Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig og har tjent sig selv hjem mange gange. Nu var jeg nød til at tage den gamle 5 m2 store solfanger ned for at få plads til solcelle anlægget. Jeg ville dog ikke undvære en solfanger til varmt vand, så jeg henvendte mig til det samme firma som jeg havde handlet med dengang for 19 år siden, om de havde eller ville lave en solfanger der kun var en meter bred og 3-3,5 m. lang. De havde en, jeg hentede den og vi monterede den på det gamle anlæg og den gamle styring. det fungerer bare. Plug and play hedder det vist. Den gamle fanger var en 5 m2 kasse med over 200 meter sort flex rør, den nye er 3,1 m2 med bare 25 m kobber rør og absorberings plader af kobber imellem rørene. Den har stort set samme effekt. Endnu mere effektiv er min naboes anlæg. Det er en vaccumrørs solfanger, den er endnu mere effektiv i vores koldere klima, om morgenen, om aftenen og om vinteren. Den arbejder med et tryk i solfanger kredsen og kan derfor ikke bruges på mit gamle anlæg der kører trykløs med åben ekspansions beholder. Udgifter til reparation af anlægget igennem de 19 år har været udskiftning af anoden i varmtvandsbeholderen to gange, for at undgå tæring og en gang har vi skiftet cirkulationspumpen. Solcelleanlæg.
Mit solcelleanlæg er et Monokrystalinsk Silicium solcelle anlæg. Silicium er et meget almindelig og tilgængelig grundstof, halvdelen af strandsand består af Silicium. Anlægget består af 20 paneler med hver 72 solceller. Solcellerne er lavet af to dele silicium i tynde skiver, en del beriget med fosfor der giver et overskud af frie elektroner, den anden del beriget med bor der giver et underskud af elektroner, når cellerne belyses vil der gå en strøm som opfanges af et metalgitter og ledes fra de 72 x 20 celler til en fælles Inverter. Inverteren omformer den producerede jævnstrøm til 230 V veksel strøm, herfra går strømmen via en måler ud på vores fælles El net. Det vil sige, om dagen og om sommeren når solen skinner mest, sælger jeg strøm til Energi Midt, om aftenen og om vinteren køber jeg strøm. Det regnskab gøres op en gang om året. Hvis jeg har brugt mere end jeg har produceret betaler jeg normal pris for det. Har jeg produceret mere end jeg har brugt, får jeg ikke ret meget for det. Energi Midt siger ingenting men lovgivningen siger 40-60 øre per kwh. Nettomålerordningen er en lov fra 2006, der blev revideret 4 juni 2010, giver alle private lov til at lagre strøm på elnettet hvis det er produceret ved hjælp af vindkraft, solceller eller biomasse på anlæg der ikke er størrer end 6 kwp. Det gør det langt mere attraktivt at investere i solcelleanlæg. Stadig er solceller nok ikke den smarteste investering, hvis man ser på afkast i kroner og øre. Bedre er nok aktier eller anparter. Anparter i et solcelle kraftværk
i Italien skulle være rigtig godt. Her skinner solen flere timer om året, afregnings prisen per kwh er bedre og samtidig får man fordel af de danske fradrags regler ved køb af anparter. Køb af solceller er i hvert fald bedre end at ha' pengene i banken. For mig, langt sjovere end at købe et nyt køkken, en fladskærm eller et kunstværk. Da jeg aldrig fik tid til at sætte penge ind på en pensions opsparing, er mit mål at bringe de faste udgifter ned, inden jeg går på pension. Nordisk Folkecenter har lavet beregninger der siger at anlægget har betalt sig selv efter 10,7 år. Co2 regnskabet er i balance efter bare 1 år. Det vil sige den mængde co2 der er ledt ud i atmosfæren ved fremstilling af solcellerne, er atmosfæren blevet sparet for allerede efter 1 års co2 fri el produktion Producenten af solcellerne garanterer at effekten om 25 år stadig er 80 % eller derover. Inverteren er lavet af Danfoss, den holder 8 til 10 år og koster ca. 10000kr. Anlæg af den slags jeg har er meget følsomme over for partiel skygge fra for eksempel en flagstang eller en kvist, hvor en skygge rammer en lille del af panelerne. Effekten nedsættes på hele anlægget. Det skyldes den måde de er koblet på og køre til samme inverter. Der findes Silicium solceller med indbygget inverter i hvert panel, men de er stadig "for" dyre. Fra foråret 2011 kan man købe dansk producerede solceller med indbygget inverter fra en fabrik i Sønderjylland, til samme pris som det jeg har givet for mine, har jeg læst. Men da det er inverteren i mit anlæg der skal skiftes om 8-10 år, hvad så hvis man har 20 invertere indbygget i hver sin panel på taget to etager oppe??
Tyndfilmssolceller. Næste gang jeg skal købe solceller, tror jeg det skal være tyndfilms solceller der er under udvikling. - de er billigere. - de kan fremstilles transparente og bøjelige. - de kan klæbes på glas og anvendes til solafskærmning. - de er mindre følsomme overfor partiel skygge fra flagstang, blade, fugleklatter eller en kvist. - de er mindre følsomme overfor syd vinkling og taghældning, de fungerer både lodret og vandret - effekten falder ikke ved stigende temperatur. ( det gør mit anlæg ) - fungere ok i diffust lys (ikke direkte sol) - men de fylder dobbelt så meget for samme effekt. 3D solceller. En amerikansk forsker har opfundet det han kalder verdens første 3D solcelle. Han har taget en optiks fiber og belagt den med tyndfilms solcelle, så er det kun enden der behøver at være belyst, resten af fibersolcellen kan være under taget eller inde i muren, måske under taget i en camping bus. En stor langhåret Auto camper der køre på el, med taget besat af fiber ender og de øverste 15 cm af bussen isoleret med sammen rullet solcellefiber. Så kunne man stille og roligt trille jorden rundt. Måske ikke køre hver dag, hvis man også vil lave varmt mad og i bad på egen kraftværk. Bare husk at parkerer udendørs fri af store træer. Det der med bilen var fri fantasi. Regnvand. Det næste jeg kunne tænke mig, før bilen, er et anlæg til opsamling, filtrering og
genbrug af regnvand. Men venter lidt, da regeringen snakker om at ligge afgift på regnvand.