Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Transkript

1 Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet med tak til Arne Thorshøj Nielsen, Geologisk Museum)

2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland en introduktion Klima-, Energi og Bygningsministeriet

3 Energiråstoffer Mineralske råstoffer Energiråstoffer Kortlægning af olie/gas potentialet i Danmark og Grønland Afgrænsning af kontinentalsokkel områder Geologisk grundlag for geotermisk energi og jordvarme Udnyttelse af vandkraft fra gletsjere i Grønland Lagring af CO 2 i undergrunden Mineralske råstoffer Geologisk, geofysisk og geokemisk kortlægning i Grønland Mineralressource evaluering i Grønland Geologisk kortlægning i Danmark Kortlægning af råstoffer i Danmark

4 Indhold Principperne for olie- og gasdannelse Hvad er skifer? Hvor kommer gassen fra? Forekomst af skifergas i Danmark Hvor i Danmark? Forekomst af skifergas i USA og Europa Er der perspektiver for Europa? 4

5 Principper for olie og gasdannelse Olie og gas dannes ved opvarmning af organisk materiale Temperaturen stiger med ca 30 C/km s dybde Olie dannes i ca 2-3 km dybde. Gas dannes i ca 3-5 km s dybde Olie-gasdannelse fra Tissot (1984)

6 Bjergarter der kan danne olie og gas kaldes kildebjergarter Bevarelse af organisk materiale i kildebjergarter er resultatet af en ufuldstændig omdannelse af alger og planter Typisk i miljøer med højt næringsstof-indhold og/eller med ringe cirkulation af vand Indre danske farvande Langs kontinentalgrænser med upwelling af næringsholdigt vand Grafik fra Danmarks Miljøundersøgelser

7 Perioder i Jordens historie med udbredt dannelse af organiskholdige skifre: Jura tiden: Fjerritslevskiferen Meget vigtig kilde til olie og gas i Nordsøen. Er ikke gas-moden i resten af Danmark Kambrium-Ordovicium tiden: Alunskiferen. Kilde til olie og gas offshore Polen. Gasmoden i Danmark Fra Schovsbo & Nielsen 2013

8 Skifergas i Europa kilde: EIA 2012

9 GEUS s forskning på Bornholm På Bornholm finde Alunskiferen blottet i åer og langs kysten. GEUS har udfør flere overfladenære boringer på syd- Bornholm med støtte fra bl.a. GeocenterDanmark, Syddansk Universitet og Bornholms Regionskommune Formål: Nyt studie materiale til laboratorie målinger og studieprojekter for forskere og geologistuderende Der er ikke mulighed for skifergas på Bornholm! Geologiske kort baseret på Gry (1964) 9

10 Kildebjerarter kaldes også sorte skifre black shales). Fareven skyldes grafit samt forskellige metal forbindelser Oprindeligt dannet som en muddersten (blanding af ler og større korn silt ). Der er enkelte lyse kalk lag i skiferen Kerne kassen fra Billegrav-2 boringen, Bornholm. Foto: N. Schovsbo

11 GEUS har lavet en kortlægning af Danmarks undergrund for at se hvor mulighederne for skifergas indvind er Alle steder er Alunskiferen gasmoden ikke skiferolie i Danmark Skifergas indvinding kræver at skiferen er mellem km dybde Prospektive område på land er ca Km2 Eller fodboldbaner Det er meget større området end for Nordsøen hvor vores nuværende olie og gasfelter er Grafik fra Schovsbo og andre 2014; Energistyrelsen 2014

12 Geologien under Jylland Sæ-1 Tolkning af seismisk profil, T. Bidstrup, GEUS 12

13 Vendsyssel 1 NE SW Fra Schovsbo og andre 2014

14 Kortet viser de områder hvor der er hhv mindst (mørk blå) og størst (lys blå) risiko for at gassen er afgasset Areal Undersøgelse Kortet bruges til at afgrænse områder der geologiske set er mere favorable for høje gasmætninger i skiferen fra mindre favorable områder 14 Kort fra Schovsbo og andre 2014

15 USGS Fact Sheet

16 Potentiel skifergas ressource USGS middel værdi på 195 mia. Nm 3 Produktion og prognose for Nordsøen På land skønnes der 67 mia. Nm 3 gas (middel tal). Dette svarer til den samlede gas mængde der er produceret fra Nordøsen indtil nu Der er en betydelige usikkerhed på estimatet (+- 100%). Dette afspejler de få kalibrerings punkter der findes for Alunskiferen Grafik: energistyrelsen 2013

17 Måske Måske ikke? Artikel i Berlingske Tidende 31. oktober 2009 Artikel fra april 2011

18 Skifergas i USA kilde: EIA 2012

19 Betydning for gas produktionen i Nordamerika kilde: EIA 2012

20 Skifergas i Europa kilde: EIA 2012

21 Vurderingerne variere ( bcm 4000 bcm) - et samlet og opdateret skøn savnes 21

22 Konklusioner Alunskiferen er en mulig skifergas-skifer Organiskholdig >4 vægt % organisk kulstof Voluminøs >30m tyk og arealmæssigt udbredt Har dannet gas Væsentligt geologiske usikkerhed på om der er gas pga den lange geologiske historie - gassen er måske undsluppet som i Skåne GEUS og USGS forventer at der vil være et variabelt gasindhold i under-grunden pga. meget forskellige geologiske forhold i Danmark

23 Konklusioner 2 Skifergas indvinding foregår i stor skala i Nordamerika. Indvinding kræves at der bores mange boringer og at hver boring stimuleres for at få gassen til at strømme I Danmark er skifergas ikke påvist, men Alunskiferen har alle de karakteristika som en skifergas skifer skal have

24 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål Sommerodde borelokalitet, Bornholm november 2012 Mere information (SRP?): Søg skifergas på Mail: Niels Schovsbo 24 Foto: GEUS