April 2013 Benchmarking Vejledning til indberetning af netkomponenter og ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger til brug for benchmarking af økonomisk effektivitet Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby tlf. 41 71 54 00 mail post@energitilsynet.dk web www.energitilsynet.dk
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.1.1. Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen... 3 1.1.2. Hvad skal der indberettes... 3 2. Vejledning til skema med netkomponenter... 4 3. Vejledning til indberetning af omkostningsdata... 8 3.1. Driftsomkostninger... 8 3.1.1. Kunderelaterede omkostninger... 8 3.1.2. Administrationsomkostninger... 8 3.1.3. Nettab... 8 3.1.4. Omkostninger til gebyrhåndtering... 8 3.2. Årets afskrivninger... 9 3.2.1. Afskrivninger på fjernaflæste målere... 9 4. Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger... 10 5. Kontaktpersoner... 11
1. Indledning 1.1. Baggrund 1.1.1. Benchmarking og indtægtsrammebekendtgørelsen Energitilsynet skal som led i administrationen af indtægtsrammereguleringen foretage benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet og kvalitet i leveringen. Sekretariatet for Energitilsynet anvender benchmarkingen af de regionale transmissionsselskaber og netselskabernes økonomiske effektivitet til at identificere eventuelle effektiviseringspotentialer hos de enkelte selskaber. På baggrund af effektiviseringspotentialerne beregner sekretariatet et effektiviseringskrav for selskaberne. Det er centralt for Sekretariatet for Energitilsynet, at den anvendte metode til at benchmarke netselskabernes økonomiske effektivitet er retvisende og gennemsigtig. Dette indebærer bl.a., at den anvendte metode sikrer, at netselskabernes indberetninger er konsistente. Sekretariatet for Energitilsynet udfører derfor løbende en kvalitetssikring af netselskabernes indberetninger. Derudover udarbejder Energitilsynets sekretariat løbende forbedringer af benchmarkingmodellen. Denne vejledning er udarbejdet til brug for netselskabernes indberetning af omkostnings- og netkomponentdata m.m. til brug for benchmarkingen. 1.1.2. Hvad skal der indberettes Selskaberne skal indberette følgende data: Netkomponenter i ledningsnettet pr. 30. juni (medio året) det pågældende regnskabsår Omkostninger for det pågældende regnskabsår Afskrivninger for det pågældende regnskabsår Leveret mængde elektricitet for det pågældende regnskabsår Herudover kan selskaberne ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger. Der er udarbejdet skemaer til brug for indberetning af netkomponenter, omkostninger, afskrivninger og leveret mængde samt skema til ansøgning om ekstraordinære omkostninger. Indberetningerne er nærmere omtalt nedenfor i denne vejledning. Der skal foretages indberetning for hver bevilling - dvs. en indberetning for hvert reguleringsregnskab.
2. Vejledning til skema med netkomponenter Benchmarkingen bliver baseret på den anvendte netvolumenmodel. Til brug herfor skal der angives hvilke netkomponenter, som selskabets ledningsnet består af pr. 30. juni (medio året) i det pågældende regnskabsår. Tællevejledningen tager sit udgangspunkt i den tekniske opbygning og opdeling af elnettet. Figur 1 viser en skematisk oversigt over distributionsnettets tekniske opdeling i stationer (hoved- /net-) og linjer (kabel- og luftledningsanlæg). Elnettet er yderligere inddelt i statistikområder. Statistikområderne anvendes bl.a. i forhold Sekretariatet for Energitilsynets benchmark af kvalitet i leveringen. Figur 1. Teknisk opbygning og opdeling af elnettet 100-170 kv 25-100 kv 1-25 kv Linje Hovedstation (150/60 kv) Linje Hovedstation (60/10 kv) Linje A0-kunder A1-kunder A2-kunder Netstation (10/0,4 kv) Netstation (10/0,4 kv) 1-25 kv B1-kunder B2-kunder Traditionelle statistikområder Definitioner af hoved- og netstationer Lavspænding (0,4 kv) Lavspændingsnettet Stikledning Kabelskab Kilde: Dansk Energi, teknisk rapport RA 554, Komponentklasseinddeling og begrebsforklaring, juni 2010. Note: Opdelingsprincippet på figur 1 er kun delvist vist for stationer og linjer på 132-150 kv. Det viste princip for statistikområdet 25-100 kv er dog på tilsvarende vis også gældende for statistikområdet 100-170 kv. Figur 2 er et forklarings- og definitionsskema. Her er givet en mere uddybende beskrivelse af de netkomponenter, som netselskaberne skal indberette til Energitilsynets sekretariat. Forklarings- og definitionsskemaet er opdelt efter enkelte elementer for at lette den senere gruppering, sammentælling og indberetning af netkomponenter: Spændingsniveau/statistikområde Komponenttype 0,4 linje Elmåler C-kunder
Farvekode Bogstavkode Spændingsniveau/statistikområde Refererer til det spændingsniveau/statistikområde, hvor komponenten er tilsluttet/installeret, jf. figur 1. Komponenttype Refererer til den komponenttype, som komponenten er tilhørende (se evt. uddybende komponentbeskrivelse). Farvekode Refererer til den del af el-nettet hvor komponenten er installeret, jf. figur 1. Bogstavkode Refererer til den bogstavkode, hvori komponenten indgår i Sekretariatet for Energitilsynets indberetningsskema (se tabel 1). Hvert elnetselskab indberetter alene de komponenter og anlæg, som virksomheden selv ejer. Hvis et elnetselskab ejer et komponent eller et anlæg i fællesskab med et andet selskab, skal selskabet angive den andel af omkostningerne som selskabet selv dækker, eksempelvis halvdelen. Selskaberne skal påføre en note i indberetningsskemaet vedr. den valgte fordelingsnøgle. I indberetningsskemaet udfyldes antal af enheder henholdsvis antal kilometer af hver enkelt netkomponent. Det er således ikke værdien opgjort i kr. af de enkle komponenter, der skal anføres. Såfremt selskabet har væsentlige netkomponenter, der ikke umiddelbart passer ind under de anførte netkomponenter, skal netkomponenterne anføres under den anlægskategori, der passer bedst muligt.
Figur 2. Komponentoversigt. Komponenttype Komponentforklaring 132-150 kv 30-50-60 kv 10-15-20 kv 0,4 kv Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent luftisoleret eller delvist gasisoleret anlæg (her forstås felter hvor kun feltets effektafbryder anvender SF6-gas eller vakuum Felt, åben som brydemedium) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af a i i nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på 30-150 kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Felt, gasisoleret Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et fuldt SF6-isoleret anlæg (GISanlæg, hvor både anlæggets brydemedium og isolationsmedium er SF6-gas) inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendige bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på stationen 30-150 kv, samt andel til egenforsyning, hjælpe-, fælles- og stationsanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. b j j Felt Kabel, land Komplet linje-, kabel-, transformer-, reaktor- eller koblingsfelt i et åbent, delvist eller fuldt gasisoleret anlæg inkl. kontroltavler og relæbeskyttelse, manøvre og signalkabler og andel af nødvendig bygninger (relæhus, værksted, lager etc.) på 30-150/10-20 kv stationen, samt andel til egenforsyning, hjælpeanlæg, stationskontrol m.m. delt ud pr. felt. Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg, direkte tilkoblet kompenseringsudstyr alene for kabelanlæg), ekskl. linjefelter. c1 g1 Kabel, sø Udlagt med skib inkl. ende-/samlemuffer og hjælpeudstyr på land (olieanlæg). Ekskl. linjefelter c2 g2 m2 l Kabel, land Inkl. ende- og samlemuffer, hjælpeudstyr (olieanlæg). Ekskl. linjefelter m1 p Luftledning, enkeltsystem Luftledning, dobbeltsystem Luftledning Transformer Netstation Målere, fjernaflæste Målere, ikkefjernaflæste Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. Linjen kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter. Ophængt på stål- eller træmaster inkl. endetræksmast. En eller flere linjer kan være drevet ved lavere spænding (50-60 kv). Ekskl. linjefelter. Ophængte systemkilometer på stål- eller træmaster inkl. endetræksmaster og fundamenter. Ekskl. linjefelter Komplet opstillet transformer på fundament inkl. olieopsamling, støjinddækning og øvrigt hjælpeudstyr, projekterings og etableringsomkostninger. Ekskl. felt, koblings- og tavleanlæg (koblings- og tavleanlæg henregnes under "Felter") Komplet inkl. stationshus, bygning/rum eller tårn/mastetop, 10-20 kv koblings- og fordelingsanlæg, distributionstransformer (1 eller flere), lavspændingstavler, styre- og signalkabler, måletransformere, udstyr for styring og overvågning (DSO/automation) m.m. d e f k h n q Fjernaflæste elektroniske el-forbrugsmålere r r r r Elektromekaniske eller elektroniske el-forbrugsmålere s s s s o
Tabel 1. Indberetningskategorier Type 132kV felt, åben 132kV felt, gasisoleret 132kV kabel 132kV søkabel 132kV luftledning, enkeltsystem 132kV luftledning, dobbeltsystem 132/50kV transformer 50kV kabel 50kV søkabel 50kV luftledning 50kV felt, åben 50kV felt, gasisoleret 50/10kV transformer 10kV felt 1 10kV kabel 10kV søkabler 10kV luftledning 10/0,4kV station 0,4kV kabel 0,4kV luftledning Målere - fjernaflæsning Målere - ikke fjernaflæsning Forkortelse a b c1 c2 d e f g1 g2 h i j k l m1 m2 n o p q r s Note 1: I forbindelse med indberetningerne til benchmarkingen i 2012 opstod der forvirring omkring afgrænsningen af 10 kv felter i netvolumenmodellen. Sekretariatet for Energitilsynet vil gerne præcisere, at 10 kv-felter er afgrænset til at omfatte 10-20 kv effektafbrydere i 60/10 stationer. 10 kv koblingsanlæg i 10/0,4-stationer skal derimod ikke indberettes eksplicit, fordi disse felter opfattes som en del af 10/0,4-stationerne, som skal indberettes særskilt. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det alene er netaktiver i drift, der skal indberettes til brug for benchmarkingen.
3. Vejledning til indberetning af omkostningsdata Skemaet til brug for indberetning af omkostningsdata består af driftsomkostninger, kunderelaterede omkostninger, administrationsomkostninger, omkostninger til nettab, årets afskrivninger og leveret mængde 1. 3.1. Driftsomkostninger Driftsomkostninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 2 2, stk. 1, nr. 4. inkl. demonteringsomkostninger ved nødvendige nyinvesteringer. 3.1.1. Kunderelaterede omkostninger Kunderelaterede omkostninger omfatter omkostninger ved varetagelse af al kundeservice, herunder måleraflæsning, kundeafregning og inkasso. 3.1.2. Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger omfatter omkostninger til overordnet teknisk administration og generel administration. 3.1.3. Nettab Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret. Nettab opgjort i kr. består af en mængde og en pris. Mængden er den el, der passerer gennem selskabets net, men ikke når frem til slutbrugerne. Mængden kan opgøres ved at sammenligne målere hos slutbrugere og målere ved transmissionsdelen med henblik på at opgøre forskellen som et nettab. Alternativt kan mængden opgøres som et estimeret tab pr. enhed, fx kabel, luftledning, mv. Der er ikke en eksakt definition for estimation for prisen, der skal indgå i beregningen af nettab. Der kan tages udgangspunkt i den gennemsnitspris, som netselskabet afregner med over for handelsselskabet samt betaling til overordnet net og PSO-tarif. De nettabsomkostninger, der indgår i benchmarkingen, er de faktiske omkostninger, selskabet har haft i et givent år. Det skal bemærkes, at disse nettabsomkostninger er forskellige fra de nettabsomkostninger, der gives dispensation for, jf. indtægtsrammebekendelsens 17. Omkostninger til nettab omfatter ikke selskabets eget elforbrug, gadebelysning eller lignende. 3.1.4. Omkostninger til gebyrhåndtering Til brug for benchmarkingen skal omkostninger til gebyrhåndtering indregnes i netselskabets indberettede driftsomkostninger, da gebyrhåndtering er en del af den bevillingspligtige aktivitet. 1 Selskaberne skal ikke længere indberette 1:1 omkostninger. 2 Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, BEK 335 af 15/04/2011.
I forbindelse med benchmarkingen i 2012 konkluderede Sekretariatet for Energitilsynet, at 20 selskaber ikke havde indberettet gebyromkostninger som en del af driftsomkostningerne. Selskaberne bedes anføre selskabets omkostninger til gebyrhåndtering i indberetningsarket, samt kommentere hvorvidt gebyromkostninger er medregnet i de samlede driftsomkostninger eller ej. 3.2. Årets afskrivninger Afskrivninger opgøres i henhold til indtægtsrammebekendtgørelsens 23, som foreskriver, at afskrivninger vedrører afskrivninger på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, og opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. 3.2.1. Afskrivninger på fjernaflæste målere Afskrivninger på fjernaflæste målere omfatter afskrivning på løn og materiale i forbindelse med demontering af den eksisterende måler, montering af fjernaflæst måler samt anskaffelsespris på fjernaflæst måler.
4. Vejledning til ansøgning om godkendelse af ekstraordinære omkostninger Selskaberne kan ansøge om godkendelse af ekstraordinære omkostninger i forhold til reguleringsregnskabet. Sekretariatet for Energitilsynet vil i forbindelse med benchmarkingen af selskaberne korrigere for eventuelle godkendte ekstraordinære omkostninger, således at disse ikke indgår i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet har fastsat en korrektionsgrænse for hvilke omkostninger, der kan korrigeres i benchmarkingen. Korrektionsgrænsen udgør 0,5 pct. af selskabets netvolumen dog maksimalt 2 mio. kr. Omkostninger lavere end denne grænse korrigeres ikke i benchmarkingen. Sekretariatet for Energitilsynet tillader generelt ikke, at flere omkostninger slås sammen for at nå over korrektionsgrænsen 3. Eksempler på ekstraordinære omkostninger kan være straksafskrivninger på skrottede ikkefjernaflæste målere, omkostninger som følge af force majeure, omkostninger hvor selskabet modtager fuld refusion af 3. part, omkostninger ved afholdelse af pensionsforpligtelser, forrentning indeholdt i leasingydelse mm. Der vil dog ved hver enkelt ansøgning blive foretaget en konkret individuel vurdering af det ansøgte beløb. 3 Undtaget herfra er dog omkostninger, hvor selskaberne modtager fuld refusion af 3. part.
5. Kontaktpersoner For bedst muligt at sikre, at selskaberne og evt. deres revisorer kan få svar på de spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med denne indberetning, er der muligt at kontakte følgende personer: Vedr. Benchmark af økonomisk effektivitet Kathrine Høg Riis Tlf. 41 71 53 57 E-mail: khri@energitilsynet.dk Line Carlsen Tlf. 41 71 54 13 E-mail: lic@energitilsynet.dk Vedr. Benchmark af kvalitet i leveringen Kathrine Høg Riis Tlf. 41 71 53 57 E-mail: khri@energitilsynet.dk Helene Bækkelund Larsen Tlf. 41 71 53 68 E-mail: hbl@energitilsynet.dk