske fauna og Det Dyreetiske Råd har taget et flot hensyn til kattenes biologi. Katte er et nyttedyr - ikke et skadedyr. Bjarne Clausen var enig i, at der er behov for større ansvarsbevidsthed for ejerskabet overfor katte. Tommy Dybbro fandt, at Det Dyreetiske Råds udtalelse var meget problematisk og gav fuld opbakning til SNS, da katte skal bekæmpes. Henrik Bertelsen var enig i SNS forslag til svar og tilkendegav, at kattene er en del af den danske fauna, men ikke af den vilde fauna. Lars Møller Nielsen udtrykte fornøjelse med det svar, som SNS havde udarbejdet. Det var et flot papir. Lars Møller Nielsen

udtrykte tvivl om, hvordan en eventuel registrering af katte som foreslået af Det Dyreetiske Råd skulle kunne gennemføres. Per Ole Olesen konstaterede, at et enigt Vildtforvaltningsråd fuldt ud kan tilslutte sig SNS forslag til svar på udtalelsen om katte fra Det Dyreetiske Råd. Ad 8 Forvaltningsplan for mink Hans Erik Svart gennemgik det udsendte materiale og understregede, at der ikke var tale om en egentlig forvaltningsplan p.t., men et projektoplæg til en fremtidig forvaltningsstrategi for bekæmpelsen af mink. Baggrunden for projektet er et DMU-projekt, der viser, at der er stort udslip af farm-mink og at der findes en bestand af vildtlevende mink i naturen. Andre undersøgelser viser, at der er udsat mink i havneområder for at bekæmpe rotter. Bekæmpelsen af mink sker ved jagt og fældefangst af levende dyr. De foreløbige anbefalinger er bl.a., at der er behov for et højere jagttryk og for mere information til jægerne og f.eks. havnefogeder. Der er endvidere behov for at afprøve nye fældetyper, herunder slagfælder, hvor der tages hensyn til bifangstrisikoen af f.eks. oddere. Der kan også være behov for en skærpelse af lovgivningen om undslupne mink. Endvidere skal der indsamles oplysning om dyreværnsmæssigt forsvarlige aflivningsmetoder for mink fanget i fælder. Hans Erik Svart afsluttede gennemgangen med at meddele at det er tanken, at projektet skal evalueres efter tre år, hvorefter det skal vurderes, om der er behov for en egentlig forvaltningsplan. Poul Henrik Harritz var enig i, at målet er at få så få mink som muligt i naturen, men at problemet er risikoen for bifangst. Poul Henrik Harritz fandt det nødvendigt at nedtone anvendelsen af slagfælder men også at der er behov for øget information overfor kommunerne i forhold til deres tilsyn med minkavlererhvervet. Tommy Dybbro udtrykte bekymring ved slagfældeanvendelsen, især ved risikoen for bifangst af oddere. Hvis der er oddere i området bør slagfælder ikke tillades. Bjarne Clausen henviste til, at både Sverige, Norge og UK har en velfungerende bestand af vildtlevende mink. Mink er en trussel mod byttedyr og kan næppe udryddes helt, men decimeres væsentligt. Bjarne Clausen fandt at der var behov for bedre slagfælder og det var et spørgsmål om der fortsat skal kræves jagttegn ved aflivning af mink fanget i fælder. Det vigtigste er, at aflivningen sker dyreværnsmæssigt forsvarligt. Det er endvidere vigtigt, at erfaringerne om minkbekæmpelsen indsamles og udbredes bredt. Per Ole Olesen konkluderede, at VFR kunne tilslutte sig SNS arbejde, men at Rådet gerne ville bemærke, at man gerne vil orienteres om arbejdet og at man lagde vægt på at forsøgene med slagfælderne blev tilrettelagt sådan at man minimerer bifangst, og i særdeleshed undgår bifangst af odder. Hans Erik Svart tilkendegav, at SNS trin for trin vil afrapportere de indhentede erfaringer til VFR. Ad 9. Regulering af invasive arter på statens arealer og privat ejendom Lars Gudmand Pedersen henviste til den udsendte notits og oplyste, at for så vidt angår juraen, så findes de nødvendige hjemler i jagt- og vildtforvaltningslovgivningen. Hans Erik Svart oplyste om

bagrunden for bekæmpelse af invasive arter med henvisning til Biodiversitetskonventionens bestemmelser og den europæiske strategi mod invasive arter. Skov- og Naturstyrelsen har desuden et samarbejde med vore nabolande om at etablere en portal, hvor man vil kunne finde oplysninger om hvilke ikke-hjemmehørende arter, der er i de andre 10 lande omkring os i det Nordisk-Baltiske område. Vi er på det rene med, at vi ikke kan udrydde arter, der er vidt udbredte i landet. For disse arter er målsætningen en bekæmpelse ved regulering til et acceptabelt niveau. At forhindre nye arter i at etablere sig er ressourcemæsssigt mere fornuftigt end at forsøge at bekæmpe dem, når først de er etableret. Vildtkonsulenterne er informeret om problematikken og foretager regulering på egne arealer af f.eks. nilgæs, skarvænder og bisamrotter i det omfang det er ressourcemæssigt muligt. For andre undslupne pels- eller kæledyr, som mink og vaskebjørn, giver vildtskadebekendtgørelsen ret til regulering. Styrelsen vil tage initiativ til, at vildkonsulenterne indhenter oplysninger om observationer af de invasive arter. For så vidt angår nilgæs og skarvænder opfordrede Christian Hjorth styrelsens vildtkonsulenter til at bruge DOF s hjemmeside, hvor fund af blandt andet disse to arter rapporteres. Lars Gudmand Pedersen lovede at meddele vildtkonsulenterne, at de på disse sider vil kunne finde oplysning om på hvilke lokaliteter nærmere angivne fuglearter er observeret. I den forbindelse blev DOF opfordret til at kontakte de lokale jagtforeninger, når de nævnte arter observeres. Ad 10. Februar-regulering af ræv. Karsten Due Jensen henviste til den udsendte notits om baggrunden for, at SNS har behov for en udtalelse fra VFR. Per Ole Olesen henviste til jagtlovsforliget og forudsætningen om, at der kun er jagt i 5 måneder og februar er jagtfri måned. Der er derfor ikke tale om udvidet jagttid, men kun regulering efter vildtskadebekendtgørelsen. Februar-reguleringen skal kunne forebygge senere skader fra ræv. Christian Hjorth fandt, at det var meget positivt, at SNS havde taget diskussionen op. Christian Hjorth mente,at februar-regulering kun er i orden, når man har gjort, hvad man kunne for at reducere skadevoldende ræve tidligere indenfor jagttiden. Anders Lassen fandt det forståeligt, at tidlig annoncering af februar-regulering kunne virke provokerende, men det kunne være nødvendigt med mange mennesker til regulering. Anders Lassen fandt, at VFR skulle anmode Danmarks Jægerforbund om at meddele medlemmerne, at der ikke inden februar måned bør annonceres. Henrik Bertelsen fandt, at SNS fortolkning af reglerne var lidt stram på punkt 4 og 5 i notitsen. Ulrik Lorenzen havde registreret stor lyst blandt lokale jagtforeninger til februar-jagt. Ofte var eneste argument det sociale element i forbindelse med jagtens afholdelse. Jane Lund Henriksen udtrykte, at VFR ikke kunne stå for, at regulering blev opfattet som jagttid. Sandor Hestbæk Markus oplyste, at SNS alternativt overvejede forsøg med rævefælder med indbyggede SMS. Foreløbigt vil forsøg accepteres i vildtreservater uden for rævens yngletid. Anders Lassen udtrykte glæde ved eventuel øget brug af fælder til ræve, hvis SMS-ordningen kunne give dispensation til kravet om to daglige tilsyn. Bjarne Clausen fandt at det var dyreværnsmæssigt flot med SMSalarm på rævefælder. Lars Gudmand Pedersen oplyste, at SNS vil instruere vildtkonsulenterne på statsskovdistrikterne om VFR holdning til februar-regulering af ræve. Per Ole Olsen konstaterede, at der var tilslutning til SNS papir og at VFR opfordrede jægerne til at lade være med at annoncere med ræveregulering forud for februar måned. Ad 11. Dåvildt på Bornholm

Punktet blev af tidsmæssige årsager udsat til næste VFR-møde. Ad 12. Afrapportering fra Arbejdsgruppen om konsekvenserne ved indførsel af jagt/regulering med rovfugle i Danmark Lars Gudmand Pedersen redegjorde for status for arbejdsgruppens hidtidige arbejde, herunder at der har været uenighed i arbejdsgruppen. Målet er imidlertid at blive enig om alle faktuelle forhold, men der kommer næppe et egentligt forslag fra arbejdsgruppen. Det er arbejdsgruppens hensigt at forelægge rapporten for Det Dyreetiske Råd inden rapporten afleveres til VFR. Endelig afrapportering forventes at kunne ske på VFR s møde i maj 2005. Rådet tog dette til efterretning. Ad 13. Forslag til lov om ændring af lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (Landdistriktsstøtteloven) Punktet blev drøftet og der var bred enighed om, at VFR overfor Fødevareministeriet skulle udtrykke, at det er vigtigt at ordningen fortsat sikrer de ferske enge. (Følgende udtalelse er den 7. december 2004 sendt til Fødevareministeriet: "Vildtforvaltningsrådet har i dag tirsdag den 7. december 2004 haft lovforslaget til drøftelse og har ønsket at udtrykke, at Vildtforvaltningsrådet støtter, at lovændringerne generelt også fokuserer på de ferske enge, således at det bliver muligt, at engarealerne i videst muligt omfang fortsat kan afgræsses) Punktet om landdistriktprogrammerne og Danmarks natur tages op senere evt. på næste VFR-møde. Ad 14. Efter 25 år: Medlemmernes forventning til det rådets fremtidige arbejde Punktet blev udsat til næste VFR-møde den 22.-23.maj 2005. Per Ole Olesen opfordrede dog alle til at komme med forslag til visioner om VFR s fremtidige virke. Bjarne Clausen spurgte til, om formanden ville komme med et oplæg og Tommy Dybbro efterlyste en ny natursynsdebat. Per Ole Olesen mente, at "natur" i Danmark i meget høj grad er "kultur" det vi søger at bevare er et kulturlandskab. Der er behov for mere dynamik i naturen, f.eks. som de bæver skabte biotoper. Jane Lund Henriksen, udleverede et oplæg om Rådets fremtidige arbejde og henviste til, at Friluftsrådet foreslog at der i VFR fremover fokuseres mindre på jagt og mere på naturoplevelser. På formandens forespørgsel lovede Jane Lund Henriksen på næste møde at komme med et oplæg om Rådets fremtidige arbejde. Ad 15. Udeståender. Forårsmødet aftaltes til 20. og 21. maj 2005 på Klosterheden med emner som naturvenlig skovdrift og bævere. Efterfølgende møder er aftalt til 7. september og 7. december. Ad 16. Eventuelt

Lars Gudmand Pedersen orienterede om indholdet af det kommende nummer af Vildtinformation og efterlyste yderligere forslag til indhold. Per Ole Olesen takkede for et udmærket møde og afsluttede mødet.