Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Transkript

1 Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea viser, så smitter det af på interessen for det lokale demokrati. For selvom langt de fleste danskere gør hyppig brug af kommunale tilbud, og derfor kunne forventes at have en holdning til de kommunalpolitiske beslutninger, så har blot 13,2 pct. af danskerne stor interesse for kommunalpolitik, mens 33,6 pct. i høj grad interesserer sig for national politik. I en repræsentativ survey foretaget af Analyseinstituttet Userneeds for Cevea, blev danskerne spurgt om, hvor de mener, at de vigtige politiske beslutninger træffes. Som det ses i figur 1, erklærede 51,9 pct. sig enige i, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg og ikke i kommunerne. FIGUR 1: HVOR TRÆFFES DE VIGTIGE POLITISKE BESLUTNINGER "Alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg og ikke i kommunerne" 4,4% 9,4% 18,8% 42,5% 24,9% Enig Overvejende enig Overvejende uenig Uenig Ved ikke Kilde: Analyseinstituttet Userneeds for Cevea I en række kvalitative interviews med tilfældigt udvalgte danskere, foretaget af Cevea, lagde flere interviewpersoner også vægt på den skæve beslutningsfordeling. De beskrev på forskellige vis, at kommunerne ikke har nok politisk handlerum. En mente, at kommunerne kun træffer ubetydelige Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfattere Jens Jonatan Steen, analysechef Maia Ebsen, analysepraktikant og Sarah Richardt Schoop, analysestudent Notat Tema: Demokrati Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 beslutninger, og andre, at Christiansborg udstikker for konkrete retningslinjer for kommunerne, med den konsekvens, at kommunernes funktion bliver at efterkomme disse fremfor selv at agere politisk. Ifølge de interviewede borgere bærer arbejdsfordelingen mellem Christiansborg og kommunerne præg af, at kommunen har den udførende rolle og Christiansborg den politisk bestemmende. Christiansborg dominerer mere blandt de erhvervsuddannede Over 60 pct. af de erhvervsuddannede erklærer sig enige i at alle vigtige beslutninger træffes på Christiansborg. Dette gæler kun for 45,4 pct. af dem med en længere videregående uddannelse. Den generelle enighed omkring at Christiansborg styrer det meste, fordeler sig således ikke på samme måde blandt personer med forskellige uddannelsesbaggrunde. Dette ses i figur 2 herunder. Som det ses, fordeler svarene sig ikke jævnt mellem de forskellige uddannelser. Der eksisterer altså en ulighed i forskellige gruppers tiltro til det kommunale styre. FIGUR 2: UDDANNELSE OG HOLDNING TIL CHRISTIANSBORG Grundskole Erhvervsuddannelse Længere videregående uddannelse Enig 51,4pct. 61,1 pct. 45,4pct. uenig 37,1 pct. 34,4 pct. 53,3 pct. ved ikke 11,4 pct. 4,5 pct. 1,3 pct. Kommunalvalgskandidater efterlyser større politisk handlerum Som figur 3 viser, mener næsten hver fjerde kommunalvalgskandidat fra centrum-venstre partierne 1, nemlig 22,4 pct., at kommunen ikke har tilstrækkelig politisk magt og midler til at tage hånd om de kommunale problemer. Det viser den survey, som Cevea har udsendt til samtlige af centrum-venstres kandidater til kommunalvalget Det vil sige kandidaterne fra Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale. Og samtidig svarer 13,4 pct., at de mener, at kommunerne kun i begrænset udstrækning har den politiske magt til tage hånd om kommunale problemstillinger. FIGUR 3: KOMMUNENS MAGT OG MIDLER 2 "I hvor høj grad føler du, at byrådet i din kommune har den politiske magt og midlerne til at tage hånd om de problemer, der skal løses på kommunalt plan? " 22,4% Byrådet har dårlige muligheder Byrådet har nogle muligheder Byrådet har gode muligheder 64,2% 13,4% Kilde: Ceveas survey blandt centrum-venstre kommunalvalgskandidaterne 1 Centrum-venstre kandidater er fra partierne Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten 2 Figuren bygger på spørgsmålet I hvor høj grad føler du, at byrådet i din kommune har den politiske magt og midlerne til at tage hånd om de problemer, der skal løses på kommunalt plan? Angiv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at byrådet ingen muligheder har, mens 10 betyder, at byrådet har meget gode muligheder herfor. Kategorien byrådet har dårlige muligheder dækker over besvarelsen 1-4, kategorien byrådet har nogle muligheder dækker over besvarelsen 5, mens kategorien byrådet har gode muligheder dækker over besvarelsen

3 Dette giver et billede af, at borgernes indtryk af kommunernes begrænsede beslutningskraft og administrative rolle går igen hos hver tredje kommunalvalgskandidat, nemlig 35,8 pct. Og at en væsentlig del af årsagen hertil er den nationale politiks dominans, understreges af, at 71,2 pct. af de kandidater, der mente, at byrådet har dårlige muligheder for løse kommunale problemer, vurderede, at dette skyldes for lidt politisk handlerum. Vi gider ikke stemme, når der ikke er noget at vælge imellem Uagtet hvor lidt eller meget politisk handlerum kommunerne reelt har, så vil en opfattelse blandt danskerne af, at Folketinget træffer alle de vigtige beslutninger, som kommunerne så blot udfører og administrerer, smitte af på interessen for kommunal politik. Og hvis kommunerne fremstår så stramt styrede, at det virker ligegyldigt, om man sætter kryds ved en rød eller blå kandidat, så vil det naturligvis også have en negativ indvirkning på valgdeltagelsen. Ved sidste kommunalvalg stemte kun 65,8 pct. af vælgerne, og forskerne forudser, at stemmedeltagelsen ved kommunalvalget d. 19.november, når et endnu lavere niveau. Af den repræsentative survey blandt danskerne fremgår det da også tydeligt, at danskernes interesse for kommunalpolitik er markant lavere end interesseren for national politik. Som det ses i figur 3, så erklærer blot 13,2 pct. af danskerne, at de i høj grad interesserer sig for kommunal politik, mens hele 33,6 pct. i høj grad er interesserede i national politik. Og mens 36,5 pct. af danskerne kun i mindre grad eller slet ikke har interesse for kommunalpolitik, så er tallet kun 16,8 pct. for national politik. Samme tendens gør sig gældende blandt de interviewede borgere. En ung førstegangsstemmer fortalte, at: Jeg er lidt ærgerlig over at det er kommunalvalg og ikke det rigtige valg. Jo, kommunalvalg er super, men jeg ville hellere have stemt til folketingsvalget. Den rigtige politik i Danmark er altså for hende, kun den der bliver udformet på Christiansborg. Flere af de interviewede bekræftede tendensen til, at det kan være svært at se, hvorfor det er værd at stemme, hvis kommunen fremstår som en administrativ og embedsmandsstyret enhed, og det derfor ikke føles som om, der er et reelt politisk valg at træffe. En af borgerne sagde, at: Landspolitisk låser man nok kommunerne for meget. Men det er jo nok også så der ikke sker for store udsving. Men det er jo ikke nødvendigvis at det har en positiv effekt.. Det blev altså fremhævet, at når der alligevel er så stramme standarder, som alle kommunerne skal passe ind under, hvilke handlemuligheder har de så? En anden beskrev, hvordan Christiansborg altid sætter retningslinjerne, som kommunerne så skal følge. Han mente at retningslinjerne ligger så fast, at det er uden betydning hvilken farve borgmesteren i hans kommune havde. FIGUR 4: VÆLGERNES INTERESSE FOR KOMMUNAL- OG NATIONAL POLITIK "I hvor høj grad interesserer du dig for kommunal politik?" "I hvor høj grad interesserer du dig for national politik?" 0,5% 0,5% 6,1% 13,2% 13,8% 3,0% 33,6% 30,4% 49,8% 49,1% Kilde: Analyseinstituttet Userneeds for Cevea 3

4 Undervurderer vi kommunernes rolle? Danskernes begrænsede interesse i kommunalpolitik står i kontrast til, hvor ofte de fleste af os er i berøring med eller benytter os af kommunale tilbud af den ene eller anden slags. I figur 4 er oplistet en række eksempler på brugen af kommunale tilbud som folkeskolen, hjemmehjælp, daginstitutioner og udlån på biblioteket. Hver dag sendes børn i den kommunale folkeskole, borgere modtagere varig kommunal hjemmehjælp og vi låner årligt bøger på bibliotekerne. Og de kommunale tilbud går langt videre end denne håndfuld eksempler. Men når mange af os reelt gør brug af kommunale tilbud på dags- eller ugebasis, kan det undre, at vi ikke også ønsker at påvirke kommunernes beslutninger, arbejde og retning. FIGUR 5: EKSEMPLER PÅ BEFOLKNINGENS BRUG AF KOMMUNALE TILBUD børn går i folkeskole i danskere modtog varig hjemmehjælp i børn i daginstitutioner i udlån på bibliotekerne i 2012 Kilde: DST og BUPL Men som nævnt kan en forklaring være, at det kan være svært at identificere kommunernes egentlige politiske indflydelse og politiske orientering på områderne. En af de interviewede borgere beskrev, at Folketinget og kommunerne for hende at se, har samme arbejdsområder, og eftersom begge parter ikke kan føre vidt forskellige politikker på samme område, kan det være svært at se kommunernes handlerum, når de politiske retningslinjer bliver fastlagt på Christiansborg. Hun sagde yderligere at det i kommunalpolitik virker sådan lidt som nogle mindre vigtige beslutninger man tager. Det er sådan lidt en mindre vigtig version af politik. En anden borger beskrev kommunernes funktion, som at bringe demokratiet tættere på borgerne. Men mente samtidig på ingen måde, at kommunen i dag udførte denne funktion. Så hvis vi ønsker, at kommunerne skal rykke det politiske system ned på et plan, hvor de politiske beslutninger er tættere på borgeren, er det måske nødvendigt at fastholde, at kommunerne også skal have rum og midler til at udfylde denne funktion. Kommunalpolitikernes arbejdsbyrder er for store og borgerinddragelsen for lille Når kommunerne ikke formår at bringe demokratiet tættere på borgerne og tydeliggøre kommunens rolle som politisk fremfor en rent administrativ institution fuldstændig underlagt Christiansborg, handler det ikke kun om politisk handlerum, men også om, at kommunalpolitikernes rammer er voldsomt pressede. Antallet af kommunalpolitikere er faldet, mens arbejdsbyrden er vokset med den konsekvens, at der hurtigt går ren administration i den og at embedsmændenes magt er tiltagende. Et kommunalpolitisk sekretariat til at aflaste en del af kommunalpolitikernes bureaukratiske byrder ville kunne skabe mere rum til den politiske side af deres arbejde. Samtidig viser et nyt notat fra Cevea, at borgerne ser borgerinddragelse i kommunalpolitik som særdeles vigtig, men at de samtidig ikke føler, at kommunerne muliggør dette. Inddragelsen i de lokalpolitiske beslutnings- og implementeringsprocesser synes afgørende for at føle det lokale demokrati som nært og opleve, at det rykker noget at deltage aktivt i vores kommunale demokrati både på valgdagen, men også mellem valgene. 4

5 Metode Survey og Analyseinstituttet Userneeds har stået for afvikling af undersøgelsen blandt et udsnit af danskerne og bearbejdning af data personer har besvaret spørgeskemaet og panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 24/09-02/ Cevea har udsendt en survey til alle centrum-venstre partiernes kommunalvalgskandidater i september Der er i omegnen af kandidater i de fire partier Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale, og lidt over respondenter har besvaret rundspørgen. Data består yderligere af fem etnografiske interviews med seks personer på mellem en til halvanden time. Etnografiske interviews kan beskrives som længere samtaler, hvor ikke kun det konkrete emne berøreres, men hvor den problemstilling der undersøges, placeres i en kontekst, hvor den enkelte persons hverdag danner rammen. Deltagerne var spredt aldersmæssigt fra år og bosiddende i både land og bykommuner på henholdsvis Fyn og Sjælland, for at få et få et så bredt datagrundlag, som muligt. Formålet med at lave interviews, var at skabe et mere detaljeret datagrundlag, samt at give borgere mulighed for at fortælle mere uddybende om deres forhold og holdning til kommunerne og kommunalpolitik. Citaterne i teksten, stammer fra disse interviews. 5