SIDE 1 AF 19 Adresse: Bryggerivej 22 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003934-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Energimærke Lavt forbrug A B C D E F G C Besparelsesforslag Højt forbrug Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør 0,14 MWh 60 kr. 300 kr. 4,4 år 2 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 3 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,11 MWh 0,08 MWh 47 kr. 400 kr. 7,0 år 34 kr. 400 kr. 9,6 år 8 Isolering af varmefordelingsrør 0,13 MWh 56 kr. 300 kr. 4,7 år 9 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 10 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,11 MWh 0,08 MWh 47 kr. 400 kr. 7,0 år 34 kr. 400 kr. 9,6 år
SIDE 2 AF 19 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 16 Isolering af varmefordelingsrør 0,14 MWh 60 kr. 300 kr. 4,4 år 17 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 18 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,11 MWh 0,08 MWh 47 kr. 400 kr. 7,0 år 34 kr. 400 kr. 9,6 år 23 Isolering af varmefordelingsrør 0,13 MWh 56 kr. 300 kr. 4,7 år 24 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 25 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 0,11 MWh 0,08 MWh 47 kr. 400 kr. 7,0 år 34 kr. 400 kr. 9,6 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 543 kr./år
SIDE 3 AF 19 Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 543 kr./år Investeringsbehov 3.690 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 1,87 MWh 5 Isolering mellem strøer i parketgulve. 2,77 MWh 6 Udskiftning af døre og vinduer 3,16 MWh 900 kr. 1.200 kr. 1.400 kr. 7 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 1,02 MWh 500 kr. 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 1,85 MWh 800 kr.
SIDE 4 AF 19 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 12 Isolering mellem strøer i parketgulve. 2,73 MWh 13 Udskiftning af døre og vinduer 1,23 MWh 1.200 kr. 600 kr. 14 Udskiftning af udv. døre og vinduer til nye monteret med energiglas med varm kant. 15 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 1,79 MWh 1,03 MWh 800 kr. 500 kr. 19 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 1,87 MWh 20 Isolering mellem strøer i parketgulve. 2,77 MWh 21 Udskiftning af døre og vinduer 3,16 MWh 900 kr. 1.200 kr. 1.400 kr. 22 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 1,02 MWh 500 kr. 26 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 1,85 MWh 27 Isolering mellem strøer i parketgulve. 2,73 MWh 28 Udskiftning af udv. døre og vinduer 3,04 MWh 800 kr. 1.200 kr. 1.400 kr. 29 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C Afd. 0519 1,03 MWh 500 kr. Afdeling 0519 omfatter flere ejendomme, hvoraf nærværende ejendom omfatter 12 ens boliger, hver på 65
SIDE 5 AF 19 m2 placeret i 4 rækkehuse med 3 boliger i hver række. I boligarealet er der medregnet et uopvarmet, men isoleret udhus på 5 m2. Bygning 1(BBR) omfatter Bryggerivej nr 22, 24 og 26. Bygning 2 omfatter Bryggerivej 28, 30 og 32. Bygning 3 omfatter Stadionvej 2, 4 og 6. Bygning 4 omfatter Stadionvej 8, 10 og 12. Energimærket for ejendommen er udarbejdet efter retningeslinierne i håndbog for Energikonsulenter 2006 med efterfølgende opdateringer. Energiforbruget er er beregnet til 136,6 kwh/m2 med de eksisterende bygningskonstruktioner og installationer. Hvis alle forslag til energibesparende foranstaltnigner gennemføres vil det beregnede forbrug være 86,3 kwh/m2. Energimærket vil dermed forbedres fra mærke C til B. Når energiforbruget varierer lidt i de forskellige bygninger skyldes det de forskellige orienteringer af de enkelte rækkehuse i forhold til verdenshjørnerne og dermed forskellige solindfald. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, de tilgængelige tegninger og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der blev kun besigtiget en lejlighed, Bryggerivej nr. 22, som var ubeboet på besigtiggelsestidspunktet. I henhold til aftale med ejendomsselskabet udføres der ikke destruktive undersøgelser af klimaskærmen. Elforbrug til hårde hvidevarer er ikke incl. i beregningerne. Når der foretages udskiftnigner af af hårde hvidevarer anbefales det at købe apperater der er mærket med A, A+ eller A++. Det bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. I forslag til udskiftning af termoglas er der regnet med en udskiftning af eksisternde vinduer og yderdøre til nye med lavenergiglas med varme kanter. Der er 4 bygninger, hver med tre boliger. Både el, vand og varme afregnes direkte med forsyningsselskaberne af den enkelte beboer, hvorfor det månedlige forbrug ikke registres af boligselskabet, hver enkelt beboer må derfor selv foretage den fornødne kontrol. Da de enkelte beboere afregner direkte med forsyningsselskaberne kan det faktiske forbrug ikke oplyses. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version 1.1.3541.21969. Energikonsulentens bygningsgennemgang
SIDE 6 AF 19 Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 4: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 11: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 19: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld.
SIDE 7 AF 19 Bygningsdele Forslag 26: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af helvægselementer i Lecabeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af helvægselementer i Lecabeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld.
SIDE 8 AF 19 Bygningsdele Forslag 15: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af helvægselementer i Lecabeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Forslag 22: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Ydervægge er udført som ca. 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af helvægselementer i Lecabeton. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld.
SIDE 9 AF 19 Bygningsdele Forslag 29: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Terrassedør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige køkken, stue- og værelsesvinduer er med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Eksisterende terrassedøre med sideparti er med 8 ruder i dør og 4 ruder i sideparti. Sidepartiet er oplukkeligt. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Forslag 6: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude til terassedør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Terrassedør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige køkken, stue- og værelsesvinduer er med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Eksisterende terrassedøre med sideparti er med 8 ruder i dør og 4 ruder i sideparti. Sidepartiet er oplukkeligt. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Forslag 13: Udskiftning af vinduer med 2 lags termorude til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Udskiftning af terrassedør med 2 lags termorude til terassedør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 14: Udskiftning af udv. døre og vinduer til nye monteret med energiglas med varm kant
SIDE 10 AF 19 Bygningsdele Terrassedør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige køkken, stue- og værelsesvinduer er med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Eksisterende terrassedøre med sideparti er med 8 ruder i dør og 4 ruder i sideparti. Sidepartiet er oplukkeligt. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Forslag 21: Udskiftning af udv. døre og vinduer til nye monteret med energiglas med varm kant. Terrassedør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige køkken, stue- og værelsesvinduer er med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Eksisterende terrassedøre med sideparti er med 8 ruder i dør og 4 ruder i sideparti. Sidepartiet er oplukkeligt. Dør og sideparti er monteret med 2 lags termorude. Forslag 28: Udskiftning af udv. døre og vinduer til nye med energiglas med varm kant Gulve og terrændæk Iflg. tegninger er der parketgulv på strøer lagt på 8 cm betonlag, herunder er der isoleret med 200 mm Leca. U-værdi iflg tabel 3.1.8. Terrændæk er 0,34. Gulve i badeværelser er beton med klinker lagt på 30 mm mineraluld, som er udlagt på 80 mm klaplag. Isolering/kappilarbrydende lag er 200 mm Leca. Fundamenter er isoleret med 2 skifter Lecablokke. Mellem øverste blok og Klaplag/bagmur er der kantisoleret med 30 mm pladebatts. Forslag 5: Parketgulve foreslås efterisoleret med 100 mm mineraluld udlagt mellem strøer i forbindelse med evt. renovering af gulve. Iflg. tegninger er der parketgulv på strøer lagt på 8 cm betonlag, herunder er der isoleret med 200 mm Leca. U-værdi iflg tabel 3.1.8. Terrændæk er 0,34. Gulve i badeværelser er beton med klinker lagt på 30 mm mineraluld, som er udlagt på 80 mm klaplag. Isolering/kappilarbrydende lag er 200 mm Leca. Fundamenter er isoleret med 2 skifter Lecablokke. Mellem øverste blok og Klaplag/bagmur er der kantisoleret med 30 mm pladebatts. Forslag 12: Parketgulve foreslås efterisoleret med 100 mm mineraluld udlagt mellem strøer i forbindelse med evt. renovering af gulve.
SIDE 11 AF 19 Bygningsdele Iflg. tegninger er der parketgulv på strøer lagt på 8 cm betonlag, herunder er der isoleret med 200 mm Leca. U-værdi iflg tabel 3.1.8. Terrændæk er 0,34. Gulve i badeværelser er beton med klinker lagt på 30 mm mineraluld, som er udlagt på 80 mm klaplag. Isolering/kappilarbrydende lag er 200 mm Leca. Fundamenter er isoleret med 2 skifter Lecablokke. Mellem øverste blok og Klaplag/bagmur er der kantisoleret med 30 mm pladebatts. Forslag 20: Parketgulve foreslås efterisoleret med 100 mm mineraluld udlagt mellem strøer i forbindelse med evt. renovering af gulve. Iflg. tegninger er der parketgulv på strøer lagt på 8 cm betonlag, herunder er der isoleret med 200 mm Leca. U-værdi iflg tabel 3.1.8. Terrændæk er 0,34. Gulve i badeværelser er beton med klinker lagt på 30 mm mineraluld, som er udlagt på 80 mm klaplag. Isolering/kappilarbrydende lag er 200 mm Leca. Fundamenter er isoleret med 2 skifter Lecablokke. Mellem øverste blok og Klaplag/bagmur er der kantisoleret med 30 mm pladebatts. Forslag 27: Parketgulve foreslås efterisoleret med 100 mm mineraluld udlagt mellem strøer i forbindelse med evt. renovering af gulve. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
SIDE 12 AF 19 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmt vand
SIDE 13 AF 19 Varme Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholdere, isoleret med 30 mm mineraluld eller PUR. Ved udskiftning af beholder bør der vælges en bedre isoleret beholder med min 50 mm PUR. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Brugsvandsrør er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Der er ikke cirkulation på varmt brugsvand. Forslag 2: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 3: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm mineraluld eller PUR. Ved udskiftning af beholder bør der vælges en bedre isoleret beholder med min 50 mm PUR. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Brugsvandsrør er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Der er ikke cirkulation på varmt brugsvand. Forslag 9: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 10: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm mineraluld eller PUR. Ved udskiftning af beholder bør der vælges en bedre isoleret beholder med min 50 mm PUR. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Brugsvandsrør er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Der er ikke cirkulation på varmt brugsvand.
SIDE 14 AF 19 Varme Forslag 17: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 18: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm mineraluld eller PUR. Ved udskiftning af beholder bør der vælges en bedre isoleret beholder med min 50 mm PUR. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Brugsvandsrør er udført som 15 mm kobberrør. Rørene er uisoleret. Der er ikke cirkulation på varmt brugsvand. Forslag 24: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 25: Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er ikke pumpe på anlægget. Der er monteret differenstrykregulator type AVDL for sikring af konstant differenstryk. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 1: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er ikke pumpe på anlægget. Der er monteret differenstrykregulator type AVDL for sikring af konstant differenstryk. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret.
SIDE 15 AF 19 Varme Forslag 8: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er ikke pumpe på anlægget. Der er monteret differenstrykregulator type AVDL for sikring af konstant differenstryk. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 16: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er ikke pumpe på anlægget. Der er monteret differenstrykregulator type AVDL for sikring af konstant differenstryk. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 23: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er ttermostatventiler på alle radiatorer. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er ttermostatventiler på alle radiatorer. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er ttermostatventiler på alle radiatorer. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Der er ttermostatventiler på alle radiatorer.
SIDE 16 AF 19 El Andre elinstallationer Al udendørsbelysning er kommunale gadelamper bortset fra udendørslampe ved hver entredør, som manuelt betjenes af de enkelte beboere. Al udendørsbelysning er kommunale gadelamper bortset fra udendørslampe ved hver entredør, som manuelt betjenes af de enkelte beboere. Al udendørsbelysning er kommunale gadelamper bortset fra udendørslampe ved hver entredør, som manuelt betjenes af de enkelte beboere. Al udendørsbelysning er kommunale gadelamper bortset fra udendørslampe ved hver entredør, som manuelt betjenes af de enkelte beboere. Vand Toiletter Der er dobbelt skyl på toiletter Toiletter er ens i alle 4 bygninger Armaturer Der er manuelt betjente blandingsbatterier ved alle tapsteder. Det anbefales, at skifte blandingsbatterier i brusenicher til termostatstyrede ved udskiftninger. Armaturer som i de øvrige bygninger
SIDE 17 AF 19 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1988 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 776 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 712,48 m² Anvendelse ifølge BBR: Række/kædehus Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 431,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 325,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Alle lejligheder er ens og bygget til brug for kørestolebrugere. 65 0 kr.
SIDE 18 AF 19 Alle lejligheder er ens og bygget til brug for kørestolebrugere. Alle lejligheder er ens og bygget til brug for kørestolebrugere. Alle lejligheder er ens og bygget til brug for kørestolebrugere. 65 0 kr. 65 0 kr. 65 0 kr.
SIDE 19 AF 19 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Energikonsulent: Henrik Fritsdal Firma: Grontmij Carlbro (Odense) Adresse: Skibhusvej 52 A, 5000 Telefon: 82203500 Odense C E-mail: hfd@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: 14-07-2009 Energikonsulent nr.: 103192 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.