17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Centrum-venstre er bagud på point i idékampen. Det er det tydelige resultat af en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Interresearch for Ceveas tidsskrift Vision. Særligt på spørgsmålet om, hvilket parti der repræsenterer danskheden har centrum-venstre tabt terræn til højrefløjen, ikke mindst Dansk Folkeparti. Der er brug for at meningsdanner og beslutningstagere hos centrum-venstre definerer og tilbyder en anden rummelig, tryg og ansvarlig danskheden. Direkte adspurgt i en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet InterResearch for Cevea, mener 48 % af danskerne, at Dansk Folkeparti repræsenterer danskheden, mens der kun er 23 % der mener, at Radikale Venstre, Socialdemokraterne eller SF repræsenterer værdien. Samtidig er der mere end en tredjedel af de tre partiers vælgere, der ser Dansk Folkeparti som repræsentant for danskheden. Hvilket politisk parti forbinder du mest med følgende værdier? Danskhed i Enhedslisten 12 1,0 % Socialistisk Folkeparti 68 5,4 % Socialdemokratiet 186 14,8 % Radikale Venstre 35 2,8 % Ny Alliance 8 0,6 % Venstre 120 9,6 % Det Konservative Folkeparti 100 8,0 % Dansk Folkeparti 602 48,1 % Ingen af dem 121 9,7 % Total 1.253 100,0 % * Undersøgelsen blev gennemført før Ny Alliance skiftede navn Højrefløjen har patent på danskheden Mens Dansk Folkeparti sikrede sig 13,9 % af stemmerne ved sidste folketingsvalg, er der hele 48 % der mener, at partiet repræsenterer danskheden, mens kun halvdelen af vælgerne til venstre for midten, der mener, at centrum-venstre partierne repræsenterer danskheden. Men ikke nok med, at det er lykkedes højrefløjen at gøre sig til danskhedens repræsentanter det ser ud til at de også er ved at vinde retten til at definere, hvad danskhed er. Sådan har det ikke altid været, hvis man spørger Christian Albrekt Larsen, der er forfatter til bogen Danskernes Nationale Forestillinger og adjunkt ved Aalborg Universitet: I det
Side 2 af 2 lange perspektiv har Socialdemokraterne været den lille mands parti og dermed repræsenterede danskheden. I de gamle programmer hedder det Danmark for folket og Socialdemokratiet forsvarede danskheden et godt stykke op i tiden. Men der er sket et klart skift, og i det lange perspektiv er det klart at Socialdemokratiet og De Radikale har tabt terræn. Ikke overraskende er det værdipolitiske temaer som miljø, retspolitik og flygtninge/indvandrerpolitik, der har ændret opfattelsen af, hvem der repræsenterer det danske. Samtidig mener Christian Albrekt Larsen, at det har haft en væsentlig betydning at særligt Socialdemokratiet, har oplevet en voksende andel af politikere med akademisk baggrund. Denne udvikling bidrager til forestillingen om centrum-venstrefløjen som en politisk blok, der ligger fjernt fra den almindelige danske befolkning. Politisk kommentator Erik Meier Carlsen fremhæver derimod, at det er Dansk Folkeparti, der alene har mobiliseret danskheden som politisk kampplads: Før Dansk Folkeparti kom ind i det politiske billede har man ikke set danskhed som en selvstændig værdi. Gennem flygtninge/indvandrerdebatten har Dansk Folkeparti formået at gøre danskheden politisk. Det er problematisk for de andre partier, da en stor del af befolkningen associerer danskheden med noget positivt. Men det viser, at Dansk Folkepartis ideer har et stort potentiale, så længe de associeres med danskheden. Dansk Folkeparti repræsenterer danskhed som værdi Hvilket politisk parti forbinder du mest med følgende værdier? Danskhed Stemmer i danskhed Mens Dansk Folkeparti langsomt har fået rum til at definere de danske værdier, er det blevet åbenlyst for de øvrige politiske partier, at diskussionen om hvad danskhed, er for vigtig til at overlade til højrefløjen: Særligt de radikale har prøvet at være multikulturelle at være en modpol til Dansk Folkeparti. Man har givet køb på danskheden og tjent stemmer på ikke at være det, ja faktisk på at være en modpol til danskheden. I det lys er det ikke nødvendigvis højrefløjen der har erobret sagen, men i lige så høj grad nogle af
Side 3 af 3 partierne i oppositionen der har smidt den væk mener Christian Albrekt Larsen. Socialdemokraterne har i den sammenhæng udmærket sig ved ikke at tage stilling, angiveligt af frygt for at rive partiet midt over. Denne tendens er også tydelig, hvis man kigger nærmere på de enkelte partiers vælgere, og i hvor høj grad de mener, at deres eget parti repræsenterer danskheden. På centrumvenstrefløjen er der blandt SF s og de radikales vælgere bemærkelsesværdigt få, henholdsvis 24 % og 22 %, der mener at deres eget parti repræsenterer danskheden. Hos Socialdemokraterne er det tilsvarende tal 42 %. Derimod er der blandt alle tre partiers vælgere godt en tredjedel, der mener at Dansk Folkeparti der repræsenterer danskheden. Ifølge Christian Albrekt Larsen er der et stærkt politisk potentiale i at forsøge at redefinere danskheden som begreb: Vi vil gerne se os som et samlet folk, og der er politisk potentiale i at samle nationen og definere en ny danskhed. Den rene multikulturalisme og globalisme som de radikale har stået for, har danskerne svært ved, men vi har også svært ved den gammeldags opfattelse af danskheden som Dansk Folkeparti står for. Man kan tjene mange stemmer på at redefinere danskheden. Han understreger dog, at øvelsen ikke nødvendigvis er den sikre vej tilbage til regeringskontorerne i samme omfang, som det var tilfældet for Dansk Folkeparti og Regeringen i 2001. Venstre vinder friheden Interresearch har for Ceveas tidsskrift Vision spurgt 1253 repræsentativt udvalgte danskere om, hvilke partier der repræsenterer følgende værdier: Lighed, frihed, tolerance, danskhed, retfærdighed og solidaritet. Hvilket politisk parti forbinder du mest med følgende værdier? Danskhed Frihed Lighed Solidaritet Tolerance Retfærdighed Enhedslisten 1,0 % 6,4 % 8,4 % 7,7 % 6,5 % 3,1 % Socialistisk Folkeparti 5,4 % 13,2 % 22,6 % 26,9 % 19,9 % 14,3 % Socialdemokratiet 14,8 % 14,5 % 32,6 % 37,2 % 16,8 % 20,7 % Radikale Venstre 2,8 % 5,0 % 4,0 % 1,4 % 14,0 % 6,2 % Ny Alliance 0,6 % 2,2 % 0,7 % 0,8 % 4,0 % 1,7 % Venstre 9,6 % 28,6 % 12,0 % 7,9 % 16,5 % 17,3 % Konservativt Folkeparti 8,0 % 7,1 % 3,6 % 2,4 % 5,5 % 11,9 % Dansk Folkeparti 48,1 % 8,7 % 5,3 % 6,4 % 5,0 % 10,1 % Ingen af dem 9,7 % 14,3 % 10,9 % 9,3 % 11,8 % 14,6 % Total 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % 100,0 % Især i forhold til værdierne lighed og solidaritet står den klassiske venstrefløj stærkt, og Socialdemokraterne og SF bliver i særdeleshed karakteriseret som repræsentanter for disse. Ikke mindst blandt partiernes egne vælgere er der stor opbakning, og undersøgelsen viser således, at cirka 70 % af de to partiers vælgere mener, at deres eget parti står for henholdsvis lighed og solidaritet. På samme måde er det partiet Venstre, der i videst udstrækning står som repræsentant for friheden, idet 29 % af de adspurgte mener, at værdien tilhører det gamle bondeparti.
Side 4 af 4 Dermed har partiet fastholdt positionen som frihedspartiet, der blev opbygget med Uffe Ellemann ved roret, men som gennem de seneste ti år er blevet kraftigt udfordret af mere yderligtgående liberale. Selvom undersøgelsen er foretaget i perioden 14.-18. August, og efter at Lars Seier Christensen, Anders Samuelsen og Naser Khader tonede rent flag som liberale, er det kun 2% af de adspurgte, der betragter det daværende Ny Alliance som repræsentant for friheden. I forhold til tolerance står de radikale stærkt, hvis man sammenligner med deres øvrige stemmeopbakning, mens den borgerlige fløj som helhed har lav opbakning i forhold til denne værdi. Konklusion Ideen om danskhed har traditionelt været båret af en kultur, hvor nationale symboler har spillet en væsentlig rolle i dannelsen af en fælles identitet. Derfor må diskussionen om, hvad centrum-venstre forstår ved danskhed og promoveringen af denne forståelse nødvendigvis også tage udgangspunkt i det kulturelle. Hvis det nationale fællesskab alene består i de politiske institutioner og fællesskabet om disse, opnås ikke den samme grad af følelsesmæssig samhørighed, som vi ellers har en stærk tradition for her i landet. Dermed er ballet åbnet for en diskussion af danskhed som værdi, og hvordan det politiske centrum-venstre leverer et reelt bud på en danskhed, der skuer fremad i stedet for tilbage, og som åbner op, i stedet for at lukke sig om sig selv. Opgaven for centrum-venstre er at præsenterer et synligt og levedygtigt alternativ til den national-konservative forståelse af danskheden. Lykkes det bliver det muligt at generobrer dagsorden i modsætning til i dag, hvor højrefløjen både bestemmer form og indhold for diskussionen om danskhed. Mens Venstres Søren Pind har valgt den nemme løsning ved at erklære, at det er nydanskernes opgave at assimilere sig i det danske samfund, kræver et holdbart centrum-venstre-svar større eftertanke. Hvis vi vil etablere danskheden version 2.0, er det nødvendigt at gør os klart, hvilke kompromiser vi er villige til at indgå, og hvilke der er utænkelige, samt hvilke muligheder der er i en større dansk samhørighed, og hvilke udfordringer etableringen af en ny danskhedsforståelse rummer. Ulrik Pram Gad, der forsker i dansk identitetspolitik, formulerer det således: Opgaven er at forene den følelse af ansvarlighed og fællesskab, som kommer med den etablerede danske nationalstat, med at fællesskabet åbner sig og føler sig ansvarligt ud over Padborg. Det kræver først og fremmest, at man troværdigt kan fortælle brede dele af befolkningen, at verden - globaliseringen - Europa - udlændingene ikke er så farlig for den hverdag, de sætter pris på. Eller måske mere effektivt: at der er endnu større farer ved at lukke os inde og lægge fremtiden i hænderne på et Dansk Folkeparti, der ude i verden bliver betragtet som ekstremistisk. Udfordringen er at levere en bæredygtig plan for en ny danskhed, der omfatter og forholder sig til en række af de centrale velfærdsområder: Folkeskolen, arbejdsmarkedet og boligpolitikken, samt ikke mindst på centrale værdipolitiske områder som justits og kultur. Det er en spændende, men lang fra umulig udfordring centrum-venstre står overfor. Det handler først og fremmest om at genvinde retten til at definere hvad danskhed er. Ikke om at genvinde retten til at repræsentere Dansk Folkeparties udgave af danskheden det gør de så udmærket selv.
Side 5 af 5 Yderligere oplysninger Notatet er lavet på baggrund af artiklen Da danskheden blev tabt bragt i Ceveas tidsskrift Vision, der udkommer d. x. september 2008. Kaare Dybvad har forfattet artiklen. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf. 2944 6023 Peter Westermann, vicedirektør for Cevea, pw@cevea.dk, tlf. 2194 1609 i Kort om metoden Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 14. 18. august 2008. Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. For at øge incitamentet til at deltage i undersøgelsen, kunne respondenterne deltage i lodtrækningen om 2x2 biografbilletter til Nordisk Films biografer. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har 1.085 deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn og alder i forhold til tal fra Danmarks Statistik, samt på hvilket parti man stemte på ved folketingsvalget 13. november 2007. Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser 1.253.