Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Årsberetning 2005

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside www.bmp.gl, hvorfra de kan udskrives.

Forord Grønland har i løbet af de seneste to år oplevet en meget positiv udvikling inden for såvel olie- som mineralaktiviteterne i Grønland. Den øgede interesse fra råstofindustrien har dels været drevet af en intensiv markedsføring af det grønlandske råstofpotentiale, og dels af en gunstig prisudvikling på olie og mineraler og metaller. Inden for mineralområdet er der i 2005 sket en markant fremgang i antallet af råstoftilladelser. Der blev i løbet af året meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og fire nye forundersøgelsestilladelser.ved udgangen af 2005 var der således i alt meddelt to udnyttelsestilladelser, 33 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet areal på 12.986 km 2 samt 12 tilladelser til forundersøgelser. På olie og gas området var der tildelt to efterforsknings- og udnyttelseslicens i havet vest for Nuuk samt otte forundersøgelsestilladelser vedrørende olie og gas. Der var således i alt udstedt knapt 60 licenser ved udgangen af 2005. Inden for de hårde mineraler er der særlig grund til at fremhæve gennembruddet i diamantefterforskningen som indebærer at der syd for Kangerlussuaq er fundet mere end 300 diamanter i løbet af 2004 og 2005.Vi har også oplevet en stor efterforskningsaktivitet efter bl.a. guld i Godthåbsfjorden, zinkbly forekomsten i Maarmorilik, rubinforekomsten ved Fiskenæsset, jernforekomsten ved Isukasia samt molybdænforekomsten ved Malmbjerget på Østkysten. Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er, at de samlede investeringer i efterforskning er tredoblet i perioden 2002 2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004. For to år siden i 2003 åbnede Grønland sin første guldmine, Nalunaq guldminen, og i 2005 igangsatte Seqi Olivine A/S udnyttelsen af olivinforekomsten i Fiskefjorden i Maniitsoq kommune. Selskabet forventer at bryde op til 2 millioner tons olivin pr. år. Forekomsten har potentiale til mindst 25 år og giver håb om et pænt antal grønlandske arbejdspladser. Den 20. januar 2005 underskrev jeg en ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til olie og gas. Den såkaldte Lady Franklin licens blev givet til det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil A/S. Det tildelte område er på ca. 3.000 kvadratkilometer og er placeret i et havområde ca. 250 km. vest for Nuuk i Vestgrønland. EnCana Corporation er desuden operatør på Atammik licensen offshore Vestgrønland. Denne licens blev tildelt i forbindelse med en udbudsrunde i 2002 og er beliggende ca. 80 km nordøst for det nye licensområde. EnCana Corporation har nu gennemført en omfattende indsamling af seismiske data i begge licensområder. Efterforskningsresultaterne har været positive, og der er gode muligheder for, at vi i løbet af få år vil se de næste efterforskningsboringer i havet ud for Vestgrønland. 2005 har desuden været præget af en række projekter, der har til formål at modne Disko-Nuussuaq regionen til udbud af tilladelser til efterforskning- og udnyttelse af olie og gas inden udgangen af 2006. Projekterne vedrører bl.a. områdets kulbrintepotentiale, herunder indsamling af nye seismiske data i området; en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved olieaktiviteter samt en analyse af de økonomiske vilkår for udnyttelse af olie og gas. Projekterne er gennemført i tæt dialog med den internationale olieindustri. Resultatet af de mange undersøgelser har været meget opmuntrende, og der er mange indikationer på, at der eksisterer et aktivt petroleumssystem i dette meget store havområde, som udgør mere end 90.000 km 2. De meget positive resultater af olieefterforskningen samt åbningen af to miner inden for et kort tidsrum signalerer, at vi bevæger os mod nye udfordringer og nye tider, hvor udnyttelsen af vore mineralressourcer vil være en vigtig del af grundlaget for en selvbærende økonomi i Grønland. Jørgen Wæver Johansen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer 1

Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Den grønlandske råstofordning fastslår at det politiske ansvar for råstofområdet er et dansk-grønlandsk fællesanliggende. Dette indebærer at Grønland og Danmark har fælles beslutningskompetence for væsentlige dispositioner på råstofområdet. Endvidere er der, mellem den danske stat og det grønlandske hjemmestyre, truffet beslutning om fordelingen af indtægter fra råstofudvinding. Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland er nedsat som et politisk forum bestående af grønlandske og danske politikere, hvor centrale spørgsmål vedrørende råstofområdet tages op til debat. Råstofdirektoratet (RD) under Grønlands Hjemmestyre administrerer råstofordningen og står for den løbende myndighedsbehandling i forbindelse med råstofaktiviteterne. De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastsat, dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre, dels i Lov om mineralske råstoffer i Grønland (Råstofloven). Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland - i daglig tale Fællesrådet - består af fem politisk udnævnte medlemmer fra henholdsvis Grønlands Landsting og Folketinget i Danmark. Hertil kommer en formand, der udnævnes af Dronningen, efter fælles indstilling fra regeringen og landsstyret, for perioder af fire år. Fællesrådet har til opgave at følge udviklingen på råstofområdet samt at afgive indstilling til regering og landsstyre i bl.a. spørgsmål om udstedelse af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser. Fællesrådet bestod ved udgangen af 2005 af følgende medlemmer: Formand Kim Andersen, MF (Venstre) Grønlandske medlemmer Kuupik Kleist (IA) Ruth Heilmann (Siumut) Lars Emil Johansen (Siumut) Ellen Christoffersen (Attasut) Per Berthelsen (Demokraterne) Danske medlemmer Niels Sindal (Socialdemokratiet) Kaj Ikast (Konservative Folkeparti) Aase D Madsen (Dansk Folkeparti) Martin Lidegård (Det Radikale Venstre) Svend Erik Hovmand (-Venstre) Som tilforordnede deltog følgende embedsmænd fra henholdsvis grønlandsk og dansk side: Adm. dir. Kaj Kleist (Landsstyrets Sekretariatet) Direktør Alfred Emil Rosing Jacobsen (Direktoratet for Miljø og Natur) Peter Lauritzen (Statsministeriet) Departementschef Thomas Egebo (Transport- og Energiministeriet) I løbet af 2005 blev der afholdt tre fællesrådsmøder. Ukomplicerede sager, som eksempelvis ansøgninger om nye tilladelser samt områdeudvidelser og overdragelser, kan behandles mellem møderne af Fællesrådets formandskab, som består af formanden og de to næstformænd. Kernekasse og geologhammer: Fra boreaktiviteten på Storø 2005. Foto: GEUS. Nalunaq guldminens flag vejrer over minebyen. Foto: RD.

Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets mål og opgaver Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (RD) varetager forvaltningen af råstofområdet i Grønland. Det er RDs målsætning at sikre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet i Grønland over for den internationale råstofindustri. En hovedopgave for RD er den løbende administration af forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på råstofområdet. RD er myndighed for al myndighedsbehandling og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. Ved sagsbehandlingen af råstofaktiviteterne samarbejder Råstofdirektoratet bl.a. med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Energistyrelsen (ENS), ligesom det offentlige olieselskab Nunaoil A/S er en væsentlig samarbejdspartner. Råstofdirektoratet er med til at finansiere og gennemføre en række projekter som kan give ny viden om råstofpotentialet. Dermed søger myndighederne aktivt at skærpe de private selskabers interesse for efterforskningsaktiviteter i Grønland. Der udføres en engageret indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland gennem deltagelse på internationale messer og udstillinger, samt ved direkte markedsføringstiltag over for udvalgte olie- og mineralselskaber. Desuden er RDs engelske hjemmeside er et vigtigt redskab til at kunne levere fyldestgørende og aktuel information til råstofindustrien. Grønland ønsker at gøre råstofindustri til et af landets primære erhverv. Udviklingen på råstofområdet skal derfor ske i dialog med landets befolkning. RD bestræber sig derfor, via en række informationsaktiviteter på, at give klare og gennemskuelige rammer for råstofaktiviteterne, således at der kan skabes et frugtbart arbejdsklima mellem råstofindustrien og borgerne. Geologlejren på Storø har besøg af Råstofdirektoratets repræsentant. En detalje undersøges i mikroskopet. Foto: GEUS. Geologlejren på Storø byder gæster velkommen. Foto: GEUS.

Kulbrinter Efterforskningsstrategi Der er bred politisk enighed i Grønland om at søge at udvikle kulbrintesektoren til en betydende erhvervssektor i Grønland. Udviklingen skal ske på en sådan måde, at det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et centralt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er derfor vigtigt at myndighederne offentliggør klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. EnCana Corporation har en licensandel på 87,5% og fungerer som operatør. Det offentligt ejede selskab NUNAOIL A/S har en andel på 12,5 %. EnCana er et af verdens største uafhængige olie- og gasselskaber. Med hovedkvarter i Calgary, Canada, er EnCana Nordamerikas største naturgas-producent og gaslager-operatør. Halvfems procent af selskabets værdier ligger i Nordamerika. EnCana er den største producent og rettighedshaver i Vestcanada og er en af hovedaktørerne i udviklingen af Canadas olie- og gaspotentiale ud for den canadiske østkyst. Gennem dets U.S. datterselskaber er EnCana endvidere en af de største olieproducenter i Rocky Mountains staterne. Råstofdirektoratet har på den baggrund, og inden for rammerne af den politisk vedtagne efterforskningsstrategi for Grønland, gennemført en række handlings- og tidsplaner rettet mod olieindustrien. Meget konkrete resultater af disse tiltag var gennemførelse af udbudsrunder i 2002 og 2004 i havet ud for Vestgrønland. I forlængelse heraf har landsstyret og regeringen vedtaget en handlingsplan, der har til hensigt, inden udgangen af 2006, at klargøre udvalgte områder i Disko-Nuussuaq regionen og tilstødende arealer til udstedelse af nye licenser til olieindustrien. 60 W 55 70 N 69 50 W 70 N Ilulisat 69 GRØNLAND EnCana Corporations eneretstilladelse Det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil A/S har siden 2002 haft den såkaldte Atammik efterforsknings- og udnyttelsestilladelse, ca. 200 km vest for Nuuk. EnCana Corporation er operatør på licensen og har i 2005 rapporteret et for myndighederne tilfredsstillende efterforskningsarbejde. 66 68 67 Efterforskningsboring 250 km 68 67 66 Ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse Det canadiske olieselskab EnCana Corporation og Nunaoil blev den 20. januar 2005 tildelt en ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse for kulbrinter i Grønland.Tildelingen af den nye tilladelse skete på baggrund af en ansøgning fra EnCana i forbindelse med udbudsrunden 2004 ud for Vestgrønland. Det tildelte område er på 2.897 kvadratkilometer i et havområde ca. 250 km vest for Nuuk i Vestgrønland. Geologisk set dækker området dele af Lady Franklin Bassinet. Der er indsamlet 4.500 km 2D seismik i området. Havdybden rækker fra omkring 750 meter i den nordlige del til 1.750 meter i den sydligste del af licensområdet. Der er ikke tidligere gennemført boringer i det ansøgte område. Licensen ligger ca. 80 km sydvest for det Atammik-licensen. 64 63 65 62 N 60 W Tilladelsesområde nr. 1 Udbudsrunden i 2004 EnCana & NUNAOILs tilladelsesområde tildelt i 2002 EnCana & NUNAOILs nye tilladelsesområde tildelt i 2005 Nuuk 62 N 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 W Kort med angivelse af offshore licenser og olieboringer. 65 64 63 4

Havområdet i Vestgrønland ud for Disko-Nuussuaq forberedes til offentligt udbud af licenser I de senere år er der opnået en betydelig forbedring af datadækningen i havområdet ud for Disko-Nuussuaq. Nye geofysiske data, herunder gravimetriske og seismiske data, indikerer dybe bassiner og store potentielle oliestrukturer i havet ud for de observerede olieudsivninger på Disko og på Nuussuaq halvøen. Opdagelsen af disse nye, meget store offshore strukturer har øget industriens interesse for efterforskning i området. Landsstyret og regeringen besluttede på den baggrund i december 2004, at modne Disko-Nuussuaq-området med henblik på en genåbning af regionen for ansøgninger om efterforsknings- og produktionstilladelser i 2006. Råstofdirektoratet har i forlængelse heraf iværksat en række projekter til afdækning af områdets kulbrintepotentiale, samt til belysning af de miljøhensyn som skal tages i den anledning. Indsamling af seismiske data Råstofdirektoratet (RD) og Nunaoil A/S har i 2005 i samarbejde med det seismiske selskab TGS-Nopec indsamlet 3.222 km seismiske data i 2005 i farvandet vest for Disko- Nuussuaq. De nye data skal benyttes til yderligere dokumentation af de meget store potentielle oliestrukturer, som blev konstateret i forbindelse med indsamlingen af 2.243 km seismiske data i området i 2002. 71 N Geologiske undersøgelser i området RD og GEUS har i 2005 i fællesskab videreført en række geologiske projekter, der har til hensigt at styrke dokumentationen af et sammenhængende petroleumssystem i Disko- Nuussuaq-regionen. Projekterne omfatter bl.a.: Havbundsprøveundersøgelser i områder, hvor der i henhold til seismiske data er mulighed for at ældre og dybtliggende lag når op til havbunden. Positive resultater af denne type undersøgelser vil gøre det muligt, at påvise eksistensen af dybtliggende kilde- og reservoirbjergarter (d.v.s. den type bjergarter som kan danne og lagre olie). Projektet er en videreførelse af togter i havet ud for Vestgrønland i 2003 og 2004 med fartøjerne R/V Professor Logachev og H/F Dana, som bl.a. resulterede i at det for første gang lykkedes at påvise eksistensen af en kildebjergart ud for Vestgrønland. Et andet projekt vedrører dokumentation af såkaldte kildebjergarter og sammenhængende petroleumssystemer i Disko-Nuussuaq området. Der er bl.a. iværksat analyser af udsivende olie på Disko-Nuussuaq. De foreløbige resultater har været meget lovende, og peger på eksistensen af en eller flere kildebjergarter i havet vest for Disko-Nuussuaq. Et tredje projekt vedrører dokumentationen af reservoirbjergarter, d.v.s. eksistensen af de bjergarter i undergrunden, der kan fungere som lagerenheder for olie og gas. Projektet består i sammenlignende analyser af sandaflejringer på land og sandforekomster i de efterforskningsboringer, som er gennemført i havet ud for Vestgrønland. Nuussuaq 70 N Etablering af en GIS-model indeholdende data vedrørende geologi, miljø, isforhold m.m. Disko 69 N 68 N Hellefisk-1 Seismiske data Disko Vest 67 N 63 W 61 W 100 km 59 W 57 W 55 W 53 W Kort over tyngdemålinger fra området vest for Disko. Røde linier viser placeringen af 3 135 km seismiske målinger opmålt i 2005. Sorte linier viser data fra 2003. 5

Miljøvurdering af Disko-Nuussuaq-området Råstofdirektoratet og DMU gennemfører i øjeblikket en omfattende miljøundersøgelse som skal fokusere på mulige konsekvenser af olieaktiviteter for miljøet i Disko-Nuussuaq området. Projekterne vedrører især: den mulige påvirkning af fiske- og rejelarver målinger af naturlige baggrundsværdier for kulbrinter i havmiljøet undersøgelser af havisens betydning hval-, fugle- og hvalrosbestande samt en modellering af konsekvenserne af et oliespild Forundersøgelsestilladelser Flere selskaber har i 2005 gennemført undersøgelser af olie- og gaspotentialet inden for rammerne af forundersøgelsestilladelser. Cambridge Arctic Shelf Programme (CASP) har gennemført to feltekspeditioner i Nordøstgrønland i løbet af sommeren 2005. Fokus for den ene feltekspedition var geologien på Traill Ø og Geographical Society Ø, mens den anden ekspedition koncentrerede sig om geologien i Wollaston Forland-Kuhn Ø-regionen. Hovedformålet med den første ekspedition ved Traill Ø og Geographical Society Ø var at undersøge udbredelsen af en grovkornet, dybmarin kanaludfyldning, som kunne være et muligt reservoir, og at indsamle prøver i og omkring denne for at kunne datere reservoirenheden. Hovedformålet for den anden ekspedition var at indsamle potentielle kildebjergartssektioner i Wollaston Forland Kuhn Ø-regionen Statoil har i sommeren 2005 gennemført en feltekspedition Østgrønland. Formålet med Statoils aktiviteter var her at udføre sammenlignende studier mellem den norske sokkel og Jameson Land for at forstå og kortlægge kilden til og fordelingen af reservoirbjergarter. Det norske selskab Grønland Resources Company gennemførte i 2005 geologisk feltarbejde på Nuussuaq. Formålet var at lokalisere petroleumsudsivninger, og indsamle prøver heraf til videre analyse. Migrationsruter for hvaler, hvalrosser og polarlomvier kortlægges ved hjælp af satellitsendere, her monteret på hvalros. Foto: DMU. Satellitsender

Greenland Resources Company CASP feltekskursion Statoil feltarbejde Indsamling af seismiske data af TGS-Nopec (Labrador Sea) Kontinentalsokkelprojektet I 2004 ratificerede Danmark på vegne af rigsfællesskabet FN's havretskonvention af 1982. Fra tidspunktet for ratifikationen har et land 10 år til at fremsætte krav om udvidelse af retten til havbunden ud over 200 sømil. Formålet med en sådan udvidelse er primært at sikre de enkelte stater retten til udnyttelse af levende og ikke-levende ressourcer i de pågældende områder, herunder olieog gasforekomster. For at kunne fremsætte krav skal de geologiske strukturer under havbunden kortlægges, ikke mindst tykkelsen af sedimenter i undergrunden. For Grønland er der tre områder der kan komme på tale, heriblandt området med selve Nordpolen. Kort der viser hvor selskaber i 2005 har gennemført forundersøgelser af olie og gaspotentialet. Havområdet ud for Sydvestgrønland (syd for 63 N) har stadig en begrænset datadækning, og der er derfor en beskeden viden om undergrunden i dette område. Det seismiske selskab TGS-Nopec har sammen med RD og Nunaoil A/S, som led i en langsigtet modning, indsamlet 730 km seismiske data i området i 2005. 1 Svalbard Der er dermed i årene 2003 2005 indsamlet i alt 2.135 km seismiske data i området syd for 63 N. De nye data har vist, at der eksisterer sedimentære bassiner og strukturer, med en karakter og form, som betyder at der kan være dannet og lagret olie og gas i undergrunden. Grønland 2 Jan Mayen Det vurderes, at der fortsat er behov for mere viden, inden området som helhed kan inddrages i en udbudsrunde. Desuden er området karakteriseret ved vanskelige operative forhold som følge af stor havdybde, brat faldende kontinentalsokkel og talrige isbjerge. Disse operative forhold understreger behovet for indsamling af seismiske data og andre geofysiske og geologiske data, der kan reducere efterforskningsrisikoen til et niveau, som industrien finder acceptabelt. 3 Færøerne 1000 km Kort over de tre områder (nummer i rød cirkel), hvor tykkelsen af sedimenter i undergrunden og strukturer under havbunden kortlægges i forbindelse med kontinentalsokkelprojektet. 7

Mineraler Guldbarre nr. 1, produceret af guld udvundet fra Nalunaq guldminen. Foto: Crew. Udnyttelsestilladelser Brydning af olivin i Fiskefjorden Den 30. juni 2005 blev der meddelt en udnyttelsestilladelse til brydning af industrimineralet olivin fra forekomsten i Seqinnersuusaq (Fiskefjord) i Maniitsoq kommune.tilladelsen blev givet til Seqi Olivine A/S der er 100 % ejet af Minelco A/S, datterselskab af LKAB A/B som er et svensk statsejet mineselskab. Den 11. august 2005 begyndte arbejdet med opbygningen af infrastruktur til brydning af olivin. Forekomsten indeholder minimum 100 mio. tons førsteklasses olivin. Brydningen foregår i et åbent brud, som det også kendes fra almindelige stenbrud. Fra forekomsten i Fiskefjorden kan der årligt produceres op mod 2 mio. tons. Inden udskibning bliver råolivinen knust og sorteret i forskellige fraktioner og kvaliteter efter den konkrete anvendelse.transporten af olivin fra Fiskefjorden foregår som massegods ( bulk ) på fragtskibe med en lastekapacitet på op til 50.000 tons.til udskibningen bliver der etableret 280 meter kajanlæg monteret med båndlæssemaskine.ved fuld produktion forventes der skibsafgang hver 10. dag. I 2005 er den grundlæggende infrastruktur etableret sammen med indkvartering og servicefaciliteter for 40 personer. Desuden er der påbegyndt etablering af værksteder, laboratorium og kajanlæg. I samme periode er der brudt, knust og udskibet 91.000 tons olivin. Disse opgaver har i sidste halvår af 2005 givet arbejde til ca. 40 personer. Et lignende antal personer forventes beskæftiget ved produktionsbrydningen. Halvårlige møder er aftalt mellem ledelsen i bruddet og uddannelsesinstitutioner, kommunen og repræsentanter for det lokale erhvervsliv for at sikre lokal beskæftigelse og uddannelse. Hensigten er bl.a. at erhvervslivet får bedre mulighed for at byde ind med varer og tjenester. Der er iværksat monitering af miljøet, idet resultater af et baseline -studium til stadighed sammenlignes med tilsvarende undersøgelser af prøver indsamlet under produktionen. I baseline -studiet indgår prøver af forskellige dyr og planter som er indsamlet inden iværksættelse af mineaktiviteterne. Udover indsamling af prøver er der også gennemført interview med lokale fiskere, for at få et indblik i den lokale befolknings anvendelse af området.tilsammen danner dette et billede af status for miljøet inden arbejdets begyndelse. Olivin Olivin er et silikatmineral der naturligt forekommer på en stor del af kloden. Det består af en blanding af mineralerne forsterit og fayalit, som repræsenterer henholdsvis magnesium- og jernrige forbindelser. Materialet har egenskaber som højt smeltepunkt og høj vægtfylde. Olivin anvendes ved stålproduktion som slaggedanner, til sandblæsning og til støbesand. Der er et verdensmarked for olivin som slaggedanner på ca. 4 mio. tons pr. år, mens markedet for sandblæsning og støbesand er noget højere. Guldproduktion i Grønland Nalunaq Gold Mine A/S påbegyndte produktionen i 2004 og har været i drift siden. Minen ligger ca. 11 km fra kysten, og indtil nu er guldmalmen blevet kørt til kysten og Læssekajen der er etableret ved Seqi olivinminen i 2005. Foto: RD.

herfra udskibet til smelteværket ved Rio Narcea i Spanien. Malmen er her blevet knust og oparbejdet til guldbarrer. I den periode minen har været i drift, er der opsamlet stor viden om guldforekomsten, og om den bedste metode for brydning af malmen. Nalunaq er en højlødig forekomst af guld i kvartsårer. De enkelte årer er fra 0,1 2,0 meter tykke med et gennemsnit på 0,7 meter. Guldet findes som små korn, hvis størrelse varierer fra mikroskopisk til nogle få millimeter i diameter. Indholdet fra 16 25 gram guld pr tons betyder, at det er meget store mængder malm, der skal brydes, transporteres og behandles. Supplerende undersøgelser har vist, at forekomsten er større end først antaget. Nalunaq Gold Mine A/S estimerer, at der er 438.000 tons malm med en lødighed på 21 g/t repræsenterende 9.200 kg guld, svarende til 296.000 ounces. Derudover vurderer selskabet, at der er en mulig reserve på 1.670.000 tons malm med en lødighed på 18 g/t, svarende til 967.000 ounces guld. Det betyder, at selskabet med rimelighed kan forvente en fortsat levetid for minen på 10 11 år, hvis den kan drives på en rentabel måde. Det er forbundet med store omkostninger, at sejle malmen til Spanien. På den anden side vil det også være kostbart at opbygge et behandlingsanlæg i nær minen, især da forrentningen skal ske på ca.10 år. Nalunaq Gold Mine A/S har dog vurderet, at de stigende transportudgifter nødvendiggør en lokal oparbejdning af malmen, hvis den kendte forekomst skal udnyttes rentabelt. De har derfor søgt om godkendelse af et behandlingsanlæg til opbygning i umiddelbar forbindelse med minen. En lokal oparbejdning har dog følgevirkninger. Restproduktet af den oparbejdede guldmalm skal i givet fald deponeres i lokalområdet og ikke som nu i Spanien. Restproduktet vil primært bestå af kvarts, der er knust til en meget finkornet masse, og som har været udsat for en kemisk påvirkning. Selskabet skal derfor i ansøgningen over for myndighederne belyse, hvilke mulige miljømæssige påvirkninger deponering af restproduktet kan få på det omkringliggende miljø. Før selskabet bag minen får en godkendelse, og før man dermed ved, hvor længe den fortsat kan være i drift, skal myndighederne beslutte sig for, hvordan dette restprodukt skal deponeres. Fællesrådet træffer den endelige beslutning herom. Efterforskningstilladelser Guldefterforskning NunaMinerals A/S efterforskningstilladelse på Storø har i 2005 været fokuseret omkring Qingaaq-prospektet. Der er gennemført kerneboringer, geologisk kortlægning og systematisk kanal-prøvetagning på overfladen af den såkaldte Main Zone og tilstødende mineraliseringer. Der er endvidere gennemført begrænset efterforskning i de øvrige guldprospekter på Storø, dvs.aappalaartoq-prospektet samt ved 580-toppen mellem Qingaaq og Aappalaartoq. Med boreprogrammet er der i alt hentet 3.900 meter kerner fordelt på 24 huller. Heraf er der boret 16 huller i Main Zone samt otte huller med henblik på at klarlægge den strukturelle sammenhæng mellem Main Zone og tilstødende mineraliseringer. Resultaterne forventes først at foreligge ultimo februar 2006. Kig inden for i den midlertidige hytte, som huser Nuna- Minerals kerneboremaskine på Storø. Foto: GEUS. Nanortalik I/S tilladelse i Sydgrønland har i 2005 været undersøgt med feltarbejde ved Lake 410 og Niaqornaarsuk. Der blev foretaget fem boringer ved Lake 410 for at følge de guldanomalier, som blev fundet i 2003. Der blev udført i alt 1.310 boremeter. Udover boringerne blev der også indsamlet prøver langs en rustzone, og disse gav resultater på henholdsvis 13,8; 4,8 og 0,48 gram pr. ton guld. Et håndstykke fundet neden for lokaliteten gav et foreløbigt resultat på 9 gram pr. ton guld. I 2003-2004 blev der i Niaqornaarsuk dalen fundet en mindre kvartsåre med guldværdier på 1-2 gram pr. ton, og på denne lokalitet blev der indsamlet prøver af kendte og nye kvartsårer. De foreløbige resultater herfra er dog beskedne. På den anden side af dalen blev der ligeledes indsamlet prøver, og de bedste resultater gav 0,78 gram guld pr. tons. Diamantefterforskning Hudson Resources Inc. gennemførte i foråret og sommeren 2005 geologisk feltarbejde i Sarfartoq området. Der blev endvidere foretaget to større geofysiske undersøgelser, der påviste en række interessante anomalier, som kunne indikere dybereliggende kimberlitforekomster. Selskabet har på denne baggrund gennemført et boreprogram på nogle af anomalierne i marts-maj 2005 for at få vished om der var tale om kimberlitforekomster. Der blev udført tre boringer på Garnet Lake, tre boringer på Spider Lake, og 19 boringer i området mellem disse to søer. Der blev boret i alt 1.450 boremeter. Boringerne på Garnet Lake viste ca. ni kimberlitenheder pr. boring. Enhederne havde en gennemsnitlig tykkelse på 0,78 meter. Boringerne på Spider Lake viste gennemsnitlig 28 kimberlitenheder pr. boring med en gennemsnitlig tykkelse på 0,24 meter. Meget tyder derfor på at søområdet er et lokalt centrum for kimberlit-aktivitet. Der blev påvist kimberlit i 21 af de 25 boringer. Der blev udtaget i alt 9

556 kg prøvemateriale fra boringerne og fra blotninger til analyse i Canada. Resultaterne viser tilstedeværelsen af en 2 6 meter bred og ca. 900 meter lang kimberlitgang, som kan sættes i forbindelse med overfladeprøven af kimberlit fundet i 2004 ved Garnet Lake. Kimberlitten fra 2004 indeholdt 151 diamanter i en 108 kg prøve, af hvilke ni var makrodiamanter. På fire andre lokaliteter i Sarfartoq området er der i løbet af sommeren gjort vigtige diamantfund; to af disse stammer fra området ved Garnet Lake. Den største diamant måler 2,60 x 2,30 x 2,26 mm, hvilket gør det til den største diamant hidtil fundet i Grønland. Syd for Garnet Lake blev i en kimberlitprøve på 158,7 kg fundet 226 diamanter, heraf 13 makrodiamanter.ved et nyt område nordøst for denne sø blev der fundet en diamantholdig kimberlit, som gav 46 diamanter fra en 110 kg prøve. Der er således fundet i alt 423 diamanter i Sarfartoq området. Rubin True North Gems, som er operatør på efterforskningstilladelsen i Fiskenæsset i Vestgrønland, gennemførte i 2005 et mere end to måneder langt feltarbejde i Fiskenæsset. De kendte forekomster blev undersøgt, og der nu i alt lokaliseret 18 rubinforekomster. Selskabet udtog ved hjælp af mobilsav større prøver af den rubinholdige bjergart. I alt blev der udtaget 15 tons prøvemateriale til laboratorieundersøgelse i Canada. Af den geologiske kortlægning fremgår det, at forekomsterne er spredt over et område på 20 x 60 km, og fremstår med tykkelser på 1 20 meter og længder på 20 2000 meter. De mest intense rubinansamlinger ses typisk i de kraftigst deformerede områder. Lagene med mineraliseringer er mellem 0,1 2 meter tykke med en længde på 3 300 meter. Selve smykkestenenes størrelser varierer fra mikroskopiske sten til krystaller over 1 gram i vægt. Rubin Rubin er betegnelsen for en stærkt rød variant af mineralet korund (Al 2 O 3 ). Korund med andre farver omtales som safir, med farven nævnt først, fx, blå, farveløs, pink osv. Rubin er en ædelsten med hårdheden 9, altså det næsthårdeste mineral i naturen efter diamant. Rubin er en af de mest eftertragtede smykkesten i verden, med priser der ofte overgår diamants. Rubiner fra Fiskenæsset har været kendt siden 1960erne. På denne lokalitet optræder rubin ofte sammen med pink safir, som begge regnes for eftertragtede smykkesten. Diamanter fundet af Hudson Resources under efterforskningen nær Kangerlussuaq i 2005. Den største diamant er c. 2,5 mm. Foto: Hudson Resources. Metalex Ventures Ltd. gennemførte i foråret 2005 feltarbejde i tilladelsesområdet ved Umiviit. Der blev foretaget 16 boringer hen over Smile Lake og udtaget prøver, blandt andet til forståelse af isens bevægelsesretning. I boringerne stødte selskabet på flere kimberlitenheder, men disse vurderes at være for tynde til at udvinde. Selskabet foretog desuden en elektromagnetisk-, en magnetisk- og en gravitetsundersøgelse af søområdet for at undersøge variationer, som kunne skyldes kimberlit. Der blev udtaget 17 sedimentprøver tæt på det sted, hvor selskabet tidligere havde fundet diamantindikatormineraler i to prøver, og der blev indsamlet flere løse kimberlithåndstykker. De foreløbige resultater fra prøvetagningen omkring søbredden er negative, og tyder ifølge selskabet på, at diamantkilden ligger i søen. Ligeledes viser de foreløbige resultater fra boringerne, at kimberlitenhederne derfra ikke er kilde til de markante diamantindikatormineraler. Tolkningen af de geofysiske undersøgelser har påvist 14 magnetiske centre med diametre på 50 250 meter.to af disse, beliggende i søen, er sammenfaldende med tyngdeanomalier, og er derfor høj-prioritets borelokaliteter. Årsagen hertil er blandt andet at nogle af kimberlitforekomsterne ved Ekati diamantforekomsten i Canada har vist tilsvarende sammenfald i anomalier. Et stykke rubin på c. 40 gram frigjort fra fjeldet af True North Gems under arbejdet i licensområdet ved Fiskenæsset i 2005. Foto:True North Gems. Molybdæn International Molybdenum Plc. udførte i maj september 2005 et omfattende feltarbejde ved Malmbjerget i Østgrønland. Selskabet fik foretaget en topografisk kortlægning af området i form af en laserskanning af området fra fly. Ud fra de indsamlede data vil der blive konstrueret et detaljeret konturkort med 1-m kurver. Kortlægningen indgår som en del 10

af selskabets undersøgelser med henblik på en kommende minedrift. Forud for flyvningen blev der foretaget en detaljeret GPS-kortlægning for at få fastlagt fixpunkter. Selskabet udførte i alt 53 boringer, heraf 31 kerneboringer, 1 overfladeboring og 21 geotekniske boringer.alle borekerner blev geologisk logget mht. bjergartstype, strukturer, forvitring og mineralindhold, og 1 /4 af borekernerne blev udskåret og sendt til analyse i Canada. De 31 underjordiske kerneboringer havde en samlet længde på 4.898 meter, og blev foretaget for at undersøge lødigheden af forekomsten. Overfladeboringen havde til formål at teste for nye malmlegemer. Borehullet var 477 meter langt. De 21 geotekniske boringer havde en samlet længde på 899 meter. 16 af boringerne (490 meter) blev udført på foreslåede anlægs-, havne- og tailingslokaliteter. De resterende fem boringer blev foretaget ved tidligere borelokaliteter. Selskabet udtog 32 repræsentative bulkprøver med en vægt på ca. 50 150 kg. pr. prøve; otte af disse prøver blev udtaget relativt tæt på overfladen for at få et billede af effekten ved oxidering af molybdænforekomsten. Derudover blev der indsamlet 248 prøver, som blev sendt til laboratorieanalyse. Selskabet oplyser, at de foreløbige resultater fra boringerne indikerer en malmudstrækning meget lig den fra 1960 ernes boringer, og at mindre end 4 % af molybdænforekomsten er påvirket af oxidation. Det er de yderste 10 20 meter af overfladen, som er præget af oxidation. Udbredelsen af molybdæn i forekomsten er meget ensartet. Ud fra resultaterne fra sommerens feltaktiviteter forøges de beregnede ressourcer med 50 %, fra ca. 286.000 ton til ca. 431.000 ton MoS 2 (molybdænglans). Ifølge de foreløbige beregninger vil produktionsraten kunne blive på ca. 15.000 tons molybdænholdig bjergart pr. dag og forløbe over 15-20 år. Projektets rentabilitet er endnu ikke analyseret, og må afvente et lønsomhedsstudium, som selskabet planlægger at aflevere i 2006-2007. Molybdæn Molybdæn er et legeringsmetal der i naturen hyppigst findes som mineralet molybdenit; metallets forbindelse med svovl (MoS 2 ). Mineralet er meget blødt med hårdhed på 1-1 1 /2. Dette betyder at det ved berøring er gråsort afsmittende og at det er velegnet som smøremiddel. En anden vigtig anvendelse er som legering med jern, hvorved der kan fremstilles meget stærke stålprodukter. Molybdenit findes flere steder i Grønland, men især forekomsten ved Malmbjerg i Østgrønland er vigtig, da det er en af verdens største. Mangedobling af prisen på molybdæn inden for de seneste år har skabt fornyet interesse for Grønlands forekomster. Nikkel og kobber MDA Investment Pty Ltd. har i maj-juni 2005 udført feltarbejde ved Ivittuut. Den helikopterbårne magnetiske og elektromagnetiske undersøgelse, som blev udført i sommeren 2004, afgrænsede et område med store magnetiske variationer. Dette kunne tyde på omfattende nikkelholdige sulfidlegemer a la forekomsten fra Voisey s Bay i Canada. På baggrund af disse resultater blev der i sommeren 2005 gennemført et boreprogram med det formål at teste de geofysiske anomalier. Borekerner fra undersøgelsen af molybdænforekomsten ved Malmbjerg vurderes ved afsluningen af sæsonen i 2005. Foto: GEUS. Der er foretaget fem boringer på 100 200 meters længde. I alle boringerne blev der kun fundet mindre mængder sulfider. Da de største magnetiske anomalier lå under søerne i området, har selskabet planlagt at foretage en supplerende geofysisk undersøgelse på søerne i februar 2006. Hvis resultaterne fra undersøgelsen er positive, vil selskabet igangsætte et supplerende vinterboreprogram i 2006. Gem Fields International undersøgelser i 1998 resulterede i fundet af en nikkel-kobber-guld-pge mineralisering på sydkysten af Ammassalik øen i Østgrønland. Mineraliseringen kan følges 90 meter i én retning og over denne afstand varierer bredden mellem 1 8 meter. Det samlede areal dækket af mineraliseringen er 440 km 2. På baggrund af seneste års data fra en helikopterbåren magnetisk og elektromagnetisk geofysisk undersøgelse samt fra prøver indsamlet på feltblotninger, har Gem Fields i joint venture med Inco Ltd. i sommeren 2005 udført yderligere geofysiske undersøgelser og et antal boringer i området. Dette blev gjort med det formål, at undersøge nikkelpotentialet. De geofysiske undersøgelser påviste grafit- og sulfidholdige forekomster i området. Der blev gennemført otte boringer fordelt på tre lokaliteter, og der blev boret i alt 1.587 meter. På to af lokaliteterne, ved Unngutok bugten og Qoqortoq bugten, blev der fundet malmmineraler, men med en begrænset udbredelse. På lokaliteten ved Unngutok bugten er der registreret op til 1,5 % nikkel. PF&U Mineral Development og Inco Ltd. gennemførte i 2005 efterforskning ved Kitak i Østgrønland, rettet mod kobber, nikkel, guld og platin.arbejdet er en fortsættelse af aktiviteterne i 2004, som var i et joint venture med NunaMinerals A/S. Feltarbejdet i 2005 bestod af en mindre geofysisk opmåling og en helikopterbåren undersøgelse, hvorunder der blev registreret rustzoner i terrænet. Rustzoner er et godt tegn på tilstedeværelsen af metalholdige sulfider. De geofysiske undersøgelser havde til hensigt at måle jordlagenes ledningsevne. Undersøgelserne blev foretaget over to lokaliteter, som i en tidligere luftbåren undersøgelse havde påvist store elektromagnetiske udsving. Den efterfølgende geologiske undersøgelse viste at udsvingene skyldes et indhold af grafit i grundfjeldet på stedet. 11

Information -hjemme og ude Lokale aktiviteter Året 2005 viste atter en generel stigning i interessen blandt befolkningen for at finde sten og få dem identificeret. Dette kunne blandt andet ses i antallet af stenprøver, der blev indsendt til det nationale mineraljagtprogram Ujarassiorit. Den landsdækkende stenklub Ujaqqeritooqatigiit i Sisimiut kunne ligeledes rapportere om et stigende antal medlemmer. For at udbrede kendskabet til sten og forskellige typer af mineraliseringer afholder Stenklubben et årligt Prospektorkursus, hvor der blandt andet undervises i prospekteringsmetoder og bjergarter. Stenklubben afholder også hvert år en stenmesse. I 2005 fandt den 9. stenmesse sted i Sisimiut 5. 6. november. På messen deltog både smykkestens- og fedtstenskunstnere, og også i år har Råstofdirektoratet (RD) støttet udvalgte grene af dette arbejde. Bla. har RD betalt udgivelsen af en populær håndbog om prospektering for amatører, udarbejdet af Stenklubben. Bogen uddeles som gave til deltagerne i Ujarassiorit. Som en særlig indsats har RD støttet udgivelsen af det omfattende bogværk Grønlands geologiske udvikling, udgivet i efteråret 2005 af GEUS.Værket præsenterer for første gang en sammenhængende populærvidenskabelig beskrivelse på dansk af grundlaget for at forstå, hvad der er foregået i Grønlands undergrund fra tidernes morgen. Ujarassiorit - Mineraljagten Ujarassiorit 2005 den populære landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer i Grønland er afsluttet med 1204 indsendte stenprøver, hvilket er det tredje største antal nogensinde. De indsendte prøver bidrager som sædvanlig med nye oplysninger om muligheder for at finde mineraliseringer i Grønland. Årets resultater viser fx, at jernformationer, som er lette at finde og som man skulle tro for længst var afslørede, stadig kan lokaliseres. Prøver fra bla. Paamiut og Ammassalik antyder, at områderne kan have potentiale for jernforekomster. Årets resultater bestyrker også teorien om zink- og kobberpotentialet i Sydgrønland. Der er kommet nye oplysninger om kobberinholdet i Kangaatsiaq området samt at nye oplysninger om guld i Nuuk området kan findes uden for de kendte forekomster på Storø, Isua og Ivisaartoq. Præmiekomiteen, som består af geologer fra RD, GEUS og Greenland Resources A/S, har i år kåret de nævnte mineral jægere som vindere af mineraljagten 2005. Foruden den samlede præmiesum på 80.000 skattefrie kroner fra Råstof direktoratet, har GrønlandsBankens Erhvervsfond bidraget med 25.000 skattefrie kroner til 1. præmien samt 15.000 skattefrie kroner til hver af 2. præmierne, i alt 55.000 kr. De indsendte prøver rækker fra Qaanaaq i nord til Prins Christian Sund i syd samt Ammassalik og Illoqqortoormiut områderne i øst. Ud af de 1.204 indsendte prøver blev 282 prøver sendt til kemisk analyse. Analyseresultaterne indgår som det afgørende grundlag i dommerpanelets afgørelser. 2. Price locations 4. Price 4. Price 3. Price 3. Price Overwiew Locations of analyzed samples Ujarassiorit 2005 4. Price 4. Price 1. Price 4. Price 4. Price En 1. præmie på 55.000 skattefrie kroner. Vinderprøven fra Ujarssiorit 2005 foreviget på findestedet i Sydgrønland. Foto: RD. Paulus Benjaminsen fra Aappilattoq i Nanortalik kommune fik 1. præmien for fund af en stenprøve med meget højt indhold af zink, kobber og sølv. To 2. præmier på hver 25.000 skattefrie kroner Meerannguaq Steenholdt fra Kangaatsiaq får en 2. præmie for en prøve med markant indhold af lithium og kobber. Karl P. Lundblad fra Kangaatsiaq får en 2. præmie for en prøve med forhøjet indhold af kobber, vismut og sølv. Tre 3. præmier på hver 6.000 skattefrie kroner Siverth Amondsen og Johan Rosing får 3. præmie for nye oplysninger om jernmineraliseringer i Paamiut området. Mikael Johnsen II for en prøve med molybdæn fra Qeqertarsuatasiaat. 12

Besøgende på Råstofdirektoratets stand ved råstofmessen PDAC i Toronto, Canada, marts 2005. Foto: GEUS. Josef Petersen fra Narsaq for en prøve med kobber og guld fra Bredefjord området Seks opmuntringspræmier på hver 2.000 skattefrie kroner John S. Utuaq fra Kulusuk får opmuntringspris for en prøve med forhøjet indhold af nikkel og kobber fra Kulusuk. Mikael S. Christensen fra Tasiilaq for en prøve med massiv magnetit og ilmenit. Hans Raage fra Nuuk for en prøve med forhøjet indhold af guld fra Nuuk fjorden. Jokum Lange fra Qeqertaq for en prøve med forhøjet indhold af kobber fra Qeqertaq. Tobiasine S. Pape fra Tasiilaq for en prøve af båndet jernformation. Augo P. Lynge fra Kangaamiut får ligeledes en opmuntringspris for en prøve med forhøjet indhold af wolfram og kobber. International råstofmarkedsføring I dagens internationale råstofverden er det af afgørende betydning, for at tiltrække råstofindustrien til et givet frontier -område som fx Grønland, at der kan fremvises geologiske data og undersøgelser, som sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle råstofforekomster. Regionale geologiske aktiviteter som kortlægning har længe været typisk offentligt udførte undersøgelser. Specifikke projekter kunne derefter, på baggrund af de regionale data og undersøgelser, hurtigere vurderes som lovende. Olie- og mineselskaberne kunne derfor gå direkte til at gennemføre mere detaljerede og kostbare undersøgelser, afhængig af målet for råstofeftersøgningen. Denne rollefordeling på råstofscenen er gradvis forstærket i de seneste år, hvorfor der forventes og efterspørges mere og mere nuanceret indsats fra det offentliges side. Som følge heraf er det i visse tilfælde nødvendigt, at det offentlige selv går ind og udfører mere vidtgående geologiske og geofysiske undersøgelser for at modne projekter. Råstofdirektoratet udfører med bistand fra samarbejdspartnerne flere af den type relevante aktiviteter. Med sådanne offentlige aktiviteter øges også mulighederne for at kunne gennemføre en solid markedsføringsindsats af det grønlandske råstofpotentiale, ved deltagelse i internationale messer og udstillinger, udgivelse af nyhedsbreve til industrien, offentliggørelse af publikationer i internationale tidsskrifter, promovering via Internettet samt direkte markedsføringstiltag overfor udvalgte internationale selskaber. Deltagelse i råstofmesser og konferencer Råstofdirektoratet (RD) deltog i 2005 bl.a. i følgende markedsføringsarrangementer og konferencer: British Columbia and Yukon Chamber of Mines, Cordilleran Roundup,Vancouver, Canada. 24. 27. januar. Prospectors and Developers Association of Canada (PDAC), International Convention and Trade Show, Toronto, Canada. 6. 9. marts. American Association of Petroleum Geologists (AAPG) International Conference and Exhibition, Calgary, Canada 19. 22. juni. Som det også har været tilfældet i tidligere år deltog RD i messeaktiviteterne i samarbejde med GEUS og Nunaoil A/S med en fælles stand. Markedsføring Direkte markedsføringsbesøg hos udvalgte olieselskaber i Europa og Nordamerika blev gennemført i februar, marts, oktober, november og december. RD udgiver i samarbejde med GEUS ny-hedsbrevene MINEX og GHEXIS, rettet mod hhv. mineral- og olie industrien. Også på Internettet er der på www.geus.dk oprettet platforme med ny-hedsformidling i form af adresserne MINEX-online og GHEXIS-online. Som et led i den internationale markedsføring af Grønlands råstofpotentiale har publikationsserien Geology & Ore og databladet 'Fact Sheets' siden 2002 udfyldt en vigtig opgave. I 2005 udkom endnu et nummer af Geology & Ore omhandlende The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters Vig, East Greenland.Tilsvarende udkom tre nye Fact Sheets med emner om interaktivt råstofkort på internettet, Malmbjergs molybdænforekomst og om de østgrønlandske Palæogene intrusioners råstofpotentiale. 13

Udvalgte Publikationer I løbet af 2004-2005 er der udgivet et antal publikationer af Råstofdirektoratet og dets samarbejdspartnere. Øvrige publikationer af relevans for råstofområdet i Grønland er tilgængelige via RDs og GEUSs hjemmesider. Årsberetninger og administration Råstofdirektoratet, 2005: Beretning om Råstofaktiviteter i Grønland 2004. Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland, Nuuk, 16 sider. (selvstændig grønlandsk, dansk og engelsk version) Råstofdirektoratet 2005: Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland, Grønlands Hjemmestyre, FM 2005/32, 73 sider. MINERALSTRATEGI 2004: Mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland, Råstofdirektoratet, 68 sider PricewaterhouseCoopers 2004: Comparison of royalty and taxes etc. related to Mineral Resources (Gold), 145 sider. PricewaterhouseCoopers 2005: Oil & Gas Fiscal Regimes Survey. GEUS 2005: Årsberetning 2004, GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, 16 sider. Geologi og råstofefterforskning J.M. Bonow 2004: Palaeosurfaces and palaeovalleys on North Atlantic previously glaciated passive margins,thesis in Geography 30, Stockholms Universitet, 17 sider. P.R. Dawes 2004: Explanatory notes to the Geological map of Greenland, 1:500 000, Humboldt Gletscher, Sheet 6. Geological Survey of Denmark and Greenland Map Series 1, 48 sider + kort. GEUS 2004: The Palaeogene and Neogene offshore southern West Greenland. Marine and Petroleum Geology 20,9. side 935 1088. K.Q. Hansen and E.Buch & U.Gregersen 2004: Weather, sea and ice conditions offshore West Greenland Focusing on new license areas 2004. Rapport fra Danmarks Meterologiske Institut & Råstofdirektoratet, 42 sider. N. Henriksen 2005: Grønlands geologiske udvikling, GEUS, 270 sider. A.K. Higgins & F. Kalsbeek (eds) 2004: East Greenland Caledonides: stratigraphy, structure and geochronology. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 6, 93 sider. J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt & A.A. Garde 2004: Greenstone belts in central Godthåbsfjord,West Greenland. Preliminary results from field work in 2004. 2004/110, 110 sider + DVD. J.A. Hollis, J.A.M. van Gool,A. Steenfelt and A.A. Garde 2005: Greenstone belts in the central Godthåbsfjord region, southern West Greenland, GEUS Bulletin 7, side 65 68. P. Japsen, P. F. Green & J.A. Chalmers 2005: Separation of Palaeogene and Neogene uplift on Nuussuaq,West Greenland, Journal of the Geological Society, London, 162; side 299-314. S.M. Jensen, K. Secher,T.M. Rasmussen & F. Schjøth 2004: Diamond exploration data from West Greenland: 2004 update and revision. GEUS Rapport 2004/117, 90 sider + DVD. S.M. Jensen, K. Secher & T.M. Rasmussen 2004: Diamond content of three kimberlitic occurrences in southern West Greenland. Diamond identification results, field description and magnetic profiling. GEUS Rapport 2004/19, 41 sider. J.B. Jørgensen & T.C.R. Pulvertaft 2004: Gossans, iron-formation and associated supracrustal rocks in the southern part of the Uummannaq area, central West Greenland. GEUS Rapport 2004/18, 36 sider. B.M. Nielsen 2004: Crustal architecture and spatial distribution of mineral occurrences in the Precambrian shield of central West Greenland based on an ananlysis of geophysical and geological data. (Thesis for Ph.D. degree from the University of Copenhagen). GEUS Rapport 2004/26, 63 sider + appendices. B.M. Nielsen & T.M. Rasmussen 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to 70 15 N). Part 3. Implications of potential field data for the tectonic framework. GEUS Rapport 2004/2, 165 sider + CD-rom. T.F.D. Nielsen & S. Bernstein 2004: Maturation of areas in the Tertiary of East Greenland for PGE-Ni-Cu exploration. GEUS Rapport 2004/6, 59 sider + CD-rom. H.K.Olsen 2004: Kortlægning af fedtstensforekomster i Grønland. Greenland Resources A/S, 65 sider. S. Planke, H.E.F.Amundsen, R. Myklebust & J.C. Olsen (eds) 2004: Geophysical Atlas of the West Greenland Basins integrated seismic, gravity and magnetic interpretation.vbpr,tgs-nopec & GEUS.2. udgave. Oslo, Norge. T. Rasmussen and H.K. Olsen 2005: Prospecting for dimension stones in Greenland, GEUS Bulletin 7, side 73 76. F. Schjøth & A. Steenfelt (red.) 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to 70 15 N). Part 1. Compilation of geoscience data. GEUS Rapport 2004/16, 45 sider + DVD. K. Secher 2004: Det hvide guld og det ægte guld minedrift og råstoffer i Grønlands 20. århundrede, GEUS, 64 sider. K. Secher 2004: Nekrolog: Svend Valdemar Sølver, Geologisk Tidsskrift 2004/2, side 38 40. L. Stemmerik & S. Stouge (eds) 2004: The Jurassic of North-East Greenland. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 5, 112 sider. 14

H. Stendal, B.M. Nielsen, K. Secher & A. Steenfelt 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to 70 15 N). Part 2. Mineral occurrences. 2004/20, 212 sider. H. Stendal and A.A. Garde 2005: Precambrian mineralising events in central West Greenland (66-70 15'N). GEUS Bulletin 7, side 61 64. M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2004: Review of Survey activities 2004. GEUS Bulletin 4, 100 sider. M. Sønderholm & A. K. Higgins (red.) 2005: Review of Survey activities 2004. GEUS Bulletin 7, 80 sider. B.Thomassen & J.D. Krebs 2004: Mineral exploration of selected targets in the Qaanaaq region, North-West Greenland: followup on Qaanaaq 2001. GEUS Rapport 2004/42, 38 sider. L.Thorning, L.[A.] Christensen, F. Schjøth & H. Stendal 2004: Greenland Mineral Occurrence Map. Status report for the development of a proto type for the Internet, January 2004. GEUS Rapport 2004/28, 52 sider. L.Thorning, L.A. Christensen, B.M. Nielsen, F. Schjøth and H. Stendal 2005: On-line presentation of mineral occurrences in Greenland, GEUS Bulletin 7, side 57 60. T.Tukiainen & J.D. Krebs 2004: Mineral resources of the Precambrian shield of central West Greenland (66 to 70 15 N). Part 4. Mapping of kimberlitic rocks in West Greenland using airborne hyperspectral data. GEUS Rapport 2004/45, 31sider + appendices + DVD. T.Tukiainen and L.Thorning 2005: Detection of kimberlitic rocks in West Greenland using airborne hyperspectral data: the HyperGreen 2002 project, GEUS Bulletin 7, side 69 72. Minex News 2004-2005: Engelsksproget nyhedsbrev til mineindustrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse / Råstofdirektoratet, Nr. 27 28 Ghexis Newsletter 2003-2004: Engelsksproget nyhedsbrev til olieindustrien. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse/Råstofdirektoratet Pjecer og datablade P.W.U.Appel 2004: Gold in the Nuuk region of West Greenland. Fact Sheet No 6, 2 sider. B.Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Prospektering for amatører, Grønlands Stenklub, 78 sider. T.F.D.Nielsen 2005: The mineral potential of the Palaeogene intrusions, East Greenland. Fact Sheet No 9, 2 sider. S.A.S. Pedersen & G.K. Pedersen 2005: Det geologiske kort over Grønland. Geografisk Orientering 4/2005, side 176 189. K. Secher 2004: The Taartoq gold field, South West Greenland. Fact Sheet No 8, 2 sider. K. Secher 2004: Greenland s prospective nickel resources. Fact Sheet No 9, 2 sider. K. Secher 2005: Mineralske råstoffer I Grønland. GeoViden 1, 14 sider. K. Secher 2005: Nalunaq guldminedrift I Grønland. Geografisk Orientering 4/2005, side 162 168. K. Secher & S.M. Jensen 2004: Diamond exploration in Greenland. Geology & Ore 4, 12 sider. B.Thomassen 2005: The Blyklippen lead-zinc mine at Mesters Vig, East Greenland. Geology & Ore 5, 12 sider. B.Thomassen 2005: The Malmbjerg porphyry molybdenum deposit, East Greenland. Fact Sheet No 11, 2 sider. L.Thorning 2005: Greenland mineral occurrence map on-line. Fact Sheet No 10, 2 sider. Ujarak 2004-2005: Medlemsblad for Grønlands Stenklub. Nr. 3 6. GEUS 2003: Catalogue of Greenland publications and data. Update December 2003, 71 sider. Geolog under feltarbejdet på guldforekomsten på Storø i 2005. Foto: GEUS. S.M. Jensen & K. Secher 2004: Diamond exploration in Greenland. Fact Sheet No 7, 2 sider. B. Ljungdahl 2004: Mineral-guide: Ivittuut kryolitbrud, Grønlands Stenklub, 48 sider. B. Ljungdahl 2005: Mineral-guide: Grønlandske smykkesten, Grønlands Stenklub, 82 sider. 15

Statistik på mineralområdet Der har i 2005 været en markant fremgang i antallet af ansøgninger om efterforskningstilladelser for mineraler i Grønland. Det er ikke mindst den fortsatte stigning i priserne på guld og industrimineraler, som har betydning for denne fremgang. Ligesom diamantefterforskningen stadig er omgivet med positiv opmærksomhed, er der også øget interesse for kendte forekomster som f.eks. zink-bly forekomsterne i Maarmorilik og Citronen Fjord, jern i Isua samt molybdæn på Østkysten. I 2005 blev der meddelt 15 nye efterforskningstilladelser og fire nye forundersøgelser.ved udgangen af 2005 var der således i alt meddelt 33 efterforskningstilladelser, som dækkede et samlet areal på 12.986 km 2. I samme periode var meddelt 12 tilladelser til forundersøgelse. Et meget vigtigt udtryk for optimismen i mineralbranchen er, at de samlede investeringer i efterforskning i Grønland er tredoblet i perioden 2002 2004 fra 20 mio. kr. i 2002 til 66,2 mio. kr. i 2004. Det skal bemærkes at enkelte efterforskningsaktiviteter har været meget store. Det største projekt i 2004 var efterforskningen efter guld og palladium ved Skærgaard. Ligesom guldefterforskningen på Storø var et større projekt. Regnskabet for 2005 er ikke opgjort ved deadline for årsberetningen. Et markant udtryk for aktiviteterne er også antallet af udførte boremeter. I perioden 2003 2004 skete der en fordobling i antallet af de samlede boremeter. Her var det navnlig projektet i Skærgaard, som dominerede. I 2005 var der i alt 10 boreprogrammer med et samlet antal boremeter på 25.146 m. Der er næsten tale om en firedobling i antallet af boremeter i perioden 2004 2005. Igen dominerer enkelte større projekter som Malmbjerg, hvor der blev boret 6.306 m. Det største projekt var guldefterforskning ved Nalunaq, hvor der blev boret 10.000 m. Mineralefterforskning i Grønland i perioden 2000-2005 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Antal forundersøgelser Antal efterforskningstilladelser Antal udnyttelsestilladelser Antal km 2 dækket af efterforskningstilladelser Efterforskningsforpligtelser (i mio. DKK) Afholdte efterforsknings- udgifter (i mio. DKK) Antal boremeter i alt 15 6 6 11 12 12 24 19 17 19 23 33 0 0 0 1 1 2 11.289 10.264 5.956 5.714 8.560 12,986 27,6 40,5 25,8 23,7 30,7 47,7 103,4 111,8 20,8 44,9 66,2 * 0 4.071 112 3.195 6.862 25.146 *Selskabernes deadline for indlevering af regnskab for 2005 er 1. april 2006. Beretning om råstofaktiviteter i Grønland 2005 Råstofdirektoratet juni 2006. Udgivet af Råstofdirektoratet, Fællesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland Postboks 930, DK-3900 Nuuk, Grønland Tlf.: +299 346800. Fax: +299 324302 www.bmp.gl; bmp@gh.gl Udgivelse og tilrettelæggelse: Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS Tekst og redaktion: K. Secher, GEUS Grafik: Annabeth Andersen, GEUS Publikationen er udgivet på grønlandsk, dansk og engelsk. ISSN 1399-2058 16

ISSN 1399-2058