Satellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning

Relaterede dokumenter
Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

GIS. IKONOS. Hyperion.

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

597K: Earth Remote Sensing. Katie Jablonski Joshua Klein Jared Oyler

Hydrologisk modellering af North China Plain

Remote Sensing for Radiation Energy Water Balance Studies

Monitoring Western Juniper (Juniperus occidentalis) Aforestation using Landsat Imagery

Satellitter og kortlægning fra rummet

Drone-baseret remote sensing af arktisk. vegetation

Hvad kan man med satetellitdata i dag? Torsten Bondo, DHI Gras Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut

Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks

Case 3: DTU - Forskning, undervisning og myndighedsbetjening.. Rene Forsberg + DTU kolleger ( Polar DTU )

Remote sensing af vegetation

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش

Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab

Klimaforandringer og tværsektoriel Vandforvaltning i Nordsøregionen

Vesela Kardzhilova-Dimitrova. GGR 904 GIS for Research and Analysis Instructor: Dr. Marcos Luna Spring 2009

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Tilgroning af lysåbne. naturtyper i Danmark af metoder vha.. remote sensing. Thomas Hellesen, phd. stud. Skov og Landskab, KU, LIFE.

Brug af GeoDanmark ortofoto med nærinfrarød lag

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Harvard Forest Schoolyard LTER

Vandressourcer. Udnyttelse af vand i store flodbassiner

Application of High- resolution LiDAR-derived DEM in Landslide Volume Estimation

Teknisk rapport Tørkeindeks version metodebeskrivelse

SONG Stellar Observations Network Group

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

AARHUS UNIVERSITET DCE RÅDGIVNINGSPANEL AUGUST 2015

Arktiske Forhold Udfordringer

CONNECTING PEOPLE AUTOMATION & IT

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

The Use of LSA SAF MSG Products for Crop Monitoring

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Miljøeffektiv teknologi

Remote sensing Af Søers Klorofylindhold. Optimering af vandmiljøovervågning

Miljøovervågning fra Satellit

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Mundtlig eksamen i Geografi C

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Modellering af interaktion mellem landoverflade atmosfæren

Brian Pilemann Olsen, Kort & Matrikelstyrelsen, Thomas Knudsen, Danmarks Rumcenter, Kristian Keller, COWI

GHCN Global Historical Climatology Network Peterson and Vose, 1997

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Omkring sampling af vejvand, hvad er repræsentativt. Regn med kvalitet Nødebo, 3-4/ Anitha K. Sharma+Peter S. Mikkelsen

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Supplerende oplysninger: København: GEUS. Møder om Dansk Grundvandspartnerskab med Kina. Torsdag 6 februar (14)

Christian Reichelt 2.x Odense Katedralskole Naturgeografi

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0553 Offentligt

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Anvendelse af vejrradar -Plan A. Lektor Michael R. Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Begge bølgetyper er transport af energi.

Innovative LAR-metoder til håndtering af mere regnvand og grundvand ved fremtidige klimaændringer. Indlæg på Dansk Vand Konference 2013

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

1. Er Jorden blevet varmere?

Improved OVW Retrievals in Extreme High Wind Events using QuikSCAT

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

KORTLÆGNING AF DET FAGLIGE LANDSKAB PÅ BIOS

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Holistic waterplanning (HELVA)

Perspektiv nr. 16, Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

CropSAT: Kvælstofanbefalinger og kortlægning af afgrødestatus i marken baseret på en kombination af satellit billeder og N- sensorer

Årsplan i biologi klasse

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

Gletsjeres tilbagetrækning:

Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet

AUSAT. Aarhus Universitets nano-satellit projekt. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Arktisk råds arbejdet, september 2012, AU

Selection of a Laser Source for Magnetic Field Imaging Using Magneto-optical Films

The soil-plant systems and the carbon circle

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet

Kortlægning af landskabselementer gennem remote sensing

Climate change and climate adaption in urban areas

Using landsat data to determine land use/land cover changes in Samsun, Turkey

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Kompetencemål for Geografi

Voldsomt vejr og nedbør/monsterregn

GENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet

Pilotområdebeskrivelse Varde

Klimaændringer i Arktis

OMOVAST - Udvikling af ny teknologi Margit Lund Christensen, HOFOR

MILJØ DNA FRA EN MIKROBIOLOG S SYNSPUNKT

Transkript:

Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer og geografiske forhold på vor jordklode.

Skematiseret Remote sensing A) Stråling B) Atmosfæren C) Jordoverfladen D) Satellitter E) Transmission modtagning og processering F) Fortolkning og analyse G) Anvendelse og beslutningstaging

Hvad er det en satellit måler? Elektromagnetisk stråling

Hvad måler en satellit? B G R NIR B G R NIR B G R NIR 3 forskellige mængder af chlorophyll indhold

Satellit billede karakteristika Hver celle har en unik numerisk værdi, som så kan få tildelt en farve i forhold til størrelsen af værdien Som et digitalt kamera, blot med flere kanaler

Typer af Satelliter Geo stationære satelliter (geo syncrone) Meteosat, Meteosat 2. generation Polar orbiting satelliter (sol syncrone) Spot, Landsat TM, NOAA AVHRR, MODIS, MERIS

Typer af satelliter; polar orbits

Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område

Pan-cromatisk billede Spektral opløsning True-color image False-color image

Spektral opløsning - og atmosfærisk absorption MODIS 4 ud af 36 kanaler Meteosat satellitens 3 kanaler Meteosat Second generation 11 kanaler

Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område

Meteosat. Rumlig opløsning 1, 3 og 5 km

NOAA AVHRR. Rumlig opløsning 1.1 km

MODIS. Rumlig opløsning 250 m.

Landsat Tematic Mapper. Rumlig opløsning 30 m

QuickBird Rumlig opløsning 2.4 meter Kvalitets bestemmelse af remote sensing data

Det centrale begreb; opløsning Spektral Antal og bredde af spektrale bånd hvor sensoren er følsom Rumlig Et mål for størrelsen af hver enkelt celle (pixel) i billedet. Tidslig Hvor ofte sensoren måler over et givent område

Det tager Landsat-satellitten 1½ time at udføre et kredsløb om Jorden 1 døgn 2 døgn Tidslig opløsning

Det tager MODIS-satellitten 1½ time at udføre et kredsløb om Jorden 1 døgn Tidslig opløsning

Meteosat: billeder er tilængelige hver 15 minut NOAA AVHRR: billeder er tilængelige 1 gang dagligt MODIS: billeder er tilængelige 1 gang dagligt Landsat TM: billeder er tilængelige hver 18 dag Tidslig opløsning

Komplementære Jord Observations Satelliter Sensor Spektral Rumlig Temporal IKONOS Panchromatic, (VIS, NIR) 1m, 4m På bestilling QuickBird Panchromatic, (VIS, NIR) 0.61m, 2.44m På bestilling ASTER VNIR, SWIR, TIR 15m,30m,60m 18 dage Landsat ETM+ VIS, NIR, TIR, PAN 15m,30m,60m 18 dage SPOT XHRV VIS, NIR, MIR 10m,20m 26 dage SPOT VEGETATION visible (green/red) / NIR / MIR 1165 m Daglig MODIS VIS-TIR 250m-1000m Daglig MERIS VIS-TIR 300m-1200m Daglig NOAA AVHRR VIS, NIR, TIR 1.1 km Daglig Meteosat Second Generation VIS, NIR, TIR 1km, 3 km 15 min

Fordele ved Remote Sensing Rumligt overblik / Areal-integreret information Tidsserier Konsistente datasæt Miljø ressource overvågning ved brug af satellit billeder; eksempler inden for forskning og undervisning

Globalt perspektiv Global CO 2 balance, drivhus effekt

Globalt perspektiv SPOT Vegetation data; Annual cycle of vegetation http://www.spot-vegetation.com

Regionalt perspektiv Spot vegetation monthly vegetation variations 1998-2003 1998 level 1999 level 2000 level 2001 level 2002 level 2003 level

Regionalt perspektiv NDVI time series analysis from NOAA AVHRR 1982 Annually integrated NDVI 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm 12.0 10.0 8.0 6.0 4.0 2.0 GIMMS NDVI Annualy Integrate 0.0 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Regionalt perspektiv 1 MODIS Terra NDVI daily (250m) 2003 0.9 0.8 0.7 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 0.1 0 y = 0.98x + 0.03 R 2 = 0.91 0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 In Situ MODIS NDVI 2003

Regionalt perspektiv Satellit baserede nedbørs estimater 1996 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm Trends in the development of rainfall in the period 1996 2006, derived from the RFE data-set. Green colours denote a positive trend, red colours a negative trend.

Regionalt perspektiv Rain use efficiency (RUE); Hvor meget vegetation får vi for en given mængde nedbør? 100 mm 400 mm 800 mm 1000 mm Trends in the Rain Use Efficiency (RUE) over the period 1996 2006. Green colours indicate an increase, red colours a decrease.

Globalt perspektiv Hav temperaturer (f.eks El ninjo fænomenet) Jordoverflade reflektans (Albedo)

Globalt perspektiv Mængde af Chlorophyl i havene Regionalt perspektiv

Regionalt perspektiv Udbredelse af havis Røde farver; isdække September 2006 Januar 2008

Regionalt perspektiv Helheim Glacier retreat East Greenland 2,5 km Change detection methods

Regionalt perspektiv Befolknings ændringer; Las Vegas 1964 1972 1986 2000 Change detection methods

Regionalt perspektiv Skovrydning på Sumatra juni 1992 januar 2001 25 km Change detection methods

Regionalt perspektiv Oversvømmelser (Tyskland 2002) August 14 2000 August 20 2000 25 km Change detection methods

Regionalt perspektiv Bitterroot National Forest, Montana June 21 2002 (Landsat ETM+) Overvågning af skovbrande (MODIS) (Sydney området i december 2001) 15 km Change detection methods

Department of Geography & Geology EO data; Applications mapping, monitoring and modelling of Map like information Topography (stereo imaging) Land use Land cover (Multispectral class.) Forest Deforestation Flood monitoring Snow cover Fire detection -Change detection Bio-physical variables Surface albedo Precipitation Leaf Area Index Soil moisture Evapotranspiration Vegetation Indices Surface Temperature Plant water stress Incoming radiation ocean color (sediment, phytoplankton) aerosol concentrations and properties