VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING
Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en del af kommuneplanlægningen i samarbejde med forsyningsselskaberne. Det skal fremme de samfundsøkonomisk fordelagtige projekter. Kommuner og fjernvarmeselskaber samarbejder om varmeplanlægning. Selskaberne laver udbygningsplaner, som belyser mulighederne for at omstille varmeforsyningen, og kommunerne sammenfatter forslag i strategiske energiplaner. Derved får kommunerne overblik over samfundsøkonomien i fjernvarme, fjernkøling, energibesparelser og elproduktion, og vil således bedre kunne fremme en bæredygtig udvikling af byerne og prioritere investeringer i egne bygninger inden for energiområdet. Ved at styrke samarbejdet mellem kommuner og forsyningsselskaber spares ressourcer til planlægning, og det bliver lettere at finde de bedste løsninger. Digital adgang Inden for det seneste år er det blevet endnu lettere at planlægge effektivt. Man kan nu gratis få adgang til relevante BBR-data, grundkort og matrikeloplysninger på digital form. Det sparer ressourcer i det fælles arbejde med varmeplaner og projektforslag, herunder indberetninger til PlansystemDK. Kommunerne har tilmed adgang til de energiforbrug, som selskaberne har indberettet, så det teoretiske varmebehov kan kalibreres. Den nye bestemmelse om beregning af kompensation fra fjernvarmen til naturgassen ( 8 i Projektbekendtgørelsen) medfører, at naturgasselskaberne oplyser om de seneste tre års naturgasforbrug. Strategisk energiplan Rambøll har i samarbejde med Vestforbrænding og Lyngby- Taarbæk Kommune netop testet de nye muligheder både i den strategiske energiplan for kommunen og i det første projektforslag, for fjernvarme til Kgs. Lyngby mv., der gennemføres i henhold til planen. Anders Dyrelund AD@ramboll.com, T 5161 8766
250 kr./mwh varme produceret ved hjælp af fjernkøling Man kan få øje på mange synergier, der fremmer den fælles økonomi ved at koordinere mulighederne for fjernvarme og fjernkøling i kommunernes strategiske energiplaner og fjernvarmeselskabernes forretningsplaner. En af de oplagte muligheder er at samarbejde om at udnytte overskudsvarmen fra køleprocesserne i stedet for at smide varmen væk. Væksten i individuelle varmepumper er en udfordring for fjernvarmen i dag. Det bliver en udfordring i kommunernes og fjernvarmeselskabernes arbejde med varmeplanlægning at indpasse mange varmepumper i energisystemet. Klimakommissionen forudser, at individuelle varmepumper anvendt til bygningsopvarmning vil stige fra under 1 % af varmeproduktionen i 2008 til op imod 22 % i 2020 udenfor de fjernvarmeforsynede områder. Samtidig antager man, at varmepumper vil udgøre op mod 40 % af fjernvarmeproduktionen i 2050. I dag ser vi altså kun begyndelsen på en stor stigning i antallet af varmepumper. Hvor og hvordan indgår varmepumperne bedst i energisystemet? Som individuelle løsninger eller i et fælles system? Varmepumper I dag anvendes varmepumper ofte på en måde, så de henter varme fra jorden, luften eller spildevandet. Men hvorfor ikke hente varmen fra steder, der rent faktisk har et kølebehov? I stedet for at producere køling og varme selvstændigt, kan en kollektiv energiforsyning hente varmen til varmeproduktion i industri, serverrum eller kontorkomplekser, alt imens disse drager nytte af at blive kølet ned. Ved at kombinere fjernvarme og fjernkøling kan der drages fordel af delte investeringsomkostninger, en øget virkningsgrad, et grønnere produkt og ikke mindst en lavere varmepris. Lav varmepris I starten af 1990 erne gennemgik Sverige en lignende udvikling inden for varmepumper, og i dag har Stockholm Europas største fjernkølingssystem, hvor 75 % af køleproduktionen samtidig leverer varme til fjervarmenettet. Årligt leveres 500 GWh varme fra Stockholms fjernkølenet til fjernvarmenettet. Det kan også lade sig gøre i Danmark! For at kunne producere billig varme via fjernkøleanlægget, må der først være basis for en sund fjernkøleforretning. Dette kan afdækkes via Rambølls DCmapper, der kan kortlægge de mest rentable fjernkøleområder ved hjælp af informationer fra BBR-registeret, bygningers kølebehov og viden om køleanlægs omkostningsstruktur. Når de grundlæggende forhold for fjernkøling er på plads, kan fjernvarmen høste fordele og være mere konkurrencedygtig overfor kunder, der ellers ville skifte til individuel varmeprodukiton med egen varmepumpe. Tilmed kan fjernvarmen få varme til en lav varmepris på 250 kr./mwh eller lavere. Fjernkøling er ikke blot en spændende mulighed, men også en vigtig forudsætning for at udvikle og fremtidssikre et konkurrencedygtigt fjernvarmesystem. Tarek Kim El Barky, TKE@ramboll.com, T 5161 6680
Det gode vedligehold Vedligehold af stadigt mere komplicerede fjernvarmesystemer stiller stigende krav til planlægning og organisering. Alt for ofte viser det sig, at store krævende vedligeholdsprojekter strander i ingenting, fordi man ønsker at implementere de mere avancerede vedligeholdsløsninger fra start. Analysen er derfor det afsæt, der sikrer en successiv udvikling af vedligeholdet frem mod de mål, der er opsat. Hos Rambøll har dette været praksis i mange år, og vi kan bekræfte den store effekt af denne metodik. Specielt i de senere år har Rambøll oplevet en øget efterspørgsel på RCM-metoden (Reliability Centered Maintenance), hvor vedligeholdet tilrettelægges ud fra en konsekvensmæssig betragtning. RCM-metoden kan være kompliceret at implementere, hvis ikke forarbejdet er gjort korrekt og kortlagt via en analyse. Men metoden giver stor værdi i forhold til ressourceudnyttelse, sikkerhed, miljø og økonomi. Rambøll hjælper vores kunder med at fokusere indsatsen der, hvor det giver mest værdi. Værdien fås ved at udføre analyser, hvorved ikke værdiskabende aktiviteter fjernes. Peter Esbjerg Hejn PTH@ramboll.com, T 5161 8716 Fremtidens energikilder I fremtidens CO 2 -frie el- og varmesystem vil elmarkedet i højere grad skifte mellem perioder med overskud af billig vindenergi og dyr el fra el-producerende spidslastanlæg. Vi bliver ikke uafhængig af fossile brændsler ved at importere el fra udenlandske spidslastværker uden varmeudnyttelse. I stedet vil en fleksibel dansk biomassebaseret kraftvarmeproduktion kunne udkonkurrere de udenlandske værker og være afgørende for, at el-systemet kan holde balancen. En intelligent og fleksibel opbygning af kraftvarmeværkerne kan tillige sikre en fornuftig indtjening. Fjernvarme og fjernkøling skal optimeres i forhold til kraftvarmeværker, varmepumper, varmeakkumulatorer, køleakkumulatorer, solfangere og el-patroner m.v. Det er vigtigt, at der ved nybyggeri er krav om tilslutning til de kollektive energikilder. Således opnås de bedste samfundsøkonomiske løsninger til gavn for både bygherrer og samfundet. Ligeledes mindsker vi det ukontrollerede elforbrug og fremmer brugen af lavtemperaturvarme og køling ved højere temperaturer. Mogens Kjær Petersen MOKA@ramboll.com, T 5161 3353
Gem solens varme til vinter Danmark er førende inden for store solvarmeanlæg på bar mark, som er konkurrencedygtige i forhold til olie, gas og biomasse uden afgifter og tilskud. Der er nu mulighed for at gemme solvarmen til efterår og vinter med et underjordisk sæsonvarmelager. Hvor et traditionelt solvarmeanlæg dækker 15-20 % af fjernvarmens årsbehov, kan solvarmen dække 55-60 % med et sæsonlager. Prisen er nu nede på 150 kr/mwh for én årlig cyklus for de store anlæg. Sæsonvarmelager Teknologien for de store lagre kombinerer de kendte teknologier fra varmelagre i ståltanke og kontrollerede lossepladser. Det store hul til sæsonvarmelagret fores med en vandtæt membran og afdækkes med et isoleret låg, og der tages hensyn til forholdene i undergrunden. Det lyder enkelt, men der er en række udfordringer, som skal overvindes en for en. I lighed med de store solvarmeanlæg startede udviklingen af de underjordiske anlæg hos Marstal Fjernvarme, og udviklingen fortsætter hos flere fjernvarmeværker. De store lagre er også interessante for de store fjernvarmebyer, hvor der i fremtiden bliver behov for at opsamle flere fluktuerende varmekilder fra kraftvarme, overskudsvarme, vindenergi m.v. Med flere årlige cykler reduceres lagerprisen betydeligt. Rambøll har været med i hele udviklingen og er i 2013 engageret i projekter med op til 200.000 m 3 varmelagre og 40.000 m 2 solvarme. Anders Møller ARM@ramboll.com, T 5161 7535 Udfordringer i en branche i forandring Fjernvarme er en branche i forandring og udvikling. Udvikling er godt for dem, der er klar til at forandre sig. Fjernvarmemarkedet bliver større og mere komplekst, men de nye og flere ydelser til kunderne stiller også krav til organisationen. Det er vigtigt for fjernvarmeselskaberne at have de rigtige processer, systemer, organisationer og markedstilgange, så de bliver i stand til at møde fremtidens udfordringer og udnytte de mulige potentialer. Rambøll har en enorm erfaring på tværs af branchen og forstår udfordringerne og de løsninger, der skal til for at løfte fjernvarmen nu og i fremtiden, både teknisk og organisatorisk. Mikael Bastholm MIB@ramboll.com, T 5161 8732
www.ramboll.dk/energi VARMEtips Nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 Nyhedsbrevet udgives af Rambøll som nyhedsbrev til medarbejdere i energisektoren, primært energiansvarlige hos kommuner, forsyningsselskaber og større bygningsejere. Nyhedsbrevet er et supplement til Rambølls nyhedsbreve KOMMA til kommunerne og FORSYN til forsyningsselskaber indenfor vand- og spildevandsområdet. Ansvarshavende redaktør: Kirsten Nørgaard KN@ramboll.com T 5161 6074 Fagredaktør: Anders Dyrelund AD@ramboll.com T 5161 8766 Yderligere eksemplarer kan bestilles på: www.ramboll.dk Oplag: 1200 ISSN: 2245-6139