SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet"

Transkript

1 SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet

2 SONG teamet: Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU Uffe Gråe Jørgensen, KU Per Kjærgaard Rasmussen, KU Frank Grundahl, AU Hans Kjeldsen, AU Søren Frandsen, AU Torben Arentoft, AU + en stor stab af teknikere på AU og KU

3 Oversigt Status hvor er vi nu? Videnskabelig baggrund og mål hvorfor gør vi det? Teknik og observationer hvad er det vi skal have? Netværk og design hvordan kommer det til at se ud?

4 STATUS: Projektet har opnået financiering Det optiske design er færdigt Bestilling af komponenter afgives tidligt i 2009 Prototype teleskop ventes færdig i slutningen af 2011

5 Dannelse af grundstofferne H, He, Li dannet i Big Bang He, C, N, O, Si, Fe dannes i stjernerne,pb,au,,u dannes i Supernovaer Solen og Solsystemet dannet ud fra gas og støv beriget med tunge grundstoffer fra tidligere generationer af stjerner Så for at forstå os selv, ønsker vi at forstå andre stjerner og deres planetsystemer Jorden V2.0

6 Solens udvikling: H He He C

7 Termodynamik Atomfysik Matematik Solens egenskaber Strålings teori Kernefysik Numeriske teknikker SOLMODEL Svingnings perioder OBSERVATIONER Hydrodynamik Neutrino partikelfysik

8 Stjernesvingninger

9 Svingingerne kan observeres som ændringer i: Radius (overfladehastighed) Lysstyrke Temperatur

10 Fra tidsserie til svingningsperioder Fourier Transform Frekvens

11 (n,l)

12 (n,l)

13

14 Solens middeltæthed Konvektionszonens størrelse Solens alder

15 En stjernes oscillationsspektrum afhænger af Masse, Radius, Alder, Grundstof-sammensætning og konvektions-zoner ET UNIKT SEISMISK FINGERAFTRYK

16 Samme masse forskellige aldre:

17 Samme aldre forskellige masser:

18 Et hovedformål for SONG er at observere andre stjerner med samme grad af detalje som vi idag kan for Solen. Dette vil skabe en dybere forståelse af stjernerne og Solens udvikling.

19 Exoplaneter: Første planet (51 Peg) fundet i 1995 Idag (14/ ) kendes multiple systemer (2 eller flere planeter) De fleste fundet via radial-hastigheds-metoden. Den mindste vejer ca. 5 x Jordens masse 5-10% af de undersøgte stjerner har en planet MEN det er meget vanskeligt at finde de små planeter, på størrelse med Jorden...

20 Eftersøgningsmetoder - Radialhastigheder kræver stor nøjagtighed - Transit kræver stor nøjagtighed og mange stjerner - Microlensing kræver mange stjerner og tæt tidslig dækning

21 Eksempel: 55 Cancri, 5 planeter!

22

23 Udvikling af Hastighedspræcisionen

24 Radialhastigheds-metoden har det imidlertid svært når planeterne bliver meget små, og perioderne meget lange... ALTERNATIV: Gravitationel mikrolinsning - Denne metode tillader detektion af meget små planeter 0.1 x MJORD - Der er fundet 8 planeter med denne metode heraf er to af de mindste man kender. Det danske 1.5m teleskop har spillet en stor rolle i dette arbejde.

25

26

27 FOV 2' x 2' Planet opdaget med mikrolinse metoden. (Nature, 439, 437, 2006).

28 Eksempel: det første planetsystem fundet med mikrolinsning! Bemærk det store antal teleskoper som deltog i observationerne. Tidsskalaen er ca. 2 uger! Systemet har to planeter i en Jupiter/Saturn lignende konfiguration Mikrolinse metoden er statistisk i sin natur vi ser kun planeten en gang, og selv hvis vi ikke ser en planet kan vi sige hvad sandsynligheden for at der var en planet. Derfor giver metoden os information om forekomsten af exoplaneter i Mælkevejen.

29

30

31 Baneradius (AE) Planet masse i Jordmasse enheder

32 Opsummering: - SONG vil studere stjerner vha. asteroseismologi (radialhastigheder) og - lede efter exoplaneter via radialhastigheds- og mikrolinse metoden HVORFOR har vi brug for et NETVÆRK?

33 Eksempel: to tætliggende perioder Eksempel: en oscillerende stjerne

34 En svingnings frekvens Kontinuerte observationer Fem frekvenser Rigtige observationer (dag/nat)

35 Med et netværk undgår vi hullerne i observationerne, herved kan effekten af falske frekvenser i frekvens-spektret minimeres. For mikrolinse-observationerne er det nødvendigt med nærmest kontinuerte observationer for ikke at misse de tidspunkter hvor der er en anomali i lyskurverne pga. en planet. Med et netværk løses problemet med at nætterne kun er af 8-10 timers længde. Alternativt kan man anvende en satelit, men det er meget dyrt. En af grundene til vores dybe viden om Solen er netop observationer af svingninger med et netværk!

36 National Solar Observatory Global Oscillation Network Group

37

38 Krav til netværk og instrumenter: Generelt Høj duty-cycle Lange observationsperioder Minimal vedligehold Supergode instrumenter

39 Krav til netværk og instrumenter: Specifikt 8 x 1m teleskop, på eksisterende observatorier Kamera med høj opløsning til præcis fotometri i tætte stjernefelter Spektrograf med høj opløsning til præcise hastighedsmålinger Robotisk operation

40 Mulig fordeling af SONG observatorierne

41 Teleskop Optisk bord med instrumenterne Betonsøjle

42

43

44

45

46 FOCAL-PLANE LAYOUT Spektrograf

47

48 Måling af overfladens hastighed (Doppler effekten):

49 Stjernens spektrum Iodceller

50 CCD kamera med 2K x 2K pixels og høj effektivitet, ca. 90% ved 550nm. Udlæsetid: 2s

51 Velocity precision of SONG spectrograph 55s. exposure

52 Observation af Solen med SONG Den blå himmel skyldes spredt sollys, og derfor indeholder den også Solens svingningssignal! SONG kan derfor også bruges til at studere Solens svingninger

53 (d) Software til data-reduktion -- det må vi selv udvikle, og er nået et stykke af vejen.

54

55 LuckyImaging princip

56 Opløsning ca. 0. 3

57 SONG vil anvende et kamera mage til, med en udlæsehastighed på 30Hz og 512x512 pixels, hver 0. 1 herved får vi et felt på ca. 46 x Dataraten bliver 200Gb per nat!

58 Det som gør SONG unik er instrumenterne, ikke størrelsen på teleskopet. Endvidere vil vi (asteroseismologi, planeter) observere de klareste stjerner på himlen (ikke behov for et stort teleskop) til mikrolinse observationer er et 1m teleskop med god opløsning tilstrækkeligt.

59 Exoplaneter og stjernesvingninger: I studiet af exoplaneter, er det vigtigt at kende moderstjernens parametre specielt er det vigtigt at kende: - masse - radius - alder - banehældning - grundstofsammensætning for at kunne udlede korrekte parametre for planete(rne). Meget af denne information kan skaffes fra asteroseismologien Idag kendes ca. 50 stjerner med Magnitude < 6 som SONG kan lave asteroseismologi på (ca. 2ugers obs. per stjerne).

60 NASA: Terrestial Planet Finder (TPF) ESA: Darwin Disse missioner bruger 'nulling interferometri' til at 'annulere' lyste fra stjernen (destruktiv intereferens), hvorved det bliver muligt at se planeter, ca. på størrelse med Jorden ud til ca. 100 lysår. Der skal følges op med spektroskopi for at finde biomarkører... Simuleret Jord på 30 lysårs afstand

61 Darwin: Eftersøgning af bio-markører SONG kan karakterisere (masse,alder,radius) de vigtigste targets (de nærmeste stjerner) for Darwin/TPF og måske endda give oplysninger om hvilke targets er de bedste (små planeter).

62

63 STOP

64 Activity and spots behave like the Rossiter effect, also known from eclipsing binaries and transitting extrasolar planets. From Oscillations Activity Stellar Oscillations Network Group

65

66 SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet

67

68

SONG Stellar Observations Network Group

SONG Stellar Observations Network Group SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

SONG Stellar Observations Network Group

SONG Stellar Observations Network Group SONG StellarObservationsNetworkGroup FrankGrundahl,IFA,Astronomidagden19.marts2010 VidenskabeligemålforSONG: #Studerestjernernemedendetaljeringsgradsomersammenlignelig meddetviidagkanforsolen(samtstuderesolenomdagen)

Læs mere

Helio- og asteroseismologi

Helio- og asteroseismologi Helio- og asteroseismologi Af Torben Arentoft, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, Søren Frandsen og Pierre- Olivier Quirion, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Læs mere

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter

Læs mere

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi

Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer. Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi Stjerneudvikling, grundstofsyntese og supernovaer Jørgen Christensen-Dalsgaard Dansk AsteroSeismologi Center Institut for Fysik og Astronomi SN 1994D Starmodels ifølge GOOGLE Tromsø Astronomiforening Stjernebrettingskomiteen

Læs mere

1: Radialhastighedsmetoden I

1: Radialhastighedsmetoden I 1: Radialhastighedsmetoden I Vi har i kurset opstillet og benyttet følgende sammenhænge mellem parametre for planet og stjerne, i et system hvor en planet findes via radialhastighedsmetoden m M J vstjerne

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

... Genopfriskning og overblik

... Genopfriskning og overblik ... Genopfriskning og overblik Koordinater, stjernernes bevægelse over himlen Kataloger, databaser Teleskoper, adaptiv optik, lucky imaging Detektorer Fotometri + kalibrering Spektrografer og spektroskopi

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Del 1: Analyse af Solens frekvensspektrum

Del 1: Analyse af Solens frekvensspektrum Asteroseismologi Undervisningsforløb 4 - Origins2017 1 Asteroseismologi Undervisningsforløb 4 - Origins2017 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet) Om forløbet Stjernesvingninger er lydbølger.

Læs mere

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013

Ugeseddel 5, Uge 19, 2013 Forelæsninger (Lokale 1520 316) 6/5 10 12: Start på spektroskopi eftter P. E. Nissens noter 8/5 10 12: Fortsættelse af spektroskopi, bestemmelse af præcise radialhastigheder. 13/5 10 12: Interferometri

Læs mere

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

STJERNEMODEL. Hydrodynamik. Termodynamik. Kernefysik. Atomfysik. Strålings teori. Numeriske teknikker. Matematik. Elementar partikelfysik

STJERNEMODEL. Hydrodynamik. Termodynamik. Kernefysik. Atomfysik. Strålings teori. Numeriske teknikker. Matematik. Elementar partikelfysik Strålings teori Termoynamik Atomfysik Kernefysik Hyroynamik Matematik STJENEMODE Numeriske teknikker Stjerners egenskaber Svingnings perioer Elementar partikelfysik Stjernehobe OBSEVATIONE Solneutrinoer

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

STJERNER OG STJERNEMODELLER

STJERNER OG STJERNEMODELLER STJERNER OG STJERNEMODELLER JAKOB RØRSTED MOSUMGAARD, PHD STUDERENDE SILKEBORG HØJSKOLE, AUGUST HVAD ER STJERNER? Kilde: https://dk.pinterest.com/unforgettable28/night-sky/ HVAD ER STJERNER? OG HVORFOR

Læs mere

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 9.30 Kaffe/te og rundstykker (foran Fysisk Auditorium, 3. etage) Fysisk Auditorium: 10.00 Velkomst v/ Hans Kjeldsen 10.10 Støv blandt gasskyer, stjerner

Læs mere

På bjergryggen Izaña TÆT PÅ STJERNERNE. SONG - Robotteleskopet på Tenerife

På bjergryggen Izaña TÆT PÅ STJERNERNE. SONG - Robotteleskopet på Tenerife TÆT PÅ STJERNERNE SONG - Robotteleskopet på Tenerife Om forfatterne Astronomiske teleskoper til forskning bliver stadig større og dyrere. Men med SONG-teleskopet er en gruppe danske forskere gået i en

Læs mere

SOLOBSERVATION Version

SOLOBSERVATION Version SOLOBSERVATION Version 3-2012 Jørgen Valentin Enkelund JVE januar 2012 1 SOLOBSERVATION INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Solen Vores nærmeste stjerne 2. Elektromagnetisk emission fra brint 3. Egne observationer

Læs mere

Seismiske undersøgelser af Solen og andre stjerner

Seismiske undersøgelser af Solen og andre stjerner Seismiske undersøgelser af Solen og andre stjerner Jørgen Christensen-Dalsgaard, Stellar Astrophysics Centre, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Observation af stjernesvingninger kan give

Læs mere

Det er kun lidt over 20 PLANETER FORDAMPER I STJERNENS SKÆR

Det er kun lidt over 20 PLANETER FORDAMPER I STJERNENS SKÆR Når en planet er tilstrækkelig tæt på sin stjerne, kan dens atmosfære fordampe væk. Det har man teoretisk vist længe, men det er for nylig også bekræftet af observationer. Fænomenet kan have betydning

Læs mere

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet

Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Observationelle Værktøjer

Observationelle Værktøjer Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus

Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC

Læs mere

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Exoplaneter og stjerner - med specielt fokus på de fordampende varme exoplaneter

Exoplaneter og stjerner - med specielt fokus på de fordampende varme exoplaneter Kredit: Peter Devine Exoplaneter og stjerner - med specielt fokus på de fordampende varme exoplaneter Mia Sloth Lundkvist Motivation Er vi alene i Universet? Er vores Jord unik? 2/43 Beboelige zone Afstand,

Læs mere

Ind i maven på røde kæmpestjerner

Ind i maven på røde kæmpestjerner Ind i maven på røde kæmpestjerner Jørgen Christensen-Dalsgaard Stellar Astrophysics Centre, Aarhus University Stjernernes udvikling Central hydrogenforbrænding Skalkilde hydrogenforbrændning Skalkilde

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet

Læs mere

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik

Læs mere

1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT)

1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT) 1. Astronomi i Tidsdomænet (AiT) Infrastrukturens engelske navn er Astronomy in the Time domain (AiT) 1.1. Karakter, formål og kontekst Danske astronomer har gennem vore internationale medlemskaber af

Læs mere

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle

PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans

Læs mere

Astronomernes kæmpeteleskoper

Astronomernes kæmpeteleskoper Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten

Læs mere

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk 1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,

Læs mere

Stellar Observations Network Group Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk http://song.phys.au.dk

Stellar Observations Network Group Mads Fredslund Andersen madsfa@phys.au.dk http://song.phys.au.dk Vil I også låne vores SONG-teleskop? Hvornår vi I afsted? Jeres klasse kan vinde observationstid med SONG Vinderne kan observere fra kontrolcenteret på Ole Rømer-Observatoriet Førstepræmie: Modtagelse

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

26 TEMA // 2015-målene

26 TEMA // 2015-målene Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Karakteristik af de variable stjerner i to midaldrende åbne stjernehobe

Karakteristik af de variable stjerner i to midaldrende åbne stjernehobe Karakteristik af de variable stjerner i to midaldrende åbne stjernehobe Specialeopgave af 20040785 Mads Fredslund Andersen Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Oktober 2009 Forord Nu er

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

Fra forskning til undervisning

Fra forskning til undervisning Fra forskning til undervisning Esben Eriksen og Nana Quistgaard Didaktisk analyse Indholdsstruktur for videnskabeligt stof Didaktisk analyse: 1. Analyse af naturvidenskabeligt stof 2. Analyse af relevans

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

KOI EN FORDAMPENDE PLANET

KOI EN FORDAMPENDE PLANET KOI-3794.01 EN FORDAMPENDE PLANET Anders Bo Justesen, Stellar Astrophysics Centre, Aarhus Universitet Astronomidag 2016 1 HVEM ER KOI-3794.01? Opdaget i 2012 Ikke en officielt bekræftet planet (Kepler

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle. --Anvendt matematik i amatørastronomi

Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle. --Anvendt matematik i amatørastronomi Differentiel / Relativ astrofotometri eller Astrofotometri for alle --Anvendt matematik i amatørastronomi Differentiel / Relativ astrofotometri Jeg vil præsentere en ny metode til at lave astrofotometri,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010

NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel. El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010 NGC1817 V4 - En Pulserende Variabel El Teide Observatoriet, Tenerife, 2010 Majken Ellegaard Christensen og Henrik Wessel majken@fys.ku.dk wessel@fys.ku.dk June 1, 2010 CONTENTS Introduction 2 1 Pulserende

Læs mere

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven

Resumé fra sidst. Stjernerne i bulen er mere metalrige end i skiven Galakser 2014 F3 1 Resumé fra sidst Mælkevejen består grundlæggende af en skive, en bule og en halo. Solen befinder sig sammen med spiralarmene i skiven i en afstand af ca. 8.0 kpc fra centrum af galaksen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Lærervejledning og opgaver til UV 1 - Origins2017

Lærervejledning og opgaver til UV 1 - Origins2017 Stjernernes klang Lærervejledning og opgaver til UV 1 - Origins217 1 Stjernernes klang Lærervejledning og opgaver til UV 1 - Origins217 Forfattere: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev,

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.

Dannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U. Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens

Læs mere

Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære

Resumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære Galakser 2014 F2 1 Resumé fra sidst Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære For viden om galakseudvikling kigger vi primært på Mælkevejen For viden om galaksedannelse

Læs mere

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling

Ideer til forsøg. Udgangspunkt: Liv og udvikling Ideer til forsøg Udgangspunkt: Liv og udvikling Morten Medici August 2018 Hvad tænker I? Benyt notatark. Snak sammen med naboen Tid: 3 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget?

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER. Astronomiske Foredrag STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Astronomiske Foredrag i æteren eller på nettet. Anja C. Andersen får Rosenkjær prisen Det er jo ikke den store nyhed for det skete i december 2006.

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING

HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HIPHOP-DANSEWORKSHOP HF i Aarhus er noget ganske særligt! Sammensætningen

Læs mere

Cover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.

Cover Page. The handle   holds various files of this Leiden University dissertation. Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk

Læs mere

En stjernes fødsel, liv og død

En stjernes fødsel, liv og død En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 1 En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 Forfattere: Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus, Torben Arentoft,

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

EXOPLANETER. Stjernen Qatar-1 har en (usynlig) planet kredsende om sig. (Kilde: Simbad-databasen.)

EXOPLANETER. Stjernen Qatar-1 har en (usynlig) planet kredsende om sig. (Kilde: Simbad-databasen.) EXOPLANETER Stjernen Qatar-1 har en (usynlig) planet kredsende om sig. (Kilde: Simbad-databasen.) Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf-kursus Maj 2012. Exoplaneter. Af Michael Andrew Dolan

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Nye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder

Nye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder ASTRONOMI EXOPLANETER Af Esben Schouboe STORT TEMA Nye rumteleskoper går i Nærkontakt med fremmede kloder MIKKEL JUUL JENSEN NASA ESA INGEN. Så mange planeter i andre solsystemer kendte forskerne for 25

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Jesper

Læs mere

Spiralgalakser - spiralstruktur

Spiralgalakser - spiralstruktur Galakser 2014 F6 1 Spiralgalakser - spiralstruktur Spiralstruktur skyldes formentligt en quasistatisk tæthedsbølge. Tæthedsbølger er områder med 10-20% højere massetæthed end gennemsnittet jf. en trafikprop.

Læs mere